Læsetid: 5 min.

Myanmars oliepionerer borer i blinde efter den næste spand olie

Umiddelbart tænker de færreste måske på Myanmar som en oliestat, og hidtil foregår en god del af oliejagten da også som i 1920’ernes USA: med håndkraft, spader og spande
Da ingen af oliearbejderne har teknik, som kan spore, hvor olien befinder sig, borer de i blinde. De kan bruge flere dage på at bore et hul manuelt og viser det sig, at der ingen olie er, må de fortsætte et nyt sted.

Da ingen af oliearbejderne har teknik, som kan spore, hvor olien befinder sig, borer de i blinde. De kan bruge flere dage på at bore et hul manuelt og viser det sig, at der ingen olie er, må de fortsætte et nyt sted.

Olof Jarlbro

14. november 2018

Så langt øjet rækker, ligger små improviserede olierigge, glinsende sorte og i skarp kontrast til den grønne natur.

En uges regn har gjort livet surt for de tusinder af arbejdere, som borer efter olie i Magway-regionen i det centrale Myanmar. Området er kendt som »Myanmars oliekande«, fordi det er her, størstedelen af landets olie- og petroleumsproduktion foregår.

Politiske sanktioner, en af verdens længstvarende borgerkrige og 50 års isolation under militærjuntaens styre har hidtil forhindret udenlandske investeringer og udvikling inden for olieindustrien. Det er samtidig en af årsagerne til, at Myanmar trods dets naturressourcer er et af Sydøstasiens fattigste lande.

Efter valget i 2010 og opløsningen af militærjuntaen har Myanmar åbnet for udenlandske investeringer, og energigiganter som Total, Shell, Chevron med flere er på vej til landet, der menes at rumme 1.820 milliarder kubikfod i naturgasreserver (næsten lige så meget som Norge) og 139 millioner tønder olie (omtrent det dobbelte af Danmark).

Udviklingen går dog langsomt, og store virksomheder slås med høje omkostninger og risikable udforskningsprocesser.

Olien opdaget i 1795

Olie i Myanmar blev opdaget af britiske opdagelsesrejsende allerede i 1795 i byen Yenangyaung, og inden længe havde området fået hundredvis af manuelt gravede oliebrønde ejet af burmesiske familier, og den britiske koloni Burma eksporterede sin første olietønde i 1853.

De store olieaktører er fortsat ikke fuldt etablerede i landet på grund af svigtende infrastruktur, hvilket betyder, at tusindvis af arbejdere stadig, med næsten ingen finansielle midler, kan bore efter olie i regionen. Desværre bruger de samme teknik, som blev anvendt under oliejagten i USA i 1920’erne.

Præcis ligesom jagten på guld og ædelsten er småskala-olieindustrien fattigdomsdrevet, og den enkelte borearbejders dagsorden handler alene om at forsørge sin familie. Derfor bliver miljøhensyn og arbejdssikkerhed negligeret.

Udrustet med spader, hamre og manuelle bor, går oliearbejderne i gang med arbejdet, i al fald indtil de har råd til en generator. For en enkelt arbejder kan det tage op til to måneder at bore et hul ned til olien, men ofte arbejder de sammen og kan være klar til at pumpe olie op allerede efter et par uger.

Bambuspæle fungerer som rig, og med et spil og et boret hul på 100-300 meters dybde kan arbejderne hente flere tønder olie op om dagen i op mod et år. Sådan var det i alt fald for et par år siden. I dag er der flere olierigge end arbejdere, og ressourcerne er begyndt at svinde. Mange af arbejderne har optaget store lån for at købe et stykke jord, men på grund af den svindende olie sidder mange forgældet med et værdiløst stykke jord.

Deres eneste mulighed for at undslippe fattigdommen er at fortsætte med at bore i håb om at finde mere olie. Med olierigger placeret blot et par meter fra hinanden og gældsatte arbejdere opstår der ofte voldsomme konflikter mellem oliearbejderne.

Selv om faget er mandsdomineret, er der også en del kvindelige arbejdere i oliefeltet, og det er ikke usædvanligt, at ægtepar arbejder sammen. Visse arbejdere går sammen i kollektiver og deler overskuddet fra en række olierigge.

På grund af voldsom regn har det ikke været muligt at bore efter olie i flere dage, og for de oliearbejdere, som har borerig nær floden, og hvor oliehullerne i sandet er forsvundet, må arbejderne rode rundt i sandet for at prøve at finde hullerne.

Olof Jarlbro

Borer i blinde

Aung Kyan San har været i oliebranchen i omkring ti år. I starten tog han et lån på 6.000 dollar, og i løbet af nogle måneder havde han både tilbagebetalt lånet og fordoblet investeringen. Aung købte en mark mere og ansatte nogle arbejdere. Men rygtet om skjulte rigdomme spredte sig hurtigt, og flere og flere begyndte at bore i området. Nu om stunder må Aung lade sig nøje med 1-2 spande olie om dagen. En fuld spand kan sælges for 4-5 USD.

Med en nyfødt søn har Aung andre planer for at forsørge sin familie og er begyndt at studere gemmologi og fremviser en lille rubin, han bærer på sig, pakket ind i et stykke stof.

»Jeg er nødt til at tænke på fremtiden, at se længere end oliefeltet! For mange borer efter det samme,« siger Aung, mens han klapper sin nyfødte på hovedet.

De fleste arbejder om morgenen og hviler sig, når dagen er varmest, for så at fortsætte når skumringens kølighed kommer. Eftersom ingen af arbejderne har teknologi til at finde ud af, hvor olien befinder sig, borer de i blinde, og er der ingen olie, fortsætter de blot et andet sted.

For at operere en olierig skal man købe en tilladelse til stærkt svingende priser, og korruptionen er høj blandt embedsmændene. Siden 2016 er det blevet meget vanskeligere for den enkelte arbejder af få licens, og mange ser det som myndighedernes forsøg på at skærpe kontrollen og få bugt med småskalaindustrien og dermed bane vejen for de store olievirksomheder. Det har resulteret i, at mange arbejdere vælger at bore uden tilladelse.

Khin Maung Nyurts olierig er blevet ødelagt i det uvejr, der trak ind over byen Htan Kine. Sammen med sin kone og nevø er han i gang med at bygge en ny olierig.

»Jeg arbejdede som fisker og bonde før i tiden, men efter tyfonen Nagis var ødelæggelserne så store, at det var vanskeligt at få det til at løbe rundt, så jeg begyndte at bore efter olie,« fortæller han, mens han surrer bambuspælene fast til olieriggen.

Udrustet med spader, hamre og manuelle bor går oliearbejderne i gang med at lede efter olie i Myanmars undergrund. For en enkelt arbejder kan det tage op til to måneder at bore et hul ned til olien, men ofte arbejder de sammen og kan være klar til at pumpe olie op allerede efter et par uger.

Olof Jarlbro

Spirituel støtte fra munke

I flere dage har ingen i byen kunnet arbejde, og buddhistiske munke fra et nærliggende tempel besøger byen for at give deres spirituelle støtte. For dem, der havde olierigge nær floden, er alt ødelagt af vandmasserne, og de huller, de havde boret, er forsvundet i sandet.

»Jeg har ledt siden i går,« siger en opgivende mand, mens han desperat graver i sandet.

En del af de unge spiller chinlone, en nationalsport sport, hvor man sparker til en hjemmelavet korkbold. Andre begynder at få gang i deres generatorer og det rumler i den idylliske natur. Meget oliespild løber ud i floden, hvilket skaber regnbuefarvede ringe i det ellers klare vand. Trods den indlysende fare er det ikke usædvanligt, at arbejderne ryger cheroots, en lokalt produceret løstrullet cigar, mens de arbejder på de improviserede olierigge.

I 2017 godkendte Myanmars investeringskommission etableringen af offshore-forsyningsbaser. Hidtil har olievirksomhederne været nødsaget til at rejse med skib til Singapore eller Thailand. Med transportomkostninger på over 350.000 dollar om dagen og ti dages rejsetid mellem Myanmar og Singapore, har udgifterne været store for olievirksomhederne, hvilket har forsinket udviklingen.

Når de store multinationale virksomheder udvider driften i Myanmar, vil de lokale oliearbejdere hurtigt komme til at være uden indkomst, og det er usandsynligt, at nogen kommer til at varetage deres interesser i det energiekspanderende Myanmar. Mens de venter på oliegiganternes indtog, bliver de lokale oliearbejdere ved med at bore og lede, i hvert fald så længe nogen er villige til at betale for deres spande med olie.

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu