Mexicos nye præsident vil satse massivt på uddannelse: Tre mio. unge skal have tilbudt økonomisk uddannelsesstøtte, de offentlige universiteter skal have frit optag, og alle unge mellem 18-19 år skal have tilbudt enten et studie eller en praktikplads, hvor staten betaler lønnen. Alle skal have en chance, og de unge skal holdes ude af kløerne på narkobanderne, lyder det.
Han vil også gå imod strømmen og satse på mindre landbrug i stedet for stordrift for at holde på arbejdsstyrken på landet. Flere skal være selvforsynende, og flere skal kunne leve af jorden – og han vil finde finansieringen ved at gøre op med korruptionen, der dræner de offentlige kasser og ved at tvinge alle borgere og virksomheder til at betale de skatter, de i forvejen burde betale.
AMLO – Andrés Manuel López Obrador, Mexicos præsident de kommende seks år, er ræverød. Han kaldes en outsider, men har været i politik i snart en menneskealder.
»AMLO har ført kampagne i to årtier, og alle årene har medierne og eliten været imod ham. Så selv om han har været i politik i mere end tyve år, er han stadig outsideren,« siger John A. Ackerman, amerikansk-mexicansk politolog og professor ved Universidad Autónoma de México, UNAM, i Mexico City.
»Men han vandt valget med flere stemmer end nummer to og tre tilsammen.«
I juni vandt AMLO præsidentvalget og begge kongressens to kamre ved et jordskredsvalg, der sendte de etablerede partier ud i kulden for første gang siden demokratiets indførelse. López Obrador vandt med 53 procent af stemmerne, mens nummer to og tre fik henholdsvis 23 og 17 procent.
»Det er aldrig sket før, at en præsident har fået stor vælgeropbakning. Jeg tror, det handler om, at Mexicos politiske system befinder sig i en legitimitetskrise, som skyldes korruptionen, volden, forholdet til Trump … det er en eksplosiv situation,« siger John A. Ackerman.
Nyt politisk og socialt projekt
John A. Ackerman er professor ved det juridiske fakultet på Universidad Autónoma de México, det enorme offentlige universitet i Mexico City, men han er også som mangeårig ven og personlig, men uformel rådgiver, en del af AMLO's politiske hold. Og så er Ackermans hustru, Irma Saldoval-Ballesteros, statsanklager i AMLO’s nye regering, hvor hun skal stå i spidsen for bekæmpelse af korruption.
Information møder Ackerman i København, hvor han fortæller om AMLO’s politiske projekt, og hvorfor det først lykkedes at vinde magten i 2018 efter mere end tyve års kamp for at promovere en politik baseret på social retfærdighed i Mexico.
Selv om Mexico på mange måder er et stabilt og økonomisk stærkt land, er det som de fleste andre steder i Latinamerika også et land, hvor der er meget stor forskel på rig og fattig. Knap halvdelen af befolkningen lever fortsat i fattigdom, og otte procent lever i ekstrem nød.
Et af problemerne er, at den økonomiske og politiske elite har sat sig tungt på institutionerne og fordeler kagen mellem sig, mener John A. Ackerman:
»AMLO vil adskille de private og det offentlige, og det lyder måske både fornuftigt og meget naturligt, men det vil faktisk være et gigantisk skridt i Mexico, der vil medføre radikale forandringer og økonomiske muligheder.«
Når private virksomheder vinder tilbud fra det offentlige i Mexico, eksempelvis ved et vejbyggeri, tildeles i dag 90 procent af alle offentlige kontrakter uden at være i offentligt udbud, mens kun omkring 10 procent af de offentlige kontrakter ender i offentligt og åbent udbud.
»Det giver massiv korruption og koster samfundet milliarder,« siger John A. Ackerman.
Ikke en ny Hugo Chávez
AMLO har igennem hele sin kampagne gjort opmærksom på, at »privilegiernes tid er ovre«. At han vil slå hårdt ned på alle, der udnytter systemet til egen fordel igennem skatteunddragelse, korruption og magtmisbrug. Der skal være lighed for loven, ligegyldigt hvor meget magt den enkelte har.
»Men AMLO er ikke imod folk, fordi de har penge, han vil respektere deres formuer, men skære privilegierne væk.
»For bare alle betaler de skatter, de skal, så er der egentlig masser af midler at gøre godt for.«
Og det handler ikke om et socialistisk eksperiment i stil med Venezuela eller Cuba, forsikrer Ackerman:
»Ingen ekspropriering af privat ejendom, ingen skattestigninger og en uafhængig nationalbank. Det har AMLO altid sagt, at han garanterer.«
»Så hvis der er tale om en revolution, er det en revolution i retsstatens navn.
Ikke desto mindre sammenligner kritikere gerne AMLO med Hugo Chávez eller Nicolas Maduro, Venezuelas seneste præsidenter i spidsen for et af Latinamerikas mest fejlslagne politiske projekter baseret på en kommunistisk inspireret idelogi.
»AMLO vil hverken sammenlignes med den ene eller den anden. Han siger, at han er inspireret af mexicansk historie og mexicanske helte, eksempelvis Juarez, der i det 19. århundrede adskilte kirke og stat i Mexico. AMLO vil gentage den øvelse, men ved at adskille offentligt og privat, ved at vende tilbage til en retsstat, styrke institutionerne og gøre op med korruptionen. Så han er i virkeligheden meget konservativ og moderat rent politisk – men sagen er, at hvis han gennemfører det, vil det være en radikal forandring i forhold til, hvordan Mexico fungerer i dag,« siger Ackerman, der mener, at den tætteste sammenligning til en anden politiker på kontinentet må være med José Mujica, Uruguays præsident fra 2010-2015.
Ligesom José Mujica, der fortsatte med at bo og leve beskedent, selv om han blev præsident, ønsker AMLO at gå forrest og vise, at han også skærer i de privilegier, der knyttes til præsidentembedet i Mexico. Eksempelvis ved som det første at frasælge det privatfly, der normalt transporterer den mexicanske præsident rundt i verden. AMLO vil benytte almindelige rutefly.
Respekt for loven
»Men nu har AMLO fuld politisk kontrol. Hans politiske platform, MORENA, vandt begge kongressens kamre og flertallet af guvernører. Hvis han vil, kan han lave hele forfatningen om som det første – han er i total kontrol.«
Men det vil AMLO på ingen måde. Tværtimod, siger John A. Ackerman. Præsidenten ønsker bare respekt for loven.
»Mexico er ikke en fejlslagen stat. Mexico er et land med meget stærke institutioner og med en solid lovgivning – i hvert fald på papiret.«
»Den mexicanske forfatning er allerede meget progressiv. Den siger, at alle mexicanere har retten til et arbejde, til et sundt miljø, til en bolig, til uddannelse og sundhed – den siger det hele, og det er en flot forfatning, fordi den har rødder tilbage den første sociale revolution i det 20. århundrede. Den sociale retfærdighed er allerede indbygget i forfatningen.«
»Så det handler ikke engang om at skulle mobilisere en masse folk og lave radikale forandringer – for det står alt sammen allerede i loven,« siger John A. Ackerman.
Gid det må lykkes for ham - men han har en dødsensfarlig nabo som alle de andre der prøver med lidt retfærdighed.
Det er smukke tanker, men opgøret med korruptionen har andre prøvet før ham og uden MANGE penge fra det falder resten sammen.
Hans første ide er at stoppe den nye lufthavn, og det er ihvertfald åndssvagt...
Nej Martin - Det faktisk sund fornuft ikke at bruge statens små penge på en infrastruktur der ikke har en fremtid på længere sigt - så giver det bedre mening at bruge pengene på togdrift.
Det er det jo ikke...at tro at 25 mio. mennesker kan serviceres at den nuværende lufthavn er åndssvagt (og naturligvis populistisk leflen for den del af befolkningen, der ikke rejser og ikke forstår byen lever af at interagere med omverdenen). Togdrift er ikke et alternativ med Mexico Citys beliggenhed og afstandene, og det eneste AMLO gør er at smide eksisterende investeringer, der allerede er lavet, væk fordi han ikke vil gøre arbejdet færdigt.
Herudover kommer selvfølgelig de retskrav der kommer fra udenlandske investorer, der har puttet penge i Mexico på baggrund af den nye lufthavn.