Omtælling i Florida kan indsnævre republikansk flertal i Senatet

BOSTON – Vælgerne i Florida oplever i disse dage et deja-vu. En omtælling af millioner af stemmesedler.

Det var Floridas valgmandsstemmer, der i 2000 afgjorde dysten mellem republikaneren George W. Bush og demokraten Al Gore. Kun få stemmer adskilte dem. Det førte til en langvarig omtælling, der endte i kaos og adskillige retssager.

Til sidst stoppede Højesteret omtællingen på et tidspunkt, da Bush var foran. Herved blev han præsident.

Nu er der en risiko for, at en lignende fiasko gentager sig ved midtvejsvalget i Florida.

Senatsvalget er endt med næsten dødt løb mellem den demokratiske senator Bill Nelson og hans republikanske udfordrer, Rick Scott, den afgående guvernør. Scott fører med 12.500 stemmer ud af 8 mio. efter optælling af brevstemmer og provisoriske stemmesedler.

I guvernørvalget er republikaneren Rick DeSantis sejrmargin over demokraten Andrew Gillum skrumpet ind til 0,41 pct.

Ifølge Floridas valglov udløser en stemmeforskel under 0,5 pct. en omtælling. Det sker ved at køre de otte mio. stemmesedler gennem maskinerne en gang til. Maskinerne kan læse vælgernes præference galt første gang. Valgtilforordnede i de 67 amter har fået en tidsfrist til torsdag.

Hvis marginen skrumper ind til under 0,25 pct., skal en manuel omtælling gennemføres – dog kun af stemmesedler, hvor vælgeren enten ikke har sat kryds ved nogle af kandidaterne på den korrekte facon eller kun har stemt i senatsvalget eller guvernørvalget frem for i begge.

Særlig opmærksomhed tiltrækker de højst usædvanlige valgresultater i de to overvejende demokratiske og befolkningsrige amter, Broward og Palm Beach, nord for Miami. Det var præcis her, det gik galt med stemmeoptællingen i præsidentvalget i 2000.

I begge demokratiske amter skal mellem 10 og 15 pct. af vælgerne kun have stemt i guvernørvalget og besynderligt nok undladt at sætte kryds ud for senatskandidaterne. I de resterende 65 amter er intet lignende sket.

Håndoptælling

Det kan enten skyldes en maskinfejl eller det forhold, at guvernørvalget stod øverst på sedlen og senatsvalget helt nederst og under en meget lang tekst med instrukser. Nogle vælgere kan have sprunget den lange tekst over og vendt sedlen om uden at bemærke senatsvalget i bunden.

Hvert amt laver sine egne stemmesedler, fordi der samtidig er valg til embeder i amt, byråd og skolestyrelser.

Meget tyder på, at der kan blive tale om en håndoptælling af denne type uregelmæssige stemmesedler i senatsvalget, hvor republikaneren Scotts føring over demokraten Nelson er skrumpet ind til 0,12 pct. En manuel optælling af stemmesedler i guvernørvalget er mindre sandsynlig, hvor marginen efter maskinoptællingen formentlig vil ligge over 0,25 pct.

Der står meget på spil for begge partier.

Lige efter midtvejsvalget i sidste uge tydede alt på, at republikanerne ville øge deres flertal i Senatet fra 51 til 53. Men i Arizona har den demokratiske senatskandidat Kyrsten Sinema taget føringen og fører med to procentpoint over republikaneren Martha McSally. Der bliver stadig optalt brevstemmer, men det virker usandsynligt, at republikaneren kan indhente det tabte.

Republikanernes flertal svinder herefter ind til 52. Hvis Florida-demokraten Nelson skulle genvinde sin plads, vil stillingen i Senatet være 51 mod 49, såfremt et omvalg i den konservative sydstat Mississippi 27. november skulle falde ud til republikanernes fordel. Magtbalancen i det siddende senat er 51-49.

Der er endda en lille chance for, at den demokratiske udfordrer i Mississippi, Mike Espy, besejrer den republikanske senator Cindy Hyde-Smith, der i april blev udpeget til at overtage en ledig senatsplads. Espy er afrikanskamerikaner og ville blive den første sorte senator fra Mississippi.

En uventet sejr til Espy 27. november ville betyde en 50-50-stilling i Senatet, hvor vicepræsident Mike Pences stemme bliver udslagsgivende. Et sådant resultat ville begrænse republikanernes evne til at lovgive og godkende præsident Donald Trumps kandidater til forbundsdomstole og hHøjesteret.

Det ville også vanskeliggøre republikanernes mulighed for at bevare et flertal ved næste valg i 2020, hvor de har 21 på genvalg og demokraterne kun 12. Fire af republikanerne kommer fra svingstater.

Få overblik fra morgenstunden

Vi sender dig dagens vigtigste artikler fra Information. Et miks af nyheder, debat og det tunge stof.

E-mail *

Leave this field blank