Kommentar
Læsetid: 5 min.

Fra Airbnb til bycykler er ’deleøkonomien’ blevet overtaget af storkapitalen

Hvis de uformelle digitale netværk, der introducerer nye tjenester, skal trives, skal de beskyttes fra markedet
Udland
30. november 2018

Af alle ideologier født i Silicon Valley er teknopopulismen – den, der uddeler falske løfter om seismisk digital forstyrrelse – den mærkværdigste.

Teknopopulismen, der lover en verden af øjeblikkelig og smertefri personlig frigørelse, er så flertydig, at den kan samle store teknologivirksomheder, startups, kryptovaluta-aficionados og sågar politiske partier.

Denne ideologis tilblivelseshistorie er mudret, men vi kender ret præcist den dato, hvor den blev mainstream. Det skete i 2006, da Time Magazine udvalgte årets person: Dig. Altså dig som en af de millioner af helt almindelige mennesker, der på en eller anden måde var aktører på internettet gennem 00’erne.

Med det valg blev teknopopulismens temaer printet dybt ind i vores kollektive underbevidsthed. Selvom antallet af virkelige bidragydere til sider som Wikipedia og Flickr er begrænset, har fejringen af dem overskygget mere grundlæggende spørgsmål om virksomhedernes magt og det spirende digitale utopias bæredygtighed.

Blot få år senere er dette utopia aflyst: Med høj grad af centralisering og domineret af en lille håndfuld platforme er nettet nu en skygge af sit tidligere excentriske selv.

I 2018 er den almægtige forbrugerentreprenør fra 2006 reduceret til en zombieagtig indholdsjunkie, der er livsfarligt afhængig af at scrolle og like, for evigt fanget i datamæglernes usynlige bur. Den ærværdige indsats for at gøre os alle til æresmedlemmer af Bloomsbury har i stedet dømt os alle til at være underlagt Cambridge Analytica.

Brutale konkurrencevilkår

Myten om brugeren-som-kunstner er dermed punkteret. Men teknopopulismen trives fortsat på to relaterede og lige så potente myter: brugeren-som-entreprenør og brugeren-som-forbruger. De lover meget – øget decentralisering, effektivitet, uformelhed – og skjuler samtidig den digitale økonomis reelle dynamikker.

Resultatet er, at den digitale fremtid, vi har i vente – som består af centralisering, ineffektivitet og kontrol – er vanskeligere at tyde.

Da Uber, Airbnb og lignende platforme var unge og små, var det nemt at tro på, at en global revolution ville frigøre større økonomisk aktivitet. Ud med de professionelle chauffører, limousiner og hoteller, ind med amatører, cykler og delesofaer!

Det var en dragende vision, som udsprang af et modkulturelt oprør mod autoriteter, hierarkier og ekspertvælde. Visionen manglede imidlertid noget: støtte fra politiske partier eller sociale bevægelser. Havde disse eksisteret, ville de – når de engang kom til magten – kunne sikre, at lokale platforme har tilstrækkelig offentlig finansiering til, at de ikke er underlagt brutale konkurrencevilkår samt beskytte dem mod grådige kommercielle konkurrenter.

Der fandtes en lignende ambition i det forrige århundrede, det politiske projekt over dem alle: velfærdsstaten. I stedet for at åbne uddannelse og sundhed for private leverandører, skærmede vi dem bevidst mod markedets kræfter.

Den velfærdsstat, der opstod, var skæmmet af visse hierarkiske udskejelser, men var ikke desto mindre et fornuftigt kompromis, de politiske og teknologiske begrænsninger taget i betragtning. I dag vil vi kunne skabe en langt mere horisontal udgave af sociale ydelser, som i højere grad respekterer lokal selvbestemmelse, demokratiske beslutningsstrukturer og individuelle idiosynkrasier. Det samme gælder den øvrige økonomi.

Grund til at juble

Digitale platforme, der fungerer som bindeled mellem borgere og virksomheder, og mellem borgere og institutioner, vil være af afgørende betydning for denne forvandling. Ikke desto mindre er der endnu ikke opstået et lignende politisk projekt, som kan beskytte den demokratiserede stat og økonomi mod vareliggørelse.

Resultatet er, at de prisværdige forsøg på frigørelse, decentralisering og horisontalisering forsøges opnået ved at gøre sig gode venner med en mægtig, men forræderisk allieret – ved at synkronisere de digitale platformes puls med den globale kapitals.

Det gik godt i starten. Bildeleordninger, cykeldeleordninger og lejlighedsdeleordninger eksploderede i omfang takket være store kapitalindsprøjtninger, først og fremmest fra formuefonde og venturekapitalister. Hvor var det sødt af Saudi-Arabien, at de – gennem aftaler med Japans SoftBank – hældte sine olieprofitter ind i delebilordninger og fødevarelevering verden over.

Dem, der udbød disse nye services og varer på digitale platforme – såvel som dem, der købte eller lejede dem – havde grund til at juble.

Førstnævnte fandt en måde, hvorpå deres ressourcer kunne omsættes til profit, fra ledige lejligheder til ledig tid. Sidstnævnte fik rabatter på lift, måltider og bookinger. Mange kommuner kunne nu sætte sin lid til digitale platforme i forsøget på at udvide eller erstatte smuldrende infrastruktur eller fremme turisme.

Dette eventyr er nu slut. 2018 er for deleøkonomien, hvad 2006 var for brugergenereret indhold: Det bliver ned ad bakke herfra. Platformene kommer ikke til at forsvinde, langtfra. Men det vidtløftige formål, som retfærdiggjorde deres aktiviteter, kommer til at blegne, mens prosaiske og indimellem voldelige imperativer dikteret af konkurrencens jernhandske tager over. Jagten på profit vil blive altdominerende.

Økonomiske interesser

Uber kan måske hjælpe nogen med at få enderne til at mødes med småjob. Men profitjagten vil betyde, at Uber ikke kommer til at have nogen kvaler over at skrotte sine chauffører til fordel for fuldautomatiske køretøjer. En virksomhed, der tabte 4,5 milliarder dollar alene i 2017, ville være skør, hvis den ikke opførte sig nådesløst.

Airbnb har præsenteret sig selv som middelklassens allierede i kampen mod organiserede økonomiske interesser. Men profitjagten har allerede drevet tjenesten i armene på typer som Brookfield Property Partners, en af verdens største ejendomsvirksomheder, som er gået i gang med at udvikle Airbnb-mærkede hotelagtige boliger, ofte ved at opkøbe og konvertere eksisterende lejlighedskomplekser.

Der er ikke mange organiserede økonomiske interesser – måske lige bortset fra de lejere, hvis tidligere hjem bliver forvandlet til Airbnb-drevne hoteller – som bliver forstyrret i den proces.

Når man tager i betragtning, hvor store summer der er på spil, er det mest sandsynlige resultat af de aktuelle kampe i deleøkonomien øget centralisering, hvor en enkelt eller måske to platforme kontrollerer forskellige regioner. Det tyder Ubers nederlag til lokale spillere i Kina, Indien og Rusland, såvel som store dele af Sydøstasien og Latinamerika, på.

De gamle hierarkiske industrier vil heller ikke sidde på hænderne. Det viser erfaringerne fra tidligere tiders digitale revolutioner. Et nyligt eksempel er Fords opkøb af Spin – en lovende elektronisk scooter-startup.

Den slags udvikling modsiger teknopopulisternes retorik. Den skaber også en hel masse affald som eksempelvis de bunker af efterladte cykler, der er spredt ud over kloden. Den øger trafikken i allerede overfyldte gader ved at lade global kapital overtage delebilordninger frem for at udvikle langt mere effektiv offentlig transport.

Det harmonerer ikke ret godt med teknopopulisternes løfter om en bæredygtig fremtid. Heller ikke brugernes oplevelse af billigere priser vil vare ved. Når de midlertidige effekter af øget konkurrence aftager i takt med monopolisering af platformene, vil priserne højst sandsynligt stige igen.

Myten om den almægtige forbrugerentreprenør er død. Teknopopulismen vil imidlertid overleve med dens forførende løfter om kunstig intelligens.

Uden en robust politisk dagsorden – en dagsorden uden illusioner om global kapitals evne til at fremme social frigørelse – vil teknopopulismen skabe det modsatte af løfterne. Vi kan ikke købe os til et mere demokratisk samfund.

Evgeny Morozov er forfatter til ’To Save Everything, Click Here’

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Lige ud af landevejen - Kapitalismen ødelægger altid gode intentioner om fælles projekter.
Vi skal have økonomisk demokrati der kan hjælpe og konsolidere sådanne initiativer - for de mange ikke for de få.

Claus Bødtcher-Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar