Læsetid: 2 min.

Hvor hårdt rammes Iran af sanktioner?

Det er usikkert, om Saudi-Arabien kan kompensere for det hul i olieproduktionen, der kommer med USA’s nye sanktioner – de kan endda medføre et nyt finansielt system
Donald Trump, der forlader et pressemøde i begyndelsen af maj, hvor han underskrev et dokument, der genindførte sanktioner mod Iran, efter at amerikanerne havde trukket sig ud af atomaftalen med landet

Donald Trump, der forlader et pressemøde i begyndelsen af maj, hvor han underskrev et dokument, der genindførte sanktioner mod Iran, efter at amerikanerne havde trukket sig ud af atomaftalen med landet

Doug Mills / Ritzau Scanpix

3. november 2018

Søndag indtræder næste fase af USA’s afstraffelse af Iran – og i anden potens Barack Obama, der var primus motor i den multilaterale aftale om kontrol med de iranske atomanlæg – med sanktioner mod de to målområder, der gør mest ondt på iransk økonomi: olie- og gasproduktionen og det finansielle system.

Sanktionerne træder i kraft parallelt med øget politisk spænding, bl.a. fremkaldt af den danske regerings offentliggørelse af et øjensynlig iransk planlagt attentat mod dissidenter i Ringsted, hvis afsløring den israelske spiontjeneste, Mossad, i øvrigt har taget æren for.

Senest rapporterede israelsk tv onsdag om et nyt virusangreb på den iranske computerinfrastruktur, der er »mere voldsomt, avanceret og sofistikeret« end det såkaldte Stuxnet-angreb i 2010.

Sanktionerne søndag er således kun en fortsættelse af USA’s, Israels og Saudi-Arabiens løbende konfrontation med Iran, hvis formål er at tvinge Teheran til mere vidtgående indrømmelser, der vil sikre den amerikanske hegemoni i regionen med fuld kontrol over Irans atomproduktion og militære kapacitet.

Spørgsmålet er dog, om de nye sanktioner vil have den ønskede effekt, som ikke kun er at tvinge Iran økonomisk i knæ, men at lægge landet ned. Den tidligere talsmand for Irans atomforhandlere, Hossein Mousavian, der i dag er tilknyttet det amerikanske universitet Princeton, sætter i hvert fald i en kommentar til Reuters spørgsmålstegn ved sanktionernes effektivitet.

Prisstigninger

Irans olieproduktion, der er landets økonomiske livsnerve, er siden Donald Trumps udmeldinger om øget pres på Iran for et år siden, dalet fra 2,5 millioner tønder om dagen til 1,5 millioner, hvilket i nogen grad kompenseres med stigningen i olieprisen til omkring 80 dollar.

De kommende sanktioner vil givetvis reducere Irans produktion yderligere – Hossein Mousavian anslår et fald til én million tønder om dagen, men påpeger samtidig, at Saudi-Arabien næppe vil være i stand til at kompensere dette hul i oliemarkedet, hvilket igen kan medføre prisstigninger til 100 dollar tønden eller mere. Den iranske kalkule er altså, at nedgangen i produktion som følge af sanktionerne opvejes af de prisstigninger, som også vil ramme resten af verden.

Måske er iranerne for optimistiske – det er indtil videre et ubesvaret spørgsmål, om Saudi-Arabien er i stand til at øge olieproduktionen til et niveau, der holder priserne i ro. Men selv hvis det sker, er Iran ikke uden muligheder for at agere økonomisk – Tyrkiet er afhængig af iransk olie og gas, og Iran sætter lid til, at andre vigtige importører af iransk olie som eksempelvis Indien og Kina ikke uden videre accepterer et amerikansk diktat om at lukke ned for oliehandlen.

Det amerikanske trumfkort er, at olien handles i dollar, men Iran har indledt drøftelser med en række lande – bl.a. Tyrkiet – om at sælge olie mod betaling i lokal valuta. Også i EU-systemet har der været murren over dollarens oliemonopol – som det var tilfældet i begyndelsen af 00’erne, da Iraks Saddam Hussein reelt med EU-accept skiftede til euroen som energivaluta.

Det kom han som bekendt ikke godt fra, men i dag er verden en anden, og for nylig blev den franske udenrigsminister citeret for, at »resultatet af krisen med Iran åbner en mulighed for Europa til at etablere egne finansielle institutioner, så vi kan handle, med hvem vi vil«. Det franske olieselskab, Total, er et af ofrene for USA’s ensidige opsigelse af Obamas atomaftale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu