Læsetid: 3 min.

EU skal være klimaneutral i 2050, men det er for lidt til at nå Parisaftalens mål

Det ønsker EU-Kommissionen, men dens udspil til langsigtet klimastrategi savner klare mål og politiske tiltag. Et vigtigt skridt fremad, men for lidt til at sikre Parisaftalen, mener grønne ngo’er. Nu forestår de politiske slagsmål
»Vi foreslår en strategi, der vil gøre Europa til den første større økonomi i verden, der går efter at blive klimaneutral i 2050. At blive klimaneutral er nødvendigt, muligt og i Europas interesse,« sagde klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete, da han onsdag i Bruxelles præsenterede kommissionens udspil til langsigtet klimastrategi.

»Vi foreslår en strategi, der vil gøre Europa til den første større økonomi i verden, der går efter at blive klimaneutral i 2050. At blive klimaneutral er nødvendigt, muligt og i Europas interesse,« sagde klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete, da han onsdag i Bruxelles præsenterede kommissionens udspil til langsigtet klimastrategi.

Erwin Scheriau

29. november 2018

Sidste år kostede ekstreme vejrforhold EU et økonomisk tab på hele 283 milliarder euro.

At stille EU’s økonomi om til nul udledning af drivhusgasser fordrer investeringer på 175 til 290 milliarder euro per år. Samtidig kan EU spare omkring 200 milliarder euro per år via reducerede sundhedsskader.

»Alt i alt er de økonomiske virkninger af en dybtgående omstilling positive,« fastslår EU-Kommissionen.

Så hvad kan der overhovedet være at betænke sig på?

Klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete var da også klar i mælet, da han onsdag i Bruxelles præsenterede kommissionens udspil til langsigtet klimastrategi.

»Vi foreslår en strategi, der vil gøre Europa til den første større økonomi i verden, der går efter at blive klimaneutral i 2050. At blive klimaneutral er nødvendigt, muligt og i Europas interesse,« sagde Cañete.

Han gjorde det klart, at den energi- og klimapolitik, der foreløbig er sat på skinner i EU, skønnes at kunne reducere de europæiske udledninger med 60 procent i 2050.

»Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt som EU’s bidrag til Parisaftalens temperaturmål.«

Derfor er der ifølge klimakommissæren brug for en skærpet strategi.

Det fremlagte udspil på 25 sider er dog ikke en klar køreplan for vejen til nul nettoudledning af CO2 og andre drivhusgasser i 2050. Som ventet består udspillet blot af otte tænkelige scenarier, der i forskellig grad kan bringe EU i retning af målet.

»Den foreslåede strategi har ikke intentioner om at lancere nye politiske tiltag, og EU-Kommissionen har heller ikke intentioner om at revidere målene for 2030,« hedder det i udspillet med henvisning til det gældende midtvejsmål om 40 procent reduktion af EU’s udledninger i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet.

Europa-Parlamentet vil have det bindende midtvejsmål for 2030 på 40 procent skærpet til 55 procent, mens kommissionsformand Jean-Claude Juncker og Miguel Arias Cañete selv har arbejdet for 45 procent, men altså uden at have fundet tilstrækkelig opbakning til det. Derfor rummer strategiudspillet intet bud på nyt 2030-mål.

Scenarierne

De otte beskrevne scenarier for den langsigtede udvikling falder i tre grupper:

Fem scenarier, der viser forskellige veje til 80 procent reduktion af drivhusgasserne i 2050, hvilket er for lidt til at sikre nuludledning.

Et sjette scenarie, der kombinerer elementer fra de fem første og når op på 90 procent reduktion – ifølge Kommissionen stadig for lidt.

Derfor følger to scenarier, der supplerer de øvrige ved at inddrage tiltag, der aktivt kan trække CO2-ud af atmosfæren såsom skovrejsning og CO2-indfangning og -deponering, kaldet CCS.

Kommissionen erkender dog, at »CCS endnu ikke er nået til kommerciel anvendelse, hæmmet af den manglende demonstration af teknologien og dens økonomiske levedygtighed, af reguleringsmæssige hindringer i nogle medlemslande og af begrænset offentlig accept«.

Det ottende scenarie indregner specielt, hvad en stærk satsning på cirkulær økonomi i EU kan bidrage med af ekstra drivhusgasreduktioner.

Kun scenarie syv og otte kan sikre klimaneutralitet i 2050 – Kommissionen hævder dog, at alle scenarier »er i overensstemmelse med Parisaftalen«.

I en kommentar til udspillet kalder europæiske miljøorganisationers netværk Climate Action Network (CAN) Europe klimaudspillet »et vigtigt skridt fremad«.

»Tre år efter vedtagelsen af Parisaftalen begynder EU omsider diskussionen om at skærpe sin klimaindsats i tråd med aftalens mål,« siger Wendel Trio, direktør for CAN Europe.

Netværket understreger dog, at udspillet »sandsynligvis ikke er nok til at sikre Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader«.

For at muliggøre det skal EU ifølge CAN Europe have stoppet udledningerne allerede i 2040 og nå endnu længere i 2030 end de 55 procent reduktion, som Europa-Parlamentet og nogle medlemslande taler for.

EU-Kommissionen lægger nu op til debat i medlemslandene og forhandlinger i Ministerrådet og Europa-Parlamentet om den langsigtede klimastrategi med det mål at kunne indlevere en vedtaget, ambitiøs klimastrategi til FN’s Klimasekretariat tidligt i 2020, sådan som Parisaftalen foreskriver. Det vides på forhånd, at Polen, værtsland for FN-klimamødet COP24, der begynder på søndag, er imod skærpede EU-mål for klimaindsatsen.

Midt i forløbet, til maj, skal der være valg til Parlamentet, som kan ændre de politiske styrkeforhold i ukendt retning samt føre til en ny EU-Kommission med ligeledes ukendte holdninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klimaneutral? Er det mon ikke snart på tide, at der kommer en debat om hvad dette egentlig indebærer?. Begrebet bruges rask væk uden tanke for (?), at enhver tekniske/mekanisk aktivitet udleder CO2 i en eller anden from. Enten under udvindingen af de relevante materialer, under forarbejdningen, siden under brugen, og til sidst som afffald. Under hele processen er der CO2--belastende transport involveret.
Så pas på med de tomme, men værdiladede ord og begreber, og lad være med at skabe illusioner og skinløsninger.

Philip B. Johnsen

@Arne Lund
En god forsigtig start for politikere er, at politikere begynder, stille og roligt uden at politikere bliver stressede, at forholder sig til fakta.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at Nicolai Wammen optræder på tv med den slags usandheder og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt, men hvis luftfart, shipping der ikke er med i klimaregnskabet fra Paris og vare forbrugt i Danmark produceret i vækstøkonomierne var medregnet, vil Danmark være det mest CO2 udledende land i verden, målt på den enkelte indbyggeres CO2 udledning i forhold til den samlede CO2 internationale udledning.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.
The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.

Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

Philip - Enig - Den klassiske anekdote fra Rio 92 og sidenhen Kyoto var: Hvorfor indgår flytrafikken ikke i de miljøregnskaber, der afgør hvor meget hver enkelt nation udleder? Svar: Fordi mødedeltagerne alle kommer med fly, og der er jo ingen grund til at give dem dårlig samvittighed.

Arne Thomsen - CO2-fri atomkraft?? Ja, når man ser bort fra den CO2, der produceres mens værkerne bygges, vedligeholdes, og siden skrottes, samt til opbevaring af affaldet + sikkerheds-foranstaltninger plus det løse.
Det er det, der er min pointe: At fprdi elproduktionen muligvis ikke udleder ret meget CO2, så frikeder det ikke det samlede værk fra vugge til grav for ar være CO2-neutralt.

Arne Lund - jo, du har da ret i, at opførelse, vedligehold og skrotning af atomkraftværker nok udleder CO2, men det gælder vel alle kraftværker - uanset art - og er da derfor ikke et argument mod atomkraft - som åbenbart er tabu - vel p.g.a. irrationel atomskræk. Har vi virkelig råd til dét? ;-)