Læsetid: 3 min.

Økonom: Piketty insisterer på, at spørgsmålet om ulighed slet ikke er så kompliceret

Thomas Piketty har givet os et svar på, hvad der er galt med økonomien. Og han er slet ikke færdig med at blotlægge uligheden, siger den svenske økonom Jesper Roine
Thomas Piketty har givet os et svar på, hvad der er galt med økonomien. Og han er slet ikke færdig med at blotlægge uligheden, siger den svenske økonom Jesper Roine

Tor Birk Trads

7. november 2018

Ingen andre økonomer i nyere tid har skabt så bred global debat om et emne som Thomas Piketty.

Ifølge Jesper Roine, der er lektor i økonomi på Stockholm School of Economics, skyldes det for det første god timing, og for det andet, at Piketty har formået at koge den dramatiske stigning i uligheden ned til nogle forholdsvis simple sammenhænge.

Noget, der har provokeret hans kritikere i økonomkredse, men som samtidig bidrog til det brede gennemslag.

»Det er overbevisende for et bredere publikum, fordi det er relativt simpelt. Han tager et emne, som alle insisterer på er svært og ofte meget matematisk, og siger, at i virkeligheden er det meget simpelt. Det kan koges ned til to ligninger, og hvis I forstår dem, så forstår I de vigtige dynamikker,« siger Jesper Roine, der selv forsker i ulighed og har skrevet en introduktion til Pikettys hovedværk, Kapitalen i det 21. århundrede.

Den ene ligning handler om, at forholdet mellem kapital og arbejde – i modsætning til, hvad nogle økonomer hævder – langtfra er konstant over tid. I nogle perioder er andelen af indkomster fra kapital altså forholdsvis større end indkomsten fra arbejde.

Og den anden handler om, at afkastet på kapital som oftest er større end den generelle vækst i økonomien. Da lønningerne som udgangspunkt vokser i samme takt som den økonomiske vækst, betyder det, at afkastet på kapital vil blive forholdsmæssigt større og rigdommen derfor mere koncentreret.

300 års data

Kapitalen i det 21. århundrede udkom på et tidspunkt, hvor der både i forskningskredse og i den bredere offentlighed var øget opmærksomhed på den stigende ulighed.

Op gennem 1950’erne og frem til 1980’erne havde fokus været på den generelle vækst i økonomien, fordi vækst i økonomien i stor udstrækning blev til vækst for alle indkomstgrupperne i samfundet. Men på et tidspunkt begyndte det ikke længere at være tilfældet.

Uligheden steg. Selv organisationer som OECD og IMF advarede om, at det her fokus på generel vækst ikke længere var holdbart, og at der skulle rettes øget fokus mod uligheden, forklarer Jesper Roine.

»Folk var i stigende grad frustrerede. Du havde Occupy Wall Street, antiglobaliseringsbevægelsen og andre protestbevægelser, særligt i USA, hvor uligheden var steget så dramatisk. Mange mennesker sagde: Hvad er der galt med økonomien, hvorfor virker den ikke, som den plejer?« siger Jesper Roine.

»Piketty kom og sagde: Jeg kan skitsere et svar for jer. Og til at gøre det har jeg 300 års data, som giver en bred altomfattende historie og model for, hvad der er sket, hvorfor det er sket, og – vigtigst af alt – hvad der vil ske i fremtiden, og hvorfor det er vigtigt at gøre noget ved det.«

Mangler fortsat vigtig data

Pikettys arbejde med at kortlægge verdens ulighed er fortsat siden udgivelsen af hovedværket. Sammen med andre ligesindede økonomer har han opbygget flere globale databaser, der samler data og løbende udgiver rapporter.

Derudover har han taget initiativ til nye måder at opgøre uligheden på. Det gælder blandt andet de såkaldte ’Distributional National Accounts’ – en tilføjelse til det enkelte lands bruttonationalprodukt (BNP), som fokuserer på distributionen af de økonomiske værdier.

»Det, han spørger om, er: Hvordan bliver pengene distribueret? Hvem får hvad ud af alle de her penge, som bliver skabt i økonomien hvert år? Det er et nyt projekt, som virkelig har forandret mange ting, og som hele tiden bliver forbedret,« siger Jesper Roine.

For selv om datagrundlaget er blevet kraftigt forbedret – ikke mindst på grund af Thomas Pikettys arbejde – så er der stadig meget, vi slet ikke ved nok om, når det gælder udviklingen i formuer, forklarer Jesper Roine. Også i de skandinaviske lande.

