Læsetid: 9 min.

For 80 år siden begyndte Holocaust med Krystalnatten. I dag virker erindringen vigtigere end nogensinde

De sidste øjenvidner til nazisternes voldsorgier mod de tyske jøder i Krystalnatten den 9. november 1938 er ved at være væk. Samtidig er der igen begyndt at komme politikere i Forbundsdagen, der relativerer denne del af den tyske historie. Med den hårde tone risikerer vi hurtigt komme til at opleve fascistiske tilstande igen, mener holocaustekspert
Under Krystalnatten den 9. november 1938 smider Det Tredje Rige endegyldigt masken, da naziledelsen sætter gang i de brutale pogromer mod de tyske jøder. Om formiddagen den 10. november sættes der ild til synagogen i byen Glatz – eller Kłodzko – i Schlesien i det nuværende Polen, hvor også en række jødiske forretninger plyndres, mens et ukendt antal jødiske mænd deporteres til KZ-lejren Buchenwald.

Under Krystalnatten den 9. november 1938 smider Det Tredje Rige endegyldigt masken, da naziledelsen sætter gang i de brutale pogromer mod de tyske jøder. Om formiddagen den 10. november sættes der ild til synagogen i byen Glatz – eller Kłodzko – i Schlesien i det nuværende Polen, hvor også en række jødiske forretninger plyndres, mens et ukendt antal jødiske mænd deporteres til KZ-lejren Buchenwald.

Günter Veit/Privatarchiv Gerhard Roese

9. november 2018

BERLIN – »Nå, vagterne … det har i min tid aldrig været anderledes, så det tænker jeg slet ikke over.«

Med sin baby på armen byder den 38-årige Nina Peretz forbi de bevæbnede politifolk og ind i synagogen ved Fraenkelufer i den berlinske bydel Kreuzberg, hvor hun er medlem af den lille menighed. På væggene hænger fotos fra menighedens første jødiske nytårsfest efter krigens afslutning i 1945, taget af Magnum-fotografen Robert Capa, der havde fulgt de amerikanske soldater fra D-dagen og til Berlin.

»Det er folk, der har overlevet KZ-lejre eller har gemt sig i Berlin. Folk, som har mistet stort set alt,« siger Nina Peretz.

»Capa sagde, at man kunne se på folk i menigheden, at de ikke selv troede på en fremtid for jøder i Tyskland. Men vi er her stadig, selv om menigheden i dag er langt mindre end før krigen.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Albinus
Olaf Tehrani, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Rigtig spændende artikel, som får een til at tænke på, hvordan man mon selv havde reageret, hvis man havde overværet plyndringerne og mordene under Krystalnatten ?

Havde man været deltager i uhyrlighederne - beskyttet ofrene - eller bare set til ??

Alle mennesker, der interesserer sig for emnet, har set den korte film fra Krystalnatten, hvor en uniformeret S.A.'er - på 2, 04 meter, mindst - maler en Davidsstjerne på ruden til en manufakturhandler og som herefter sammen med 2 S.A.-fæller stiller sig op udenfor forretningen.

Hvem Dælen havde turde handle i den butik ??

Det er vist ikke klogt bare at være sikker på, at man havde forsøgt at gribe ind for at stoppe overgrebene mod jøderne dengang for 80 år siden.

Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den der tier samtykker.
Jeg fatter ikke den mentalitet.

Lad mig give et par eksempler, jeg ved det kun er det, et eksempel, men det var rystende at opleve, så jeg deler dem alligevel, for hvad det måtte være værd.

Jeg stod i billetkø på en togstation, en ældre dame faldt på trappen tredive meter fra mig, en ung fyr forsøgte at få damen på benene, men da hun skreg af smerte forlod personen den ældre dame, efter et minut og mange mennesker der passerede damen, forlod jeg billetkø.
Da ambulance folkene forlod stationen fortalte han mig, at hoften på den ældre dame var brækket.

I en bus fik en svær yngre mand hjertestop og buschaufføren stoppede bussen, alle passager forlod bussen, hun tiggede og bad, om nogen ville hjælpe og blive, hvilket var helt unødvendigt, jeg var den eneste, der blev ved manden kvinden tilkaldte hjælp.

En ældre mand faldt ud fra sidste trin på bussen ved udstigning og fik en meget dyb flænge ved øjet, hvorfra blodet sprøjtede ud fra, jeg gik naturligvis ud af bussen og lage pres på for at stoppe blødningen, buschaufføren tilkaldte ambulance, efter tre minutter satte bussen i gang uden forklaring og før hjælpen var kommet frem og benet på den ældre mand med skaden ved øjet, var ude på kørebanen og ville have været kørt over af bussen og den travle chauffør, hvis ikke jeg stoppede mit forehavende med at lægge pres på mandens dybe skade ved øjet og i stedet, blev nødsaget til at rejse mig og bankede hårdt på siden af bussen for, at få den stoppet igen.

Jeg hoppede også engang i Peblingesøen for at stoppe et selvmord, det var ikke helt ufarligt, men helt ærligt, hvorfor ser mennesker så ofte væk, når et medmenneske er i nød, jeg fatter det ikke.

PS.
Ingen ‘anbefal kommentar’ tak.

Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

Det er OK - til både at læse og forstå.

Jeg har i øvrigt udviklet en dybfølt beundring for korrekturlæsere.
Jeg kan have læst en tekst igennem, rettet et par fejl og så afsendt denne - for så 1 time senere at opdage en række fejl, der skriger til Himlen. Det er mig komplet umuligt at forstå, at jeg ikke kunne se disse fejl i første omgang.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det er værd at spørge sig selv om hvorvidt man virkelig ville hjælpe andre i nød, når det endelig gjaldt.
Det er nemt nok at tro man er et godt menneske, så længe der ikke er noget på spil for én.
Jeg har også været ude for den ligegyldighed i det offentlige rum, som du beskriver Philip B.

Kommer også til at tænke på dengang Hans Pilgaard skældte et par piger ud ved en togstation. De havde vist spyttet på en hjemløs mand. En eller anden filmede episoden med sin mobiltelefon, og den gik viralt.
Det blev i ramme alvor diskuteret, hvorvidt Pilgaard havde 'overreageret' eller ej !!

Tak for at dele dine oplevelser med os, Philip.
PS. Tænk ikke på 'trykfejl, der er jo ingen redigeringsmulighed.. Jeg har selv begået mange af slagsen :-)

David Breuer, Britta Hansen, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg fandt engang en grædende dreng stå på rådhuspladsen. Gik først forbi, men kom til at undre mig over han så ud til at stå alene, omgivet af et mylder af mennesker.
Så jeg vendte mig om og tjekkede. Hvad jeg så var en ensom grædende dreng opleve det ene voksne menneske efter det andet skynde sig, at gå forbi og vider.

Da jeg henvendte mig til drengen viser det sig han blev væk fra sin mor på strøget, og i forsøget på at jagte hende blot blevet mere væk.
Alt der skulle til var at høre drengen ad hvor han sidst havde set sin mor, og så følge ham tilbage for at finde hans mor stå bekymret og vente på ham.

Vi har ingen vækst i medfølelse og hjælpsomhed!

Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

ang. jagten på jøderne dengang. Jeg har ofte tænkt på hvem der lavede adresselisterne over jødernes bopæle.
Med den overvågning vi har i dag, har vi allerede selv lavet adresselisterne med vores navne på.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har set mindst ti eksempler på mennesker der er kommet løbende når et andet menneske dejser om eller på anden måde er i nød. Tre gange har jeg selv været den første og een gang er jeg selv blevet hjulpet.
Jeg er hver gang blevet positivt overrasket.

Britta Hansen, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

En fuldstændig præcis beskrivelse af Die Reichskristallnacht eller nok mere betegnende November Pogromen. Philips indlæg ovenfor tak for det indrammer begivenhederne i nutidens personlige hverdags øjeblikke.

For mig at se er det den mest afskyelige form for terror mod medmennesker at udgrænse og fordømme sine mennesker på grund af tro, etnicitet sexualitet social placering med mere. Endnu mere afskyeligt er det samfund, som bliver resultatet af denne modbydelige kollektive terror. Mennesket blinde øje bliver til forsvarsmekanismen. Hvad jeg ikke ser behøver jeg ikke at involvere mig i. Den passive tilskuer bliver langsomt til den plagede medskyldige, fordi ingen handlede ingen kom hjælp ingen greb ind medens tid var. Skalaen udvides fra den passive tilskuer til medløberen, der soler sig i at være med i flertallets hujen og råben, som ikke er racist på forhånd, men som glider med i ønsket om ikke at blive ladt enligt og isoleret tilbage.

Terroren appellerer til menneskets ondskab. Den passive mængde af " civiliserede borgere " kan med ondskabens ord og retorik forvandles til den hadefulde hob. Den første der råber følges af den næste og den næste. Det ses helt nede i skolegården, når mobning er værst og idag ses det på de digitale medier, hvor børn og unge får ødelagt deres tilværelse af, at blive individuelt udgrænset.

Vi ser desværre også i dagens politiske kultur på tværs af landegrænser, at det er in at være højrøstet og at udpege samfundsgrupper som syndebukke især samfundsgrupper, der ikke har en chance for at forsvare sig.

Et halvt år før November progromen i marts 1938 oplevede Jøderne i Wien allerede optakten til det der var i vente. Mange Jøder levede i Østrig i foreløbig forvisning om, at der var de ikke udsat for den samme terror som i Tyskland. Så kom det tyske overfald på Østrig den 12 Marts 1938, hvor Østrig blev opløst og tvangsindlemmet i Nazityskland. Et overfald der desværre også havde sine østrigske sympatisører. I Wien oplevede Jøderne i timerne efter Anschluss at blive slæbt ud på gaden af ophidsede Nationalsocialister og deres bølle sympatisører. Jøderne blev tvunget til at skrubbe rendestenen, medens folkemængden tog opstilling omkring dem og hånede dem. Måske var der naboer, børn fra skolen ja i værste fald familiemedlemmer med i hoben af tilskuere, der gloede ondskabsfuldt på de stakkels mennesker, der nu skulle ydmyges en første og så den næste gang. Butikker og boliger blev også smadret i Wien.

Kan det ske igen eller er vi blevet vaccineret mod et lignende racistisk vanvid ?

Hvor langt er der fra det hårde ord den nedladende retorik og til at gribe til volden ?

Fortidens begivenheder maner til evig eftertanke og besindighed.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Nu skal vi jo lige huske at KZ lejren Sachsenhausen i Oranienburg 30 km udenfor Berlin åbnede i en gammel fabriksbygning allerede i 1933 og officielt som lejr udenfor byen i 1936.
Allerede mens Hitler holdt sin indsættelsestale som rigskansler i 1933 blev socialdemokrater, kommunister og i det hele taget kritikere arresteret og kørt til Oranienburg. Så længe før krystalnatten overhovedet fandt sted, var kritiske røster fjernet. Det er vigtigt at forstå processen, synes jeg.
Hverdagseksemplerne i kommentarfeltet er fine, men ikke så relevante i forbindelse med forfølgelsen af jøder i Nazityskland - det store betydningsfulde spørgsmål er jo, om man vil hjælpe, hvis man selv eller ens børn risikerer repressalier, tortur?
Jeg håber aldrig, jeg bliver stillet det spørgsmål.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Torben Lindegaard, Ib Christensen, Hans Larsen, Olaf Tehrani, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

En yderst trist del af historien, man kan fristes til at spørge, hvem kommer det forfulgte folk i Palæstina, i Gasa og Vestbredden til hjælp.
Vender befolkninger det blinde øje til, og lader historien gentage sig.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Henriette Bøhne
09. november, 2018 - 21:17

Det er jo allerede sådan at vi accepterer tortur og dødsdomme i udsendelsespolitikken idag.
Det er meget få mennesker, der opnår humanitær opholdstilladelse.
Selv de mennesker, der er personligt forfulgte skal deporteres på sigt, hvis DF har magt som de har agt.

Nu skal det også gøres ulovligt at modtage barselsdagpenge og sygedagpenge hvis man har været ude af Danmark i mere end 7 ud af 8 år.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Eva Schwanenflügel,

Ja, det gør vi og det er bekymrende.
Jeg kan ikke lade være at tænke på Gregory Stanton, som forsker i folkedrab, og mener at et folkedrab altid udvikler sig i 10 stadier: https://folkedrab.dk/artikler/stanton-folkedrab-som-stadier

Vi har allerede utrolig let ved at sende personligt forfulgte ud af landet til den visse død, det gør vi ved at udgrænse dem som gruppe og dehumanisere dem.
Jeg gør mig overhovedet ingen illusioner om, at Holocaust kunne ske igen under “de rigtige” samfundsbetingelser.

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Vi husker krystalnatten, fordi det senere var Tyskland, der tabte.
og fordi folkmordet foregik i Europa.
Hvad med alle de folkedrab, som henligger i mørke? alle dem, der er foregået i kolonierne, Nord-og Sydamerika. Som faktisk foregår lige nu.
For ikke at tale om den etniske udrensning, som foregår i Palæstina. Hvem kommer med fakler og husker Nakba? Hvem stille op mod den daglige undertrykkelse af palæstinenserne?
Næ, man vender det blinde øje til, når de stærke udøver deres uretfærdige magt USA og Israel

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Hans Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

"Allerede mens Hitler holdt sin indsættelsestale som rigskansler i 1933 blev socialdemokrater, kommunister og i det hele taget kritikere arresteret og kørt til Oranienburg. Så længe før krystalnatten overhovedet fandt sted, var kritiske røster fjernet. Det er vigtigt at forstå processen, synes jeg."

Og for at forstå endnu mere af processen, er følgende forhold temmeligt relevante:

1) Den tyske industri og store dele af det tyske erhvervsliv, støttede Hitler. Tilmed opfordrede samme kræfter (endda i et åbent brev fra 1929) gentagne gange de traditionelt magtbærende partier i Tyskland til at inddrage Hitler og nazisterne i ledelsen af landet. De tyske storbanker var også ivrige støtter til Hitler.

2) Hitlers popularitet er historisk overdrevet; ikke blot var der megen intern modstand, specielt fra socialister og kommunister, i landet, men det andet rigsdagsvalg i 1932 gav en vis tilbagegang til nazistpartiet - og alligevel bliver Hitler udpeget til kansler i starten af 1933.

3) Versailles-traktaten og dannelsen af Weimar-republikken var et resultat af reaktionære stormagters deling af rov og magt i kølvandet på en unødvendig verdenskrig - og Weimar-republikkens alt for skrøbelige demokratiske strukturer blev kraftigt kritiseret af især venstrefløjen i Tyskland, men denne kritik ignoreredes ... og undertrykkelsen af venstrefløjen var evident også før Hitlers magtovertagelse. Havde de stormagter og internationale kapitalkræfter, som dikterede Tysklands udvikling i kølvandet på Første Verdenskrig, haft interesse i at skabe reelt gunstige forhold for en fredelig og demokratisk udvikling i ikke blot Tyskland, men hele Europa, ville betingelserne for nazisternes magtovertagelse have været betragteligt vanskeligere - formentligt umulige.

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ib Christensen

Selv om jeg generelt tenderer til at give dit udsagn ret: "Vi har ingen vækst i medfølelse og hjælpsomhed!", vil jeg lige minde om, at den jo alligevel må være der. Du vendte om og hjalp!

Hvad angår jødernes addresser, så var registrering og udelukkelsesforanstaltninger over for jøder (og andre grupper) meget langt i 1938. Jeg fandt lige denne oversigt over hændelserne siden 1933.
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-for-hol...

Desuden var alle registreret. Det sørgede allerede tvangen til at bevise sit ariske tilhørsforhold ifølge Nürnberg-lovene fra 1935 for.

https://folkedrab.dk/artikler/nurnberg-lovene

https://en.wikipedia.org/wiki/Aryan_certificate

Som blev nævnt af en af talerne ved manifestationen i anledning af krystalnatten i København i går, så kulminerede foranstaltningerne imod jøderne med tvangen til at bære den gule jødestjern i 1941. Taleren sagde, at det betegnes af den værste oplevelse over alle af dem, der har været underkastet loven og alle de andre hændelser. Fra det øjeblik var situationen tilspidset til maksimal utålelighed, og ingen kunne undvige længere.

Torben Lindegaard

@Britta Hansen

Jeg opfattede Ib Christensens spørgsmål: "Jeg har ofte tænkt på hvem der lavede adresselisterne over jødernes bopæle" som gående på de danske jøders navne og adresser.

I hvert fald kom jeg til at tænke på netop det - uden i øvrigt at kende svaret.

Nazisterne har vel næppe fået medlemskartoteket fra Mosaisk Trossamfund, så der må være tale om danske kollaboratører ??

@Britta Hansen
Mange tak for videns delingen. Jeg havde netop på fornemmelsen registreringen var foregået forud, af skatteyder betalt "administration" allerede dengang. Historien risikerer at gentage sig selv.

Og Torben, det er muligt at Mosaisk Trossamfund var forpligtet, ved regler, at aflevere en kopi, til den danske regering der lå klar til brug for besættelses magten.

Ganske som vi alle er forpligtet til at lade os overvåge, så vores data ligger klar til hvem der skaffer sig adgang.

Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard og Britta Hansen anbefalede denne kommentar