Trumps konservative højesteret kan undergrave amerikanernes individuelle rettigheder i årtier

Senatets godkendelse lørdag af dommer Brett Kavanaugh som nyt medlem af USA’s højesteret er i konservative amerikaneres øjne den hidtil største politiske sejr, præsident Donald Trump og hans republikanske parti har scoret.

Afstemningen fandt sted natten til søndag dansk tid, og resultatet blev 50 stemmer for og 48 imod. Demokraten Joe Manchin fra konservative West Virginia brød med partilinjen og stemte ja, mens den kvindelige republikanske senator fra Alaska, Lisa Murkowski, stemte nej.

Den republikanske senator Susan Collins fra den nordøstlige delstat Maine blev tungen på vægtskålen. I en saglig og til tider lidenskabelig tale i Senatet fredag eftermiddag fremførte hun dels, at Brett Kavanaugh ikke er så konservativ, som det forlyder, og dels at FBI-undersøgelsen ikke fandt frem til et eneste vidne, der kunne underbygge Christine Blasey Fords og Deborah Ramirez’ beskyldninger.

Senator Collins mente derfor, at tvivlen burde komme den anklagede til gode, selv om hun medgav, at Blasey Ford med sikkerhed var blevet seksuelt misbrugt i sommeren 1982.

Mange republikanere har antydet, at Blasey Ford formentlig er blevet overfaldet af en anden mand. Det er en påstand, som har indigneret amerikanske kvinder, der selv har været udsat for seksuelle overgreb.

Afstemningen i Senatet blev konstant afbrudt af højlydte protester fra kvindelige aktivister, hvoraf nogle hævdede at være ofre for seksuelle overgreb. Udenfor Capitol-bygningen havde flere hundrede demonstranter taget opstilling og marcherede senere til den nærliggende højesteretsbygning. I løbet af lørdag eftermiddag blev adskillige demonstranter arresteret.

Flere republikanske senatorer beskyldte de kvindelige demonstranter for at udøve »pøbelvælde«. I et interview med The Washington Post lørdag gik den republikanske flertalsleder Mitch McConnell så vidt som at bruge samme udtryk til at beskrive demokratiske senatorers behandling af Kavanaugh, der i den republikanske lejr anses for at være blevet renset af FBI-rapporten.

Demokraterne mener derimod, at FBI-undersøgelsen var politisk styret af Det Hvide Hus, og at dens omfang var begrænset til afhøring af vidner, der i forvejen havde erklæret, de intet kunne huske om den private fest i 1982, hvor Blasey Ford husker at være blevet angrebet af Kavanaugh og hans drukfælle Mark Judge.

Lørdag rapporterede The New York Times, at Trump af sin juridiske rådgiver Donald McGahn – en nær ven af Kavanaugh – var blevet talt fra at give FBI frie hænder til at afhøre så mange vidner, som agenturet ønskede, og følge op på eventuelle nye spor. Det kunne ifølge McGahn ende i en »katastrofe« og dødsdømme Kavanaughs kandidatur.

Rå debat

Debatten både for og imod Kavanaughs kvalifikationer har været dybt følelsesladet. Begge partier og deres tilhængere føler, at modstanderne bruge ufine og unfair metoder. Selv offentlige begivenheder bliver vidt forskelligt tolket – alt efter iagttagerens politiske udgangspunkt.

Det gælder for eksempel vurderingen af Kavanaughs forsvarstale under senatshøringen.

»Jeg mistede ethvert håb om, at vi kunne stole på dommer Kavanaughs upartiskhed, da han læste op af sin tale,« siger den demokratiske senator Chris Van Hollen til The New York Times.

Omvendt siger den republkanske senator Mike Lee, at folk, der kritiserede Kavanaughs optræden, »med sikkerhed ikke så det samme, som jeg oplevede – et menneske, der oprigtigt forsvarede sit renommé og sin private adfærd i stærk modvind og under omstændigheder, i hvilken, han og hans familie var blevet trukket gennem sølet.«

Republikanerne er altså lige så forbitrede over forløbet som demokraterne. Det til trods for, at de vandt.

Indsættelsen af Kavanaugh i højesteret vil betyde et markant ryk mod højre på en række felter, og amerikaneres individuelle rettigheder risikerer at blive undergravet af et konservativt flertal i domstolen på fem mod fire dommere.

På listen står: Kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, mindretals stemmerettigheder, våbenkontrol, positiv særbehandling på højere læreranstalter og LGBT-rettigheder. Hertil kan man føje miljøbeskyttelse og kampen mod menneskeskabte klimaforandringer.

Det er første gang i flere generationer, at USA’s forfatningsdomstol vil være domineret af en konservativ retsfilosofi, og det kan endda ikke udelukkes, at det nye flertal på fem mod fire dommere vil blive øget senere i Trumps første regeringsperiode.

Juridisk kup

De to ældste medlemmer af højesteret, Ruth Bader Ginsburg (85) og Stephen Breyer (80), er udpeget af demokratiske præsidenter og tilhører sammen med to yngre kvinder, Elena Kagan og Sonia Sotomayor, domstolens liberale fløj. Alle konservative dommere, herunder højesteretspræsident John Roberts, er under 70 år gamle.

Præsident Trump har utvivlsomt begået lidt af et scoop. Udover Kavanaugh har han i løbet af kun halvandet år i Det Hvide Hus fået indsat den konservative Neil Gorsuch i højesteret og derudover et rekordstort antal dommere, 26, i føderale appeldomstole: Det er ved denne instans, at sager, der aldrig når højesteret, bliver afgjort.

Udsigten til et konservativt flertal i højesteret i mange år fremover var en væsentlig grund til, at det demokratiske mindretal i Senatet gjorde så voldsom modstand mod Trumps udvælgelse af Brett Kavanaugh.

Demokratiske politikeres og venstrefløjsaktivisters intense kampagne mod dommeren var ydermere begrundet med hans renommé og fortid som rendyrket republikansk aktivist.

Det var imidlertid først, da Dr. Christine Blasey Ford for to uger siden trådte offentligt frem med sin beskyldning mod Kavanaugh for voldtægtsforsøg, og to andre kvinder fulgte efter med beretninger om lignende oplevelser i begyndelsen af 1980’erne, at kampagnen mod hans kandidatur fik vind i sejlene.

Det er ikke alene udfaldet af konkrete tvister om amerikanernes individuelle rettigheder, der står på spil, når Kavanaugh indtager sin plads i højesteret mandag. De tre kvinders beskyldninger og afsløringen af Kavanaughs holdning til jævnaldrende kvinder i gymnasiet og på universitetet har stødt mange amerikanske kvinder, efter at #MeToo-bevægelsen det seneste år har skabt stor bevågenhed om mænds seksuelle overgreb på og forulempelse af kvinder.

Hvorvidt og i hvilket omfang dét aspekt af sagen vil få en politisk effekt, vil vi se senest til midtvejsvalget til Kongressen 6. november.