Baggrund
Læsetid: 3 min.

Kampen for klimaet uge 44: I England opfordrer en ny aktivistgruppe til civil ulydighed for klimaet

Verdenshavene suger mere varme end hidtil antaget, og det gør det sværere at nå klimamålet fra Paris
Udland
3. november 2018

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Når politikerne bare taler

Klimakrisen tåler ikke mere nøl, og derfor må civilbefolkningen tage andre midler i brug, når de politiske ledere ikke leverer. Det mener en ny britisk protestgruppe, der kalder sig Extinction Rebellion, og som opfordrer til, at samfundet sættes i stå igennem civil ulydighed.

Onsdag begyndte demonstrationerne i det, som Extinction Rebellion betegner som den første fase i en eskalerende kampagne af civil ulydighed. Her blokerede demonstranter alle veje omkring det britiske parlament. Mere end tusind deltog i demonstrationen, og 15 deltagere blev fængslet.

En af de deltagende demonstranter, Felix på 28 år, sagde efterfølgende til det britiske dagblad The Guardian, at forsøget på at blokere parlamentet er en legitim måde at kræve handling på.

»Den disruption, vi i dag er skyld i, er intet imod den ødelæggelse, vores regeringer er skyld i, fordi de ikke tager seriøse skridt i retning af at løse den økologiske krise,« sagde han til dagbladet.

Eller som det britiske parlamentsmedlem Molly Scott Cato, valgt i det sydvestlige England, skrev i en kronik i The Guardian med titlen »Fra lovgiver til lovbryder« forud for sin deltagelse i onsdagens demonstration:

»Onsdag vil jeg sammen med hundredvis af andre møde op på pladsen foran parlamentet for at gøre det klart, at vi ikke har i sinde blot at se passivt til, imens klimakrisen og det økologiske nedsmeltning hamrer derudaf. Vi bekræfter, at vi vil anvende ikkevoldelige, men ulovlige aktiviteter for at forsøge at gennemtvinge hurtig handling.«

K for grøn

I et interview i Altinget lyder der positive, grønne toner fra De Konservative.

Erik Lund, der afløser den barslende Mette Abildgaard som partiets miljø og klimaordfører, siger til Altinget, at det er på tide at opgive det ideologiske arvegods og eksempelvis acceptere grønne afgifter som et nødvendigt onde for at skabe grøn omstilling. Erik Lund siger derfor, at det godt kan komme til at gøre ondt på erhvervslivet, når der skal omstilles.

»Vi er ikke ved afgrundens rand. Men klimaets tilstand accelererer i den forkerte retning. Og vi må indse, at det er meget, meget alvorligt,« lyder det fra den nye grønne ordfører.

Havene suger mere varme til sig end hidtil antaget

Et nyt internationalt studie under ledelse af det amerikanske Princeton University viser, at verdenshavene har optaget langt mere varme fra den globale opvarmning end hidtil antaget. Helt op til 60 procent mere.

Det betyder, at verdenshavene indeholder langt mere energi end forventet, og at det derfor bliver sværere at stoppe den globale opvarmning i tide, hvilket vil sige ved maksimum to grader celsius og så tæt på 1,5 grad som muligt.

Som professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Klima og Geofysik på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet siger til DR Nyheder:

»Selv hvis vi ved et trylleslag stoppede med at udlede drivhusgasser til atmosfæren og fik stoppet den globale temperaturstigning ved 1,5 – 2 grader, er der måske en halv grad i havene, som bliver lukket ud i atmosfæren igen,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Vækst er skidt for klimaet

Et nyt studie af blandt andre klimaprofessor Glen Peters viser, at der er en klar sammenhæng mellem vækst i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af CO2.

Studiet viser således, at den midlertidige stagnation i udledningerne af drivhusgasser fra EU, der tog sin begyndelse omkring finanskrisen i 2008-2009, skyldes mindre produktion og især mindre import af forbrugsvarer fra særligt Kina.

Og eftersom krisen er ved at være ovre, registreres der igen en stigning i udslippene fra EU fra 2014 og frem.

»Foreløbige data viser, at CO2 udledningen fra EU er steget fra 2014 til 2017, (…) og stigningen skyldes en tilbagevenden til stærkere BNP-vækst,« lyder det i rapporten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

BNP versus drivhusgas.

Jeg mindes at have set grafer og undersøgelser hvor GDP og drivhusgas-udledning ikke følges ad, for Danmark og for EU. Hmmm.
Senest i artiklen (der reklamerer for en app udviklet af netmediet i samarbejde med olieselskabet Shell) på https://energypost.eu/europe-prepares-a-net-zero-emissions-plan-for-2050...
Citat fra "artiklen" om perioden 1990 til 2016: "Europe has succeeded in decoupling economic growth from CO2 emissions: the EU has nearly halved CO2 emissions per unit of gross domestic product (GDP) since 1990,"

Det er altså ikke helt den samme statistik i de forskellige undersøgelser. En forskel er om der kigges på væksten eller *vækst-raten*, hvor sidstnævnte er om GDP stiger hurtigere eller langsommere. GDP kan godt stige mens udledningen af drivhusgasser falder, og og udledningen kan godt stige når GDP stiger hurtige, men falde når GDP stiger langsomt.

Desuden kan der være forskel på om en undersøgelse medtager drivhusgas-udledning fra produktion af importerede varer, altså udledning sket uden for EU som følge købte varer fra fx Kina.

Analysen lavet af blandt andre klimaprofessor Glen Peters drejer sig vist ikke om at finde bagvedliggende årsager og virkninger, men ligner for mig kun statistisk analyse af hvad der er størst sammenfald/korrelation med. De har kigget på elementerne i "Kaya-ligningen" https://en.wikipedia.org/wiki/Kaya_identity egentlige årsager og fundet størst sammenfald mellem drivhusgas-udledningen og ændringen i GDP fremfor de andre faktorer, der er drivhusgas ift. samlet energiforbrug, energiforbrug per indbygger, og antal indbyggere.