Læsetid: 3 min.

Pres på svenske midterpartier for at give Löfven regeringsmagten

Positionerne i svensk politik er for første gang siden valget i september ved at flytte sig i retning af noget, der kan åbne for en ny regering. Fredag fik fungerende statsminister Stefan Löfven mandat til at foreslå en ny regering
Positionerne i svensk politik er for første gang siden valget i september ved at flytte sig i retning af noget, der kan åbne for en ny regering. Fredag fik fungerende statsminister Stefan Löfven mandat til at foreslå en ny regering

Henrik Montgomery

24. november 2018

Sverige har nu brugt to en halv måned på at sonderer mulighederne for en række regeringskonstellationer, der som ventet ikke har givet noget resultat.

Torsdag måtte Centerpartiets leder, Annie Lööf, der sidder med de centrale mandater, opgive at danne en samlingsregering hen over midten. Men det kan netop vise sig at være en vej – om end stadig er spinkel – ud af det politiske dødvande, som det svenske parlament har befundet sig i siden valget 9. september.

Torsdag aften havde flere svenske medier nemlig fået oplysninger om, at det andet borgerlige midterparti Liberalerna og Centerpartiet nu skal drøfte nye regeringsalternativer internt, efter at de havde fulgt den slagne vej og afsøgt deres førsteprioriteter.

Det, der står tilbage, er, at Centerpartiet og Liberalerna nu kan medvirke til at danne grundlag for en ny regering bestående af Socialdemokraterna og Miljöpartiet og dermed forlade den borgerlige Alliancen.

Liberalerna har på linje med Centerpartiet afvist at danne regering med de andre partier i den borgerlige Alliancen, fordi en sådan regering ville være afhængig af Sverigedemokraterna.

Og fredag satte formanden for Riksdagen, den såkaldte talman Andreas Norlén, der styrer forhandlingerne, yderligere pres på processen ved at tilkendegive, at han nominerer Socialdemokraternas Stefan Löfven til statsministerposten. Det betyder, at Löfven skal igennem en afstemning, som kan afgøre, hvorvidt han har et flertal imod sig. Inden da har han frem til afstemningsdagen 5. december til at finde partier, der vil støtte ham. Lederen af det store borgerlige parti Moderaterna, Ulf Kristersson, har tidligere brugt et af de fire forsøg, talsmanden har, til at afprøve en regering. Den tabte han.

Nyt forhandlingsmandat 

At talsmanden peger på Löfven til ny statsministerkandidat, udlægges som, at Löfven på nuværende tidspunkt har størst chancer for at danne regering.

Bliver det med Centerpartiet og Liberalerna som enten støttepartier eller medlemmer af en sådan regering, vil det være et meget stort skridt for de to midterpartier, fordi det vil skuffe mange af deres borgerlige vælgere. De har ikke stemt for at sikre Stefan Löfven fire år mere ved magten. Både Annie Lööf og Liberalernas leder, Jan Björklund, har i valgkampen afvist netop det. Omvendt har de to partier altså ikke været i stand til at danne samlingsregering over midten.

Nu er spørgsmålet, om alternativet til Löfven er værre for de to partier. Liberalerna ligger så tæt på spærregrænsen, at de risikerer at ryge ud ved et ekstravalg. Ekstravalget hænger hele tiden som en trussel over partierne, og ingen undtagen Sverigedemokraterna, som står til fremgang, synes særligt interesserede i den udgang. Et ekstravalg vil som meningsmålingerne ser ud nu i øvrigt heller ikke føre et ændret styrkeforhold mellem de tre blokke i svenske politik – de borgerlige, den rødgrønne blok og SD. Og så er man lige vidt.

Stefan Löfven har nu fået noget tid – og en deadline for en regeringsafstemning. Og ifølge Aftonbladets kilder er der også opblødning på partilederniveau mellem Annie Lööf og Stefan Löfven.

En kilde beskriver det som, at samtalerne mellem de to i løbet af Lööfs sonderingsperiode har »åbnet spillepladen, hvilket kan føre til, at positionerne forandrer sig«.

Torsdag eftermiddag kom det også frem, at Liberalernas partisekretær havde udsendt et brev om behovet for »at enes om hvilke andre regeringsalternativer, Liberalerna kan deltage i. Det peger yderligere i retning af, at en del knuder er ved at løse sig. Og at Björklunds parti er på vej til at nærme sig de to hidtidige regeringspartier, Socialdemokraterna og Miljöpartiet. Der er imidlertid også kræfter i Liberalerna, der kæmper indædt imod det udfald.

Men både Liberalerna og Centerpartiet står nu altså i en situation, hvor presset på dem vokser. Derfor har de brug for at få fornyet deres forhandlingsmandater internt og desuden skabe grobund for en fortælling om, at de reddede Sverige fra kaos – og på den måde tage toppen af anklagerne om løftebrud over for deres vælgere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Larsen

Hvis de vil have nogen relevans bør de.. Meningsmålinger viser, at et nyt valg kunne sende miljøpartiet og liberalerne ud af rigsdagen, og er meget tæt på at give et flertal til Moderaterne, Kristligt folkeparti og Sverigedemokraterne, hvor centrumpartiet derved vil blive sat uden for indflydelse.

@ Kim Houmøller,

Måske er du nærmere sandheden, end du selv er klar over, for som det er nu i dansk politik, er man splittet i 2 grupper.

Der er blot forskellen på Sverige og Danmark, at i Sverige vil man simpelt hen ikke arbejde sammen med Sveriges Demokraterne - eller blot være afhængige af deres stemmer. I Danmark trives en del danske partier ganske godt ved at være nyttige idioter for Dansk Folkeparti.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

I de fleste analyser af den svenske politiske situation hører man næsten aldrig om Venstre-partiet. Kommer de slet ikke i betragtning? De repræsenterer ti procent af befolkningen og har ca 30 mandater.
De er vist ikke så vildt farlige - man plejer af sammenligne dem med SF, måske med lidt mere kant.

@ Steen Sohn,

Så vidt jeg har forstået, har den såkaldte alliance (de 4 borgerlige partier), uden egentlig begrundelse omkring Venstrepartiet, låst sig fast på, at de 2 yderfløjspartier, Venstrepartiet og Sveriges Demokraterne helt skal udelukkes fra al indflydelse.

Og alliancens 2 midterpartier, Folkepartiet og Centret, har formentlig låst sig helt fast på denne beslutning i dialogen med deres bagland. Man har bl.a. udtalt, at ligesom Sveriges Demokraterne er udsprunget af nazi- og hvid magt-grupperinger, som de tilsyneladende fortsat har store interne problemer med, så skulle Venstrepartiet "være skyld i den russiske kommunismes uhyrligheder".

@ Gert Romme
Ja, men de har jo for ikke så længe siden ageret støtteparti for en socialdemokratisk ledet regering.