Læsetid: 4 min.

Rusland strammer grebet om Det Azovske Hav

Det er føget med gensidige provokationsanklager mellem regeringerne i Kijev og Moskva i det seneste halve år, hvor Rusland har skruet op for landets hårdhændede behandling af ukrainske fartøjer
Ser man isoleret på weekendens konfrontation i Kertjstrædet, er der ikke megen tvivl om, at det er Rusland, der står bag optrapningen, mener Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS.

Ser man isoleret på weekendens konfrontation i Kertjstrædet, er der ikke megen tvivl om, at det er Rusland, der står bag optrapningen, mener Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS.

TASS / Ritzau Scanpix

27. november 2018

Det var en oppustet ballon af spændinger mellem Rusland og Ukraine, der sent søndag sprang i Kertjstrædet ved grænsen mellem Sortehavet og Det Azovske Hav øst for den annekterede halvø Krim.

Her beskød og kaprede russiske styrker to ukrainske flådefartøjer og en slæbebåd på vej gennem strædet med kurs mod havnebyen Mariupol.

Ifølge den russiske efterretningstjeneste FSB befandt bådene sig i russisk farvand og »ignorerede påbud om at stoppe«, hvilket de ukrainske myndigheder afviser. FSB mener desuden at have dokumentation for, at skibene var en del af en »planlagt provokation« fra Ukraines side med det formål at fremtvinge en reaktion, der skulle sikre opbakning til yderligere vestlige sanktioner mod Moskva.

Fra Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin, lød det derimod, at sammenstødet var en planlagt provokation fra russisk side: »Vi kræver, at vores søfolk løslades øjeblikkeligt, og at vores skibe slippes fri,« sagde Klimkin ifølge nyhedsbureauet AFP, mens premierminister Petro Porosjenko vil indføre undtagelsestilstand.

Hændelsen sker efter måneders tiltagende stridigheder, hvor Ukraine har klaget over flere russiske »provokationshandlinger« i form af inspektioner af og blokader for gennemsejlende ukrainske skibe. Det forklarer seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen.

»Vi har siden i sommer set udviklingen af et decideret inspektionsregime, hvor Rusland i stigende grad har påberåbt sig retten til at inspicere og blokere skibe, der passerer ind og ud af strædet,« siger Flemming Splidsboel Hansen, der er skeptisk over for FSB’s påstande om, at Ukraine står bag en planlagt provokation.

»Vi har tidligere set eksempler på, at Rusland er kommet med store fanfarer og blandt andet har påstået, at Ukraine har forberedt terrorangreb på Krim, uden at der efterfølgende er kommet nogen beviser.«

Provokation på provokation

Ser man isoleret på weekendens konfrontation, er der ikke megen tvivl om, at det er Rusland, der står bag optrapningen, mener Flemming Splidsboel Hansen. Men i det store billede er rollefordelingen mere mudret, da der er tale om en konflikt, som bygger på provokation på provokation fra begge parter.

Ukraine påpeger, at Rusland med sine tiltagende inspektioner bryder med parternes aftale fra 2003 om, at begge landes faretøjer kan færdes frit i Det Azovske Hav. Som modsvar har Ukraine selv øget antallet af flådefartøjer og grænsevagtpatruljer i havet og samtidig beskyldt Kreml for bevidst at blokere for fragten til og fra havnebyen Mariupol.

Byen er vigtig udskibningshavn og udgør en central del af Ukraines økonomi. Russerne har for deres del peget på, at Ukraine løbende har stoppet vandforsyningen til Krim, noget der har forårsaget omfattende tørke og gjort livet surt for borgerne på den annekterede halvø.

Krisen mellem Rusland og Ukraine

Kertjstrædet, der skiller den annekterede halvø Krim fra det russiske fastland, er den eneste vej for ukrainske skibe, som sejler mellem Odessa og Mariupol.

Ifølge Claus Mathiesen, lektor i russisk på forsvarsakademiet, tog kampen om Det Azovske Hav for alvor fart, netop da Rusland i 2014 annekterede Krim og de facto overtog store dele af havområdet.

»Det er især spidset til det seneste halve års tid, efter Rusland i maj indviede Krimbroen mellem Krim og det russiske fastland. Ukrainerne mener, at eftersom annekteringen er ulovlig, er broen det også, og de ser den som et billede på Ruslands bestræbelser på at øge sin tilstedeværelse i Det Azovske Hav, siger Claus Mathiesen.

Ingen eskalation

Trods de gensidige provokationsanklager er der ikke meget, der tyder på, at konflikten eskalerer, mener Claus Mathiesen. Tonen fra den ukrainske lejr er ikke skinger, og Rusland har allerede åbnet for, at skibe kan sejle gennem strædet igen – og det tyder på, at ingen af parterne ønsker en væbnet konfrontation.

»Det er dog ikke utænkeligt, at begge parter har haft en interesse i at gøre opmærksom på konflikten: Ukraine for at sørge for, at den ikke drukner i den internationale mediestrøm, hvor Trump og andre ting fylder meget. Rusland for at vinde hævd i spørgsmålet om retten til Krim,« Claus Mathiesen.

Heller ikke Flemming Splidsboel Hansen regner med, at parterne griber til våben som følge af søndagens konfrontation.

»Mit bud er, at situationen kommer til at deeskalere rimelig hurtigt. Det mest sandsynlige er, at vi vil se, at Rusland i stigende grad begynder at definere Det Azovske Hav som et indre russisk farvand. På den måde bliver det på ren og skær russisk nåde, hvis ukrainske skibe fremover skal have adgang gennem strædet,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

Vesten har indtil nu bakket enstemmigt op om Ukraine. Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, tilkendegav mandag, at han »fordømmer den russiske magtbrug«, og at »Europa vil forblive forenet til støtte for Ukraine«, mens en talsperson fra Nato sagde, at man »opfordrer Rusland til at sikre uhindret adgang til ukrainske havne i Det Azovske Hav i overensstemmelse med folkeretten«.

Mandag eftermiddag mødtes FN’s Sikkerhedsråd til et ekstraordinært møde for at diskutere situationen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Juraen er grumset, for hvis man anerkender folkeafstemningen på Krim er strædet russisk farvand, og hvis man ikke gør, er det internationalt farvand. Spørgsmålet er altså set med danske briller, om strædet svarer til Storebælt eller til Øresund.

Uanset hvad er det kutyme, og vist nok også konvention, at flådefartøjer anmelder, når de agter at sejle i et sådant farvand. Ifølge russerne var de tre flådefartøjer ikke anmeldt, og mig bekendt har ukrainerne ikke bestridt denne påstand.

At russerne ligefrem skyder med skarpt er en optrapning, men denne optrapning ville ikke være sket uden en forudgående provokation.

Poroshenko står til at tabe i det kommende præsidentvalg, så han har brug for en begivenhed, der kan styrke ham i meningsmålingerne. Og på den anden side har Putin mistet popularitet som følge af, at han satte pensionsalderen op, hvilket kan forklare, hvorfor russerne overreagerer. Indenrigspolitik er udenrigspolitik, som Carsten Jensen skrev forleden.

Hvorom alting er: Ukraine har USAs opbakning til provokationerne; på et møde den 16. november blev repræsentanter for de to lande enige om at ville støtte hinanden i at skabe betingelserne for at indsætte en FN-styrke på Krim og i Østukraine. "Det bliver over mit lig", har russerne sikkert tænkt, hvorfor de har taget fløjlshandskerne af og har "strammet grebet", som der står i overskriften. Hverken provokationen eller svaret på provokationen kommer altså ud af det blå:

"Both sides decided that a robust UN-mandated international security force in the areas of Donbas controlled by Russia, including the Ukraine-Russia international border, would create the necessary security conditions for the full implementation of the Minsk Agreements.

The United States reiterated its commitment to Secretary Pompeo’s July 25 Declaration on the non-recognition of Russia’s purported annexation of Crimea."

https://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2018/11/287421.htm

Det er Kiev, der er fodslæbende mht. til implementeringen af Minsk II, og så længe, der er uklarhed omkring Krims internationale status, kommer juraen til kort, hvorfor magten vil komme ud af et geværløb, som salig Mao sagde - eller i dette tilfælde ud af en flådekanon.

Flemming Berger, Hans Aagaard, Michael Friis, Per Torbensen, Trond Meiring, Anders Graae, Hans Larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

@ Niels Duus Nielsen,

Må jeg stilfærdigt gøre opmærksom på, at en væsentlig del af din og Sergej Lavrov´s fremstilling af problemstillingen er fejlagtig.

Lige så vel som at Øresund og de danske bælter er internationalt farvand, er også Kertjsundet internationalt. Grænsen på 12 nautisk mil eller sømil gælder altså ikke her eller i mange andre snævre farvande.

Det er heller ikke juridisk grumset, at Rusland har bygget en bro over Kertjsundet, for så ville mange farvande i verden pludselig blive nationale, f.eks. Øresund, Storebælt og Lillebælt. Det man måske kan anse som juridisk grumset, det er, at denne bro over Kertjsundet, ikke blot er bygget til vejtransport, men også er militært anlæg.

Jeg ved selvklart heller ikke, hvad Rusland forsøger at opnå, men måske er det noget indenrigs med at stå sammen mod en ydre fjende. For, som du ved, har der været en hel del uro på Krim i foråret og sommeren over, og da fiskerne begyndte at demonstrere for 3 og 2 uger siden, slog myndighederne ret hård ned ved den seneste demonstration.

Men man kan også forestille sig, at Rusland simpelt hen tester blot vestens vilje til at hjælpe Ukraina, og måske har overvejet militært angreb på Ukraina, hvis vesten ikke reagererede. For sagen er også den, at den svensk-talende befolkning, der dominerer byerne i grænseområdet til Krim, har set såkaldte "grønne mænd" (russiske kamptropper i relativt civile uniformer) ved og omkring et stort kraftværk i de senere uger. Desuden har russiske flådefartøjer og missilbevæbnede fly været meget aktive ved den store svenske flådebase i Karlskrona gennem de seneste uger.

Selve lukningen af farvandet vil selvfølgelig blive afgjort af FN´s havretslige myndighed. Men man kunne faktisk gøre det samme overfor Rusland. Altså påberåbe sig at de danske bælter og Øresund er indenfor dansk 12-mils grænse, og lukke af for russiske fartøjer. På denne måde kan man vanskeliggøre Ruslands salg af olie, ligesom Rusland herved vanskeliggør Ukrainas salg af stål.

Det største problem netop nu, det er de tilbageholdte ukrainske mandskaber. Sergej Lavrov har jo udtalt, at man vil dømme dem for ulovlig indtrængen, og at man på ingen måde vil sætte dem fri. Og i disse tilfælde har Rusland jo idømt 30 års fængsel med straffearbejde. Og nogle af de dømte har faktisk siddet i fængsel i over 4 år.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Thomas Bindesbøll, Michael Andresen , Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Gert Romme, jeg kender ikke Lavrovs holdning til spørgsmålet, jeg har mine informationer fra Blackstone Intelligence Network, som er det fancy navn på en amerikansk journalists video-podcast-kanal; han kender Gud og hver mand i Mellemøsten, Østeuropa og Rusland, og det er hans analyse kombineret med, hvad der ellers er kommet frem i både de østlige og vestlige medier, der er grundlaget for mit skriv.

Det juridisk grumsede er, at Ukraine betragter strædet som ukrainsk farvand, da ukrainerne ikke anerkender Ruslands indlemmelse af Krim i den russiske føderation - hvorfor de ikke ser nogen grund til at anmelde det, når den ukrainske flåde sender fartøjer igennem strædet. Russerne derimod betragter strædet som russisk farvand, hvorfor de forventer at få oplyst, hver gang et flådefartøj sejler igennem strædet - fuldstændig ligesom de danske myndigheder forventer (og har krav på) at få at vide, når fx russerne sejler ubåde og andre orlogsskibe gennem Storebælt.

Havde der udelukkende været tale om kommerciel trafik, tror jeg ikke, der ville have været et problem.

Og at broen over Kerch-strædet også har et militært potentiale er ikke et argument for ret meget, det har alle broer, inklusive vore egne Store- og Lillebæltsbroer og Øresundsbroen. Hvis det skulle være et argument for noget, skulle det være, at det kan gøre russerne paranoide, fordi de har al mulig grund til at frygte, at ukrainske specialstyrker pønser på at sprænge broen i luften. Dine små grønne mænd er efter al sandsynlighed russiske sikkerhedsstyrker, der skal forhindre de samme specialstyrker i at sabotere det omtalte kraftværk.

At tro, at russerne pønser på at angribe Ukraine er ren paranoia, hvad skulle de dog med en fejlslagen stat? Betale de pensioner, som den ukrainske stat ikke har råd til? Levere gratis gas til Ukraine? I et par år var russerne lidt på røven på grund af, at ukrainerne producerede helikoptermotorer til russerne, men i mellemtiden har russerne fået deres egen produktion op at stå, så det russiske militærindustrielle kompleks lider ingen nød.

Af samme grund er det paranoidt at tro, at russerne kunne finde på at angribe de baltiske lande - de har jo i relativt frisk erindring, hvor besværlige balterne var at styre, så hvorfor dog gentage hvad der reelt var en fiasko?

At lukke Storebælt for russisk trafik ville ikke alene være i modstrid med en lang række konventioner, det ville også være direkte tåbeligt. Mig bekendt anmelder russerne deres flådebevægelser, som de skal, så hvorfor dog provokere lige så dumstædigt som ukrainerne? Ønsker vi virkelig at teste, om russernes magt sidder for enden af en flådekanon?

Men ellers er vi enige!

Flemming Berger, Trond Meiring, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens J. Pedersen, indgangen til Sortehavet er tyrkernes business, og tyrkerne og russerne er pot og pande for tiden - tyrkerne vil endda købe antiluftskytsmissiler af russerne, selv om amerikanerne ikke vil have det. I den ende af verden er NATO en kolos på lerfødder.

Trond Meiring, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Der er faktisk ukrainske oppositionsgrupper, der ser Porosjenkos afgang som den eneste måde til at undgå stigende spændinger over hændelserne i Kertjstrædet.

Den parlamentariske oppositionsgruppe - Opposition Platform for Life - udtalte mandag:
- "I dag er den primære opgave at forebygge stigende spændinger og beskytte folket. For at nå dette mål er der behov for at afskedige alle officerer, der var involveret i Kertjstræde-hændelserne, som satte ukrainske søfolks liv og helbred i fare."

(Morning Star, 26. november)

Man kan vel ikke udelukke, at der blandt disse oppositionelle er folk, der gerne vil være præsident i stedet for den dybt upopulære Porosjenko.

Trond Meiring, Per Torbensen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis vi finder hele denne udvikling bekymrende, burde vi melde os ud af NATO og i stedet alliere os med vore europæiske naboer. Personligt ser jeg gerne, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet og tilslutter os en Eurohær. Så kan vi føre en selvstændig europæisk politik uden at skulle spørge hverken USA eller Rusland om lov.

Thomas Bindesbøll

Der er ingen grund til andet end at være enig med den i andre artikler altid velafbalancerede Flemming Spliedsboell fra DIIS. Han kalder det en russisk optrapning / test. Han ved hvad han taler om.
Han er også realist, og forudså derfor i DR-Deadline i går, at Putin & Co såmænd sikkert nok vil slippe nogenlunde upåtalt fra også dette "pirateri", da Vesten / USA / EU ikke ønsker yderligere involvering / sanktioner
Desværre, vil jeg selv tilføje...

Ikke at jeg et sekund tror, at flere sanktioner vil hjælpe. Heller ikke de arme 24 ukrainske marinere, der senest i dag er blevet varetægtsfængslet.
For hvad dog ? At ville besejle eget farvand ?

Og hvem anvendte skarpt skyts, plus "ramming" af en arme lille ukrainsk slæbebåd ? Det gjorde udelukkende den russiske flåde. Udråbstegn plejer jeg normalt at holde mig fra, da dén slags tit afkobler dem, man herinde i debatten forsøger at komme i dialog med.

Men her er der brug for et udråbstegn. Hvad F.... bilder russerne sig dog ind ?

De blæser flot og højt på alle internationale konventioner og Havret, ift. "besejling af stræder.

Desuden taler Putunisterne - som var det i de værste gamle Sovjet-dages primitive retorik - om "provokationer"....
Tyg lige alle venligst på denne tåbelige tåbelige og totalt ikke-dokumenterede (eller bevisførte!) påstand.

Kort sagt:
1) Dette er en grov optrapning af den "fastfrosne konflikt mellem Ukraine og Rusland.
2) Da det var Putin & Co, der gav ordre til at skyde med skarpt(!!!) - uden selv at være blevet angrebet på nogen som helst vis - plus desuden at påsejle ubevægnede ukrainske bugserbåde... - ja, så så er det da i hvert fald ikke "selvforsvar".
3) Derfor bør Kreml-agit-prop'en og det latterlige ord "provokation" ene & alene her i falde tilbage på dem, der her selv har brugt unødig vold.

Thomas Bindesbøll

Niels Duus,

Husk nu lige på, at den russiske annektering af Krim ikke på noget tidspunkt er blevet godkendt i FN - da snarere tværtimod ! Er vi enige ? Det gælder dermed også Folkeretten.
Det er jo udgangspunktet. Dermed også for enhver juridisk tvist hvad angår besejlingsrettigheder - her Ukraines ret ift. deres egen kystlinie i det Azovske Hav.

Derfor bliver der da endnu mere grund til at minde om reglerne for "besejlingsforhold".

Læs bl.a en dansk nestor på dette område, Alf Ross. Juridisk professor, også med speciale i netop Sø- og besejlingsrettigheder, iflg international lov.
Tak.

Thomas Bindesbøll

Gert Romme,

For 117. gang tak for dine altid velafbalancerede indlæg her på Information. Det varmer altid med lidt både historisk hukommelse og dine stilfærdige, fornuftige meninger, ud fra samme erfaring.

Thomas Bindesbøll

Steen Sohn,

Ja, der er heldigvis - modsat Putins Rusland(!) - ukrainsk opposition, der får lov at komme (frit!) til orde, uden at blive chikaneret / arresteret af "myndighederne", og som du refererer til
Tak for det.

Oligark og Chokolade-konge Porosjenko er heller ikke min personlige kop te.
Men han er dog folkevalgt i "fri og fair valg" , jf. OSCE, og kan derfor afsættes igen.

Som udgangspunkt vil jeg lige igen minde om Folkerettens regler for også International Søfart, også i stræder.
Og vil - jf. ovenfor - også lige minde om, at Putins Folkeretsstridige annektering af Krim anno 2014, adlriog er blevet ankerkendt af FN.

At et par sølle, slet bevæbnede gammeldags ukrainske "Osa"-MTB-både, plus en arme civil bugsérbåd, så vidt jeg kan min flåde-historik, derfor skulle udgøre nogen som helst "provokation", blot fordi de prøver at sejle under russernes bro i Kertjh-strædet er da så pinligt, så man ikke behøver at skrive mere.

Hvorfor overhovedet affyre skarpe skud, siden opbringe og arrestere ukrainske marine-folk?
Plus med fuldt ofverlæg at påsejle en civil bugserbåd, med al fare for dette skibs besætning? Desuden imod nogen, der ikke selv udviser aggressiv adfærd, men blot forsøger at besejle egne farvande ?

Altsammen i følge Folkeretten, og uanset om hvad vi ellers mener om Porosjenko i øvrigt.

Her gælder det derfor om adskillelse, tak.

= Det er her således udelukkende Rusland / Putin, der her har anvendt skarpe skud i det Azovske hav.
Hvad dælen bilder de sig ind ?

Og så taler de endda selv om "provokationer". Hvilke provokationer? Gentager jeg igen-igen.

Dét vrøvl er da både så pinligt og latterligt som det kan blive, udtalt fra "Big Brojher Rusland."

Uanset: Det er en ringe trøst for de nu tilfangetagne arme, unge ukrainske flådefolk, der ikke engang bliver frigivet-tilbagesendt, men nu tværtimod er blevet varetægstsfængslet. Gentager for hvad dog?
- At besejle egne farvande ?

Så uanset hvad du/jeg mener om også Porosjenko, så ville det være RART med en utvetydig erklæring om hvad man ellers mener om Putin - og i dette tilfælde Kremls ordre til at skyde med skarpt imod et par sølle ukrainske og gamle MTB-skibe. Der heldigvis ikke skød igen, men lod sig "opbringe".

Så hvem er pr. aktive handlinger(!) yderst skyldig i denne optrapning?
Dem der skyder med skarpt, som her udelukkende russerne ? Eller dem der blot forsøger at besejle egne (og af FN-anerkendte!!!) egne farvande? Som ukrainerne forsøgte. Uden at skyde...

Der skal som bekendt være to til at nedtrappe bi-laterale konflikter. I dette seneste tilfælde er det i hvert fald ikke Ruslands tåbelige, aggressive og militært voldelige adfærd, der bidrager til "Fred & Forsoning".

Minder desuden igen om både Folkeretten og reglerne for besejling af både Stræder og Internationalt Farvand.

Kim Folke Knudsen

Den russiske strategi er formentlig at lukke det azovske hav for Ukraine og dernæst kræve yderligere territoriale indrømmelser ved at Ukraine afstår områderne i det østlige Ukraine herunder havnebyen Mariupol. Lad os se om ikke krigen på denne nye Østfront igen blusser op med russisk hjælp til diverse militser. Det ligner i det hele taget et spil om at svække Ukraine og frembringe en slags kontrarevolution, hvor et krigstræt Ukraine omsider " Kommer til fornuft " og dernæst vælger en Sovjet venlig Regering, der distancerer sig fra Vesten.

Putin har fået øje på USA manglende engagement i Verdenspolitikken og EU er tilstrækkeligt lammet af Brexit og interne uoverensstemmelser mellem medlemslandene. Det er nu, at Rusland skal smede og se, om de kan rykke deres grænser frem styk for styk.

Vesten er nød til at demonstrere mere fasthed og handlekraft for ellers så fortsætter den russiske undergravningstaktik, som har givet gode resultater lige siden år 2014.

Hele striden minder i forbløffende grad om striden mellem Polen og Tyskland fra 1919-1939 om adgangen til Østersøen bl.a. gennem Hansestaden Danzig, som var under Folkeforbundets protektion men med overvejende tysk befolkning. For såvel Polen som for det daværende Tyskland var adgangen til Østersøen af vital betydning. Polen måtte have adgang til en havneby eller flere og ikke være spærret inde af et ekspansivt Tyskland. Tyskland bekymrede sig om den manglende vejforbindelse og jernbaneforbindelse mellem Pommern og Ostpreussen, hvor der var gentagende stridigheder med polakkerne om vilkår for transport af varer, kul, energi og personer.

Det endte med det tyske overfald på Polen den 1 September 1939 iscenesat af Adolf Hitler og NSDAP.

Niels Duus Nielsen

Thomas Bindesbøll, jeg fatter simpelthen ikke, at du kan støtte et forbryderregime som det ukrainske.

Russernes regering er autoritær, men ukrainernes består af en flok fascister. Befolkningerne i Østukraine og på Krim ville ikke finde sig i det af CIA orkestrerede statskup, som var rettet mod den præsident, som de havde lagt stemmer til, hvorfor de gjorde oprør og forsøgte at løsrive sig fra den kupregering, som kun fik et flertal, fordi det kun var Vestukrainerne, der fik mulighed for at stemme - Østukrainerne fik ikke muligheden, da de jo var under belejring af den ukrainske hær. Og Krimborgerne kom kupmagerne i forkøbet og holdt deres egen folkeafstemning, hvorefter de med 97% flertal valgte at lade sig indlemme i Den russiske Føderation.

Så ja, der er en masse international jura, som er overtrådt, hvorfor jeg ovenfor citerede hvad Mao sagde om den slags situationer, hvor internationale aftaler ikke opfattes som bindende af de stridende parter.

Ukraine klamrer sig til en jura, som i og med Krims optagelse i Den russiske Føderation er forældet. Tyskerne klamrer sig til den samme jura, og amerikanerne - som ellers ikke lader aftaler stå i vejen for deres udenrigspolitik - vil sikkert også råbe: "Fy, fy, skamme!" - men det er nok også alt, hvad der vil ske. Tyskerne vil nok ikke gå i krig for at redde en flok nynazister, og amerikanerne har ikke tropper nok til at kunne støtte ukrainerne, de er jo i færd med at forberede et angreb på Iran og/eller Kina (hvis de ellers tør).

Poroshenko har meget belejligt for sig selv erklæret undtagelsestilstand, så nu er det forbudt for den interne opposition i Ukraine at protestere mod den ukrainske regering, ligesom pressen ved samme lejlighed har fået mundkurv på. Men det finder du altså er i orden?

I denne sag har russerne den ret, der kommer ud af et geværløb. Jeg kan ikke forestille mig, at der er andre stater, der ønsker at udfordre russerne fordi de mobber en fejlslagen stat, der ikke vil anerkende at virkeligheden er en anden end for fem år siden. Det er muligvis synd for ukrainerne, men de har faktisk selv været ude om det, så etikken vil jeg lade moralfilosofferne tage stilling til, realpolitisk er der ingen tvivl i mit sind om, at russernes reaktion er berettiget, men at de måske overreagerede lidt i kampens hede.

PS: Og hvad er der nu galt med det gode gamle ord "provokation"? Det kalder man det, når nogen forsøger at overskride grænser med det formål at fremprovokere (sic!) en reaktion. Og der var jo ikke tale om en rutinesejlads, kaptajnerne på de ukrainske fartøjer undlod bevidst at reagere på de russiske henstillinger, måske fordi de var ledsaget af ukrainske efterretningsofficerer? (Den ukrainske efterretningstjeneste er overtaget af yderliggående højreekstremister, som har modtaget træning af CIA). Ukrainerne har simpelthen ladet sig forføre af Pompeo til at tro, at de med deres provokation kan få USA vil bakke dem op militært, men alt tyder på, at amerikanerne kun er parate til at yde moralsk og økonomisk støtte.

Og imens tror naive vesterlændinge sgu, at det er russerne, der er provokatørerne, og at de i al hemmelighed pønser på at angribe Ukraine. Hvad i alverden skal russerne dog med Ukraine?

PPS: Jeg giver en flaske whiskey og en undskyldning, hvis det viser sig, at jeg tager fejl, og russerne alligevel angriber. Men jeg er ret sikker på, at det ikke vil ske; hvis man betragter de seneste begivenheder og stiller spørgsmålet "Qui bono?" står det helt klart for mig, at det er ukrainerne, der er desperate og forsøger at piske en stemning op, ikke russerne. De har jo allerede fået, hvad de ville have (flådebasen i Sevastopol), så hvorfor dog udsætte sig for debile vestlige politikeres vrede?

Flemming Berger, Trond Meiring og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Niels Duus,

At kalde det ukrainske styre for 'fascister' er da helt ude af enhver proportion og historisk kontekst. Desuden blæses der dermed også på flere efter hinanden og af OSCE(!) anerkendte "frie og fair" valg i samme Ukraine.

Du skriver bl.a.:
" I denne sag har russerne den ret, der kommer ud af et geværløb. Jeg kan ikke forestille mig, at der er andre stater, der ønsker at udfordre russerne fordi de mobber en fejlslagen stat, der ikke vil anerkende at virkeligheden er en anden end for fem år siden. Det er muligvis synd for ukrainerne, men de har faktisk selv været ude om det, så etikken vil jeg lade moralfilosofferne tage stilling til, realpolitisk er der ingen tvivl i mit sind om, at russernes reaktion er berettiget, men at de måske overreagerede lidt i kampens hede. "

Dén bemærkning lader jeg stå, for alle andre at læse.

Erstat "russerne" med f.eks. "amerikanerne" i ovenstående sentens ...? Hm ?
Et yderst begavet menneske som du vil givetvis derfor et sted kunne se, at dén slags "relativisering" da ikke kan anvendes, således ejheller i dette tilfælde.

Gentager: Hvori bestod den "ukrainske provokation"?
Bestod den i, at ukrainerne har lov til at besejle deres egne farvande ?

Og hvad er det dog for et magtliderligt og småligt russisk regime, der ikke blot lader 3--4 små ukrainske skibe sejle igennem et stræde, tur-retur til eget indhav?

Vi taler jo ikke om store krydsere, bevæbnet med langtrækkende missiler,. Vi taler om gamle MTB-ere, der ikke udgør nogen som helst "fare" for Rusland. Det er derfor ikke noget med i "kampens hede" - thi der var ingen kamp. Kun russisk tåbelig overvold.

Punktum.

Niels Duus Nielsen

Jeg står ved min bemærkning, for jeg er realist, når det kommer til udenrigspolitik. Der er da en grund til, at ukrainerne sender gamle "expendable" fartøjer ud i denne provokation, de vidsteudmærket, hvad der ville ske, hvis de ikke følger den etablerede kutyme for gennemsejling af Kerch-strædet.

At det er en provokation bygger jeg på det omtalte dokument af 16. november (link ovenfor), hvor amerikanerne tilsyneladende giver carte blanche til ukrainerne.

https://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2018/11/287421.htm

Dette, kombineret med Poroshenkos indenrigspolitiske vanskeligheder, som han nu forsøger at distrahere verden med ved at erklære undtagelsestilstand, og den almindelige russerskræk, som har grebet amerikanske, men også europæiske medier, kombineret med den omstændighed, at Pompeo er både udenrigsminister OG fhv. CIA-chef, får mig til at frygte, at Poroshenko for at hytte sit eget skind har orkestreret en ny Tonkinbugt-affære.

Styret i Kiev kom til magten ved et statskup - hvilket vi almindeligvis finder forkasteligt, men åbenbart ikke når det er CIA, der står bag - og det er bevist hinsides enhver tvivl, at det er de højreekstremistiske grupperinger i Ukraine, der p.t. sidder på magten. At kalde dem fascister er på ingen måde ude af historiske proportioner - hvis du er uenig heri vil jeg da gerne høre dine argumenter.

Per Torbensen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Niels,

Gentager blot ganske kort, at der ingen "kutyme" hverken kan eller "skal" være, når det drejer sig om retten til at besejle eget farvand. Punktum. Læs op på dine egne bøger om både Folkeret og ditto ret til FRI sejlads i også stræder. Tak.

Desuden gentager jeg igen-igen spørgsmålet: Hvori bestod den ukrainske "provokation" ?

Ukrainerne har ret til frit at besejle det Azovske hav, både civilt og militært, ligesom i øvrigt et dansk fragtskib - eller et marinefartøj for dén sags skyld - har lov til at gøre det. Uden at skulle spørge om "lov" først (!)

Det samme gælder både Storebælt og Øresund. Der er ingen "meldepligt". Tjek dog efter i historien. Tak.
Gentager: Læs Folkeretten.

Det er i denne sammenhæng også derfor fuldstændig ligegyldigt hvad du eller jeg ellers mener om chokolade-konge Porosjenko i Ukraine.
Dog vil jeg - med OSCE's opbakning som valgobservatører - lige løfte en tommel for at almene valg i Ukraine er langt mere demokratiske end i Putins Rusland?
Eller hur ?

At kalde de nuværende - folkevalgte - politikere i Ukraine for "fascister" er så langt ude i hampen så jeg bliver beskæmmet. Hvad er det for en tilfældig og forkert(!) "Peter Ulven kommer"-retorik ?

Jeg orker ikke spilde mere tid herinde, end blot minde om sidste valgresultat, hvor den højre-ekstremistiske fløj i Ukraine led et enormt valgnederlag:
https://en.wikipedia.org/wiki/Svoboda_(political_party)#2014_elections:_Losing_support

Heldigvis !

Så vi taler ikke om statskup, men om en nogenlunde ordentligt valgt ukrainsk regering, også senest 2014-2017.

Ganske modsat Putins Rusland, hvor OSCE og alle andre ordentlige udsendte observatørere vagthunde" har vendt tommelfingeren nedaf ift noget, der blot tilnærmelsesvis kunne kaldes "fri og fair" valg" ?

Indgår dét slet ikke i din ligning,. også her ?
I mine øjne er Putin derfor en fascist, i hele mentaliteten, langt mere end nogen som helst (folkevalgt) ukrainsk leder nogensinde har været det.
Henviser igen til det af alle (åbenbart helst???) glemte folkemord i Tjetjenien, afsender og ansvarlige. Putin.
Troede ellers at folk, der som både du og jeg selv, der stadig kalder os selv Venstreorienterede og Anti-Imperialister husker både overgreb i Vest - som, i Øst?

Thomas Bindesbøll

Tjekkede lige mit link, der åbenbart ikke virkede

Prøver derfor lige igen-igen et link til fakta, at den ekstreme højrefløj i Ukraine heldigvis led et enormt nederlag i 2014:
https://en.wikipedia.org/wiki/Svoboda_(political_party)#2014_elections:_Losing_support

(...) "2014 elections: Losing support

Party support (% of the votes cast) in different regions of Ukraine (in the 2014 election).
In the October 2014 Ukrainian parliamentary election the party won constituency 6 seats; the party came 0,29% short to overcome the 5% threshold to win seats on the nationwide list.[13]

The parties election results thus halved compared with the 2012 election because of negative assessments of the activities of the local governments that included Svoboda members.[89]

In its former stronghold Lviv Oblast Svoboda won no constituencies.[89] Also the fact that in this election the party was not the only one using radically patriotic, anti-communist and anti-Russian slogans undermined its election outcome.[89]

On 12 November 2014 the party's ministers in the Yatsenyuk Government resigned (they became acting ministers till a new Government was formed).[15]

The parties governors of Poltava Oblast, Ternopil Oblast and Rivne Oblast also resigned and were formally dismissed by President Petro Poroshenko on 18 November 2014.[90]

(....) ...

Thomas Bindesbøll

Et sent inkommet Ritzau-telegram her onsdag aften fortjener lidt opmærksomhed, tak.

Citerer lige et udtog fra samme telegram:

(...) En talsmand for det russiske styre i Kreml siger onsdag, at den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, anmodede om en telefonsamtale med præsident Vladimir Putin.
Men den russiske leder afviste en samtale om Ruslands beslaglæggelse af tre ukrainske flådefartøjer med besætninger.
- Jeg kan sige, at der kom en ukrainsk anmodning. Men en samtale fandt ikke sted, om man så må sige, siger Kreml-rådgiveren Jurij Usjakov til Reuters. (...)

En samtale fandt ikke sted! Hvorfor dog ikke ??

Hermed demonstreret, at Putin er en iskold kyniker, der ikke på nogen vis selv ønsker at nedtrappe en konflikt, selvom Ukraines præsident SELV de seneste døgn ønsker en tlf. samtale med ham.

Hvad F... er det dog for en opførsel ?