Læsetid: 7 min.

I dag er dommerne Polens dissidenter

Monika Frackowiak er under anklage i den nyoprettede dommerdisciplinærdomstol for angiveligt at have opført en parodi på en retssag, selv kalder hun det en heksejagt. EU kan højst forsinke angrebene på den polske retsstat, mener landets ombudsmand. Forandringen skal komme indefra
I Polen har regeringen reformeret retsvæsnet ved bl.a. at tvangspensionere en række højesteretsdommere, hvilket ifølge en afgørelse fra EU-Domstolen er ulovligt. På billedet ses demonstranter, der skilter med ordet ’konstitution’ foran højesteretten i Warszawa.

I Polen har regeringen reformeret retsvæsnet ved bl.a. at tvangspensionere en række højesteretsdommere, hvilket ifølge en afgørelse fra EU-Domstolen er ulovligt. På billedet ses demonstranter, der skilter med ordet ’konstitution’ foran højesteretten i Warszawa.

Jakub Kaminski

22. november 2018

»Vi joker med, at jeg er en slags dissident,« griner Monika Frackowiak hen over cafébordet i Poznań i det vestlige Polen med reference til dem, der i sin tid bekæmpede kommuniststyret.

»Men det er jo skørt. Vi er i EU i det 21. århundrede!«

44-årige Monika Frackowiaks brune hår er samlet i en hestehale, og hun er iført en grå sweater og afdæmpet neglelak. Hun griner en del. Det er galgenhumor, for hendes situation er alvorlig.

Hun dømmer i civilsager i Poznań Byret og er medlem af dommerforeningen Iustitia. Dagen forinden er hun blevet anklaget for brud på dommerdisciplinen. Hendes chef, retspræsidenten, skal inden for tre arbejdsdage aflevere en erklæring om hende, herunder om hun har sat spørgsmål ved de instrukser, hun har fået.

Alle hendes sager fra de seneste tre år skal gennemgås. Chancen for ikke at finde en eller anden fejl er minimal, erkender hun, og kalder det en »heksejagt«.

Og så skal hun i retten i den nyoprettede disciplinærdomstol under højesteret med dommere udpeget af det nye Juridiske Råd, der er blevet politiseret og forbundet direkte med regeringspartiet og justitsministeren.

Hvordan det kommer til at gå, er lige så nemt at forudse, som det er at galgengrine ad.

»I det mindste får jeg en god advokat,« siger hun. De bedste i Polen har allerede meldt sig til at forsvare de dommere der, ligesom Monika Frackowiak, er kommet under anklage.

Artikel 7 skræmmer ikke

Siden det nationalkonservative Lov og Retfærdighed overtog regeringsmagten for tre år siden, er det gået hurtigt med at reformere retsvæsnet. Reformerne er ikke populære, ikke engang hos Lov og Retfærdigheds egne vælgere. Ifølge en ny undersøgelse mener godt 93 procent af polakkerne ikke længere, at dommere kan agere uafhængigt. Sager som dem mod Frackowiak vil ikke hjælpe på det omdømme.

Indtil videre har regeringen ikke ladet sig distrahere af, at EU-Kommissionen har igangsat Artikel 7-proceduren mod Polen, på grund af en »alvorlig risiko for brud på retsstatsprincipperne«.

Retsstatsprincipperne er en del af EU-traktatens artikel 2 om unionens værdier. Alle medlemsstater har skrevet under på at følge dem. Artikel 7 er sanktionsmuligheden, og den yderste konsekvens er, at Polen mister sin stemmeret. Vejen dertil er dog lang og stenet. I sidste ende vil det kræve enstemmighed og her har Polen en sand ven i Ungarns Viktor Orbán. Så Artikel 7 skræmmer ikke.

Derimod kom der den 19. oktober en afgørelse fra EU-Domstolen om, at Polen skal genindsætte de højesteretsdommere, inklusiv formanden for højesteret, som blev tvangspensioneret i sommer. Hvis ikke, kommer det til at koste store bøder. ’Bøder’ synes at være et ord, man kan forstå i Warszawa.

Dommerne er nu tilbage i højesteret, og regeringen har netop fremsat et lovforslag, der trækker ændringen i pensionsalderen tilbage og automatisk genindsætter de berørte dommere.

Parodi på en retssag

Frackowiaks forbrydelse består i at lave en »parodi på en retssag«. Det skete i august til rockfestivalen PolandRock, hvor dommerforeningen Iustitia deltog.

For at undervise folk i retssystemet gennemførte en kriminaldommer, Arkadiusz Krupa, der for nylig vandt en pris som Årets Dommer, en fiktiv retssag med en frivillig fra publikum som den anklagede, mens han forklarede om procedurer og den anklagedes rettigheder. Bagefter gjorde Frackowiak, iklædt kåbe og kæde, det samme, bare med en civilsag. De er nu begge under anklage.

En tredje dommer, Olimpia Barańska-Maluszek, der også deltog på rockfestivalen, er under samme anklage. Hun deltog ikke i undervisningsretssagerne. Men hun var med til et Amnesty International-møde.

Frackowiak var kendt af myndighederne før rockfestivalen, da hun som medlem af Iustitia ofte har kommenteret regeringens retsreformer i regeringskritiske medier. Hun har også været i Bruxelles og talt med Frans Timmermanns, førstenæstformand for EU-Kommissionen, der har været hovedkraften bag Artikel 7-proceduren mod Polen.

Kriminaldommeren Arkadiusz Krupa har vundet berømmelse gennem sine satiriske tegninger om retsreformerne, postet på hans private facebookside og gengivet i en del regeringskritiske medier.

Regeringens argumenter for at gennemføre retsreformerne er, at retssystemet er ineffektivt med alt for lange sagsbehandlingstider, at der sidder dommere tilbage fra tiden under kommunismen, samt at dommerstanden føler og opfører sig som en særlig kaste, højt hævet over andre mennesker, endda over loven.

Det med de lange sagsbehandlingstider kan Frackowiak kun bekræfte. Der er lige nu 800 ledige dommerstillinger i Polen, og overarbejde er ekstremt udbredt.

'Vi er en forhindring'

Siden regeringen tog fat på at reformere, er sagsbehandlingstiderne kun blevet længere, i gennemsnit flere måneder længere viser en undersøgelse. Ifølge kritikerne er det en logisk og forudsigelig konsekvens af at afskedige erfarne retspræsidenter og enten lade stillingerne stå ubesatte eller indsætte helt unge dommere uden erfaring, men med partibogen i orden eller med næse for en hurtig karrierevej.

Uden tvivl findes der dommere, som også dømte under kommunismen, men Monika Frackowiak var 15 år gammel, da kommunismen faldt i 1989, ligesom den gennemsnitlige polske dommer. Det kan ikke være hende, der er tale om.

At dommerne skulle føle sig som en særlig kaste, kan der til gengæld godt være noget om, indrømmer Monika Frackowiak. Men det er netop derfor, at dommerforeningen Iustitia har besluttet at stille op i medierne, hver gang de bliver spurgt, og derfor de laver hundredvis af undervisningsaktiviteter på skoler eller som den på PolandRock Festival, som nu har skaffet hende en anklage på halsen.

Så regeringens argumenter giver hun ikke meget for.

Sidst Lov og Retfærdighed havde regeringsmagten, i 2005-07, blev mange af deres lovforslag forkastet af domstole, for eksempel for at være forfatningsstridige.

»Vi er en forhindring, og de er nødt til at komme af med os. Forfølgelserne har en afkølende effekt på nogle, andre får de bare til at blive vrede og stå sammen. Alle dommere ved, det også kan ske for dem.«

Den afkølende effekt hun nævner, kan også skyldes mindre profilerede sager. Dommere, der bliver flyttet flere hundrede kilometer, får nyt sagsområde, mister deres sekretær eller assistent, eller bliver degraderet.

Degraderet

Et eksempel er Katarzyna Kruk, en dommer fra laveste instans i regionalretten i Warszawa, og også medlem af Iustitia, hvor hun blandt andet arrangerer offentlige, månedlige cafeer, hvor alle kan komme og stille spørgsmål til retssystemet, som der ikke undervises i i de polske skoler.

Hjemme hos Katarzyna Kruk holder hendes hund mistroisk øje med journalisten, mens dommeren laver te og spørger, om vi skal sidde ved det beskidte bord eller i den beskidte sofa? I sofaen begynder hun med at fortælle, hvordan en typisk dag ser ud:

»Jeg møder klokken 7 og går igen klokken 14 for at komme hjem og lufte hunden. Klokken 15 begynder jeg at arbejde hjemme, indtil klokken 19. Så går jeg tur med hunden, og bagefter går jeg i seng. På fridage står jeg op, går med hunden og går tilbage i seng. Nogle gange får jeg ikke gjort rent i min lejlighed i ugevis. Og alligevel når jeg ikke alt mit arbejde. Jeg aner ikke, hvordan folk med børn klarer det.«

Ud over overarbejdet er der manglen på uafhængighed.

Katarzyna Kruk var egentlig blevet forfremmet til distriktsretten, men efter at hun begyndte at arrangere de månedlige retscafeer og blev valgt af sine kolleger til at repræsentere dem i et forum for juridisk samarbejde, røg hun uden forklaring tilbage til regionalretten.

»Det, der sker her, ville ikke ske, hvis folk kendte til retssystemet. Så jeg tror på, at jeg gør det rigtige ved at fortælle om det. Jeg vil ikke holde op. Men alle, der laver larm, kan på et tidspunkt blive genstand for disciplinærsager og ende med at miste deres job. Så må jeg kigge efter opslag i en bagerforretning eller lufte hunde.«

Hun trækker benene op under sig i sofaen og holder begge hænder om koppen. Hunden snorker let nede på gulvet.

»Engang jokede vi om politisk asyl. Men nu bliver det mindre og mindre sjovt. Jeg har en jødisk ven. Han har sagt til mig, at man altid skal sørge for at have et gyldigt pas. Det har jeg nu.«

Dommen falder i 2019

En af de stærkeste stemmer mod regeringens retsreformer er den polske ombudsmand Adam Bodnar, der netop har modtaget en pris, RAFTO, for at »forsvare mindretals rettigheder og juridisk uafhængighed«. Et af hans vigtigste redskaber har været at indstille nye love til prøvelse ved Forfatningsdomstolen, men i begyndelsen af 2017 udskiftede regeringen dommerne i netop Forfatningsdomstolen. Adam Bodnar kan stadig indstille sager til dem. Han gør det bare sjældent, for udfaldet vil ikke være uafhængigt, siger han.

Han hæfter sig ved, at han ikke står alene om at forsøge at redde retsstaten:

»Der er en overflod af polske organisationer, tænketanke, oppositionspartier samt erhvervslivet, der laver demonstrationer, skriver rapporter og breve og dermed forsvarer den polske retsstat.«

Der var masser af problemer med det polske retssystem før, og det trængte til reformer, fortæller han. Bare ikke denne slags reformer.

EU er også nyttigt, men har ikke instrumenterne til at forvandle Polen udefra, heller ikke med Artikel 7-proceduren, mener Adam Bodnar. Han ser dog et vendepunkt i EU-Domstolens beslutning fra oktober om, at de tvangspensionerede dommere skal indsættes igen.

»Det kan forsinke eller måske stoppe processen.«

Men Lov og Retfærdighed er en demokratisk valgt regering. Hvis Polen skal forandres, skal forandringen komme indefra, ad politisk, demokratisk vej, mener Bodnar. Og det, at regeringen lige nu er til grin hos folket på grund af de åbenlyst politisk betingede disciplinære retssager mod blandt andet Arkadiusz Krupa, kriminaldommeren og satiretegneren, giver ombudsmanden håb.

»Men det er udfaldet af parlamentsvalget i 2019, der vil afgøre, om Polen vil fortsætte vejen mod et autoritært system eller vil gå tilbage til den typiske demokratiske vej med tredeling af magten.«

Stemmetallet til lokalvalget blev imponerende højt i en polsk kontekst, 55 pct. i første runde, men de ekstra stemmer gik overvejende til oppositionen.
Læs også
På den store Pilsudski-plads midt i Warszawa blev en seks meter høj statue af den afdøde præsident Lech Kaczynski, partiformand Jaroslaw Kaczynskis tvillingbror, afsløret lørdag. Stauen er en del af den slåskamp, som fejringen af landets 100-årsdag har udviklet sig til. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Albinus
  • Katrine Damm
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Anne Albinus, Katrine Damm, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer