Læsetid: 8 min.

Rumænien svømmer atter i korruptions- og retsstatsproblemer og tre andre historier fra verdens gang

EU-rapport udstiller Rumæniens massive problemer med retsstatsprincipper og korruption, netop før landet overtager formandskabet for EU-rådet i det halvår, hvor Brexit skal effektueres. Italien skubber på for en fredsplan for det konfliktramte Libyen, der kan være med til at mindske antallet af migranter, som når Europas kyster. Erdogans forsøg på at vælte Saudi-Arabiens kronprins er endnu ikke lykkedes, men noget tyder på, at hans magt er i færd med at blive mindsket. I Venezuela overvåger regeringen befolkningens medicinske historie, aktivitet på sociale medier og politiske tilhørsforhold
Kritikken mod den siddende regering retter sig ikke mindst mod Liviu Dragnea, der er formand for regeringspartiet PSD og den styrende hånd bag den rumænske regering.

Kritikken mod den siddende regering retter sig ikke mindst mod Liviu Dragnea, der er formand for regeringspartiet PSD og den styrende hånd bag den rumænske regering.

Robert Ghement/ Ritzau Scanpix

17. november 2018

Her er to vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Rumænien svømmer atter i korruptions- og retsstatsproblemer

Efter nytår overtager Rumænien formandskabet for EU-rådet fra Østrig. Dermed skal landet være den formidlende instans i stridigheder mellem medlemsstaterne – vel at mærke i det halvår, hvor Brexit skal effektueres.

Optakten kunne ikke være forløbet meget dårligere.

I den forgangne weekend trådte EU-minister Victor Negrescu, som stod for forberedelsen af formandskabet, tilbage – angiveligt på grund af interne intriger i regeringen. Og i tirsdags præsenterede EU sin årlige beretning om retsstatslige tilstande og korruptionsbekæmpelse i Rumænien og Bulgarien, en ordning, som blev aftalt ved optagelsesforhandlingerne med de to lande i 2007.

Indtil for få år siden var der overvejelser om at indstille denne proces pga. de mærkbare fremskridt med korruptionsbekæmpelse i Rumænien, hvor statsadvokaten for antikorruption har ført flere hundrede retssager, også mod ledende politikere, ministre og embedsmænd. Det virker nu til at være uendelig længe siden.

Fra EU’s side kritiseres bl.a. et rumænsk »pres på det uafhængige retsvæsen generelt og særligt på de nationale myndigheder for korruptionsbekæmpelse«. Herunder rettes en skarp kritik mod en ny justitsreform, der ifølge EU’s Venedig-Kommission »for alvor vil indskrænke den rumænske justits i kampen mod forskellige former for kriminalitet og korruption«.

Sager falder til jorden

Ud over ændringerne i strafferetten beklages det fra EU’s side også, at regeringen med reformen vil få mere indflydelse på landets domstole og statsadvokater.

Kritikken mod den siddende regering retter sig ikke mindst mod Liviu Dragnea, der er formand for regeringspartiet PSD og den styrende hånd bag den rumænske regering. Han må ikke selv agere som ministerpræsident, fordi han i 2016 blev dømt for valgmanipulation. I juni i år blev han desuden dømt skyldig i en ny korruptionsaffære.

Da fordelen ikke var personlig, men gik til partiet, ville Dragnea formentlig frifindes ud fra den ny lovgivnings artikel 297. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung vurderer rumænske retseksperter, at over halvdelen af de sager, som landets antikorruptionsmyndigheder p.t. behandler, vil falde til jorden, fordi fordelen enten går til en partner eller en stråmand.

Kritikken fra EU’s årlige rapport har ikke umiddelbare konsekvenser, men omtales som et »massivt imageproblem for Rumænien«, ikke mindst i lyset af det forestående formandskab. Fra regeringspartiet PSD blev kritikken derimod afvist med et velkendt argument:

»EU’s positioner betyder ikke så meget for os som landets reelle problemer.«

  • Lille håb for fred i Libyen

De to største rivaler i det konflikthærgede Libyen mødtes i denne uge for første gang i godt et halvt år ansigt til ansigt. Det skabte håb om, at der nu er mulighed for demokratiske valg i det nordafrikanske land, som har været præget af vold og kaos, siden diktator Muammar Gaddafi i 2011 blev væltet og dræbt af NATO-støttede oprørsgrupper.

Mødet mellem den libyske premierminister Fayez al-Sarraj, hvis FN-anerkendte regering er baseret i den vestlige del af landet, og krigsherren Khalifa Haftar, som kontrollerer det meste af den østlige del, fandt sted ved en international Libyen-konference i Palermo, som var arrangeret af den italienske regering.

Italien har store olie- og gasinteresser i sin tidligere koloni og er stærkt interesseret i at få etableret fred og en stabil centralmagt, som kan forhindre migranter fra det afrikanske kontinent i at rejse fra Libyen over Middelhavet.

Den italienske vært, premierminister Giuseppe Conte, og FN’s Libyen-udsending, Ghassan Salamé, udlagde konferencen som en »succes« og et »skridt i den rigtige retning«, da alle parter enedes om at deltage i en FN-ledet konference i starten af 2019, som skal bane vejen for demokratiske valg.

Men man var ikke i stand til at producere skriftlige aftaler eller fremlægge konkrete tidsplaner.

Ved en lignende konference i Frankrig i maj blev det aftalt, at der skulle afholdes parlaments- og præsidentvalg i Libyen i december, men den plan blev skrottet umiddelbart før Palermo-mødet, blandt andet pga. fortsatte kampe mellem militser.

I august og september blev 117 dræbt og flere end 400 såret i kampe mellem militser i hovedstaden Tripoli.

NATO-lande, som bidrog med militær støtte til kampen mod Gaddafi, har siden bevæget sig ud på sidelinjen, hvor de har været vidner til, at Libyen er gået ind i en nedadgående spiral af kaos, hvor militser og islamistiske grupperinger – ud over de to hovedrivaler – også har taget kontrol med dele af landet. Interessen for situationen i Libyen er dog blevet fornyet, især fordi det er et vigtigt transitland for migranter.

Den Internationale Organisation for Migration vurderer, at næsten 700.000 migranter og potentielle asylansøgere fra primært afrikanske lande opholder sig i det konfliktramte land.

En kontroversiel aftale, som Italien og EU har indgået med Libyen, om økonomisk støtte og træning til den libyske kystvagt, har dog været medvirkende til et markant fald i antallet af migranter, som når Europas kyster fra Libyen. Den libyske kystvagt blokerer nu ofte for flygtningebådenes færd og sender passagererne retur til Libyen.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer udsættes de tilbagesendte migranter i stort omfang for vold og seksuelle overgreb, og de risikerer at ende i slaveri.

  • Er Mohammed bin Salman ved at blive lukket ned?

Den værste storm over mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi har efterhånden lagt sig, men særligt ét spørgsmål står stadig ubesvaret hen: Hvilke konsekvenser drabet på lang sigt får for manden, der uanset endnu uafklarede detaljer omkring forløbet, der førte til Khashoggis død, står som bagmand til mordet, nemlig den saudiske kronprins og de facto-leder, Mohammed bin Salman.

Også i denne uge dryppede der detaljer ud om drabet, da Canadas premierminister Justin Trudeau bekræftede, at han havde hørt de omtalte optagelser af Khashoggis sidste stund, og det i New York Times blev afsløret, at en af attentatmændene i en telefonsamtale med en overordnet havde udtalt: »fortæl din chef«, at opgaven er udført.

En udtalelse, der bliver udlagt således, at den bekræfter ’chefens’, bin Salmans, direkte kendskab og involvering i mordet.

Dryppene af detaljer er generelt blevet tolket som et direkte forsøg fra præsident Erdogan på at få væltet Mohammed bin Salman af pinden efter dennes konfrontatoriske udenrigspolitik, der har kollideret med Tyrkiets ambitioner i regionen.

Om Mohammed bin Salman træder tilbage eller bliver fyret af kong Salman, der teknisk stadig er Saudi-Arabiens øverste leder, er tvivlsomt, nok især fordi det ville være for stor en indrømmelse og ydmygelse af det, der stadig er en af regionens stærkeste magter – og i øvrigt fordi der ifølge iagttagere mangler kvalificerede alternativer i Saudi-Arabiens ellers mangfoldige prinseflok.

Bin Salman har også støtte – ikke mindst fra USA – til den interne reformproces, der har været kronprinsens vigtigste projekt ud over striben af voldsomme og spektakulære internationale aktioner såsom bortførelse af den libanesiske premierminister, blokaden mod Qatar og igangsættelsen af bombekampagnen i Yemen.

Mere afdæmpet prins

Alligevel er der i de seneste uger kommet flere tegn på, at den fremstormende prins i stigende grad er blevet skubbet i baggrunden, både af den aldrende kong Salman, der selv har overtaget en del af de offentlige opgaver fra sin søn og af en garde af ældre prinser, der ellers var blevet skubbet eftertrykkeligt i baggrunden af Mohammed bin Salman, da han blev udnævnt til kronprins.

Kongens bror, Ahmed bin Abdulaziz, vendte for nylig tilbage til Saudi-Arabien fra et udenlandsk eksil.

Abdulaziz er ofte blevet set som en semioppositionel skikkelse til bin Salman i det omfang, det lader sig gøre i saudisk politik, og hans tilbagekomst tolkes flere steder som en svækkelse af kronprinsens magt, der er under konstant angreb fra politiske modstandere, ikke mindst via medier i Qatar, som ikke fjerner sigtekornet fra den saudiske kronprins og næppe heller gør det, før han løfter blokaden mod nabolandet.

»Mohammed bin Salman har fået sine vinger klippet. Det er der ingen tvivl om. Han har ikke samme bravur, og han er lige så bange for at træde ved siden af som andre. Det er en stor forandring,« som en saudisk kilde siger til The Guardian om den saudiske leder, der indtil videre også er forsvarsminister ud over at være arvefølger.

Uroen betyder næppe, at Mohammed bin Salman ikke er kronprins i morgen eller i næste uge, men måske nok, at man kommer til at se en mere afdæmpet politik fra Mellemøstens mest impulsive magthaver for en tid.

  • Venezuelas regering overvåger sin befolkning med kinesiske id-kort

Da Nicolas Maduro i 2016 lancerede det nye nationale id-kort, carnet de la patria (’fædrelandskortet’, red.) var det med budskabet om, at det var afgørende for at »bygge det nye Venezuela«. Formålet var ifølge regeringen blandt andet at gøre det lettere at stemme og modtage offentlige ydelser ved at registrere sig med kortet.

Nu viser det sig, at kortet, som 18 ud af landets 31 mio. indbyggere ifølge regeringen allerede har erhvervet sig, også tjener til blandt andet at overvåge borgernes medicinforbrug, deres aktiviteter på sociale medier, og om de er medlemmer af Maduros socialistparti. Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet samles brugernes oplysninger i en national database, der er udviklet i tæt samarbejde med det kinesiske teleselskab, ZTE. Regeringens hyrede sidste år ZTE til at opbygge en database, der registrerer, hver gang borgerne bruger kortet. Ifølge Reuters er brugerinformationen blandt andet blevet brugt til at true vælgerne, som man mistænker for ikke at have stemt på Socialistpartiet.

Systemet er inspireret af det sociale kreditsystem i Kina, som rangordner borgere efter deres adfærdsmønstre. Allerede i 2008 sendte den daværende præsident Hugo Chávez sine embedsmænd på besøg til ZTE’s hovedkvarter for at lære, hvordan man via et intelligente ID-systemer kunne hjælpe borgere med bl.a. at stemme og åbne en bankkonto. Men ifølge en kilde, der var med på delegationen, blev embedsfolkene inspirerede, da de lærte, at systemet også kunne bruges til at lagre store mændger information om borgerne, indsamlet via de smarte ID-kort.

»Hvad, vi så i Kina, ændrede alt,« fortæller Anthony Daquin, der var med som teknisk rådgiver på turen for ti år siden, til Reuters. Han bor i dag i eksil i USA, da han blev truet efter at have udtrykt skepsis ved systemet.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu