Nyhed
Læsetid: 3 min.

De næste to år skal Trump regere med et Repræsentanternes Hus styret af demokrater

Som ventet vinder demokraterne flertal i det ene af Kongressens kamre, mens republikanerne bevarer og øger deres flertal i Senatet. Demokraterne havde håbet på en blå bølge, men det blev kun til bølgeskvulp. De vandt ikke guvernørposterne i Florida, Georgia og Ohio
I Kansas tabte Kris Kobach til den kvindelige demokrat Laura Kelly med 41 til 48 pct. Et tab for præsident Trump.

I Kansas tabte Kris Kobach til den kvindelige demokrat Laura Kelly med 41 til 48 pct. Et tab for præsident Trump.

JIM LO SCALZO / Ritzau Scanpix

Udland
7. november 2018

NEW YORK – Præsident Donald Trump fik i går en lussing af de amerikanske vælgere – især af kvinder i de amerikanske storbyers forstæder, de unge og etniske mindretal, der mødte op på valgstederne i større tal end normalt for et midtvejsvalg.

Som forudset i meningsmålingerne stod demokraterne lige efter midnat amerikansk tid til at genvinde et flertal i Repræsentanternes Hus, mens republikanerne vil bevare deres kontrol med Senatet og måske øge deres mandattal til 54.

Tidligt dansk morgen ringede Trump til demokraternes mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og lykønskede hende med sejren.

Demokraterne havde behov for at vinde 23 ekstra pladser i Repræsentanternes Hus for at nå det magiske tal 218, der er ensbetydende med flertal. Meget tydede tirsdag på, at partiet ville nå op på et væsentligt højere niveau.

Demokratiske kandidater vandt i republikanske valgkredse, hvor Hillary Clinton havde besejret Trump i 2016. Selv i valgkredse vundet af Trump, scorede demokratiske kongreskandidater godt. Og nogle af stederne var i konservative delstater som f.eks. Oklahoma og Texas.

I Senatet var alle odds imod demokraterne, der skulle forsvare 10 pladser i delstater, hvor Trump vandt i 2016. Præsidenten satte i løbet af valgkampen mest fokus på at hjælpe republikanske udfordrere med at fravriste pladser fra nogle af de 10 demokratiske senatorere på genvalg. Det ser ud til at være lykkedes for ham.

Det Demokratiske Parti og dets kernevælgere havde drømt om en »blå bølge« så høj, at den ville skylle henover Senatet og på mirakuløs vis forære dem en uventet gave i form af en sejr. Men det blev aldrig til en blå bølge eller en jordskredssejr.

Skuffende guvernørvalg

Det kunne konstateres i guvernørvalgene, hvor resultatet var blandet for demokraterne og ikke så dårligt som ventet for republikanerne.

Demokraterne havde håbet at vinde guvernørposter i de vigtige svingstater Florida og Ohio. Det lykkedes ikke.

I Florida slog det konservative republikanske kongresmedlem Rick DeSantis den sorte borgmester i hovestaden Tallahassee, Andrew Gillum, med kun ét procentpoint. Til gengæld blev et forslag om at give stemmeretten tilbage til kriminelle – undtagen drabsmænd – efter de har udsonet deres straf, vedtaget med over 60 pct. af stemmerne.

Tilbagegivelsen af stemmeretten til rundt regnet 1,5 mio. borgere i Florida kan blive en bet for republikanerne i præsidentvalget i 2020, fordi en stor del af denne nye vælgerblok er sorte eller latinoer, der er mere tilbøjelige til at stemme demokratisk end republikansk.

Ohio har i de seneste valgår stemt mere og mere republikansk. Det var derfor ikke overraskende, at republikaneren Mike DeWine i sidste instans besejrede demokraten Richard Cordray, der blev fyret af Trump i 2017 som direktør for et føderalt forbrugerråd oprettet under præsident Barack Obama.

Til gengæld vandt demokraterne guvernørposten i den vigtige midtveststat Michigan, som Trump vandt i præsidentvalget i 2016 med kun 10.000 stemmer. Og Wisconsins konservative guvernør Scott Walker, der bl.a. er kendt for at tvinge fagforeninger i den offentlige sektor i defensiven, lå i et dødt løb med sin demokratiske udfordrer.

Pennsylvanias demokratiske guvernør, Tom Wolf, blev genvalgt. Det betyder, at mindst to af de tre midtveststater, der udløste Trumps sejr i valgkollegiet i 2016 – Michigan og Pennsylvania – vll have demokratiske guvernører til præsidentvalget i 2020. Og måske kan de føje Wisconsin til listen.

Udfaldet af guvernørvalget i den konservative præriestat Kansas var ligeledes en skuffelse for præsident Trump, der satte alt ind på at hjælpe sin allierede væbner Kris Kobach.

Kobach blev i 2017 kendt for at lede en kommission nedsat af Trump, der skulle grave eksempler på valgbedrag frem. Det lykkedes aldrig; kommissionen blev senere opløst. Kobach tabte valget i Kansas til den kvindelige demokrat Laura Kelly med 41 til 48 pct.

Til demokraternes store skuffelse lykkedes det ikke den afroamerikanske kvinde Stacey Abrams, der er mindretalsleder i Georgias parlament, at vinde guvernørvalget i sydstaten. Hun var ikke engang tæt på. Hun ville været blevet den første sorte kvinde i USA’s historie til at beklæde en guvernørpost.

Demokraternes nye stjerne, kongresmedlem Beto O’Rourke, kom derimod ret tæt på at vinde senatsvalget i konservative Texas mod republikaneren Ted Cruz. O’Rourke scorede 48 pct. mod Cruzs 51 pct. Det er en usædvanligt godt resultat for en demokrat i Texas. O’Rourke, 40, spås en lovende fremtid i Det Demokratiske Parti.

Det kan ikke udelukkes, O’Rourke, stiller op til præsidentvalget i 2020. Så stort et trækplaster er han blevet i løbet af en halvanden år lang valgkamp i Texas.

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Naturligvis skuffende, at landsbyidioten klarede sig så godt. Forhåbentlig er flest mulige af de valgte demokrater Sanders-folk, for hvis de er traditionelle demokrater, så sker der ikke så meget.

Peter Beck-Lauritzen, Søren Fosberg, Thomas Bindesbøll, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Per Torbensen, Alvin Jensen, Steen Sohn, Mogens Holme og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

"Til demokraternes store skuffelse lykkedes det ikke den afroamerikanske kvinde Stacey Abrams, der er mindretalsleder i Georgias parlament, at vinde guvernørvalget i sydstaten."

Med Kemps sejr er lektionen klar: Valgfusk betaler sig. Det skal republikanerne nok skrive sig bag øret til næste gang. Dummere er de heller ikke.

Søren Fosberg, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Nu kan Trump give det demokratiske Hus skylden for alle dårligdomme op til præsidentvalget 2020..

Værste sejr til demokraterne: Dianne Feinstein.....

Værste sejr til republikanerne: Ted Cruz....

Præsident "Lame Duck" Trump.

@Arne Lund
Så du mhellere, at man fratog “landsbyidioten” stemmeretten? Eller er det, at demokraterne simpelt hen har tabt forbindelsen til den af dig benævnte klasse?

Nok er Donald John Trump blevet lidt medtaget af dette valg. Men vær ganske sikker på, at nu går han enegang med sine dekret-beføjelser, så end ikke republikanerne bliver delagtige i hans handlinger. Og han kan faktisk styre USA ved hjælp af dekreter.

Til gengæld vil demokraterne nu kunne "bide ham i haserne", og kræve, at han fremlægger sine skatteregnskaber for perioden 1993 til 2017. Desuden vil det kunne gavne Müllers undersøgelse af Trumps russiske forhold, hvor russiske oligarker tæt på Putin faktisk har reddet Trump økonomisk ved mindst 2 byggeprojekter.

Desuden skal man glæde sig over, at valget blev historisk for flere minoritetsgrupper, der ellers aldrig har haft en chance.
- Demokraterne Sharice Davids og Deb Haaland er de første kvinder fra USA:s oprindelige befolkning, der er valgt til Repræsentanternes hus.
- Polis er den første åbent homoseksuelle mand, der bliver guvernør i USA
- Tlaib og Omar er de første muslimske kvinder i repræsentanthuset.

I øvrigt har rekordmange kvinder og personer fra den oprindelige befolkning stillet op til valget i år.

Peter Beck-Lauritzen, Søren Fosberg, Thomas Bindesbøll, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Senator Bernie Sanders blev genvalgt i Vermont. Så lige hans tale på News. Han virker langt fra træt.

Peter Beck-Lauritzen, Søren Fosberg, Thomas Bindesbøll, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Per Torbensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Blandt de interessante valgresultater er også valget af Ilhan Omar. Hun er blevet valgt som nyt medlem af Repræsentanternes Hus for et distrikt i Minneapolis, Minnesota. Hun bliver hermed det første somalisk-amerikanske medlem af kongressen og en af de første muslimske medlemmer af kongressen. Hun er født i Somalia, er 36 år gammel og har tilbragt 4 år af sit liv i en flygtningelejr i Kenya. Hun kom til USA, da hun var 12 år gammel.

Hun har ført kampagne på traditionelt progressive demokratiske venstrefløjsværdier (sundhed, undervisning, bedre og billigere boliger, begrænsning af våben til private osv.) men interessant nok også på forsvar for LGBTQIA+ rettigheder. Hun er med andre ord åbenbart er politiker, der er parat til at slås for det, hun tror på fremfor at tilpasse sig den formodede folkestemning, således som en del danske politikere desværre gør det.

Det kan man vel kun være glad for!

Man kan se Ilhan Omars kampagneside her: https://www.ilhanomar.com/

Og hendes sejstale på: http://www.fox32chicago.com/news/371191673-video

Peter Beck-Lauritzen, Søren Fosberg, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Ifølge nytimes.com lige nu har demokraterne vundet 7 guvernørpladser (af 50). Det lyder da ikke dårligt.

Lars Steffensen

"Præsident "Lame Duck" Trump."

Lame Duck er betegnelsen for en folkevalgt person, som kort tid efter afløses af en person som allerede er valgt. Det er hverken slang for en medicinsk diagnose eller et skældsord for en folkevalgt, der har mistet opbakning.

Lars Steffensen

Valgresultatet er ideelt for et godt genvalg af Trump i 2020. Så to år med forberedelser indtil næste valg. Og et flertal i senatet, sådan at nye dommere kan godkendes i samme periode. Næsten perfekt!

Lars Steffensen

"Til gengæld vil demokraterne nu kunne "bide ham i haserne", og kræve, at han fremlægger sine skatteregnskaber for perioden 1993 til 2017."

Og tilsvarende vil Trump-administrationen kunne nægte at efterkomme dette krav. :popcorn:

Jeg forstod ellers, at Sanders er uafhængig, og valgt i Vermont? Kloge folk deroppe :)

Niels Duus Nielsen

Okay, det var så første skridt, og det gik ikke helt så godt som forventet.

De progressives taktik med at appellere til de vælgere, som plejer at blive hjemme, når der er valg, ser dog ud til at virke. I betragtning af, at det kun er lidt over to år siden, at de mange progressive aktivister begyndte at arbejde på at få penge ud af politik, er det faktisk et rigtigt godt resultat.

Taktikken har været dels at afvise donationer fra superpacs og store koncerner, og i stedet basere valgkampsøkonomien på små donationer fra almindelige vælgere, som ved at finansiere kandidaterne får ejerskab til dem - langt de fleste republikanere og etablerede demokrater er købt og betalt af storkapitalen; de vil nu få modstand af en række politikere, som vil tale befolkningens sag.

Taktikkens andet ben har været at fokusere på emner, som er populære i befolkningen (og upopulære blandt eliten og dens sponsorer): Penge ud af politik, almen sygesikring, fri undervisning fra skole til universitet, et stop for krigene og en løn til at leve af.

De progressive har omfavnet både populismebegrebet og socialdemokratismen: De kalder sig selv populister, og er ikke bange for også at kalde sig socialister. Så selv om de således gør det svært for sig selv ved at udfordre den falske bevidsthed, som især de amerikanske masssemedier er ansvarlig for, fik de alligevel en lang række nye ansigter ind i det amerikanske underhus. Ved at koncentrere sig om at udbrede budskabet om, hvad de står for, snarere end at bruge taletiden til at kritisere modstanderen (selv om der er usædvanlig meget at kritisere republikanerne for i disse år), er det lykkedes en flok unge demokrater at udfordre både republikanerne og de etablerede demokrater.

Så der er al mulig grund til at være glad.

Og hvad kan vi danskere lære af det? I forvejen har vi en høj stemmeprocent, så der er ikke ret meget hentet i at mobilisere sofavælgerne. Men måske skal vi gøre mere ud af at fremlægge en politik, der vil forbedre befolkningens vilkår, og skrue lidt ned for kritikken af de etablerede politikere? Ved at kritisere regeringen og de reaktionære etablerede partier føres kampen på deres præmisser, måske skal vi erobre dagsordenen og insistere på at tale om de ting, som befolkningen går og sukker efter?

Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Bo Stefan Nielsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Man vinder ikke på for meget af det gamle - det der først og fremmest gav det lidt skuffende resultat.

En lille korrektion vedrørende guvernørvalget i Georgia. Brian Kemp fin 50,5% Stacey Abrams fik 48,6%. Hvilket betyder omvalg mellem de to den 4. december.

Torben K L Jensen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Også interessant, at de to nyvalgte kongreskvinder Rashida Tlaib fra Michigan og det nu yngste kongresmedlem, den 28-årige Alexandria Ocasio-Cortez fra New York, ikke bare begge er indvandrere og arbejderklasse, men også medlemmer af den hastigt voksende venstrefløjsorganisation Democratic Socialists of America https://www.dsausa.org/

Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dejavu. Da Obama blev valgt til det Hvide Hus havde Democrats flertal i Huset og Senatet. Det holdt kun i to år og Obama brugte derefter 6 år til at beklage sig over, at han ikke havde et demokratisk flertal som forklaring (undskyldning) for at måtte udstede decrets.
MEN Trump er ikke Obama. Trump spiller efter andre regler.
Obama blev desværre en parents. Trump er forandreren. Like it or not!
Når Biden siger, det er det vigtigste midterm valg nogensinde, så er det en stor overdrivelse.
Lur mig. Trump er ikke såret. Han vil komme tilbage. Democrats har ikke engang en kandidat til 2020. Det eneste de synes at være enige om, er hadet til Trump. (Logisk)
Er deres svinebehandling af Bernie Sanders allerede fortrængt? Smart at give Russerne skylden for at aflede Democraternes luskeri. For smart!

Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@ Niels Duus Nielsen. 12.13
Vel talt. Men hvodan erobre vi dagsordenen i DK. ?
Der er jo meget meget hjælp at hente hos medier og politikere. :-(

Ja vist har vi en høj stemmeprocent (ca. 85) i lille DK i forhold til rigtig mange andre steder.

Jeg er nu aligevel ikke helt så tilfreds, hvis den lå på 95, ville det for mig være en høj stemmeprocent.
Så vi taler om 15 %, der teoretisk set kunne mobiliseres, og det er vist, såvidt jeg har læst og lyttet mig frem til, mange på bunden, som ingen gang orker eller tror at det overhovedet kan nytte.

Og hvis man ikke synes, der er nogen, det overhovedet giver mening at stemme på, så gå op og smid den blank i, det er nemlig også et statement!

Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det med at stemme blankt er jeg ikke enig i din tolkning af, Katrine.

Torben, jeg synes jo også, at man skulle tage at stemme "rigtigt", og muligvis husker jeg forkert, men mener at blanke stemmer bliver optalt og figurerer seperat i forhold til dem, hvor der er skrevet eksempelvis fuck jer eller tegnet et et eller andet, som bliver rubriceret som ugyldige (?)

Katrine bør nok huske at når man stemmer nogen ind, så stemmer man også nogen ud. En blank stemme er ikke meget beder end sofaen.

Niels Duus Nielsen

Holger Madsen, den amerikanske underklasse er proletariseret i en grad, som vi næsten ikke kan forestille os her i Danmark. Som kontanthjælpsmodtager tilhører jeg det næstlaveste socioøkonomiske trin her i landet (det laveste omfatter de mennesker som skal leve af en integrationsydelse), men sammenlignet med amerikanske fattige lever jeg nærmest et luksusliv. Alt for mange danskere er fedtet ind i boligløn og skylder stadig penge på bilen, så denne store gruppe af lønarbejdere er modtagelig for borgerlig indoktrinering. I modsætning til mange amerikanere har mange danskere stadig noget at tabe, så viljen til forandring er ikke nær så udviklet her i landet.

Og hvad angår dagsordenen: Måske er det ved at ske, uden at vi gamle lægger mærke til det? De unge læser ikke aviser, mange af dem ser heller ikke fjernsyn, i stedet går de på nettet og finder deres egne nyheder. De amerikanske progressive har ingen mediedækning fået overhovedet, alligevel har mange af dem sejret i midtvejsvalgene, netop fordi de er kommet ud til deres vælgere via de alternative medier. At dette opleves som et problem af både de etablerede medier og magthaverne viser sig ved, at de store internetplatforme nu - i samarbejde med en række korrupte fhv. politikere - er begyndt at censurere indhold, som angiveligt "skaber splid i samfundet".

Her i landet har vi stadig til gode, at nogle vrede unge mennesker opretter nogle platforme på nettet, hvor de oplyser os og hinanden om de begivenheder, som massemedierne ikke skriver om. USA er fuldt af alternative medier, og englænderne og tyskerne er så småt ved at komme efter det.

Især i Storbrittanien er det spændende at følge denne udvikling, da briterne er næsten lige så
proletariserede som amerikanerne, og en stor del af den medvind, Corbyn har haft, skyldes netop hans tilstedeværelse på nettet. Ikke hans personlige tilstedeværelse, han virker på mig som et menneske, der ikke rigtig interesserer sig for IT, men hans følgere sørger for, at han til stadighed får positiv omtale. At Skripalskandalen floppede skyldes internetaktivisme, det samme var tilfældet, da alle de "ansvarlige" medier anklagede Corbyn for anti-semitisme - karaktermordet blev forhindret netop fordi der allerede nu er en alternativ offentlighed, som går under radaren hos de etablerede medier, som mere og mere fremstår som hvad de reelt er: Klakører for magteliten, som ikke aner, hvad der rører sig på gulvet.

Niels Duus Nielsen

linje 5: *boliglån

Thomas Bindesbøll

Er konklusionen ikke foreløbig - meget forenklet - at alle os, der håbede, at populist og Hetzer-Trump, i heldigste fald ville få en lussing i begge kamre, af alle, der kan tænkte lidt videre ?

Det skete ikke. MEN dog flot/godt at især en masse nye og yngre kvinder fra Demokraterne, opnåede valg. Dén glæde skal man ikke tage fra det "andet og bedre USA". Så Trump får da mere modstand fra alle fornuftige personer, valgt.

Som en kusine i USA skrev her til morgen: "At least better than nothing" !

Noget andet er så stadig hele det vanvittige amerikanske "valgsystem":
- 1) En stormagt uden et centralt folkeregister (!)
- 2) En Stormagt / demokrati, der dermed heller ikke pr. automatik, som i DK, sender stemmekort ud til alle stemmeberettige amerikanske statsborgere.
- 3) I stedet skal man stadig selv registrere her sig som vælger, hvilket for især de fattige indebærer at skulle skaffe penge til både dyr billed-ID, plus - især i sydstaterne - at skulle rejse meget langt til meget få registreringskontorer for overhovedet at kunne blive registreret som vælger(!) = Det er jo absurd, ift. til alle moderne europæiske demokratiers normale standard, Danmark inklusive.
- 4) Selv også denne type valg, foregår en stor del af stemmeafgivelsen indirekte, via valgmænd eller andre besynderlige omveje.

Skulle derfor ikke undre mig, om Demokaterne samlet set også her (lige som da Hillary Clinton samlet set i 2016 fik 3 mio flere stemmer på landsplan end Trump... AT samme totalt forældede "valgmandssasystem" her endnu engang ikke kan kaldes direkte "een mand (m/k) een stemme".

Det er i sig selv både deprimerende og diskriminerende. Der burde da vel være stemmerne direkte der afgør et hvilket som helst resultat, både nationalt og "lokalt.
Men stadigvæk ikke i USA.
Dybt sært. Og dybt forældet...

Men slå gerne selv efter i også dette valgs samlede afgivne stemmer, og konstatér, hvorledes det på ingen vis minder om f.eks. Danmarks glimrende matematiske nøjeregnende "udligningsordninger" og tillægmandater, etc.

USA trænger ikke alene til at slippe af med Trump.
Det trænger også til at et registreret og optalt samlet stemmetal, både nationalt og lokalt, giver direkte udslag.

= It's a Long Walk...

Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Sohn og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er i dag at julemanden kommer med gaver fra vores amerikanske aner:

1. Justitsminister Jefferson Beauregard "Jeff" Sessions III er blevet fyret af selveste Trump!
- @ACLU: “Jeff Sessions was the worst attorney general in modern American history."

2. Trump: "I retired Jeff Flake. I did the country a great service." Og så er det ikke engang løgn.

Og så er der bare nogen som ikke kan holde kæft! Demokraternes leder af huset: Pelosi: "The president I quoted most on the campaign trail was Ronald Reagan."

jens peter hansen

Landsbyidiot? Han kommer fra New York som så må være verdens største landsby. Et han ikke snarere en storbyblærerøv, som vi i det små kender så godt fra København.

Torben K L Jensen, Per Torbensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar

Pas på ikke at blive anklaget som russerne for at blande sig i amerikansk politik, og Trump har også fået sig en ny ven i Pyongyang, som han sælge våben til og låne penge af og til som sande venner, hvis alt andet skulle gejle for ham.