Læsetid: 7 min.

Den græske eksfinansminister Varoufakis stiller op til EU-parlamentet i Tyskland – og tre andre internationale nyheder

Hvis vi ikke demokratiserer Europa radikalt, vil unionen falde fra hinanden og efterlade et vakuum til de nationalistisk-autoritære strømninger, mener den tidligere græske finansminister, der med Tyskland som basis stiller op til forårets EU-parlamentsvalg på listen ’Demokrati i Europa’
Græske Yanis Varoufakis spås gode chancer for at blive valgt ind i EU-Parlamentet via Tyskland. Her ankommer han i sommer på sin berømte motorcykel til møde på den græske premierministers kontor i Athen.

Græske Yanis Varoufakis spås gode chancer for at blive valgt ind i EU-Parlamentet via Tyskland. Her ankommer han i sommer på sin berømte motorcykel til møde på den græske premierministers kontor i Athen.

Angelos Tzortzinis

1. december 2018

Der har længe været stille om den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis og den paneuropæiske demokratibevægelse DiEM25, som Varoufakis grundlagde i Berlin i 2016. Måske var det stilhed før stormen.

I denne uge har Varoufakis i hvert fald trukket overskrifter i Tyskland, efter den 57-årige økonom blev valgt til spidskandidat til et af de tyske sæder ved EU-parlamentsvalget i maj 2019 på listen ’Demokrati i Europa’ – en sammenslutning af DiEM25 og det lille tyske parti ’Demokrati i Bevægelse’. Som EU-borger med bopæl i Tyskland kan Varoufakis stille op på netop denne tyske liste.

På et pressemøde i Berlin plæderede Varoufakis, der især er kendt som den tyske eksfinansminister Wolfgang Schäubles modpart i Grækenlandskrisen, for en omfattende reformering og demokratisering af de europæiske institutioner.

»EU skal demokratiseres, ellers falder det fra hinanden,« lød det advarende fra Varoufakis, der henviste til en »racistisk-populistisk regering i Italien«, »et splittet tysk samfund« og et »depressivt Grækenland«, der onsdag oplevede endnu en generalstrejke.

Varoufakis opfordrede samtidig til at bryde med den politiske underkastelse af finansverdenen og gøre op med den giftige myte, at der er en europæisk kamp mellem nord og syd, mellem øst og vest. Den eneste kamp er »mellem fremsynede europæere og autoritære europæere«.

Det opsigtsvækkende ved Varoufakis’ kandidatur er, at han trods sin hampre og venstreorienterede kritik af det nuværende EU argumenterer stærkt proeuropæisk og direkte ønsker en forfatningsgivende forsamling for et republikansk Europa.

På den ene front kæmper Varoufakis således mod det europæiske establishment, mens han på den anden front bekæmper den autoritært-nationalistiske EU-kritik fra bl.a. den italienske og ungarske regering, der i hans øjne netop fodres af det demokratisk tvivlsomme EU-establishment.

For at skabe et »europæisk forår« fremsatte Varoufakis på pressemødet bl.a. visioner om et omfattende europæisk investeringsprogram på 500 milliarder euro til grøn energi, en øget regulering af finansverdenen samt et opgør med den europæiske sparepolitik, som han ser som højrepopulismens vigtigste næringskilde.

Allerede i Grækenlandskrisen og kampen mod den tyske sparepolitik nød Varoufakis stor anseelse på dele af den tyske venstrefløj, og DiEM25 har godt 8.000 medlemmer i Tyskland og ca. 100.000 globalt.

Ved EU-parlamentsvalget er der i Tyskland desuden ingen nedre spærregrænse – ved sidste valg i 2014 var der mandater, der kom gennem nåleøjet med 0,6 procent af stemmerne. Derfor vurderes Varoufakis’ chancer for at komme ind derfor som rimelige.

Indigneret Trump vil straffe General Motors efter massefyring

Under et besøg i Lordstown i Ohio i juli 2017 pralede præsident Donald Trump af sin regerings indsats for at bevare arbejdspladser i bilindustrien i USA og bestræbelser på at bringe arbejdspladser hjem fra Kina og Mexico.

»Arbejdspladserne er på vej tilbage. Lad være med at flytte. Sælg ikke jeres hus,« lød det fra præsidenten, som dele af den amerikanske industriarbejderklasse havde stemt på i 2016.

I denne uge fik piben en anden lyd. I Lordstown, der kun har 3.500 indbyggere, fik 1.600 ansatte på General Motors’ (GM) bilfabrik at vide, at deres stillinger vil blive nedlagt den 1. marts.

GM’s begrundelse er et faldende salg af sedanen Chevrolet Cruze, der bliver produceret i Lordstown. Bilkoncernen vil også lukke samlefabrikker i Detroit og i den canadiske industriby Oshawa samt to andre fabrikker. I alt forudses en nedskæring af arbejdsstyrken med 14.800.

GM’s ordførende direktør Mary Barra forklarer i en pressemeddelelse, at selskabet bliver nødt til at skue ind i fremtiden og forberede sig på markedsændringer. Først og fremmest betyder den for tiden lave benzinpris, at de amerikanske forbrugere fravælger små personbiler til fordel for de større SUV-biler.

Koncernen har ydermere behov for at spare penge sammen til større teknologiske satsninger som udvikling af profitable elbiler og selvkørende biler. GM er allerede på markedet med elbilen Chevrolet Bolt, men købsprisen er relativ høj: 30.000 dollar, og det er endda efter et skattefradrag ydet af forbundsstaten til køberen på 7.500 dollar. Sidste års salgsresultat var pauvert: 13.000 elbiler.

Afskedigelserne kom som et lyn fra en klar himmel. Bilarbejdernes fagforbund havde regnet med, at næste års overenskomstforhandlinger ville omfatte benyttelse af ledig kapacitet i de fem fabrikker til produktion af SUV- og elbiler. Den mulighed udelukkes ikke af Mary Barra, men GM står nu i en stærkere forhandlingsposition ved at have spillet ud med afskedigelserne.

Arbejderfamilier i Lordstown er på herrens mark. Det antages, at for hvert mistet job på fabrikken, falder tre andre væk i virksomheder, der leverer komponenter, samt i restauranter og supermarkeder. Byen vil miste en fjerdedel af sine skatteindtægter.

Familier, der må flytte til job andre steder i Ohio, tvinges til at sælge deres huse til en lavere pris og risikerer finansiel ruin, hvis lånet er højere end salgprisen.

Præsident Trump er indigneret. I et tweet truede han GM med at fjerne skattefradraget på elbiler. Han udelukker ikke at forhøje told på importerede personbiler for at overbevise GM om at flytte produktionen af biler i Kina og Mexico tilbage til USA.

Nogle af de fyrede arbejdere tror ikke længere på Trumps løfter. Andre mener, at han har magt til at redde deres arbejdspladser.

Spansk ’klovn’ risikerer straf for at snotte i nationalflaget

Dani Mateo nyser og pudser næsen godt og grundigt i det rødgule spanske flag med rigsvåbnet i midten. »Åh nej! Undskyld, undskyld!« siger han ironisk, da han opdager sin brøde.

»Jeg ønsker virkelig ikke at fornærme nogen. Jeg vil ikke fornærme spaniere, heller ikke kongen eller kineserne, som har solgt den her klud.«

Men at fornærme, det formåede den 39-årige spanske komiker netop med sketchen i det populære tv-satireshow El Intermedio tilbage i oktober. Han begyndte at modtage trusler og blev svinet til på sociale medier. En optikerkæde sløjfede en reklamekampagne med ham, og en teatergruppe aflyste optrædener, som han skulle have været med i.

Værre blev det, da Mateo mandag blev stillet for en dommer i Madrid, fordi en fagforening for politibetjente har lagt sag an mod ham for at have »fornærmet Spanien, landets symboler og dermed hele det demokratiske samfund«.

Den spanske avis El País skriver, at Mateo risikerer at blive dømt for krænkelse af nationalsymboler og hadforbrydelse, hvilket kan føre både til bøde- og fængselsstraf.

Dette er blot den seneste af en række sager, der skaber betænkelighed over ytringsfrihedens vilkår i Spanien. Menneskerettighedsorganisationer mener, at terrorloven og blasfemi- og injurielovgivningen bliver brugt i alt for stor udstrækning til at straffe bl.a. kunstnere og skuespillere.

»Som borger i det her land er jeg bekymret over, at vi hiver en klovn i retten for at gøre sit job,« siger Dani Mateo ifølge nyhedsbureauet EFE.

Der er også en verserende blasfemisag mod skuespiller Willy Toledo, som på Facebook gik i forsvar for tre kvinder, der netop også er sigtet for blasfemi, efter de i et fingeret religiøst optog gik igennem Sevilla med en gigantisk vagina, som de kaldte ’Coño Insumiso’, eller den ulydige fisse.

»Jeg skider på Gud, og jeg har nok lort til også at skide på Jomfru Marias ukrænkelighed,« skrev Toledo på Facebook.

Amnesty International kritiserer Spaniens overdrevne brug af terrorlovgivningen til at straffe befolkningens ytringer.

»Myndighederne har indledt kriminalsager mod folk, som har udtrykt holdninger, der ikke opfordrer til terror, og som falder inden for de acceptable rammer for ytringer ifølge international lov om menneskerettigheder,« lyder det fra menneskerettighedsorganisationen, som siger, at »dusinvis« af spaniere er blevet retsforfulgt for deres ytringer, efter en hårdere terrorlov blev indført i 2015.

Blandt dem er en universitetsstuderende, som blev dømt skyldig – men senere frikendt af den spanske højesteret – i at »ydmyge ofre for terror«, da hun var kommet med jokes online om den militante, baskiske selvstændighedsbevægelse ETA’s drab på Francos premierminister tilbage i 1972.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere sager dømt Spanien for at knægte ytringsfriheden. I år erklærede domstolen, at to catalanere var blevet uretfærdigt dømt for at have brændt billeder af den spanske kongefamilie, da handlingen kunne ses som forsvarlig politisk kritik, og ikke, som den spanske domstol var kommet frem til, en »opfordring til had eller vold«.

I forbindelse med den seneste sag mod Dani Mateo skriver avisen El País i en leder: »Et samfund som trækker sine komikere i retten – eller klovne, som Dani Mateo beskriver sig selv – er ikke et samfund, der forsvarer sine værdier, men et samfund, som er ved at miste sin egen følelse af generøsitet og storhed.«

Georgiens første kvindelige præsident bliver også den sidste magtfulde af slagsen

Ringen er sluttet i Georgien med valget onsdag af Salome Zurabishvili til landets præsident. Zurabishvili er født i Frankrig og var fransk ambassadør i Georgien, da landet i 2003 som det første i en række tidligere Sovjetrepublikker brød ud i en fredelig revolution for mere demokrati, i – Georgien under navnet Rosenrevolutionen.

Revolutionslederen Mikheil Saakashvili blev præsident og gjorde Salome Zurabishvili til udenrigsminster. Det holdt hun dog kun til i et år, hvorefter hun stiftede sit eget parti for at bryde med Georgiens nye de facto ét-parti-stat under Saakashvili.

Siden har hun været en fast del af oppositionen og var blandt de georgiere, der efter 2008-krigen mod Rusland kritiserede Saakashvili for at have påbegyndt krigen.

I det netop overståede valg besejrede den nu 66-årige Zurabishvili den 60-årige Grigol Vashadze, der på sin side havde lovet at tage kontrollen tilbage med udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien, som var i centrum for krigen mod Rusland.

Han havde også erklæret, at Georgien nok skulle overleve det russiske imperium, og at han ville benåde Saakashvili, der i 2015 blev frataget sit statsborgerskab på grund af magtmisbrug.

Nu bliver Salome Zurabishvili i stedet Georgiens første kvindelige præsident nogensinde, ligesom hun bliver den sidste magtfulde af slagsen i denne omgang.

Georgien er på vej til at overgå til et parlamentarisk system, hvor premierministeren vil blive landets reelle statsleder, mens præsidentens beføjelser bliver betydeligt reduceret.

Når Zurabishvilis seks år på magten slutter, vil den næste præsident blive valgt af delegerede og ikke direkte af folket.

Salome Zurabishvili vil således være med til at påbegynde og afslutte en politisk æra i Georgien.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens J. Pedersen
ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Jens J. Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Det ville være rigtig godt, hvis også danske politikere ville arbejde på at demokratisere både Danmark og Europa.
At lukke ned for gennemsigtighed i administrationen og underhåndsaftaler er ikke den rigtige vej at gå.
Lad landene have deres egen lovgivning, så det kun er de vigtige centrale emner, der lovgives om i EU.
Samarbejde i Europa er afgørende vigtigt, men centralstyring dur ikke.

Jette Bach, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Et af de største demokratiske problemer vi har i Danmark p.t. er regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti, der et topstyret og udemokratisk i enhver henseende.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar