15-årige Greta Thunbergs klimastrejke breder sig helt til Australien

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Svensk klimastrejke breder sig I

Den 15-årige svenske skoleelev Greta Thunberg har med sin nu månedlange strejke for klimaet skabt en tendens, der breder sig. Således opfordrer det svenske aktivistnetværk Klimat Sverige til, at alle elever den 30. november strejker for klimaet – ikke ved bare at blive hjemme, men ved at demonstrere foran alle kommunekontorer og rådhuse i Sverige:

»Fredag den 30. november arbejder vi for, at der bliver store klimastrejker foran alle rådhuse i hele landet,« lyder opfordringen på Twitter, hvor elever samtidig tilskyndes til at tage ansvar for at organisere strejkerne.

Svensk klimastrejke breder sig II

Og inspirationen fra Greta Thunberg er også nået til Australien, hvor skoleelever fra hele landet er i gang med at forberede en stor, fælles strejke den 28., 29. og 30. november.

Ligesom i Sverige opfordrer de til, at strejkerne finder sted foran lokale rådhuse og delstatsparlamenter for at gøre det klart for de valgte politikere, at det er nu, der skal handles på klimakrisen.

Det fortæller det britiske dagblad The Guardian i Australien, der har talt med flere af de elever, der organiserer strejkerne.

»Vi deltager, fordi vi stadig ikke kan stemme. Vi er ikke politikere, men vi ønsker at gøre en forskel,« siger den 14-årige skoleelev Jean Hinchliffe, der er med til at organisere strejken i Sydney.

»Vi kan ikke bare sidde på vores flade og vente – klimaforandringerne er skræmmende, og det er vores fremtid. Det er et faktum og kan ikke debatteres,« siger hun til The Guardian i Australien.

Et bedre EU uden vækst

80.000 har allerede skrevet under på, at de ønsker et EU, der i fremtiden arbejder for at højne livskvaliteten for unionens borgere, uden at den økonomiske vækst behøver at vokse.

Forslaget til en grøn omstilling uden vækst er oprindeligt fremsat af 230 europæiske akademikere, der i september i år i et brev til EU slog fast, at EU-landene og resten af verden bør indstille sig på – og arbejde efter – en verden, hvor folk får det bedre, men uden at være afhængig af økonomisk vækst:

»I de seneste 70 år har vækst i bruttonationalproduktet (BNP) stået som de europæiske landes vigtigste økonomiske mål. Men i takt med at vores økonomier er vokset, er vores negative påvirkning af miljøet også taget til. Vi overskrider nu det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter på denne planet, og der er ingen tegn på, at de økonomiske aktiviteter bliver afkoblet fra ressourceforbruget eller forureningen i noget nær det påkrævede omfang. At løse europæiske landes sociale problemer forudsætter i dag ikke mere vækst. Det forudsætter en mere rimelig fordeling af de indtægter og den velstand, vi allerede har.«

Akademikerne bag underskriftsindsamlingen foreslår blandt andet, at EU nedsætter en fast kommission, der skal undersøge hele spørgsmålet om en fremtid uden vækst, ligesom de foreslår, at den europæiske vækst og stabilitetspagt (SGP) omdannes til en stabilitets- og velfærdspagt. Endelig foreslår de, at der i alle medlemslande etableres ministerier »for økonomisk omstilling«, hvor fokus er på at forbedre vilkårene for mennesker og natur i stedet for afhængighed af økonomisk vækst.

Skriv selv under, hvis du er enig.

CO2-skat stemt ned i Washington

Tredje gang blev desværre ikke lykkens gang i delstaten Washington, hvor borgerne tirsdag ikke blot skulle stemme på de kommende kongresmedlemmer og guvernører, men også skulle stemme om et forslag, der ville have lagt en beskatning på CO2.

Således stemte godt 56 procent af vælgerne imod, mens knap 44 procent stemte for et forslag om fra år 2020 at indføre en skat på CO2 udledning begyndende med 15 dollar pr. ton CO2. En pris, der så skulle stige med to dollar hvert år, indtil delstatens klimamål blev indfriet.

Første gang, et lignende forslag om CO2-skat blev stillet i Washington, var i 2016, hvor det blev stemt ned, og i marts 2018 endte endnu et forslag om CO2-beskatning med at blive underkendt af delstatens eget parlament, inden det nåede til afstemning.