»Her er faren aldrig rigtig drevet over«: Ukrainske byer føler sig fanget af Rusland

BERDJANSK/MARIUPOL – Ukrainere i industribyer og resortlandsbyer langs kysten mod Det Azovske Hav var klar over, at en konflikt med Rusland var på vej. Spørgsmålet var blot, hvornår den ville bryde løs.

Selv før sammenstødene søndag, hvor Ruslands kystvagt overtog tre ukrainske skibe, havde Moskva i månedsvis været i gang med at tage kvælertag på søfarten i de sårbare ukrainske havnebyer mellem det russiske hovedland og Krim.

Nu melder Kiev, at adskillige nøglebyer reelt er under blokade, og at skibe i havne som Mariupol og Berdjansk er fanget, hvilket betyder milliontab, mens lastekranerne står stille.

Skibe, der fragter korn og metal, er strandet i det iskolde hav nær Berdjansk, mens de venter på russisk tilladelse til at passere Kertjstrædet. Der er ingen anden vej til eller fra Det Azovske Hav.

»Det begyndte i sommer,« siger Aleksander Bartjan, leder af Berdjansks havnemyndighed i et interview på hans kontor på havnen.

Shippingindustrien var allerede de forløbne år gået tilbage med 50 procent.

»Jeg tror roligt, vi kan kalde det en økonomisk blokade. Vi mister last, vi mister profit.«

Rusland har benægtet, at de forsøger at forstyrre ukrainsk shipping. Adspurgt hvor længe, han tror det bliver ved, slår Bartjan ud med armene og siger:

»Det har vi slet ikke lyst til at tænke på.«

’Fra en smule til ingenting’

Den nye front på havet har pustet til bekymringerne for, at den ulmende konflikt mellem Rusland og Ukraine kan føre til åben krig.

Spændingerne steg i sommer, da Rusland færdiggjorde en knap 20 kilometer lang bro over Kertjstrædet, som gør det muligt at komme direkte fra det annekterede Krim uden at tage over Ukraine.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, bad torsdag NATO om at sende skibe til Det Azovske Hav for at støtte Ukraine og bryde blokaden.

En lignende nedgang i de økonomiske aktiviteter kan konstateres i Mariupol, hvor havnen er et centralt led i fødekæden for de stål- og jernfabrikker, der giver byen dens sure lugt.

»Det er gået fra en smule til ingenting,« som en af havneembedsmændene siger om antallet af skibe, der kommer og går.

Byen har med dens 500.000 indbyggere været i frontlinjen under de seneste fire års konflikt med Rusland. En livsfarlig skyttegravskrig er fortsat i gang blot 20 kilometer mod øst.

Undtagelsestilstand

Mens en iskold vind i denne uge omsluttede Mariupol, sang Fader Sergej bønner for en gruppe aktivister foran et banner, hvorpå der stod: »Rusland er en aggressor«.

Højtideligheden bestod af 200 aktivister og tidligere soldater, som var samlet for at vise opbakning til de 23 søfolk, der blev taget til fange af Rusland søndag. Søfolkene bliver retsforfulgt trods Ukraines protester om, at de burde behandles som krigsfanger.

For første gang siden krigen brød ud, er Mariupol i undtagelsestilstand, og det samme er ti andre grænseregioner i Ukraine. Indbyggerne har mødt beslutningen med mild forvirring efter at have været vidne til, at Mariupol nær var faldet til prorussiske separatister i 2014. Det følgende år smadrede en salve af Grad-raketter ind i beboelsesejendomme i byen og dræbte 20.

»Her er faren aldrig rigtig drevet over, vi har bare lært at leve med den,« siger Galina Odnorog, en aktivist og frivillig soldat, som i sommer startede en kampagne for at få opmærksomhed omkring de ukrainske skibe, der blev tilbageholdt i Det Azovske Hav.

Drakoniske inspektioner

Onsdag skrev den ukrainske minister for infrastruktur, Volodymyr Omeljan, at 18 skibe – fire af dem på vej mod Berdjansk og 14 mod Mariupol – var blevet forhindret af russerne i at passere Kertjstrædet. Yderligere 17 skibe var fanget i Det Azovske Hav, skrev Omeljan.

»Kun fartøjer på vej mod russiske havne får lov at passere Det Azovske Hav,« skrev Omeljan.

»Rusland har i praksis blokeret de ukrainske havne ud mod Det Azovske Hav.«

Rusland kontrollerer de facto Kertjstrædet. Landet er forpligtet af en traktat fra 2003 om at lade ukrainske skibe krydse Det Azovske Hav. Men efter at have færdiggjort broen til Krim, som tog tre år og kostede 3,9 milliarder dollar, har Rusland iværksat drakoniske inspektioner af skibe på vej til ukrainske havne og tilbageholder dem jævnligt i dagevis.

Broen er langt mere end et symbol. Den spillede også en materiel rolle i sammenstødene sidste uge. Efter Ruslands kystvagt greb ind over for tre ukrainske skibe, sendte Rusland kampfly og kamphelikoptere til strædet og parkerede endda et containerskib foran broen, hvor skibene skulle passere – en magtdemonstration, der effektivt lukkede strædet.

Under eget flag

Nogle ser sammenstødene som et varsel om Ruslands stigende ambitioner i Det Azovske Hav. Ukrainerne siger, at mens vestlige lande udtrykker »dyb bekymring«, men afviser at gribe ind, har Rusland i praksis klemt Mariupol inde fra både det separatistiske øst og nu også fra havet.

»Kertjbroen er blevet en juvel i Ruslands krone,« siger Oksana Sirojid, talsperson for Ukraines parlament under et interview i Kiev.

»Og Rusland vil gøre alt, der står i dets magt, for at beskytte den. Jeg vil tro, at det for Rusland er vigtigere at beskytte Kertjbroen end at blokere de ukrainske havnebyer ved Azov. Men blokaden af havnebyerne er en konsekvens af deres beskyttelse af Kertjbroen.«

I Mariupol har indførelsen af militær undtagelsestilstand ikke ændret det store på hverdagen. Bevæbnede vagter står stadig ved togstationer og checkpoints ved vejene ind og ud af byen sammen med kampvognsspærringer fulde af graffitiblomster.

»Folk kommer ikke til at opføre sig anderledes, før skyderierne begynder,« siger soldaten Galina Odnorog.

Ikke desto mindre er der en udbredt følelse af, at begivenhederne i denne uge markerer et nyt stadie i konflikten.

»Det var ikke små grønne, men det var heller ikke en eller anden hybrid form for krigsførelse,« siger Dmitrij Tjitjera, en lokal miljøaktivist i Mariupol, med henvisning til Ruslands annektering af Krim med soldater uden kendetegn på de grønne uniformer.

»Det var Rusland, der angreb Ukraine under eget flag.«

© The Guardian og Information
Oversat af Nina Trige Andersen