»Vi kan ikke rigtigt i detaljer beregne uligheden i folks økonomiske position. For vi kan kun se, hvad de tjener hvert år. Vi har ikke noget samlet blik for, hvordan deres samlede portefølje udvikler sig i forhold til boliger og andre aktiver,« siger han.

Og det er et stort problem.

»Hele debatten om, hvor meget uligheden så rent faktisk er steget, afhænger meget af forholdet mellem, hvor meget værdien af eksempelvis formuen inden for boligområdet har udviklet sig i forhold til finansielle formuer, som er meget mere koncentrerede. Det er et nøglepunkt i forhold til fordeling, som vi ikke kan studere på nogen simpel måde, fordi vi ikke har en systematisk dataindsamling på området. Her mangler vi fortsat meget vigtig data,« siger Jesper Roine.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Runa Lystlund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Niels Bent Johansen
  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
Hans Ditlev Nissen, Runa Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Niels Bent Johansen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den lille rige overklasse og den store fattige underklasse. Det er vist noget helt nyt i verdenshistorien og ganske specielt for vores tid.

John S. Hansen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der har været en lille undtagelse efter anden verdenskrig, der varede til murens fald.
Siden er det gået stærkt med at komme tilbage i den gode gamle gænge, hvor flertallet skal være hovbønder for den ene procent.
Desværre fatter mange politikere ikke, at de kun er nyttige idioter.

Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Benny Larsen, Niels Bent Johansen, John S. Hansen, Søs Dalgaard Jensen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Jørgen Wassmann og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Benægter ikke uligheden synes vel dokumenteret.
En nettoformue under 28.000kr=fattigste 50%
En nettoformue over 621.000kr=rigeste 10%
En nettoformue over 571.000kr=rigeste 1%
I vores egen andedam er der heldigvis meget få blandt klodens fattigste.
I verden findes 2.200 dollarmilliardærer. Af de 500 rigeste af dem er de 6 danskere.
De fleste danskere befinder sig blandt de 49% bedst stillede i verden, og målet må være at alle befinder sig i den gruppe.
Lad os støtte en fri presse med “ammunition” til at udstille kleptokratiet, og ikke reducere pressens muligheder til kun at bringe trivialiteter.
Flere finansielle skandaler vil tvinge politikere til at sætte demokrati over pengemagt.
De formelt ansvarlige skal gøres reelt ansvarlige for samfundsskadelige finansielle transaktioner.
Bøder er blot en omkostning som reducerer betalingen af selskabsskat, og endnu flere regler vil kræve enorme resurser at håndhæve.
Kun de af Eik Bank ledelsen, hvor anklagerne kunne bevise forsæt, er blevet dømt, så forsæt er aktørernes kattelem, og i min optik grunden til at ledelsen i Danske Bank igennem 7 år var fodslæbende med at lukke for hvidvaskningen i Estland. Ikke at handle på forholdene er strafbart, men ikke at have evnet at bekæmpe det, er ikke strafbart. Det har næppe skortet på evnen til at overholde lovgivningen.

Philip B. Johnsen

Det er et system bevarende samarbejde mellem centralt placeret i finanssektoren mf. og politikere.

Finanssektoren kan ikke underlægges demokratisk kontrol, finanssektoren er for politikere indbegrebet af ‘nødvendighedens politik’.

Politisk ideologi et blevet understøttende for finanssektoren, politikere undergraver demokratiet og mulighed for at ændre denne proces, for til gengæld, at få leveret kunstig oppustet økonomisk vækst fra finanssektoren.

Betalning til finanssektorens centralt placerede mf. består i uhindret eller om nødvendigt, med ‘hjælp fra folkevalgte politikere’ til at stjæle, til de centralt placerede i finanssektoren mf., fra borgernes indbetalt skat.

International organiseret kriminalitet er typisk kendetegnet ved, at være et samarbejde mellem politikere, insititutioner kontrolleret af politikere, som f.eks. Skat eller ansat af politikere, som advokatkontor Pinsent Masons eller indirekte advokatfirmaet Bruun & Hjejle og international organiseret kriminelle, deriblandt de centralt placerede i finanssektoren.

Derved understøttes det system bevarende samarbejde, mellem politikere og finanssektoren, med leveret kunstig oppustet økonomisk vækst fra finanssektoren.

Organiseret kriminalitet bonus udbetalninger til de ansatte alene for The City of London 2016 £44bn.

DKK. 370 milliarder.

Link: https://www.telegraph.co.uk/business/2016/09/15/bonuses-are-back-payouts...

I miniformat det systembevarende samarbejde.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Niels Bent Johansen, Ivan Mortensen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar