Læsetid: 4 min.

Kampen om de diffuse franske protester kører på højblus

De radikale gruppers brændende barrikader udstiller bagsiden af medaljen ved ’de gule veste’ som en førerløs og diffus folkebevægelse. Men billedet står stadig skarpt af en social konflikt skabt af landflugt, social usikkerhed og faldende købekraft
27. november 2018

Weekendens prægende billeder fra Frankrig gav ikke just det indtryk af en diffus utilfredshed i den franske middelklasse i provinsen, som de såkaldte gilets jaunes eller ’gule veste’ hidtil har efterladt.

Flere strækninger af Champs-Élysées i Paris gik op i brændende barrikader, røg og tåregas, da flere hundrede vesteklædte demonstranter endte i kamp med et talstærkt politi – en konfrontation, der endte med 24 sårede og flere end 100 anholdelser.

Anderledes så det ud i provinsen. Mens 280.000 ’gule veste’ lørdagen inden havde været med til at spærre veje, motorveje og tankstationer på tværs af hele landet, deltog der lørdag omkring 106.000 mennesker i de overvejende fredelige aktioner, der oprindeligt rettede sig mod en øget miljøafgift på cirka 45 øre pr. liter diesel og 25 øre pr. liter benzin.

Det franske folks succes

Præsident Emmanuel Macron var ikke sen til på Twitter at fordømme angrebene på »politi, borgere og journalister« i Paris, mens indenrigsminister Christophe Castaner med direkte adresse til Marine Le Pen gjorde »den radikale højrefløj« ansvarlig for optøjerne blandt ’de gule veste’, som Le Pen i sidste uge havde betegnet som »en succes fra det franske folks side«. Ikke desto mindre har flere franske medier berettet, at både grupper fra den alleryderste venstre- og højrefløj deltog i urolighederne.

Fra oppositionens side blev Macrons regering derfor kritiseret stærkt for at reducere de folkelige protester til den sporadiske, radikale vold – og dermed fortie demonstranternes berettigede anliggende: Et opgør med den sociale uretfærdighed og eliterne i storbyerne, der sætter landbefolkningen i struktursvage regioner til at bære byrden for en grøn omstilling. Bruno Retailleau, leder af den republikanske gruppe i det franske senat, satte denne tolkning på spidsen ved at kommentere, at »når man som Macron optræder som Ludvig 14., så må man regne med oprør«.

I meningsmålinger fra før weekenden betegnede 77 procent protesterne som »rimelige«. For Macron-vælgernes vedkommende bakker cirka halvdelen op om ’de gule veste’, der er opstået som en førerløs protestbevægelse på sociale medier. Lønansatte, arbejdere og folk i landdistrikterne ligger derimod over gennemsnittet.

Ifølge franske sociologer som Jérôme Sainte-Marie handler det således om »flertallets Frankrig« – altså et bredt udsnit af relativt lavtlønnede, arbejdende mennesker i den franske provins. For mange af disse mennesker vil volden i Paris og hele det politiske positioneringsspil formentlig bringe bevægelsen i miskredit, da der ikke er nogen, der med autoritet kan undsige opbakningen fra den slags rabiate grupper.

Højre-venstre-forvirring

Kampen om tolkningen af ’de gule veste’ er ikke bare betegnende for den diffuse bevægelse, men også for fransk politik under Macron, der selv har brugt græsrodsbevægelser som løftestang til præsidentembedet. På sin vej mod toppen var et af Macrons løfter at gøre op med de politiske kaster og genskabe tilliden til fransk politik.

Indtil videre er det i højere grad lykkedes Macron at skabe omfattende reformer med markant mindre modstand fra fagforeninger og folkeprotester end ventet. Protesterne fra ’de gule veste’ kan derfor meget vel være en almen, opsparet frustration over Macron-regeringen.

Med til forvirringen hører, at den i modsætning til tidligere franske protestbevægelser ikke kommer fra højre eller venstre. På overfladen ligner ’de gule veste’ en højreorienteret bevægelse for lavere skatter, men kravene fra demonstranterne lyder nærmere på flere offentlige investeringer i velfærd og den infrastruktur, som de – ligesom deres biler – er dybt afhængige af.

På grund af manglen på politisk centrum og positionering kan ’de gule veste’ blive farlig for Macron. Bevægelsen kan hævde at udspringe fra det egentlige folk, og den kan ses som et produkt af Macrons eget forsøg på at bryde højre-venstre-skellet i fransk politik, der nu vender sig mod ham selv: Så længe oppositionen er splittet i højre og venstre, er begge fløje for svage til at udfordre hans magt. Med ’de gule veste’ smelter modstanden nu måske sammen.

Bedre betaling

Hvis man tager en fransk arbejdsløshed på omkring 10 procent, en mindsteløn på under 10.000 kroner om måneden og en næsten konstant faldende købekraft gennem årtier i betragtning, bliver utilfredsheden i det franske samfund mere håndgribelig. Også selv om de dårligst stillede husholdninger får energi- og boligtilskud, og landet – afhængigt af olieprisens udvikling – fortsat vil have diesel- og benzinpriser under 11 og 12 kroner literen. Det gælder ikke mindst i provinsen, der som i de fleste europæiske lande er præget af landflugt og lukning af skoler, købmænd og posthuse, hvorfor befolkningen er desto mere afhængig af deres biler. Især hvis de har et arbejde.

Det er derfor ikke forunderligt, at Macrons økonomiminister Bruno Le Maire over for tv-stationen BFM i weekenden betonede, at »det er på tide at lytte til franskmændene« i disse protester, der »stikker dybere end benzinpriserne«.

»Arbejde skal betales bedre, hvis franskmændenes levestandard skal forbedres,« udtalte han.

Dermed er ’de gule vestes’ krav ikke kun et fransk, men også et europæisk problem, for så vidt den franske konkurrenceevne og økonomi står under stærk indflydelse af en stærk euro og af den endnu lavere tyske mindsteløn, som er med til at eksportere arbejdsløshed til bl.a. Frankrig. Den europæiske problematik har Macron indtil videre ikke haft megen held med at gå til.

Trafikpolitisk er en række planlagte vejafgifter derimod lagt på is som følge af ’de gule vestes’ protest, og transportminister Elisabeth Borne skitserede mandag, hvordan de øgede investeringer i transportsektoren og især i jernbanenettet over de næste fem år først og fremmest skal imødekomme provinsens behov og i mindre grad den hidtidige satsning på højhastighedstog.

I sidste ende er det dog mere sandsynligt, at ’de gule veste’ bringes i miskredit af almen forvirring og radikale grupper, end at de tilfredsstilles af Macron-regeringens små indrømmelser i en socialt fortrædelig økologi- og klimapolitik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nok er Danmark ikke Frankrig - og Løkke ikke Macon. Men her ser vi, hvad vi kan forvente.
For eller imod Kampen for klimaet.
Øgede miljø- og klima skatter skal nødvendigvis modsvares af lettelser på andre områder, som vedrører "folket".
Ellers får vi "borgerkrig" - ikke folket mod staten, men folket mod folket.
Der ligger en stor pædagogisk opgave foran os - selv om vi ikke er Frankrig.

Hvis man vil ændre markedsbetingelserne til fordel for mindre brug af fossiler og mindre forurening er man nødt til at sørge for gode alternativer. Næsten al bilkørsel er pendling og uden ordentlig offentlig trafik kan man ikke fravælge bilen for at komme på arbejde. Det er nok det der er problemet med disse protester - kombineret med lav indkomst og fattigdom i et format vi ikke kender i Danmark. Se dog bare hvordan betalingsringen faldt til Jorden med et brag under Helle. Folk er sååå hjælpeløse uden deres dyt. Stakler. Det var en monumental begivenhed for udviklingen af det bæredygtige samfund i Danmark.

Mærkeligt nok hører man ikke et kny når prisen på vores egen olie i Nordsøen suser op og ned sammen med verdensmarkedsprisen. Nå nej det er jo ikke vores olie. Vi gab hele molevitten til en familie i Hellerup for 50 år siden

Canada - som.er et megaforurenende land - har lige vedtaget at lægge afgift på CO2 på Fee and Dividend basis (F&D. Afgiften begynder med 20 $/ton co2, stigende til 50 $ efter nogle år. F&D betyder at afgiften opsamles i en pulje separat fra anden skat, deles i lige store portioner og returneres til befolkningen - vistnok 4 gange om året. Det betyder at størstedelen af befolkningen (lavindkomstgruppen) får mere tilbage end de har betalt i afgift mens den mindre gruppe med høje indkomster og tilsvarende højjt forbrug = forurening, får et underskud. Afgiften vender altså den tunge ende OPAD samtidig med at ikke forurenende teknologier får en fordel i konkurrencen med fossilteknologierne.

Måske Macron skulle have firsøgt den model?

Det er korrekt, at leveomkostningerne er steget i Frankrig, men det er de gennem en årrække, men det kan man faktisk ikke laste Emmanuel Macron for. Men så er det korrekt, at Emmanuel Macrons regering har lagt øget afgift på motorbrændstof for at begrænse anvendelsen af hensyn til klimaet. Og det er også korrekt, at dette sker samtidig med, at USA blokere for Persiens olieeksport til verdensmarkedet, der yderligere har fået priserne på brændstof i vejret, - sådan som jeg tror,det også må have været sket i Danmark..

Hovedparten af de 300.000 borgere der demonstrerede på nogle uger siden i gule refleksveste, var i øvrigt reelle vrede borgere. Men ifølge et par af mine tidligere kollegaer blev den seneste demonstration blev "kidnappet" af politiske bøller og ballademagere fra den yderste radikale højrefløj, der egentlig kun havde til hensigt at slås mod Police nationale. Og derfor gik de mange reelle demonstranter hjem igen uden at demonstrere. Men mange af dem var kommet ind fra provinserne, og hvis de ikke var taget hjem igen, havde demonstrationen formentlig været oppe på mere end 375.000 demonstranter.

Bortset fra dette er det indlysende, at mange franske er blevet skuffede over Emmanuel Macron. Man havde nok ganske urealistiske forventninger til Emmanuel Macron, og som bekendt er skuffede forventninger nok det værste man har. Men i de mange år jeg var ansat af en stor fransk koncerns hovedkontor, var Frankrig og især Paris faktisk også et ganske barskt sted at leve for både voksne,børn og hjemløse, så franskmændene er ganske tykhudet.