Læsetid: 9 min.

For 80 år siden begyndte Holocaust med Krystalnatten. I dag virker erindringen vigtigere end nogensinde

De sidste øjenvidner til nazisternes voldsorgier mod de tyske jøder i Krystalnatten den 9. november 1938 er ved at være væk. Samtidig er der igen begyndt at komme politikere i Forbundsdagen, der relativerer denne del af den tyske historie. Med den hårde tone risikerer vi hurtigt komme til at opleve fascistiske tilstande igen, mener holocaustekspert
Under Krystalnatten den 9. november 1938 smider Det Tredje Rige endegyldigt masken, da naziledelsen sætter gang i de brutale pogromer mod de tyske jøder. Om formiddagen den 10. november sættes der ild til synagogen i byen Glatz – eller Kłodzko – i Schlesien i det nuværende Polen, hvor også en række jødiske forretninger plyndres, mens et ukendt antal jødiske mænd deporteres til KZ-lejren Buchenwald.

Under Krystalnatten den 9. november 1938 smider Det Tredje Rige endegyldigt masken, da naziledelsen sætter gang i de brutale pogromer mod de tyske jøder. Om formiddagen den 10. november sættes der ild til synagogen i byen Glatz – eller Kłodzko – i Schlesien i det nuværende Polen, hvor også en række jødiske forretninger plyndres, mens et ukendt antal jødiske mænd deporteres til KZ-lejren Buchenwald.

Günter Veit/Privatarchiv Gerhard Roese

9. november 2018

BERLIN – »Nå, vagterne … det har i min tid aldrig været anderledes, så det tænker jeg slet ikke over.«

Med sin baby på armen byder den 38-årige Nina Peretz forbi de bevæbnede politifolk og ind i synagogen ved Fraenkelufer i den berlinske bydel Kreuzberg, hvor hun er medlem af den lille menighed. På væggene hænger fotos fra menighedens første jødiske nytårsfest efter krigens afslutning i 1945, taget af Magnum-fotografen Robert Capa, der havde fulgt de amerikanske soldater fra D-dagen og til Berlin.

»Det er folk, der har overlevet KZ-lejre eller har gemt sig i Berlin. Folk, som har mistet stort set alt,« siger Nina Peretz.

»Capa sagde, at man kunne se på folk i menigheden, at de ikke selv troede på en fremtid for jøder i Tyskland. Men vi er her stadig, selv om menigheden i dag er langt mindre end før krigen.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Olaf Tehrani
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
Kim Folke Knudsen, Olaf Tehrani, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Rigtig spændende artikel, som får een til at tænke på, hvordan man mon selv havde reageret, hvis man havde overværet plyndringerne og mordene under Krystalnatten ?

Havde man været deltager i uhyrlighederne - beskyttet ofrene - eller bare set til ??

Alle mennesker, der interesserer sig for emnet, har set den korte film fra Krystalnatten, hvor en uniformeret S.A.'er - på 2, 04 meter, mindst - maler en Davidsstjerne på ruden til en manufakturhandler og som herefter sammen med 2 S.A.-fæller stiller sig op udenfor forretningen.

Hvem Dælen havde turde handle i den butik ??

Det er vist ikke klogt bare at være sikker på, at man havde forsøgt at gribe ind for at stoppe overgrebene mod jøderne dengang for 80 år siden.

Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den der tier samtykker.
Jeg fatter ikke den mentalitet.

Lad mig give et par eksempler, jeg ved det kun er det, et eksempel, men det var rystende at opleve, så jeg deler dem alligevel, for hvad det måtte være værd.

Jeg stod i billetkø på en togstation, en ældre dame faldt på trappen tredive meter fra mig, en ung fyr forsøgte at få damen på benene, men da hun skreg af smerte forlod personen den ældre dame, efter et minut og mange mennesker der passerede damen, forlod jeg billetkø.
Da ambulance folkene forlod stationen fortalte han mig, at hoften på den ældre dame var brækket.

I en bus fik en svær yngre mand hjertestop og buschaufføren stoppede bussen, alle passager forlod bussen, hun tiggede og bad, om nogen ville hjælpe og blive, hvilket var helt unødvendigt, jeg var den eneste, der blev ved manden kvinden tilkaldte hjælp.

En ældre mand faldt ud fra sidste trin på bussen ved udstigning og fik en meget dyb flænge ved øjet, hvorfra blodet sprøjtede ud fra, jeg gik naturligvis ud af bussen og lage pres på for at stoppe blødningen, buschaufføren tilkaldte ambulance, efter tre minutter satte bussen i gang uden forklaring og før hjælpen var kommet frem og benet på den ældre mand med skaden ved øjet, var ude på kørebanen og ville have været kørt over af bussen og den travle chauffør, hvis ikke jeg stoppede mit forehavende med at lægge pres på mandens dybe skade ved øjet og i stedet, blev nødsaget til at rejse mig og bankede hårdt på siden af bussen for, at få den stoppet igen.

Jeg hoppede også engang i Peblingesøen for at stoppe et selvmord, det var ikke helt ufarligt, men helt ærligt, hvorfor ser mennesker så ofte væk, når et medmenneske er i nød, jeg fatter det ikke.

PS.
Ingen ‘anbefal kommentar’ tak.

Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

Det er OK - til både at læse og forstå.

Jeg har i øvrigt udviklet en dybfølt beundring for korrekturlæsere.
Jeg kan have læst en tekst igennem, rettet et par fejl og så afsendt denne - for så 1 time senere at opdage en række fejl, der skriger til Himlen. Det er mig komplet umuligt at forstå, at jeg ikke kunne se disse fejl i første omgang.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det er værd at spørge sig selv om hvorvidt man virkelig ville hjælpe andre i nød, når det endelig gjaldt.
Det er nemt nok at tro man er et godt menneske, så længe der ikke er noget på spil for én.
Jeg har også været ude for den ligegyldighed i det offentlige rum, som du beskriver Philip B.

Kommer også til at tænke på dengang Hans Pilgaard skældte et par piger ud ved en togstation. De havde vist spyttet på en hjemløs mand. En eller anden filmede episoden med sin mobiltelefon, og den gik viralt.
Det blev i ramme alvor diskuteret, hvorvidt Pilgaard havde 'overreageret' eller ej !!

Tak for at dele dine oplevelser med os, Philip.
PS. Tænk ikke på 'trykfejl, der er jo ingen redigeringsmulighed.. Jeg har selv begået mange af slagsen :-)

Espen Bøgh, David Breuer, Britta Hansen, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg fandt engang en grædende dreng stå på rådhuspladsen. Gik først forbi, men kom til at undre mig over han så ud til at stå alene, omgivet af et mylder af mennesker.
Så jeg vendte mig om og tjekkede. Hvad jeg så var en ensom grædende dreng opleve det ene voksne menneske efter det andet skynde sig, at gå forbi og vider.

Da jeg henvendte mig til drengen viser det sig han blev væk fra sin mor på strøget, og i forsøget på at jagte hende blot blevet mere væk.
Alt der skulle til var at høre drengen ad hvor han sidst havde set sin mor, og så følge ham tilbage for at finde hans mor stå bekymret og vente på ham.

Vi har ingen vækst i medfølelse og hjælpsomhed!

Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

ang. jagten på jøderne dengang. Jeg har ofte tænkt på hvem der lavede adresselisterne over jødernes bopæle.
Med den overvågning vi har i dag, har vi allerede selv lavet adresselisterne med vores navne på.

Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har set mindst ti eksempler på mennesker der er kommet løbende når et andet menneske dejser om eller på anden måde er i nød. Tre gange har jeg selv været den første og een gang er jeg selv blevet hjulpet.
Jeg er hver gang blevet positivt overrasket.

Britta Hansen, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

En fuldstændig præcis beskrivelse af Die Reichskristallnacht eller nok mere betegnende November Pogromen. Philips indlæg ovenfor tak for det indrammer begivenhederne i nutidens personlige hverdags øjeblikke.

For mig at se er det den mest afskyelige form for terror mod medmennesker at udgrænse og fordømme sine mennesker på grund af tro, etnicitet sexualitet social placering med mere. Endnu mere afskyeligt er det samfund, som bliver resultatet af denne modbydelige kollektive terror. Mennesket blinde øje bliver til forsvarsmekanismen. Hvad jeg ikke ser behøver jeg ikke at involvere mig i. Den passive tilskuer bliver langsomt til den plagede medskyldige, fordi ingen handlede ingen kom hjælp ingen greb ind medens tid var. Skalaen udvides fra den passive tilskuer til medløberen, der soler sig i at være med i flertallets hujen og råben, som ikke er racist på forhånd, men som glider med i ønsket om ikke at blive ladt enligt og isoleret tilbage.

Terroren appellerer til menneskets ondskab. Den passive mængde af " civiliserede borgere " kan med ondskabens ord og retorik forvandles til den hadefulde hob. Den første der råber følges af den næste og den næste. Det ses helt nede i skolegården, når mobning er værst og idag ses det på de digitale medier, hvor børn og unge får ødelagt deres tilværelse af, at blive individuelt udgrænset.

Vi ser desværre også i dagens politiske kultur på tværs af landegrænser, at det er in at være højrøstet og at udpege samfundsgrupper som syndebukke især samfundsgrupper, der ikke har en chance for at forsvare sig.

Et halvt år før November progromen i marts 1938 oplevede Jøderne i Wien allerede optakten til det der var i vente. Mange Jøder levede i Østrig i foreløbig forvisning om, at der var de ikke udsat for den samme terror som i Tyskland. Så kom det tyske overfald på Østrig den 12 Marts 1938, hvor Østrig blev opløst og tvangsindlemmet i Nazityskland. Et overfald der desværre også havde sine østrigske sympatisører. I Wien oplevede Jøderne i timerne efter Anschluss at blive slæbt ud på gaden af ophidsede Nationalsocialister og deres bølle sympatisører. Jøderne blev tvunget til at skrubbe rendestenen, medens folkemængden tog opstilling omkring dem og hånede dem. Måske var der naboer, børn fra skolen ja i værste fald familiemedlemmer med i hoben af tilskuere, der gloede ondskabsfuldt på de stakkels mennesker, der nu skulle ydmyges en første og så den næste gang. Butikker og boliger blev også smadret i Wien.

Kan det ske igen eller er vi blevet vaccineret mod et lignende racistisk vanvid ?

Hvor langt er der fra det hårde ord den nedladende retorik og til at gribe til volden ?

Fortidens begivenheder maner til evig eftertanke og besindighed.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Nu skal vi jo lige huske at KZ lejren Sachsenhausen i Oranienburg 30 km udenfor Berlin åbnede i en gammel fabriksbygning allerede i 1933 og officielt som lejr udenfor byen i 1936.
Allerede mens Hitler holdt sin indsættelsestale som rigskansler i 1933 blev socialdemokrater, kommunister og i det hele taget kritikere arresteret og kørt til Oranienburg. Så længe før krystalnatten overhovedet fandt sted, var kritiske røster fjernet. Det er vigtigt at forstå processen, synes jeg.
Hverdagseksemplerne i kommentarfeltet er fine, men ikke så relevante i forbindelse med forfølgelsen af jøder i Nazityskland - det store betydningsfulde spørgsmål er jo, om man vil hjælpe, hvis man selv eller ens børn risikerer repressalier, tortur?
Jeg håber aldrig, jeg bliver stillet det spørgsmål.

Flemming Berger, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Torben Lindegaard, Ib Christensen, Hans Larsen, Olaf Tehrani, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

En yderst trist del af historien, man kan fristes til at spørge, hvem kommer det forfulgte folk i Palæstina, i Gasa og Vestbredden til hjælp.
Vender befolkninger det blinde øje til, og lader historien gentage sig.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henriette Bøhne
09. november, 2018 - 21:17

Det er jo allerede sådan at vi accepterer tortur og dødsdomme i udsendelsespolitikken idag.
Det er meget få mennesker, der opnår humanitær opholdstilladelse.
Selv de mennesker, der er personligt forfulgte skal deporteres på sigt, hvis DF har magt som de har agt.

Nu skal det også gøres ulovligt at modtage barselsdagpenge og sygedagpenge hvis man har været ude af Danmark i mere end 7 ud af 8 år.

Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Eva Schwanenflügel,

Ja, det gør vi og det er bekymrende.
Jeg kan ikke lade være at tænke på Gregory Stanton, som forsker i folkedrab, og mener at et folkedrab altid udvikler sig i 10 stadier: https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier

Vi har allerede utrolig let ved at sende personligt forfulgte ud af landet til den visse død, det gør vi ved at udgrænse dem som gruppe og dehumanisere dem.
Jeg gør mig overhovedet ingen illusioner om, at Holocaust kunne ske igen under “de rigtige” samfundsbetingelser.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Vi husker krystalnatten, fordi det senere var Tyskland, der tabte.
og fordi folkmordet foregik i Europa.
Hvad med alle de folkedrab, som henligger i mørke? alle dem, der er foregået i kolonierne, Nord-og Sydamerika. Som faktisk foregår lige nu.
For ikke at tale om den etniske udrensning, som foregår i Palæstina. Hvem kommer med fakler og husker Nakba? Hvem stille op mod den daglige undertrykkelse af palæstinenserne?
Næ, man vender det blinde øje til, når de stærke udøver deres uretfærdige magt USA og Israel

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Hans Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

"Allerede mens Hitler holdt sin indsættelsestale som rigskansler i 1933 blev socialdemokrater, kommunister og i det hele taget kritikere arresteret og kørt til Oranienburg. Så længe før krystalnatten overhovedet fandt sted, var kritiske røster fjernet. Det er vigtigt at forstå processen, synes jeg."

Og for at forstå endnu mere af processen, er følgende forhold temmeligt relevante:

1) Den tyske industri og store dele af det tyske erhvervsliv, støttede Hitler. Tilmed opfordrede samme kræfter (endda i et åbent brev fra 1929) gentagne gange de traditionelt magtbærende partier i Tyskland til at inddrage Hitler og nazisterne i ledelsen af landet. De tyske storbanker var også ivrige støtter til Hitler.

2) Hitlers popularitet er historisk overdrevet; ikke blot var der megen intern modstand, specielt fra socialister og kommunister, i landet, men det andet rigsdagsvalg i 1932 gav en vis tilbagegang til nazistpartiet - og alligevel bliver Hitler udpeget til kansler i starten af 1933.

3) Versailles-traktaten og dannelsen af Weimar-republikken var et resultat af reaktionære stormagters deling af rov og magt i kølvandet på en unødvendig verdenskrig - og Weimar-republikkens alt for skrøbelige demokratiske strukturer blev kraftigt kritiseret af især venstrefløjen i Tyskland, men denne kritik ignoreredes ... og undertrykkelsen af venstrefløjen var evident også før Hitlers magtovertagelse. Havde de stormagter og internationale kapitalkræfter, som dikterede Tysklands udvikling i kølvandet på Første Verdenskrig, haft interesse i at skabe reelt gunstige forhold for en fredelig og demokratisk udvikling i ikke blot Tyskland, men hele Europa, ville betingelserne for nazisternes magtovertagelse have været betragteligt vanskeligere - formentligt umulige.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ib Christensen

Selv om jeg generelt tenderer til at give dit udsagn ret: "Vi har ingen vækst i medfølelse og hjælpsomhed!", vil jeg lige minde om, at den jo alligevel må være der. Du vendte om og hjalp!

Hvad angår jødernes addresser, så var registrering og udelukkelsesforanstaltninger over for jøder (og andre grupper) meget langt i 1938. Jeg fandt lige denne oversigt over hændelserne siden 1933.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-for-hol...

Desuden var alle registreret. Det sørgede allerede tvangen til at bevise sit ariske tilhørsforhold ifølge Nürnberg-lovene fra 1935 for.

https://folkedrab.dk/artikler/nurnberg-lovene

https://en.wikipedia.org/wiki/Aryan_certificate

Som blev nævnt af en af talerne ved manifestationen i anledning af krystalnatten i København i går, så kulminerede foranstaltningerne imod jøderne med tvangen til at bære den gule jødestjern i 1941. Taleren sagde, at det betegnes af den værste oplevelse over alle af dem, der har været underkastet loven og alle de andre hændelser. Fra det øjeblik var situationen tilspidset til maksimal utålelighed, og ingen kunne undvige længere.

Steffen Gliese, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Britta Hansen

Jeg opfattede Ib Christensens spørgsmål: "Jeg har ofte tænkt på hvem der lavede adresselisterne over jødernes bopæle" som gående på de danske jøders navne og adresser.

I hvert fald kom jeg til at tænke på netop det - uden i øvrigt at kende svaret.

Nazisterne har vel næppe fået medlemskartoteket fra Mosaisk Trossamfund, så der må være tale om danske kollaboratører ??

@Britta Hansen
Mange tak for videns delingen. Jeg havde netop på fornemmelsen registreringen var foregået forud, af skatteyder betalt "administration" allerede dengang. Historien risikerer at gentage sig selv.

Og Torben, det er muligt at Mosaisk Trossamfund var forpligtet, ved regler, at aflevere en kopi, til den danske regering der lå klar til brug for besættelses magten.

Ganske som vi alle er forpligtet til at lade os overvåge, så vores data ligger klar til hvem der skaffer sig adgang.

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Allerede længe før nazisterne gik løs på jøderne var der renset ud blandt politiske modstandere, både politikere og journalister.
Man skal forstå processen.
I den nye serie Babylon Berlin er karakteren Samuel Katelbach, spillet af Kurt Markovics, modelleret over journalisten og redaktøren for die Weltbühne Carl von Ossietsky, som afslørede at det tyske militær i samarbejde med Lufthansa i hemmelighed var ifærd med at opruste og skabe et nyt flyvevåben, stik imod Versaillestraktatens betingelser.

Henriette Bøhne

- og når man læser om den norske reaktion på tildelingen af Nobels fredspris til Ossietsky, kan man jo ikke andet end råbe hurra for det mellemstatslige samarbejde og den nationale suværenitet!
(Ironi kan være anvendt)

Søren Kam, der var I gang med at opbygge Schalburgkorpset, organiserede tyveriet af medlemskartoteket 31.8 1943:

https://politiken.dk/indland/art5571776/S%C3%B8ren-Kam-angav-danske-j%C3...

“D. 30. august  – altså samme dag, som Clemmensen er blevet likvideret, mødes Søren Kam med en anden nazist, Paul Hennig, i kantinen på Kriegersvej. Her taler de om hvor jøderne har deres protokoller, så man kan se navnene på medlemmerne af det mosaiske trossamfund.

D. 31. august 1943 bliver medlemslisterne stjålet i et væbnet røveri mod trossamfundets formand – overretssagfører Arthur Henriques kontor i Nybrogade 10. Tre bevæbnede mænd, hvoraf Paul Hennig er en af dem, skærer telefonledningerne over og  truer sig til at få udleveret Mosaisk Trossamfunds registre over fødte, viede og døde jøder i København”

http://byvandring.milland.org/1069-2/

Espen Bøgh, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

"I den nye serie Babylon Berlin er karakteren Samuel Katelbach, spillet af Kurt Markovics, modelleret over journalisten og redaktøren for die Weltbühne Carl von Ossietsky, som afslørede at det tyske militær i samarbejde med Lufthansa i hemmelighed var ifærd med at opruste og skabe et nyt flyvevåben, stik imod Versaillestraktatens betingelser."

Babylon Berlin illustrerer på glimrende vis hvorledes arbejderkampen blev nedkæmpet med falske flag, drab, overgreb og magtmisbrug - og at den borgerlige elite/kapitalen banede vejen for totalitarismen. Kommunisterne havde ret, fristes man til at sige. There is no alternative to socialism.

Kim Folke Knudsen

Det var ikke flertallet af tyskere, som valgte NSDAP. Rigsdagsvalget den 6 November 1932 gav NSDAP 33,1% af stemmerne en tilbagegang fra det forrige valg i juli 1932 fra 37,3%.

Men som Bettina Jensen så rigtigt påpeger, så havde NSDAP deres gode højrenationale støtter hos den tyske hær og de store tyske firmaer. Begge parter så Adolf Hitler som vejen til at genopruste Tyskland udfordre Versailles Traktaten og genrejse den tyske nation fra ydmygelserne i år 1918. Adolf Hitlers parti NSDAP var personligt sponsoreret af en antisemitisk redaktør Alfred Hugenberg, som havde stor indflydelse på datidens tyske medieverden. Antisemitismen var ikke kun drevet af NSDAP, den lå latent og lurede i det tyske samfund.

Det politiske kaos i Weimar Republikkens sidste år, hvor der ikke var noget koalitionsflertal. NSDAP, KPD SPD og de borgerlige højre og midterpartier bekrigede hinanden. Den venstrefløj som måske kunne have stoppet NSDAP´s fremmarch var optaget af at kalde hinanden for klasseforrædere. Kommunisterne var mistroiske overfor SPD, fordi partiet ved flere lejligheder havde slået hårdt ned på kommunisternes sympatisører i Weimar Republikkens epoke. Tyskland var de sidste år inden Hitler regeret pr. dekret af Rigspræsidenten Paul von Hindenburg, fordi det tyske parlament i praksis var brudt sammen. NSDAP fiskede i rørte farvande og betegnede demokratiets fallit som et resultat af en fejlslagen stat, der ødelagde Tyskland indefra. Bag dette stod Jøderne og den internationale kommunisme. Demagogien og løgnen virkede. Borgerne så i Adolf Hitler manden som kunne rette op på den økonomiske krise og give almindelige tyskere et arbejde og et levebrød.

Det blev en katastrofal beslutning den dag 30. Januar 1933, hvor de borgerlige højrenationalistiske partier lukkede Adolf Hitler ind som Rigskansler i en ny koalitionsregering. De troede at de kunne tøjle og styre korporalen med de ekstreme synspunkter men det blev omvendt. Adolf Hitler og NSDAP fjernede det tyske demokrati over mindre end et år. Diktaturet og undertrykkelsen fulgte næsten omgående. NSDAP satte sig på den vigtige Justitsministerpost, og derfra kunne partiet indlede det målrettede arbejde med at nedbryde den demokratiske retsstat. Inden længe åbnede Dachau som den første KZ-lejr for politiske modstandere fra SPD og KPD, der nu var spærret inde på ubestemt tid.

Den sivende og forfærdelige ubredelse af racismen løgnepropagandaen fra NSDAP og ondskaben i det tyske samfund var et chok for mange jødiske borgere. De troede i flere tilfælde, at det var midlertidigt, at forfølgelsen ville stoppe eller udlandet gribe ind og lægge pres på regimet under NSDAP. Dem der flygtede omgående reddede sig og deres familie. For dem som ventede klappede fælden langsomt i med Krystalnatten som det onde varsel om, hvad der ventede borgere i Tyskland, som var lagt for had af deres egen befolkning.

MÅ DET ALDRIG SKE IGEN.

Link til Wikipedia DE valgresultatet den 6 November 1932:
https://de.wikipedia.org/wiki/Reichstagswahl_November_1932

Link til Wikipedia Alfred Hugenberg (1865-1951):
https://de.wikipedia.org/wiki/Alfred_Hugenberg

"Demagogien og løgnen virkede. Borgerne så i Adolf Hitler manden som kunne rette op på den økonomiske krise og give almindelige tyskere et arbejde og et levebrød."

Det er givetvis vigtigt at huske på at nogle tyskere stemte på nazistpartiet - og at mange andre ikke støttede parolerne. Hitler var først og fremmest storkapitalens mand, som blev bjærget ind i magtens centrum af deres borgerlige, parlamentariske håndlangere, og nationalsocialismen det rette, totalitære værn mod den røde fare. Chamberlain, Daladier, Mussolini og Hitler aftalte at Hitler kunne annektere Sudeterland og Østrig - og at Mussolini og Hitler kunne fortsætte deres støtte til Francos højrefascistiske magtovertagelse i Spanien.

De store, vesteuropæiske magter forenede sig i München - og blev enige om holde fred med hinanden, mens andre måtte lide. Stalins Rusland var den fælles fjende; ganske som den vestlige storkapital, herunder den amerikanske, som også investerede i Hitlertyskland, endda til langt inde i krigen, anser 'kommunisme' som sin hovedfjende. Og forventningen var da tydeligvis også at Hitler ville kaste sig over kommunisterne, som han hadede, så problemerne med en arbejderrevolution i Vesteuropa ville blive inddæmmet og elimineret.

Det er også enormt vigtigt at erindre hvordan dele af socialdemokraterne enten samtykkede til den totalitære udvikling - eller direkte tilpassede sig. Når det hævdes at arbejderbevægelsen ikke 'kunne enes' om at modarbejde Hitler og borgerskabet/storkapitalen frontalt fra begyndelsen, så handlede det langt overvejende om at socialdemokraterne var tilpasningsorienterede og på visse måder samtykkede med udviklingen. Bl.a. ekskluderer SPD i 1931 ni af partiets rigsdagsmedlemmer, fordi de har stemt imod bevilling af krigsskibe og i øvrigt kritiserer partiet for dets samarbejde med den borgerlige nedskæringspolitik. Og i 1933 forsøgte dele af socialdemokraterne at vælge en jødefri ledelse i forsøget på at blive accepteret af nazisterne.

Der var en ret udbredt opfattelse i SPD om at kommunisme/socialisme var fascisme, og så kunne man lettere samarbejde med de borgerlige og deres højreradikale kumpaner. Fuldstændigt ligesom vi på sæt og vis ser det ske i Danmark i disse år, hvor tilpasningen til xenofobien og skræmmekampagner mod minoriteter er åbenbar i de socialdemokratiske magtkredse, mens demokratiet indskrænkes, magtfuldkommenheden øges og forholdene for almindelige mennesker, især de i forvejen marginaliserede, til stadighed forringes. Arbejdet gør fri, siger de - der skal bare smøres en masse leverpostejsmadder.

Det begyndte som en folkebevægelse med enkle temaer; "enten er du med os eller også er du imod os", og efterfølgende, troen på noget bedre; "Deutschland über alles, hvis ikke ligefrem "Make America Great Again"", dertil også budskabet om; "Fjenden iblandt os eller der invaderes os, - så jeg bygger en mur(som de selv skal betale)" ikke fordi vi behøver gå udenlands, for vi kan skam selv.

AFR med drømmen om "minimalstaten", en liberalistisk bevægelse som fik vælgerne i sin fold med drømme om storhed, "og vi kunne købe hele verden", lige indtil korthuset faldt sammen i 2007-8.

Selv efter det holdt vælgerne sgu fast i den liberale ideologi med deres stemmer, trods Skat blev kørt i sænk, og med hjælp udefra der lovede trykhed - højre og længere straffe til forbrydere, - nogle berettiget, men ikke alle, og fjenderne der kom sydfra med deres fremmede religion, - nå ja og den forkerte hudfarve,

Det alt sammen har ført til en stringent brutalitet i en fløjlsbeklædt jernhandske i politisk kontrolleret ramme, og hvor der ikke er plads til hverken afvejning i hvert enkelt tilfælde eller nogen form for humanisme, så børn hjemsendes - NEJ udsendes alene til fremmede egne langt væk fra deres ellers trygge familie og opvækststed.

Svig og bedrag benyttes og forherliges i en grad der ingen steder hjemme hører til i et demokrati, hvilket vi gerne vil bryste os af, men dårligt nok kan tillade os at kalde vort lands abnorme politiske udviklingskultur har medført igennem årene, tilsat en besættende stædighed for at kunne bage den næste kage med flere lys i til lejligheden.

En syg og perverteret udvikling igangsat af mennesker valgt til vort parlament, og administreret af personer der burde være i behandling med psykofarmaka, lige som de andre åndeligt syge i vort samfund.

Henriette Bøhne

Betina Jensen
"Kommunisterne havde ret, fristes man til at sige. There is no alternative to socialism."

Carl von Ossietsky var ikke kommunist - tværtimod tog han afstand fra kommunismen og dens hyldest af Stalins totalitarisme. Han var fremfor alt pascifist og demokrat og kritiserede samtidig SPD (Mehrheitssozialisten) for deres villighed til at bøje sig for for det bestående. Han tilhørte det, man kalder "the homeless left", altså var han partiløs.

Henriette Bøhne, du misforstår min bemærkning: Ossietsky hævdede ikke der intet alternativ til socialisme er, det gjorde kommunisterne bl.a. De hævdede også at den eneste forebyggelse af totalitarismen var bl.a. bedring af af de sociale forhold, udbredt demokrati, øget lighed og fælles ejerskab af ressourcerne (hvilket logisk ville indebære en betydelig indskrænkning af storkapitalens og finansverdenens dominans).

Henriette Bøhne

Betina Jensen,

Du trænger i den grad til at læse op på det tyske socialdemokratis historie - lige fra fraspaltningen i 1915 i Unabhängige og Mehrheitssozialisten (SPD) til dannelsen af Spartakusforbundet, senere KPD og til sidst i 1931 dannelsen af SAPD, som bestod af Unabhängige under ledelse af Theodor Liebknecht, KPO, en antistalinistisk fraktion af KPD, og 6 rigsdagsmedlemmer fra SPD. Det var iøvrigt fra SAPD den senere Bundeskanzler Willy Brandt kom fra og det var et lille, men betydningsfuldt parti i forhold til at føre modstand mod nazismen.

Det er så enkelt at sige, at kommunisterne havde ret. Indrømmet, der blev gjort uret mod kommunisterne, men det var også et parti som i den grad saboterede demokratiet og Weimarrepublikken, hvor Unabhängige og Mehrheitssozialisten trods alt kunne deltage og samarbejde, trods forskellighederne.
Jeg tænker, at intet menneske ved sine fulde fem i dag kunne finde på at sige, at Stalin havde ret - og jeg forstår sådan set godt at begge fraktioner af socialdemokrater tog afstand fra ham og hans totatalitarisme og dermed KPD. Selv Rosa Luxemborg var kritisk overfor Lenins revolutionsform og advarede allerede sine kommunistiske fæller mod ikke at deltage i demokratiet og valgene. Hun blev jo så desværre - ved SPDs mellemkomst, indrømmet - forhindret i at præge partiet efter 1919.

Det uheldige er jo så at når vi når til 30'erne er forholdet mellem SPD og venstrefløj så dårligt, at ingen kan samarbejde, trods flertal og hellere giver magten til Hitler. Alle fraktioner er også skyldige i at sidde den "Dringender Appell für die Einheit" i 1933 overhørig, sendt til partierne og offentligheden og underskrevet af prominente tyskere, bla Albert Einstein, Ernst Toller ægteparret Kollwitz mfl. I dette brev bad man indtrængende venstrfløjen om at lægge sine stridigheder til side og gå i valgforbund, da resultatet af valget ellers ville være katastrofalt for Tyskland. Det må man sige, de fik ret i.

Det store spørgsmål er jo så, hvad vi kan lære historien i dag, hvor vi har en europæisk venstrefløj, som er så splittet mellem de, som vil den nationale vej og de, som vil den internationale vej, at mange slet ikke i dag er på talefod og ikke kan enes om nogetsomhelst fælles svar på nogenting.
Heldigvis ser det ud til, lidt ironisk, at klimakrisen redder os, i hvertfald når vi taler tyske forhold - vælgerne går til de socialiberale die Grünen, som står for internationalt samarbejde, EU, menneskerettigheder og miljøbeskyttelse og klima. Endnu engang taber venstrefløjen pga sin manglende evne til samarbejde.

Henriette Bøhne, jeg skriver at kommunisterne havde ret i deres analyse og i deres advarsler. Ikke at de kommunistiske masser var fejlfri i enhver af deres handlinger, men deres modstand mod Weimar-forfatningen er meget forståelig; den havde jo slet ikke tilstrækkeligt demokratisk værn mod korruption, magtfuldkommenhed og magtmisbrug - og det var dén slags som bragte Hitler til magten.

Hvad du ellers læser ind, er din egen fortolkning - ingen af de ting, jeg har nævnt om SPD, er til egentlig diskussion - SPD bidrog delvis til at totalitarismen vandt frem i Tyskland. Og jeg har blot nævnt ganske få afgørende/illustrative handlinger.

Og at du mener noget som helst 'reddet' af klimakrisen lyder absurd, ligesom det burde være velbekendt at der ikke findes anden national 'socialisme' end nazisme; enhver socialisme kan kun være internationalt orienteret. Spørgsmålet så bare hvordan denne internationalisme søges udviklet og konsolideret.

"Det uheldige er jo så at når vi når til 30’erne er forholdet mellem SPD og venstrefløj så dårligt, at ingen kan samarbejde, trods flertal og hellere giver magten til Hitler."

SPD samarbejder på mange leder og kanter med de borgerlige - og det er altså ukorrekt at SPD og KPD kunne mønstre et flertal i Rigsdagen i 30'erne. SPD vil ikke gøre front mod den borgerlige konsensus, som har klar retning mod totalitarisme, og naturligvis kan dette slet ikke accepteres af kommunisterne. De fik jo også ret i at det ville gå galt.

Stalin havde i øvrigt meget ret i at briterne og franskmændene sammen med Rusland burde havde interveneret overfor opbygningen af det tredje rige, herunder de politiske udmeldinger og tidlige brud på Versailles-traktaten, som demonstrerede at Tyskland oprustede.

Han fik også ret i at det ville være klogt at Rusland lavede en fredsaftale med tyskerne, som formentligt udsatte krigen på Østfronten nok til at russerne blev i stand til at slå tyskerne tilbage. Især fordi briterne og franskmændene jo afviste hans opfordring til en tidlig fælles alliance mod anti-Komintern pagten mellem de fascistiske regimer i Tyskland, Italien og Japan.

Men naturligvis havde Stalin uret i mangt og meget - ligesom det slet ikke lykkedes ham at praktisere en form for levedygtig kommunisme/socialisme. Og han er ansvarlig for en hel del forbrydelser, ligesom så mange, mange andre statsledere i . Nogen Hitler blev han dog aldrig, selvom der har været udfoldet enorme bestræbelser på at fremstille ham som sådan.

Henriette Bøhne

Betina Jensen,

og kommunisterne havde med deres tilslutning til Stalin og Komintern slet, slet ikke kurs mod totalitarisme, vel? Jeg forstår ligesom på dig, at kommunisternes totalitarisme er af en møj, møj finere slags end den borgerlige.

Du har ret i at de ikke fik flertal ved valget i 1932 - men man kan jo så også sige, at de jo heller ikke rigtig forsøgte på det. Dringender Appell var fra 1932 og ikke 1933, som jeg skrev.

Det eneste jeg prøver at sige til dig er, at kommunisterne ikke alene er helt og aldeles uskyldsren og at SPD kun de onde. Begge parter har et kæmpe ansvar for den her udvikling, som starter i 1915 med fraspaltningen i Unabhängige og forsøget på at bryde "Borgfredspolitikken".

Henriette Bøhne, naturligvis ville samarbejdet i Komintern kunne have givet visse udfordringer og bagslag, især hvis den stalinistiske fløj blandt de tyske kommunister havde vundet magt som den havde agt, men du må gerne forstå på mig at udviklingen af totalitarismen op gennem slut-tyverne og de tidlige tredivere i Tyskland havde været noget, hvis ikke betydeligt, vanskeligere at gennemføre, hvis SPD havde stået sammen med KPD i kritikken af Weimar-republikkens demokratiske svagheder, nedskæringspolitikkerne overfor de ringest stillede, forfølgelsen af venstreorienterede, oprustningen og magtfuldkommenheden. Det er i mine øjne inkonsistent at bortforklare disse eklatante svigt fra SPD's side med at man gensidigt havde ødelagt samarbejdet.

Henriette Bøhne

Betina Jensen,
Jeg synes i den grad, du forvrider historiefortællingen. Sandheden er, at KPD, iøvrigt mod givent råd fra Luxemborg og Liebknecht, ikke deltog i valget til den forfatningsgivende nationalforsamling ved Weimarrepublikkens begyndelse, ganske rigtigt fordi, de var ueninge i, hvordan demokratiet skulle indrettes. KPD ønskede et "Rätedemokratie", altså et sovjetstyre - hvilket de så var det eneste parti i Tyskland, som gjorde. At anklage SPD for Weimardemokratiets indretning er efter min mening barokt, set i lyset af, at man ikke engang selv gad stille op til valg og dermed være med til at påvirke indretningen af demokratiet. MSPD blev stærkeste politiske kraft ved valget til nationalforsamlingen, men kunne ikke mønstre flertal sammen med USPD og lavede derfor politik med de liberale.
Det er rigtigt, at Weimarrepublikken ikke var ideel i sin politiske udformning, men var dog skåret over de liberale frihedsværdiers læst - ville KPD hellere have beholdt kejseren? Og hvorfor skulle SPD støtte et parti, som ikke engang gider stille op til valgene og sidder med korslagte arme og saboterer demokratiet, fordi de var i mindretal og ikke kunne få den styreform, de ønskede.
Her viser sig nogle grundlæggende forskelle mellem de revolutionære vej og reformvejen - og det er ingen hemmelighed, at min sympati ikke ligger hos de revolutionære, men heller ikke helt og aldeles hos SPD. Men så godt og grundigt ensidigt at defamere SPD, som du og de revolutionære KPD'ere gør, er ikke retfærdigt.

Iøvrigt samarbejdede KPD selv til det sidste i Weimarrepublikken med NSDAP helt til det sidste, blandt andet ved strejken i Berlins offentlige trafik kort før valget i 1932:
https://de.wikipedia.org/wiki/Streik_bei_der_Berliner_Verkehrsgesellscha...

http://www.spiegel.de/spiegel/spiegelspecialgeschichte/d-55573688.html

Sandheden er, at både KPD og NSDAP blev regnet for republikfjendlige, modstandere af demokratiet og at de i fællesskab i den grad forsøgte at sabotere Weimarrepublikken. At give MSPD og USPD skylden for al elendigheden på venstrefløjen er en kæmpemæssig løgn og historieforfalskning.

Det store spørgsmål er så, hvad vi kan lære af det i dag? Er der noget som virker bekendt, nogle partier, som nægter at deltage i demokratiet, fordi det ikke er indrettet præcis efter deres næse?

Henriette Bøhne, du beskylder mig for at fordreje historieskrivningen fordi jeg påpeger at SPD burde have handlet anderledes end partiet gjorde i tilknytning til Hitlers magtovertagelse i Tyskland, men du har på intet tidspunkt adresseret, dét jeg skriver - tværtom lader det til at du selv fordrejer. Her et eksempel:

""At give MSPD og USPD skylden for al elendigheden på venstrefløjen er en kæmpemæssig løgn og historieforfalskning."

Jeg hat på intet tidspunkt givet nogen 'skylden' for al elendigheden på venstrefløjen (i Tyskland eller andre steder); jeg har kritiseret SPD for nogle eklatante svigt i bl.a. Rigsdagen op til Hitlers magtovertagelse. Dette får du så gjort til en ansvarliggørelse af socialdemokraterne for 'elendigheden på venstrefløjen', men det kan kun stå for din egen regning.

Jeg er i øvrigt heller ikke enig i at arbejderstrejker i Tyskland, hvor både nazistisk og kommunistisk orienterede arbejdere deltog, udtrykker noget nærmere 'fællesskab', men snarere må anses som uundgåelige, givet den tids politiske demografi på arbejdersiden.