Læsetid: 3 min.

I weekenden gik de grønne partier markant frem ved tre forskellige valg. Måske står Europa foran en ny grøn bølge

I de tre europæiske kernelande, Tyskland, Belgien og Luxembourg, fik de grønne partier søndag den største valgfremgang. Det grønne er blevet mainstream, men stadig primært i storbyerne, mener valgforskere
Margrete Auken fra SF, der sidder i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, tror på, at der er en grøn bølge på vej:

»Der er mange hjemløse socialdemokrater, som kunne gå vores vej,« siger hun.

Margrete Auken fra SF, der sidder i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, tror på, at der er en grøn bølge på vej:

»Der er mange hjemløse socialdemokrater, som kunne gå vores vej,« siger hun.

Nikolai Linares

19. oktober 2018

»En grøn bølge i Bruxelles,« skrev den store belgiske avis Le Soir på forsiden, da det stod klart, at det grønne parti Ecolo søndag havde fået et kanonvalg ved det belgiske lokalvalg. I hovedstaden vandt partiet flere af byens kommuner, og de gik frem i begge landets delstater, Flandern og Vallonien.

På den anden side af grænsen var der samme dag parlamentsvalg i Luxembourg, hvor De Grønne gik fra ti til 15 procent af stemmerne. Det var den største fremgang for noget parti, hvilket fik avisen Luxemburger Wort til at kalde De Grønne »valgets klare vinder«. Partiet er dog stadig kun landets fjerdestørste.

Og ved søndagens tredje valg i Europa, delstatsvalget i Bayern, voksede De Grønne fra 8,6 til 17,5 procent og blev regionens næststørste parti. Blandt et gennemsnit af byboerne i regionens otte største byer, var partiet ligefrem det allerstørste med 30 procent af stemmerne mod 25 procent til CSU og 13 procent til SPD – i de landsdækkende målinger står De Grønne nu til 15-17 procent.

Tegner weekendens valgresultater virkeligt konturerne af en ny grøn bølge i europæisk politik?

»De Grønne har bevæget sig fra margenen til mainstream,« mener Léonie de Jonge, der forsker i europæisk højrepopulisme på University of Cambridge.

»I et stykke tid har vi set, at ‘de traditionelle partier’ falder sammen, og den fragmentering har nu gavnet De Grønne.«

Ifølge populismeforsker ved Georgia University Cas Mudde kan man dog ikke tale om en decideret grøn bølge endnu:

»Jeg tror ikke, vi ser en ’grøn bølge’, og hvis vi gør, er det kun i Nordeuropa,« skriver han i en mail.

Mathieu Gallard, der er analysechef hos analysebureauet Ipsos i Paris, ser også en tendens til, at de grønne partier klarer sig bedre – bare ikke over hele Europa.

»Grønne partier får typisk mellem fire og seks procent af stemmerne til de franske Europa-Parlamentetsvalg, og de er endnu svagere – faktisk ikkeeksisterende – i Spanien og Italien. Det samme gælder for de fleste østeuropæiske lande,« skriver han til Information.

Weekendens grønne succes skyldes især to ting, mener Cas Mudde: mere fokus på »sociokulturelle emner« som migration, klima og identitet. Og socialdemokratiernes store nedtur.

Den analyse er professor ved Chatham House Matthew Godwin enig i:

»Den store historie er fragmentering,« skriver han i en mail.

Modvægt

Det har længe været en tendens i europæisk politik, at vælgerne oftere skifter parti, at de store partier taber stemmer, og at partilandskabet bliver mere broget. Spørgsmålet er, hvor meget det kan gavne de grønne partier? Kan de fiske vælgere fra begge sider af det oprørte vælgerhav.

Nej, siger nogle.

»Det her er ikke starten på en ny slags politik, det er en justering internt i centrum-venstre,« som den tysk-amerikanske politolog Yascha Mounk mandag skrev på Twitter.

Men det er for firkantet, mener Léonie de Jonge fra University of Cambridge. Vælgervandringsanalyser fra Bayern viser, at De Grønne faktisk trak stemmer over midten: 190.000 fra CSU og 230.000 fra SPD. Spørgsmålet er, om det er nok?

»De Grønne har vist, at de kan mobilisere bredt og drage fordel af den svagere partitilknytning. Men de fik ’kun’ mobiliseret 120.000 sofavælgere – sammenlignet med 170.000 for AfD og 200.000 for CSU,« skriver Léonie de Jonge.

De grønne partier appellerer stadig mest til de veluddannede byboere.

»Selv om bekymringerne for klimaforandringerne nu er udbredte, er de generelt mere fremtrædende blandt middelklassevælgere i byerne. I Luxembourg er De Grønne mindst populære i de konservative landdistrikter i nord.«

De grønne partier, som ofte er EU-positive, immigrationsvenlige og optagede af klimaet, er blevet en slags modvægt til de højrepopulistiske partier, vurderer Mathieu Gallard fra Ipsos.

De sælger »håb frem for frygt og medfølelse i stedet for had«, som lederne af De Grønne i Europa-Parlamentet, Monica Frassoni og Reinhard Bütikofer, formulerede det med fuld patos i en pressemeddelelse mandag.

Og derfor vil det sandsynligvis også være til deres fordel, hvis den politiske debat bliver ved med at handle om »immigration, flygtninge, LGBT-rettigheder og selvfølgelig om klima«, mener Mathieu Gallard.

Margrete Auken fra SF, der sidder i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, tror på, at der er en grøn bølge på vej: 

»Der er mange hjemløse socialdemokrater, som kunne gå vores vej,« siger hun.

»Men også mange CSU-vælgere, som havde fået nok – vi blev jo ligefrem det største parti i München,« siger Auken.

Næste gang, der er valg i Europa, hvor den grønne bølge skal stå sin prøve, er til lokalvalget i den tyske delstat Hessen den 28. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har fået den mest katastrofale rapport om klimaet, baseret på observationer, altså ikke hverken ønsker, formodninger eller gætterier. Det må naturligvis udløse en artikel, ikke om nødvendigheden af politiske tiltag, mere som et politisk totalisator løb. Gør jeres indsatser mine damer og herre. Der er penge at vinde.

Jeg tror, at de "grønne partier" er Europas redning på både grøn tænkning og på de sociale- og fordelingsmæssige område. Men faktisk er det sådan i disse år, at medens nogle "grønne partier" går frem, er der reelt også nogle, der bliver slået tilbage.

Og hvis man videre ser på Europas "grønne partier", så har de faktisk meget stor spredning - både på det "grønne" og på det socialpolitiske område. Nogle "grønne partier" er ægte socialistiske, medens andre reelt er nærmest liberale og markedsøkonomiske.

Desværre kræver det nok en længere periode med intensive kontakter og samarbejde, før de såkaldte "grønne partier" kan gøre sig gældende i Europæisk politik.