Baggrund
Læsetid: 9 min.

Slaget om Repræsentanternes Hus kan blive afgjort i Midtvestens prærie- og industristater

Donald Trump vandt præsidentvalget i 2016 med kun 80.000 stemmer i tre midtveststater, der normalt støtter demokraterne. Ved midtvejsvalget tyder alt på, at demokratiske vælgere vender hjem til deres parti. Det kan bidrage til et magtskifte i Repræsentanternes Hus. Information rapporterer fra valgkampen i Michigan
Den demokratiske senator i Michigan, Debbie Stabenow, er på genvalg og forventes at vinde til Midtvejsvalget på tirsdag. 

Den demokratiske senator i Michigan, Debbie Stabenow, er på genvalg og forventes at vinde til Midtvejsvalget på tirsdag. 

BILL PUGLIANO

Udland
3. november 2018

Stemningen er ikke helt så vulkanisk, som da den unge afroamerikanske senator Barack Obama stillede op til vælgermøder i 2008 i det amerikanske Midtvesten. Midtvejsvalget på tirsdag handler trods alt ikke om at vælge en ny præsident.

Ikke desto mindre hersker der en iøjnefaldende optimisme, mens ca. 1.000 demokratiske vælgere – unge og ældre, studerende og arbejdere – venter i Lansing Community Colleges gymnastiksal for at se og høre tidligere vicepræsident Joe Biden give sin velsignelse til tre lokale kvindelige politikere.

Ja, de førende demokratiske kandidater i Michigan er kvinder.

Elissa Slotkin stiller for første gang op til Repræsentanternes Hus i en valgkreds, som præsidenten vandt i 2016. Hun har en rimelig god chance for at slå det siddende republikanske kongresmedlem Mike Bishop.

Så er der den mangeårige lokalpolitiker Gretchen Witmer, der stiller op til en ledig guvernørpost, og hun fører i de seneste meningsmålinger mod den republikanske kandidat. Og endelig er senator Debbie Stabenow på genvalg og forventes at vinde.

To ældre mænd – begge pensionerede statsansatte – er mødt frem for at heppe på de kvindelige kandidater.

»Elissa Slotkin har opbygget enorm erfaring inden for forbundsstaten. Hun har arbejdet for CIA, Pentagon og for både præsident George W. Bush og Obama,« siger Jim Paquet.

»Med alt det kaos, Trump har skabt i Washington, er der brug for en som hende. Hun har været under beskydning i Irak. Jeg stoler på, at hun vil sætte Trump og hans regering på plads.«

Paquets kammerat Brent Hoffman tilføjer:

»Der er desperat brug for at holde denne præsident i skak. Derfor skal alle demokrater huske at stemme, så vi kan vinde kontrol over Repræsentanternes Hus. Vi er chokeret over Trumps tone, hans hadefulde angreb mod pressen og immigranter.«

Demokraternes rutsjetur

For demokraterne har valgsæsonen været lidt af en rutsjetur. Over foråret og sommeren følte partiet sig overbevist om at ville vinde et flertal i Repræsentanternes Hus, så det kunne få styr på Trump og drage republikanerne til ansvar for dets regeringsførelse.

Men senatshøringen med højesteretskandidat Brett Kavanaugh for en måned siden gav bagslag. Republikanske vælgere følte, at Kavanaugh blev urimeligt behandlet, og ifølge flere meningsmålinger gav det pludselig øget opbakning til republikanske kandidater.

Udviklingen sendte chokbølger gennem Det Demokratiske Parti. Chancerne for at vinde i en række valgkredse, både nogle repræsenteret af republikanere og nogle vundet af Hillary Clinton i 2016, så ud til at være formindsket.

Men i den seneste uge har meningsmålinger givet demokraterne god grund til at nære håb om at genvinde Repræsentanternes Hus, mens et lignende kup i det republikansk styrede Senatet synes at være uden for rækkevidde, om end det ikke kan udelukkes.

Politiske iagttageres retter især øjnene imod tre delstater i Midtvesten, hvor kun 80.000 stemmer udløste sejren til Trump til præsidentvalget. Det drejer sig om Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.

Trump vandt Michigan med kun 10.000 stemmer. Den efterfølgende optælling viste, at langt færre sorte vælgere deltog i 2016 i forhold til 2008 og 2012, hvor Obama stod på stemmesedlen.

Ved dette års midtvejsvalg tyder meget på, at mindretalsvælgere og kvinder vil deltage i langt større omfang. Demokraterne har brug for at vinde 23 nye pladser i Repræsentanternes Hus for at overtage kontrollen over kammeret.

Alene i præriestaterne og de gamle industristater i Midtvesten er demokraterne forvisset om at vinde 14 nye pladser. Og det er kun i denne region. De vil med sikkerhed også generobre pladser i det vestlige og sydvestlige USA, i Californien, i nordøstlige delstater og selv i Sydstaterne.

Mindretalsvælgere strømmer til

Allerede fire dage inden midtvejsvalget på tirsdag taler den demokratiske kongreskandidat Rashida Tlaib i Michigan i begejstrede vendinger om en kolossal interesse og de mange stemmer, der allerede er blevet afgivet inden valgdagen. Hun forudser et »jordskredsvalg« for demokraterne.

»Meningsmålingsinstitutter udspørger altid folk, der stemte ved sidste valg. De kontakter ikke vælgere, der er ophørt med at stemme. Så hør lige: I min valgkreds i Detroit er valgdeltagelsen allerede 50 procent højere end ved sidste midtvejsvalg i 2014,« fortæller Rashida Tlaib.

Tlaib er palæstinensisk-amerikaner og demokratisk socialist ligesom sin berømte åndsfælle Alexandria Ocasio-Cortez i New York. Begge politikere stiller op i traditionelt demokratiske valgkredse og er derfor sikre på at blive valgt ind i Repræsentanternes Hus. Det samme gælder for Ayanna Pressley i Boston, der kalder sig en progressiv demokrat.

Faktisk stiller ingen republikanere op imod Rashida Tlaib. Men på trods af et manglende kampvalg i hendes valgkreds i Detroit vælter det alligevel ind med brevstemmer, og mange benytter sig af muligheden for at stemme tidligt ved nogle få udvalgte valgsteder.

Rashida Tlaib er lige trådt ud af moskeen, The Islamic House of Wisdom, i Dearborn – en by med 200.000 indbyggere af arabisk afstamning i den sydvestlige udkant af Detroit. Her har hun medvirket i en pressekonference indkaldt af imam Mohammed Elahi i solidaritet med 11 jødisk-amerikanere, der blev myrdet med koldt blod af en antisemit i en synagoge i Pittsburgh sidste lørdag.

Imam Elahi har indbudt en rabbiner, en sort baptistpræst og en hvid protestantisk præst til at tale om den voksende antisemitisme, racisme, fremmehad og homofobi i USA.

Til pressekonferencen nøjedes de religiøse ledere ikke med at fordømme mordene på jøderne, sidste uges bombeattentater mod flere amerikanske politikere og kommentatorer samt nylige politimord på to sorte mænd. De lagde også en del af ansvaret for den politisk motiverede vold over på præsident Trump og opfordrer vælgere i Michigan til at gå ud og stemme.

Klædt i en lang sort dragt og iført en hvid turban sagde iranskfødte imam Mohammed Elahi:

»Denne præsident tror, at han kan gøre Amerika mægtigt igen ved at så splid og splittelse og ved at chikanere immigranter og opildne til homofobi og misogyni. Det vil aldrig lykkes. Der er behov for medfølelse og for at forsvare sandhed, retfærdighed, kærlighed og national enhed.«

Uden for moskeen begrunder Rashida Tlaib sin optimisme om midtvejsvalgets udfald med »et forbløffende« antal nye vælgere fra mindretalsgrupper.

»I min valgkreds er et klart flertal af dem, der allerede har stemt, kvinder og mindretalsvælgere. Og det er ikke kun ældre kvinder; der er mange unge. Vi oplever, at folk – der ikke har stemt i 10-15 år – pludselig ønsker at benytte deres stemmeret, og de er allesammen demokrater. Det er ikke sket i Michigans historie i meget, meget lang tid.«

Samme trend er blevet noteret i tre andre valgkredse nær Detroit, hvor republikanerne har vundet kongresvalg i de seneste år. I den ene stiller demokraten Elissa Slotkin op. I en anden kreds er demokraten Gretchen Driskell i dødt løb med det republikanske kongresmedlem Tim Walberg, selv om Trump i 2016 her vandt med 56 procent mod Clintons 39 procent.

Den tredje kreds, der traditionelt domineres af republikanerne, er ledig. Her fører demokraten Haley Stevens med fem procentpoint over republikaneren Lena Epstein, der var viceforkvinde for Trumps valgkampagne i Michigan i 2016 og nu søger at distancere sig fra den kontroversielle præsident.

Frustrerede republikanske kvinder

Meningsmålingsinstitutter har gennem det sidste år fæstnet sig ved en voksende frustration blandt republikanske kvinder over præsident Trumps sprogbrug og ubehøvlede stil. Det åbne spørgsmål er, hvor mange af disse kvinder der har fortrudt, og om de i protest vil stemme på demokratiske kandidater.

Tanya Gunn ejer en smykkebutik i den velhavende by Troy uden for Detroit, og hun stemte på Trump i 2016. I dag føler hun sig skidt tilpas med Trump som præsident.

»Det er pinligt som amerikaner at lytte til, hvordan han taler om andre kvinder. Det lyder som en 12-årig dreng. Han kalder kvinder grimme, tykke og har brugt udtrykket hestefjæs,« siger hun.

Tanya Gunn stemte mest på Trump, fordi hun ikke kunne udstå Hillary Clinton.

»Men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke regnede med, at han ville vinde. Det havde han vist heller ikke selv.«

Gunns forlovede Terry Judge driver et firma, der specialiserer sig i at finde smuthuller i skatteloven for klienter. Han er en svoren tilhænger af Trump, som han kalder »den mest geniale ejendomsspekulant i USA«.

Alligevel er Judge ikke helt tilfreds med Trump som præsident.

»Bare han dog kunne optræde mere som en præsident. Han er så utroligt selvoptaget. Trump tager beslutninger på grundlag af, hvad han tror folk tænker om ham,« siger han.

Terry Judge kunne imidlertid ikke finde på at stemme på en demokrat i protest.

»Jeg lukker øjnene og sætter bare kryds ud for alle republikanere på stemmesedlen uden at kende noget til dem,« bedyrer han.

Tanya Gunn vil ikke ud med sproget. Hun virker intimideret af sin forlovede, der konstant afbryder hende.

’Gerrymandering’

Parrets valgkreds er en af mange i Michigan, hvis grænser ofte er blevet lavet om af det herskende parti i delstatsparlamentet i Lansing. Denne praksis, som kaldes gerrymandering, har til formål at udforme en valgkreds med flest mulige tilhængere af det ene eller andet parti.

Øvelsen består med andre ord i at sammensætte kredsen således, at et tilstrækkeligt stort antal partiloyale vælgere bor i valgkredsen til at sikre genvalg af kandidater fra partiet til delstatsparlamentet såvel som til Repræsentanternes Hus i Washington, D.C.

I Michigans 11. valgkreds har de republikanske lovgivere eksempelvis sørget for at lægge grænsen uden om byen Pontiac, der overvejende er befolket af fattige sorte, der traditionelt stemmer demokratisk. Den velhavende by Birmingham, der ligger 15 minutter væk i bil, er derimod inkluderet. Her stemmer overordentlig mange republikansk. 

I et voksende antal delstater har gerrymandering medført et enkelt partis monopolisering af magten. I Michigan har republikanerne i kraft af et flertal i delstatsparlamentet siden 2000 omlagt valgkredsene til deres fordel. Det betyder f.eks., at ni ud af delstatens 14 kongresmedlemmer er republikanere, selv om partiets kandidater faktisk kun vinder omkring 50 procent af stemmerne.

Demokraterne benytter dog også gerrymandering til egen fordel i delstater som Maryland og Illinois. Men fordi republikanerne i dag har kontrol med parlamenter i 32 ud af 50 delstater, nyder de i øjeblikket en større fordel end demokraterne.

Det betyder i sidste instans, at republikanerne i mange delstater vinder et flertal i Repræsentanternes Hus med et mindretal af de afgivne stemmer.

»Men du kan være sikker på, at så snart demokraterne genvinder magten i en delstat, vil de gøre republikanerne nummeret efter. Sådan er spillets regler,« siger Stephen Ansolabehere, professor i statskundskab på Harvard University.

Reform af systemet

Et voksende antal amerikanere er imidlertid utilfredse med den åbenlyse manipulering af valgkredse til partiernes egen fordel. Sidste år vedtog Ohio i en folkeafstemning at fratage regeringspartiet i delstaten myndigheden til at udforme valgkredsene. I stedet vil en tværpartisk kommission blive pålagt hvervet.

I Michigan skal der ligeledes på tirsdag stemmes om et forslag, der overfører ansvaret for at bestemme valgkredsenes udformning til en kommission udpeget af vælgerne.

Initiativet til afstemningen blev først taget af en almindelig vælger, Katie Fahey, der i forargelse og frustration over den uretfærdige mandatfordeling skrev et indlæg på sin facebookside i 2017.

»Pludselig vågnede folk op. Budskabet spredte sig på sociale medier, og kort tid efter holdt man et møde, hvor der blev nedsat en gruppe, der rejsre rundt i Michigan og holdt møder med vælgere. Det var en bragende succes,« fortæller Kyle Richardson.

Han arbejdede først som frivillig i organisationen, der blev dannet sidste år og som hedder Voters Not Politicians. I dag er han ansat som regional leder i Wayne amt, der omfatter Detroit. I løbet af bare de sidste fire måneder har gruppen modtaget støttebeløb på 13 millioner dollar fra rige donorer.

En meningsmåling i avisen Detroit Free Press i denne uge spår, at forslaget om at overdrage ansvaret for udformning af valgkredse til en kommission nedsat af vælgere støttes af 58 procent af de udspurgte.

Organisationen har ifølge Kyle Richardson aflagt besøg hos 100.000 vælgere i Michigan.

»Både demokrater og republikanere støtter ideen. Mange er ikke klar over, hvordan partierne manipulerer med valgkredsene til egen fordel. Når de hører det, er de straks med på forslaget.«

Det forventes, at forslagets popularitet vil trække flere vælgere til urnerne på tirsdag end normalt til et midtvejsvalg.

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

  • Med to en halv uges forsinkelse kom den ’Blå Bølge’ i USA’s midtvejsvalg

    23. november 2018
    To uger efter det amerikanske midtvejsvalg foreligger det endelige resultat. Det illustrerer entydigt, at et klart flertal af de amerikanske vælgere ville give Trump og republikanerne en ordentlig lærestreg. Men intet tyder på, at præsidenten af den grund vil ændre kurs og forsøge at regere fra midten. Tv-kanaler og valganalytikere kritiseres for at have fejlfortolket resultatet på valgnatten
  • Omtælling i Florida kan indsnævre republikansk flertal i Senatet

    13. november 2018
    Næsten dødt løb ved Floridas valg af en senator og en guvernør udløste i weekenden en maskinomtælling af otte mio. stemmer. Det kan ende med en håndoptælling senere i denne uge
  • Demokraternes markante fremgang kan spænde ben for genvalget af præsident Trump i 2020

    8. november 2018
    Selv om den ’blå bølge’ udeblev ved tirsdagens midtvejsvalg, er demokraternes overtagelse af Repræsentanternes Hus, erobringen af flere strategisk vigtige guvernørposter og en rekordstor valgdeltagelse fra unge, kvinder og mindretal dårlige nyheder for Trump og republikanerne. Til præsidentvalget vil disse nye vælgere møde op i større antal
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ehlert P Lassen

Husk nu at alverdens eksperter gav HRC 85% chance for at vinde få dage før valget i '16. Selv bliver jeg slem overrasket hvis GOP ikke beholder Huset, og ikke går frem med 6 Senate sæder - minimum.

Hillary Clinton fik 3 millioner stemmer flere end D. Trump.

Ehlert P Lassen

Det har du ret i, men DJT fik 77 flere electorial stemmer, og det er jo dem der talte i '16. Lad os se hvad der sker på tirsdag.

Ifølge Spiegel Online er der allerede nu flere, der i Texas har stemt på forhånd end der blev afgivet stemmer i 2014.