Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kina fejlvurderede Trump og forbereder sig på flere konfrontationer

Den kinesiske ledelse var ikke forberedt på skiftet i USA’s kinapolitik. Handelskrigen er et symptom på en ny type rivalisering, der vil blive langvarig og kan føre til en bølge af kinesisk nationalisme, siger iagttagere
USA truer med at forhøje toldsatsen på en række kinesiske varer fra 10 til 25 procent. Og Kina får svært ved at gengælde – Kina importerer nemlig færre varer fra USA end omvendt.

USA truer med at forhøje toldsatsen på en række kinesiske varer fra 10 til 25 procent. Og Kina får svært ved at gengælde – Kina importerer nemlig færre varer fra USA end omvendt.

Ritzau Scanpix

Udland
30. november 2018

Måske var det ønsketænkning. Måske havde man i den kinesiske udenrigstjeneste og efterretningsvæsen allerede udpeget Hillary Clinton som vinder og forberedt sig på et andet og mere forudsigeligt scenarie. Sikkert er det under alle omstændigheder, at ledelsen i Kinas kommunistparti ikke var forberedt på det monumentale skifte i USA’s kinapolitik, der har udmøntet sig under præsident Donald Trump. Og som nyder bred opbakning på tværs af partiskel i Washington.

»Kineserne har fejlet i stor stil i deres efterretningsarbejde. De så ikke det her komme. De opdagede ikke i tide skiftet i den amerikanske konsensus i forhold til Kina. Og selv efter at Trump var på plads i Det Hvide Hus, handlede de ud fra en myte og en opfattelse af, at amerikanske præsidenter starter med at lægge en hård linje, men derefter finder en mere forsonlig tilgang. De gik endda ud fra, at det ville blive nemmere med Trump,« siger Harry Harding, ekspert i forholdet mellem USA og Kina og professor ved University of Virginia.

Når Kinas præsident og partichef, Xi Jinping, lørdag mødes med Donald Trump i forbindelse med G20-topmødet i Buenos Aires, står handel øverst på agendaen. Omkring halvdelen af alle kinesiske varer solgt til USA er allerede ramt af Trumps tariffer. Hovedparten af toldsatserne er sat til at stige fra 10 til 25 procent 1. januar, mens den resterende halvdel på ingen måde er fredet.

Ikke til forhandling

Men handelsspørgsmålet skal ses i en bredere kontekst, vurderer Harry Harding. Både i Beijing og i Washington er der stigende accept af, at handelskrigen er en brik i et større spil mellem verdens dominerende supermagt og en fremadstormende rival.

»Det her handler ikke kun om handel. Det handler om meget mere,« lyder det fra Tu Xinquan, dekan ved institut for WTO-studier ved University of International Business and Economics i den kinesiske hovedstad.

Han beskriver, hvordan der i Kina stadig ikke er vished om, hvad Trump præcis ønsker. Det har skabt forvirring og frustrationer og været med til at styrke overbevisningen om, at hensigten fra USA’s side reelt er at holde Kina nede.

»Et af Trumps mål er at sætte en dæmper på Kinas udvikling, men hvordan skulle vi kunne gå med til det? Vi kan ikke gøre skade på os selv. Amerikansk pres får ikke Kina til at ændre sin politiske eller økonomiske model. Vi kan forbedre modellen og åbne mere op, men helt at opgive vores måde at gøre tingene på er at bede om for meget. Det er meget svært for Kina at leve op til Trumps krav,« siger han og understreger, at Kinas overordnede industripolitik og økonomiske struktur med en høj grad af statsstyring ikke er til forhandling.

Der er stadig håb om, at handelskrigen kan nedtrappes eller sættes i bero, men forholdet mellem klodens to største økonomier vil forblive ustabilt og præget af mistillid, så længe den amerikanske præsident hedder Donald Trump, vurderer Tu Xinquan.

»De fleste amerikanske forskere, politikere og tænketanke mener fortsat, at forholdet til Kina skal forblive stabilt, men Trumps administration er direkte fjendtlig. Og selv om Trump og hans folk ikke repræsenterer flertallet, så har de magten. Derfor er risikoen for flere konfrontationer stor. Vi er med andre ord nødt til at håbe på ændringer i den politiske situation i USA, og på, at demokratiske institutioner i USA kan inddæmme Trumps forrykte ideer,« siger han.

Vores system virker

Det anstrengte forhold mellem USA og Kina er blevet en realitet under Trump, men kan også tilskrives en mere magtfuldkommen ledelsesstil under præsident Xi Jinping. Kinas militaristiske adfærd i Det Sydkinesiske Hav, omfattende investeringer i infrastruktur og teknologi i udlandet og statssanktionerede cyberangreb, er blot nogle af eksemplerne.

Alligevel forsøger ledelsen i Beijing ihærdigt at positionere sig som fortalere og beskyttere af den regelbaserede, internationale orden i modsætning til Donald Trump. Fra kinesisk side ønsker man at undgå en tilspidsning af konflikten med USA, men der er grænser for, hvad man vil finde sig i, siger Tu Xinquan.

»Hvis vi ikke finder et kompromis, er der en risiko for, at den kinesiske regering vil forsøge at stimulere en form for nationalisme i befolkningen. Hidtil har man forsøgt at holde den slags følelser og strømninger nede, men bliver presset udefra for stort, er det en mulighed,« siger han.

Ifølge Harry Harding fra University of Virginia er det tvivlsomt, om USA kan sætte en stopper for Kinas økonomiske og militære udvikling. Det eneste, der kan det, er interne, politiske uroligheder eller kollaps i Kina. Og det er netop, hvad den kinesiske ledelse frygter.

»Kina ser mod USA og tænker: Vores system virker, jeres gør ikke. Kina ser det vestlige, liberale demokrati som en trussel mod kommunistpartiets eksistens, hvilket er grunden til, at man flittigt forsøger at miskreditere demokrati som styreform,« forklarer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kun en svindler i særklasse kan snyde kineserne.

Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar