Læsetid: 6 min.

Italien vil »afskaffe fattigdom« med borgerløn til syv mio. indbyggere

Næsten hver tiende italiener lever i absolut fattigdom, og for at komme den statistik til livs vil regeringen i Rom nu indføre borgerløn. Tiltaget er den 10 mia. euro dyre kronjuvel i landets kontroversielle finanslov, som EU kræver ændret, da den bryder eurozonens regler. Men Italien nægter at makke ret
Der er masser af turister på Sicilien, men ingen af dem stopper i Priolo Gargallo, hvor udsigten fra stranden er til et olieraffinaderi. I byen, hvor mange er arbejdsløse, stemte næsten tre ud af fire vælgere på Femstjernebevægelsen ved det seneste valg.

Der er masser af turister på Sicilien, men ingen af dem stopper i Priolo Gargallo, hvor udsigten fra stranden er til et olieraffinaderi. I byen, hvor mange er arbejdsløse, stemte næsten tre ud af fire vælgere på Femstjernebevægelsen ved det seneste valg.

Ritzau Scanpix

13. november 2018

PRIOLO GARGALLO – Det første, Giuseppe Verde gjorde om morgenen den 6. marts i år, var at gå ned til arbejdsløshedskontoret. Det var dagen efter det omvæltende italienske parlamentsvalg, hvor protestpartiet Femstjernebevægelsen blev den helt store vinder, da det fik en tredjedel af alle stemmer.

Det var også det parti, som 47-årige Giuseppe Verde havde stemt på. Det var der især én grund til. Partiet havde lovet indførslen af borgerløn – og nu ville den tidligere oliearbejder, som havde været arbejdsløs det seneste halve årti, have valgløftet indfriet.

»Hvis jeg er virkelig heldig, kan jeg skrabe et par hundrede euro sammen om måneden,« fortæller Giuseppe Verde på en café i den sicilianske by Priolo Gargallo. »Der er ikke noget arbejde heromkring. Jeg er blevet for gammel til, at jeg overhovedet har en chance. Nu er jeg ingenting, men med borgerløn kunne jeg i det mindste leve anstændigt igen og få ro i tilværelsen.«

Da han tilbage i marts kom ned på arbejdsløshedskontoret, stod der allerede et par andre i samme ærinde og ventede. Det skete flere steder i Syditalien. Arbejdsløse og fattige ville i dagene efter parlamentsvalget – og flere måneder inden den nye regering, som først blev indsat i juni, overhovedet fik vedtaget sit første tiltag – skrives op til borgerløn.

Specielt i de nordlige dele af landet blev der grint lidt af det, der blev set som naiv utålmodighed blandt de sydlige landsmænd. Men heromkring bar det vidnesbyrd om en udbredt desperation.

Som alle andre fik Giuseppe Verde dog besked på, at han var alt for tidligt ude.

»De sagde, at vi skulle komme tilbage på et andet tidspunkt,« fortæller han.

Afskaffe fattigdom

Det tidspunkt lader dog nu til at være kommet. Femstjernebevægelsen – der sidder i regering med det højrenationale parti Lega – siger, at planen er at indføre reddito di cittadinanza, eller borgerløn, allerede ved årsskiftet. Det vil drastisk styrke det sociale sikkerhedsnet for mange af landets arbejdsløse og fattige. Ifølge regeringen vil godt syv mio. italienere få udbetalt borgerløn på op til 780 euro om måneden.

Det erklærede mål er at »afskaffe fattigdom« – og regeringen ser det også som et middel til at sætte gang i de økonomiske væksthjul.

Rom har sat 10 mia. euro af til tiltaget, som er den dyreste post i et finanslovsudspil for 2019, hvor der i det hele taget er blevet åbnet mere op for de økonomiske sluser. Det er et budget, der ses som et opgør med den herskende økonomiske sparepolitik i EU, og som har ført Italien på kollisionskurs med EU-Kommissionen, der har blokeret for det italienske budget og krævet ændringer, da det ifølge kommissionen bryder med eurozonens regler – bl.a. da det i stedet for at nedbringe Italiens massive gæld påfører landet en endnu større gældsbyrde.

Italien har fået i dag tirsdag som deadline til at indsende et revideret budget – men Rom har erklæret, at man ingen intentioner har om at makke ret. Som konsekvens kan Italien ende med at blive tildelt en bøde i milliardklassen.

Ingen muligheder

I Italien er bekæmpelse af fattigdom blevet et stadig større tema, i takt med at antallet af fattige er vokset markant, og flere i den lavere middelklasse frygter, at de også vil synke hastigt økonomisk. Løfter om styrket velfærd var netop en af grundene til, at Femstjernebevægelsen fik et kanonvalg i marts og blev landets største parti. Især i det sydlige Italien, hvor der er større arbejdsløshed og fattigdom end i den nordlige ende af landet, er partiet populært.

Her i Priolo Gargallo, en by med 12.000 indbyggere, stemte hele 72 procent på Femstjernebevægelsen. Byen ligger på Siciliens østkyst, hvor turistattraktioner ligger på rad og række. Strande, oldgræsk arkitektur, middelalderkirker og flotte naturområder, som turister strømmer til. Ingen turister stopper dog i Priolo Gargallo, hvor det er olieraffinaderier, som ligger tæt op ad hinanden langs kystlinjen.

For få årtier siden var der næsten 20.000 industriarbejdere beskæftiget i byen. Men siden er det gået gevaldigt ned ad bakke. Flere raffinaderier er lukket ned pga. udenlandsk konkurrence, og nu er det under halvdelen – 42 procent – der er registreret som beskæftigede i provinsen Siracusa, som Priolo Gargallo administrativt hører under.

»De gamle, der har mistet deres arbejde, finder aldrig et nyt job, og vi unge får aldrig muligheden. Jeg har aldrig været i stand til at finde fast arbejde,« siger 26-årige Lucia Azzolina, der tjener lidt på forefaldende rengøringsarbejde. »Hvor er vores fremtid? Hvordan skal vi unge kunne skabe vores egen tilværelse, få vores egen familie og et liv, hvis der ikke er noget arbejde? Det eneste, vi har her, det er skuffelsen.«

Fattige tredoblet

Italien har haft den ringeste økonomiske vækst af alle eurozonelandene de seneste mange år, og antallet af fattige er tredoblet det seneste årti. Ifølge det nationale statistikbureau, Istat, er det nu 5,1 million italienere – eller 8,4 procent af den samlede befolkning – der lever i »absolut fattigdom«, som defineres som en tilstand, hvor man ikke kan købe varer og serviceydelser, »som er vitale for at undgå alvorlige former for social udstødelse«.

Økonomisk er landet også i fare for at knække over i et rigere nord og et fattigere syd. I Syditalien er BNP pr. indbygger mindre end to tredjedele af det nationale gennemsnit, og mens der på nationalt plan er 11 procents arbejdsløshed, så er tallet oppe på 22 procent her på Sicilien, en ø med fem mio. indbyggere. Næsten halvdelen af de unge i Syditalien er uden arbejde.

Ifølge Luigi Di Maio, leder af Femstjernebevægelsen og Italiens vicepremierminister samt minister for økonomisk udvikling, viser statistikkerne, at der er akut behov for en indsats mod fattigdom. »Det er ikke muligt at fortsætte på denne måde,« har han sagt.

Da budgettet med borgerlønnen blev vedtaget, skrev han på Facebook: »Takket være borgerlønnen kan vi for første gang i dette lands historie afskaffe fattigdom. Vi kan endelig give en fremtid til de 6,5 millioner personer, som indtil nu har levet i fattigdom, og som er blevet ignoreret.«

Femstjernebevægelsen forsøgte tidligere at sælge tiltaget som en velfærdsydelse, som skulle gives uden krav til modtagerne. Men det er nu ændret, bl.a. for at imødekomme kritik af, at man ellers blot ville give penge til folk for ikke at lave noget.

Nu kræves det, at modtagerne udfører otte timers samfundstjeneste om ugen og siger ja til et af de første tre job, som de tilbydes af arbejdsløshedskontoret. På den måde minder ydelsen nu mere om kontanthjælp.

For mange i Priolo Gargallo er udsigten til at kunne få 780 euro om måneden en klar forbedring i forhold til de ca. 200 euro, som nogle af dem nu får. Og det er også et betydeligt beløb i forhold til lønningerne i det sydlige Italien, hvor en ung, ikkeuniversitetsuddannet ofte ikke får over 1.000 euro om måneden.

»De siger, at vi skal acceptere de job, som arbejdsløshedskontoret tilbyder os. Det lyder helt fair, men det vil ikke ændre noget, for der vil jo stadig ikke være nogle job at tilbyde os,« siger 31-årige Nicola Campolo, der har været arbejdsløs i tre år.

Og det er netop det problem, som kritikere af borgerlønnen tager fat i: Tiltaget bekæmper måske nok fattigdom, men det skaber ikke øget beskæftigelse, lyder det. Silvio Berlusconi, den tidligere premierminister og leder af partiet Forza Italia, har sagt, at borgerlønnen er »en vittighed«, som vil skade Italiens vækst.

Luigi Di Maio argumenterer dog med, at borgerlønnen vil sikre større købekraft blandt landets fattigste, hvilket vil øge det private forbrug og dermed styrke økonomien.

»På den måde vil vores BNP vokse mere end forventet,« siger han.

’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed
Læs også
Vi skal ud af vores teknologiske fatalisme og forme det digitaliserede samfund, så det tjener menneskets selvudfoldelse i et jobfattigt samfund, mener filosoffen Richard David Precht. Hans spørgsmål er bedre end svarene
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Torben K L Jensen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Anders J
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Britta Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Trond Meiring
  • Peter Knap
  • Oluf Husted
Morten Lind, Torben K L Jensen, Ebbe Wagner Smitt, Anders J, David Zennaro, Katrine Damm, Britta Hansen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Peter Knap og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

De er jo tvunget til at gøre noget. Gå evt. ind på BIEN.dk. Her ligger Borgerlønsgruppens debatoplæg om Borgerløn.

Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen, Uffe Gammelby, Ejvind Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Penge for ikke at lave noget"

Set i et klimaperspektiv er der da ret god fornuft i at betale folk for at bevare roen.

Olav Bo Hessellund, Christel Gruner-Olesen, Jan Weber Fritsbøger, Oluf Husted, Steen K Petersen, Flemming Berger, Herdis Weins, Niels-Simon Larsen, Hanne Ribens, Henrik Peter Bentzen, Tue Romanow, Jens Kofoed, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Uffe Gammelby, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Christian De Thurah
Jeg ved ikke nok om borgerløn til at argumentere imod, så nu bliver jeg nysgerrig: Hvordan sådan mere præcist har det italienske forslag ikke noget med borgerløn at gøre?

Borgerløn i Italien skal vurderes på baggrund af italienske samfundsforhold.
Borgerløn/UBI-Basisindkomst i Danmark skal vurderes på baggrund af danske forhold.

Claus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Andreas Lykke Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Nej, borgerløn er det ikke, det er nærmest at ligne med kontanthjælp, med krav om at man som modtager skal stå tilrådighed for arbejdsmarkedet.

Men ingen tvivl om, at det vil øge beskæftigelsen og økonomien. Dem, der modtager ydelsen, vil nok ikke rejse til Bali eller købe sig en Porsche, men tværtimod bruge pengene i lokalsamfundet, sådan at der kommer gang i økonomien igen.

Bjørn Pedersen, Claus Nielsen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Thurah - Du kan hævde at "din" borgerløn gives til alle borgere. Min gør ikke.
Bare for at pointere, at UBI er, hvad et flertal vil gøre den til.

Groft sagt er UBI kun èn type ydelse, som afløser alle dem, vi har i forvejen.
Det medfører derfor ændringer og virkninger på mange væsentlige områder.
Disse burde være velkendte efter flere års oplysende debat.
Ellers se tilbage på ovennævnte link : Finne på borgerløn: ’Vi har stadig problemer med at betale regningerne, men jeg er gladere’

Jeg har set linket om Finlandsforsøget igennem. Her bliver synspunkterne sørme sat skarpt op mod hinanden.
En enkelt fremhævning for min egen aldersklasse :
Pensionsalder, levealder og tilbagetrækning har været en debat fornylig.
Med UBI kan dette emne droppes. Så afgør den enkelte nemlig selv, hvornår det er tid.
Vi er den, der kender os bedst. Så vil det ikke være et særsyn at den gamle stadig er på markedet.
Så vil sundhedsvæsenet frigøres fra at skulle diagnosticere og dokumentere og medvirke til statskontrol af mange ældre borgeres fysiske og psykiske formåen.

Jan Weber Fritsbøger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

»Det er ikke muligt at fortsætte på denne måde,« Det er det centrale for dette emne.
Endnu en EU krise. Hvad gør vi nu, lille eu?
eu kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk.

Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Om så de fik en mio vil de stadig være fattige.

I dag betegnes fattige som mennesker der ikke har kasse nok til minimums-forbrug bare i nærheden af det forbrug, dem der betegner fattigdom, selv har.

Hæves fattigdomsgrænsen til 1mio vil marked automatisk regulere sig til det.
Med Markeds-økonomi, er ligestilling/bedrestilling ude af menneskelig kontrol.

“På den måde minder ydelsen nu mere om kontanthjælp“

Øh, nej. Som i slet ikke.
Med de kæmpe huller der er i kontanthjælpssystemt herhjemme med hyppige økonomiske sanktioner, sicilianske tilbud om gratis fuldtidsarbejde, bortfald ved gensidig forsøgelselse eller fuld frakendelse såfremt folk siger fra, nidkæro kontrol af folks privatlivo, forbud mod frivilligt arbejde og generel offentlig udskammelse, så synes de få italienske krav helt humane og beløbsstørrelsen fuldt ud på niveau med det herhjemme efter italienske forhold.
Det siger vist alt, at et land som Italien overhaler Danmark inden om på det sociale område :/

Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Erik Jakobsen, Christel Gruner-Olesen, Oluf Husted, Jan Weber Fritsbøger, Rolf Andersen, Flemming Berger, Herdis Weins og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Det må ende galt i EU.
Enten er Tyskland for dygtige og smarte eller også er de fleste andre lande for dårlige og dumme.
Euro har givet Tyskland et stort overskud overfor de andre EU lande og Euro lande kan ikke devalueres længere.
Tyskland overskud i 2017 overfor andre EU lande
UK €42.357.000.000 - alene derfor vil Tyskland sikre en Brexit aftale
Frankrig €41.620.000.000
Østrig €21.970.000.000
Spanien €11.670.000.000
Sverige €11.160.000.000
Italien €10.080.000.000
Polen € 8.470.000.000
DANMARK € 6.785.000.000
Belgien € 3.808.000.000
Grækenland€ 3.289.000.000
Finland € 2.781.000.000
Portugal € 2.725.000.000
Luxembourg € 2.573.000.000
Kroatien € 1.656.000.000
Lituaen € 1.430.000.000
Estland € 1.082.000.000
Letland € 935.000.000
Cypern € 481.000.000
Malta € 281.000.000
Rumænien € 191.000.000
Og handelsundskud med
Bulgarien € 150,000.000
Slovenien € 694.000.000
Ungarn € 1.434.000.000
Slovakiet € 1.497.000.000
Irland € 3.828.000.000 (EU skattecirkus ?)
Holland € 5.935.000.000 (EU skattecirkus ?)

Hvis man vil skaffe job, må man forringe produktiviteten, for så længe der kan fremstilles langt mere med mindre arbejdskraft, er det store problem købekraft, så produktionsoverskuddet rent faktisk kan finde købere.

Jævnfør billedet kan italienske mænd, rig som fattige, i de lange lange somre, da meget små badebukser er acceptabel påklædning her, på strand som på restaurant, fremviser deres scrotum..

Gad vide hvem der vil låne penge til Italien og hvad renterne for disse lån så bliver.

Effektiv rente af statsobligationer efter land og tid
2015 2016 2017
Danmark 0,7 0,3 0,5
Italien 1,7 1,5 2,2

Oh i øjeblikket er renten på over 7% for italienske statsobligationer.
https://penge.borsen.dk/artikel/1/219264/italien_saelger_obligationer_ti...

Kilde https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Mainta...