Læsetid: 4 min.

Macron i vælten: Krigshelt fra 1. verdenskrig blev senere nazikollaboratør

I disse dage markeres 100-året for våbenstilstanden den 11. november 1918 over hele Frankrig – præsident Macron har sørget for, at det ikke går fredeligt for sig, senest ved at inkludere marskal Pétain, den senere leder af Vichy-Frankrig, i en militær hyldestceremoni
Philippe Pétain blev hyldet som en krigshelt for sin indsats under Første Verdenskrig. Men i 1945 blev han dømt for højforræderi. For Pétain stod i spidsen for Vichy-regimet, der var Nazitysklands alliancepartner og indførte ’jødelove’ efter nazitysk forbillede, udleverede franske jøder til deportation til udryddelseslejre.

Philippe Pétain blev hyldet som en krigshelt for sin indsats under Første Verdenskrig. Men i 1945 blev han dømt for højforræderi. For Pétain stod i spidsen for Vichy-regimet, der var Nazitysklands alliancepartner og indførte ’jødelove’ efter nazitysk forbillede, udleverede franske jøder til deportation til udryddelseslejre.

Ritzau Scanpix

10. november 2018

Højdepunktet i Frankrigs markering af våbenstilstanden i Første Verdenskrig på søndag fremgår af det officielle program: Det bliver en »helt enkel ceremoni« i Compiègne-skoven, hvor præsident Macron tager imod den tyske forbundskansler Angela Merkel – det var i denne skov, at våbenstilstanden blev skrevet under den 11. november 1918. Dernæst følger en større sammenkomst i Paris, hvor over 100 udenlandske ledere og honoratiores medvirker.

Kranse vil blive nedlagt. Højtidelige taler holdt. Stilfærdigt og værdigt skal det gå for sig. 

Til gengæld har optakten været fuld af bulder og ballade. Præsident Macron, hvis popularitetstal lige nu når nye lavpunkter, har fra sin ophøjede position som symbol på nationen præsteret noget ganske forbløffende: at vække forargelse over hele det politiske spektrum med sin håndtering af 100-årets højtideligholdelse. En slående illustration af, at historiens sår ikke er helet i Frankrig.

For et par uger siden vakte Macron den nationaltsindede højrefløjs vrede, da han dekreterede, at der ikke skal finde en stor og pompøs militærparade sted. En hyldest til den franske hærs sejr over den tyske arvefjende i 1918 skulle ikke stå i fokus. Hvad man skulle mindes, understregede Macron, var i stedet fredens komme efter en krig, der var gensidigt destruktiv for alle de krigsførende lande og dermed for det Europa, som det er Macrons store ambition at forene og tilføre ny styrke.

For højrepopulisten Marine Le Pen kom den udmelding som en foræring og var en anledning til at håne Macrons ufølsomhed over for mindet om de millioner af unge mænd, der gav deres liv for fædrelandet. Bitre ord kom ligeledes fra hærgeneral Pierre de Villiers, som Macron i januar fyrede som generalstabschef (grundet dennes modstand mod besparelser på forsvarsbudgettet).

Til gengæld var der opbakning fra historikere. I Le Journal de Dimanche bemærkede en af disse, Nicolas Offenstadt, at våbenstilstanden 11. november 1918 ikke fik franske soldater til at juble over sejr og ære. Den dominerende følelse blandt les poilus (’de skæggede’, som skyttegravssoldaterne hed i folkemunde) var ikke patriotisk triumf. Det var sorg over dræbte kammerater og lettelse over at have overlevet– »de kæmpede ikke for sejr, men for fred – de ville bare hjem, og mange blev pacifister«.

Feltmarskal-hyldest

Næppe havde forargelsen over den aflyste parade lagt sig, før Macron i denne uge besluttede, at Frankrig ved en mindeceremoni den 10. november i Invalidekirken i Paris dog skal hylde de militære øverstbefalende fra La Grande Guerre 1914-18 – alle otte feltmarskaler.

Blandt disse også marskal Philippe Pétain. Ham kender man bedre fra en helt anden historisk rolle. Han blev i 1945 dømt for højforræderi. For Pétain stod i spidsen for Vichy-regimet, en autoritær lydstat, der omfattede det ikke-besatte-Frankrig fra juli 1940 til august 1944.

Vichy-Frankrig var de facto Nazitysklands alliancepartner, rask til at indføre ’jødelove’ efter nazitysk forbillede, rask til at udlevere franske jøder til deportation til udryddelseslejre, alt sammen under den dybt reaktionære Pétains auspicier.

Som statschef for Vichy-France var Pétain intet mindre end Frankrigs chefkollaboratør, illustreret af det faktum, at det var ham, der på Frankrigs vegne underskrev våbenstilstanden med Det Tredje Rige i juni 1940, også i Compiègne-skoven. I 1945 undslap han kun henrettelse, fordi Charles de Gaulle fik ændret dødsstraffen til livsvarigt fængsel.

Macron har understreget, at når Pétain skal hyldes for sine bedrifter under Første Verdenskrig, rehabiliteres han ikke dermed for sin skurkerolle i Anden Verdenskrig.

»Der er ingen sider i historiebogen, der skal fordunkles,« tweetede han onsdag, men kaldte også Pétain for »un grand soldat«, som det er »legitimt at hylde«.

Kan man skelne på den måde? Det insisterede den filosofisk skolede Macron på og henviste til »menneskenaturens kompleksitet«.

Problemet for Macron er, at få landsmænd kan følge ham. Rasende er Francis Kalifat, formanden for CRIF, en paraplyorganisation for fransk-jødiske foreninger:

»Jeg er i chok«, sagde han til AFP.

»Pétain var manden, der muliggjorde deportationen af 76.000 jøder til dødslejre og satte jødestjernen på de franske jøder – det er uhørt, at en fransk præsident kan placere Pétain på samme niveau som andre hærledere«.

Libérations lederskribent, Laurent Joffrin kaldte Macrons disposition for »en alvorlig fejl«, og fra venstrefløjsoppositionsleder Jean-Luc Mélenchon lød:

»Denne gang er du gået for vidt, Macron. Pétain er en forræder og en antisemit, og historien er ikke dit personlige legetøj«.

Ydermere går Macron op imod sin egen forsvarsminister, Florence Parly, der tidligere har afvist, at Frankrigs generalstab vil hylde Pétain.

Helten fra Verdun

At Pétain var uundværlig for Frankrigs sejr over Tyskland i Første Verdenskrig, er imidlertid et ubestrideligt historisk faktum. Det er ikke nogen tilfældighed, at han tidligere var kendt som helten fra Verdun – en by, som hans styrker i 1916 forsvarede dygtigt i et flere måneder langt slag mod den kejserlige tyske hær.

Pétain forhindrede siden et truende massemytteri. For denne indsats blev han forfremmet til chef for den franske Nordhær. Sammen med marskal Ferdinand Foch tilføjede han i 1918 de tyske tropper det afgørende nederlag.

At Macron har fakta på sin side, synes ikke at kunne inddæmme skandalen, der har potentiale til at ramponere præsidentens image yderligere. Som for at føje spot til spe er Macrons eneste støtte indtil videre Marine Le Pens Rassemblement National, det tidligere Front National, der blandt sine grundlæggere talte flere nazikollaboratører fra Vichy-Frankrig:

»Macron tager ofte fejl om historien, mens hans bedømmelse af Pétain i 1914-18 er fuldkommen korrekt«, udtalte en partitalsperson.

Vil marskal Pétain virkelig blive hyldet i Invalide-kirken i dag? Forvirring herskede i meldingerne fra Elyséepalæet, hvis Twitterkonto torsdag oplyste, at kun de marskaler, der ligger begravet i Invalidekirken hyldes:

»Foch, Lyautey, Franchet d’Esperey, Maunoury og Fayolle«. Men Pétains navn figurerer fortsat i det officielle program. Torsdag aften slog Macron fast i tv-nyhederne på France 3, at Pétain nok hyldes, men ikke ved navns fremhævelse – det er det »kollektive militære lederskab«, Frankrig skal mindes.

Macron afviste at være på tilbagetog og kritiserede pressionen fra, hvad kaldte »historiepolitiet«. »Det var aldrig planen at hylde Pétain individuelt«, insisterede han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Niels Ivar Larsen

Her på vore breddegrader, på god afstand af det gallæiske temperament, kan jeg ikke se det store problem i at hylde marskal Pétain for hans indsats i Den store Krig - selvfølgelig uden at glemme hans efterfølgende katastrofale rolle som leder af Vichy regeringen under 2. verdenskrig.

Men hvad ville vi sige til en hyldest til Erik Scavenius for hans indsats under 1. Verdenskrig, hvor det lykkedes ham som udenrigsminister under hele krigen at holde Danmark neutral ??

For så at sætte det hele over styr som i rollen som nazi-lakaj under 2. Verdenskrig -
dels som udenrigsminister og dels som statsminister ??

Grethe Preisler

No problem, Torben Lindegaard,
Hvis du er abonnent, har du adgang til avisarkivet, og der kan du læse Børge Outzes forsidleder af 11. november 1968 i anledning af 50-års-jubilæet for afslutningen af 1. verdenskrig.

Flemming Berger, Tommy Clausen, Torben Lindegaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Med mindre jeg har overset noget, står der intet herom i Informations forsideleder den 11.11.1968 (og i øvrigt heller ikke på bagsiden)

Torben Lindegaard

@Erik Karlsen

Næh, jeg kunne heller ikke hitte noget om betimeligheden i at hylde et menneske for tidligere bedrifter - vel vidende at samme menneske senere i livet handlede helt forkert.

Nike Forsander Lorentsen

Så hvad med de mange franske soldater som deserterede og blev dødsdømte og henrettede af sine egne, de var vel de modige og sikkert også bange unge mænd som ikke ville være med i myrderierne. De fortjener også at blive nævnt.

Med de refererede seneste meldinger fra Elyseepalæet er sagen tilsyneladende endt, hvor den efter min mening bør være: Petain hyldes ikke individuelt for sin indsats i første verdenskrig, fordi hans ageren og medvirken til folkedrab på de franske jøder i 2. Verdenskrig kaster for lange skygger. Det forekommer mig at være en ganske indlysende og rigtig beslutning.

Trond Meiring, Hans Aagaard, Torben Lindegaard og Anne Albinus anbefalede denne kommentar

t.o.

1/ Vichy regeringen deporterede børn FØR Tyskerne krævede:

Den 2. juli 1942 godkendte Frankrigs regering i Vichy, at udenlandske jøder blev deporteret. Ikke bare voksne, men også børn, selv om tyskerne ikke havde krævet deportation af børn. Den 16. og 17. juli blev 12.884 udenlandske jøder samlet ved en razzia i Paris, heraf 4051 børn. Razziaen omtales som "La Rafle du Vél d'Hiver" (Vintercykelbane-razziaen).

5000 blev sendt til opsamlingslejren Drancy og resten, børn og forældre, blev sendt til Vintercykelbanen, hvor de opholdt sig uden mad og drikke. Nogle dage senere blev de sendt videre til lejre i Frankrig. Den 31. juli blev forældrene deporteret til Auschwitz. Børnene blev deporteret en måned efter. Derefter blev det de franske jøders tur, og det fortsatte indtil 1944, hvor Frankrig blev befriet. Ialt blev 11.400 franske jødiske børn deporteret mellem juni 1942 og 1944, heraf 6.100 fra Paris. Ingen børn overlevede.

Vichy-regeringen havde en aktiv vilje til at samarbejde med besættelsesmagten. Staten blev en virksomhed, der opsatte mennesker i hierarkier og udførte statsracisme. Man var særdeles ihærdig med at registrere og arrestere jøder og skille børn fra deres mødre.

https://sites.google.com/site/annealbinus/home/razziaparissommer1942

2/ Petains ansvar i den glemte RIF - KRIG (Marokko) 1921-26

Frankrig og Spanien kastede giftgasbomber mod civile under bl.a. Petains ledelse i RIF krigen.

I dag er der mange kræfttilfælde og misdannelser i området.
https://www.jeuneafrique.com/mag/404797/politique/sos-cancer-nord-maroc-...

På trods af internationale konventioner om forbud mod brug af giftgas (Haag 1899 og 1906, Genève protokollen juni 1925) kastede de 2 kolonimagter i henhold til deres program dagligt mellem kl 10 og 12 giftgasbomber i souk'er, bebyggelser og landsbyer...

Johanna Haas, Flemming Berger, Trond Meiring og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

For så vidt kan man godt, hvis man er fræk nok til at gøre det, hævde, at alle de statsoverhoveder - kronede såvel som folkevalgte - der deltog i fejringen af våbenhvilen efter WW II i den franske hovedstad, lukrerede på fordelen ved 'den sene fødsels nåde' ... ;o(

Den 28. juni 1914 i Sarajevo blev den forhadte østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, myrdet af Gavrilo Princip, der var en en ung bosnisk-serbisk student og nationalist. Gavrilo Princip var i øvrigt medlem af Mlada Bosna samt oprørsbevægelsen "Den sorte hånd".

Gavrilo Princip fik kun en ringe straf. Men mordet udløste en krig mellem Østrig-Ungarn og Serbien, der faktisk havde kunnet stoppe på dette tidspunkt. Men den daværende europæiske verdens ledere led under nærmest sygelige æresbegreber, og havde absolut ingen respekt for menneskeliv. Og de benyttede denne lejlighed til at "ændre" på nogle "uretfærdigheder". Og dette kostede formentlig 16 mio. soldater og civile liv under de mest makabre omstændigheder.

Tilbage i Sarajevo er blot en ny-restaureret stenbro over rijeka Miljacka, der løber i gennem den gamle bydel. Det er en meget elegant bro, men man skal lede længe efter noget, der blot antyder, at her startede Europas forstokkede katastrofe i 1914.

I fredags ville Macron opruste EU til en ny militær stormagt på stormagtsbanen. I går ville han godt støtte NATO lidt mere. I dag er han tilbage til start. Det er da mere spændende i lyset af den netop afholdte fredskonference. Trut og fanfare.