Læsetid: 7 min.

I en forladt industriby i Midtvesten finder den unge generation det meningsløst at stemme

Til trods for politikernes svigt efter opdagelsen af ekstremt højt blyindhold i Flints drikkevand i 2014, føler kun få unge i den fattige by, at det gør en forskel at deltage i valg. Fire år senere er vandkrisen endnu ikke løst. Nogle få sorte er blevet så vrede, at de nu vil gå ind i politik
Ariana Hawk fylder kun badekarret med to-tre cm vand, når hun bader sine børn, fordi hun frygter, at de kan finde på at plaske og drikke vandet.

Ariana Hawk fylder kun badekarret med to-tre cm vand, når hun bader sine børn, fordi hun frygter, at de kan finde på at plaske og drikke vandet.

Martin Burcharth

7. november 2018

Én ting er sikkert. Tirsdag stemte færre unge, sorte borgere i Flint end gennemsnittet i delstaten Michigan og i USA.

Flint var engang et ønskværdigt sted at vokse op. I byens velmagtsdage sørgede General Motors (GM) for et job og en god løn til alle – hvide såvel som sorte borgere. Storhedstiden gik på hæld, da bilfabrikanten begyndte at flytte sin produktion til de amerikanske sydstater i 1980’erne og senere til Mexico.

Store dele af den hvide befolkning fulgte i sporet på GM og udvandrede. I dag er Flints indbyggere overvejende afroamerikanere. Den fattigste by med over 65.000 indbyggere i USA.

»Den unge generation har mistet håbet. Der er ingen job. Skoler lukker, og fire år efter vandkrisen er der stadig ingen, der tør drikke vand fra hanerne. Så det er ikke mærkeligt, at den unge generation ikke ser nogen mening i at gå ud og stemme,« siger baptistpræsten Derrick Aldrich.

Når folk i Flint siger »vandkrise«, refererer de til en traumatisk begivenhed i den gamle industribys historie. I 2014 besluttede en administrator, udnævnt af Michigans guvernør og byrådet, at annullere en kontrakt med et vandværk i nærliggende Detroit. Vandet var for dyrt, og Flint havde underskud på sit budget. Der skulle spares.

Som en midlertidig løsning blev byens vandværk koblet til det billige flodvand fra Flint River. Der var bare et problem. Kemiske stoffer i flodvandet var i stand til nedbryde og opløse bly i vandrør.

Pludselig blev der konstateret sundhedsfarlige mængder bly i husstandenes drikkevand. Der skulle gå næsten to år, inden USA’s miljøagentur og delstatsmyndighederne greb ind i 2016.

I mellemtiden blev børn syge af blyforgiftning. Vandet blev forurenet med bakterien legionella, der forårsager den livstruende legionærsyge. Et ukendt antal mennesker er død af sygdommen, som let kan forveksles med en almindelig lungebetændelse.

I præsidentvalgkampen i 2016 blev vandkrisen i Flint til et heftigt debatemne. Både Hillary Clinton og Bernie Sanders lovede på vælgermøder at gøre alt, hvad de kunne for at hjælpe. Præsident Barack Obama bevilgede nødhjælpsbistand på 60 mio. dollar

Men i 2018 er »vandkrisen« stadig ikke ovre. Michigans sundhedsmyndigheder siger, at blyindholdet er faldet til et ufarligt niveau. På den baggrund besluttede den republikanske guvernør Rick Snyder i maj at stoppe gratis uddeling af vandflasker og filtre til vandhaner.

Men efter at være blevet stukket en historie i 2014-2016 om, at drikkevandet var ufarligt, har folk i byen mistet tiltro til politikere og myndigheder. Ingen tør drikke vand fra hanen endsige bruge det til madlavning.

I kø for vand

I delstatens sted er private donorer trådt til. Fødevarekoncernen Nestlé, der for nylig fik tilladelse fra Michigans regering til at tappe grundvand gratis, blev sidste sommer under pres fra en borgergruppe overtalt til at levere gratis flasker vand . Men Nestlé vil udfase sit donorprogram i december.

Herefter ved ingen, hvad der vil ske. Små og store private donorer rundt omkring USA har indtil nu været generøse. Lastbiler med paller af vandflasker ankommer hver dag til kirker, som skiftes til at uddele gratis vand til beboerne. Folk sidder nogle steder i kø i deres biler i timevis for at få udleveret en pakke flasker med rent drikkevand.

Pastor Aldrichs kirke, Second Chance Church, bruger en lokal skolebygning til at opbevare op til 150 paller med vandflasker ad gangen.

Hans medhjælper Art Horton fortæller:

»Vi har allerede uddelt seks mio. flasker.«

Aldrich, en stor og jovial mand med venlige øjne, fortæller, at Flints uforholdsmæssigt store fattige befolkning er værst ramt af vandkrisen.

»De bedrestillede har råd til at købe effektive vandfiltre mod bly og andre kemikalier. De kan betale en blikkenslager. De fattige er på herrens mark,« konstaterer han.

Myndighederne sørger heller ikke for at levere vandflasker og filtre til de ældres og handikappedes boliger.

»Man kan ikke forvente, at de skal kunne køre i deres bil til uddelingsstederne. Nogle er i kørestol. Andre er blinde,« fortæller Monica Villarreal, der er præst i Salem Lutheran Church.

Monica Villarreal har påtaget sig at uddele vand og filtre til 170 ældre og handikappede i det boligkvarter, hvor kirken ligger. Hver måned skal præsten indsamle 5.000 dollar fra donorer for at have nok vand og filtre og penge til leje af en lastbil og hyre to mænd til at slæbe pakkerne.

»Det er mange penge at skulle rejse hver måned. Men vi har intet andet valg. Vi kan ikke efterlade disse mennesker uden hjælp,« understreger hun.

Få penge til udbedringer

Som følge af Flints vandkrise er Monica Villarreal blevet politisk aktiv. Hun arbejder på deltid for Michigan United, der bl.a. hjælper mindre bemidlede borgere med at lægge pres på politikere og myndigheder for at løse deres problemer.

Pastor Villarreal mener ikke, at Flints vandkrise er blevet løst.

»Arbejdet med at udskifte vandrør går alt for langsomt. Udbedring af vandværket er endnu ikke færdigt. Vi har ikke nok penge og får ikke nok støtte fra delstaten og Washington. Og paradoksalt koster drikkevand mere end før. De fattige kan ikke betale vandregningen. Men det værste er folks totale tab af tiltro til politikerne.«

Den manglende tillid til »systemet« gør sig især gældende i den unge generation. Pastor Aldrich har syv voksne børn og 24 børnebørn. Ingen af dem har nogensinde stemt ved et landsvalg. Selv stemmer han og hustruen dog.

»Mine unger var alle sammen vilde med Bernie Sanders i 2016 og stemte på ham i demokraternes primærvalg her i Michigan. Det var første gang nogensinde. Men ingen af dem stolede på Hillary Clinton, så de blev hjemme til præsidentvalget,« fortæller Aldrich.

Han skyder på, at kun to af hans voksne børn – »de er uddannet på college« – har stemt til midtvejsvalget.

»De andre ser ingen mening i det. De siger, at tingene forbliver det samme, uanset om de stemmer eller ej. Og jeg forstår dem godt, selv om jeg er uenig.«

End ikke politikernes fatale svigt i skandalen om forgiftningen af Flints vandsystem med bly synes at have animeret særligt mange unge til at bruge deres stemmeret og smide de ansvarlige for sundhedskatastrofen på porten.

Ariana Hawk er en nævneværdig undtagelse. Hun er mor til fem børn i alderen 1 til 11 og er så harm over delstatspolitikeres ligegyldige holdning til »små menneskers liv«, at hun planlægger at stille op til borgmesterposten i Flint i 2019.

»Hvorfor turde guvernør Snyder bare skære leverancer af vand og filtre af,« spørger Ariana Hawk retorisk.

Hun svarer: »Det er, fordi han og andre hvide politikere ikke er bange for os sorte fattige. Vi stemmer jo ikke, så hvorfor skulle de gøre noget for os! Men politikerne har forregnet sig. Vi skal nok komme efter dem. De burde være bange.«

Etagevask for småbørn

I 2016 bragte Time Magazine en opsigtsvækkende rapport om vandkrisen i Flint under overskriften »Forgiftningen af en amerikansk by.«

På magasinets forside var Ariana Hawks dengang treårige søn, Aiden, afbildet. Udslæt på hans højre kind og pande trådte tydeligt frem på fotoet. Ifølge familiens hudlæge skyldtes det et højt blyindhold i barnets blod. I dag har han stadig eksem på kroppen.

To år senere drikker Arianna Hawk, hendes forlovede og deres børn stadig ikke vand fra hanen. De ældre børn fik for nylig lov til at tage brusebad for første gang i fire år. De yngste, Amir på et og Aiden på to, får etagevask med en svamp. Deres mor fylder kun badekarret med to-tre cm vand.

»Jeg tør ikke lade dem plaske i vandet. Små børn kan finde på at drikke det. Jeg instruerer mine børn nøje i, hvordan de skal omgås drikkevand,« siger hun efter at have hentet de ældste børn i skolen en sen eftermiddag.

Ariana Hawk blev for nylig fuldtidsansat som repræsentant i Flint for organisationen Color of Change, der arbejder med politisk bevidstgørelse af afroamerikanere.

Vandkrisen i Flint har åbnet den unge mors øjne for en politisk virkelighed, hun aldrig før har gidet sætte sig ind i.

»Før i tiden var det min holdning, at det ingen forskel gjorde, om jeg stemte. Sådan voksede jeg op. Min forældre har aldrig stemt og gør det stadigvæk ikke. Mine venner sagde: ’Hvis du ikke stemmer, Arianna, så gør vi det heller ikke’.«

Ariana Hawk er overbevist om, at Flint stadig er »et hul i jorden« for politikerne, fordi så få i byen benytter sig af deres stemmeret.

»Efter folk er valgt til politisk embede, skal de overvåges og holdes ansvarlige indtil det næste valg,« siger hun.

Første gang, hun stemte, var til det demokratiske primærvalg i Michigan i 2016. Hendes valg faldt på Bernie Sanders.

»Jeg var helt vild med Bernies politiske filosofi. Jeg stolede ikke på Hillary. Hun kom her til Flint og lovede, at hun og datteren Chelsea ville vende tilbage med hjælp, uagtet om hun vandt eller tabte præsidentvalget. Siden har vi ikke hørt fra hende. Jeg ved ikke, hvad hun laver i dag. Men jeg er glad for, at jeg ikke stemte i 2016.«

2018 er første gang, Ariana Hawk stemmer i et kongresvalg og guvernørvalg. Næste år planlægger hun at stemme på sig selv til borgmestervalget i Flint.

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu