Interview
Læsetid: 6 min.

»Der er en stor længsel efter en ny konservatisme i CDU«

Den fløj i CDU, der opfatter partiet som det naturlige kanslerparti, står med en enorm udfordring i magtkampen efter den visionsløse magtmaskine Merkel, der har udløst en stor længsel efter en ny konservatisme, mener CDU-mand og historieprofessor Andreas Rödder
Angela Merkel efterlader et splittet CDU, et splittet tysk samfund og et splittet Europa – ikke mindst i forhold til Østeuropa og Storbritannien, hvor hendes flygtningepolitik muligvis spillede en rolle i Brexit-afstemningen,« siger Andreas Rödder, der er CDU-mand og historieprofessor.

Angela Merkel efterlader et splittet CDU, et splittet tysk samfund og et splittet Europa – ikke mindst i forhold til Østeuropa og Storbritannien, hvor hendes flygtningepolitik muligvis spillede en rolle i Brexit-afstemningen,« siger Andreas Rödder, der er CDU-mand og historieprofessor.

Felipe Trueba

Udland
2. november 2018

»Store politikeres fald er altid dramatisk. Og overgangskampene er for det meste heftige.«

Både historisk og politisk kender Andreas Rödder alt til det dramatiske og tragiske potentiale i Merkels sidste tid. Ud over at være historieprofessor med speciale i europæisk konservatisme er han også rådgiver og medlem af CDU. Alligevel lægger han ikke fingrene imellem i sin kritik af Merkel, der nødtvungent lader sig afløse som CDU-leder i december.

»Med gruppeformand Volker Kauder ved sin side har Merkel gjort CDU til en udøvende magtmaskine, hvor baglandet ikke længere var i stand til at diskutere retningen,« siger han.

»Merkel efterlader et splittet CDU, et splittet tysk samfund og et splittet Europa – ikke mindst i forhold til Østeuropa og Storbritannien, hvor hendes flygtningepolitik muligvis spillede en rolle i Brexit-afstemningen,« siger Rödder.

»Det betyder selvfølgelig ikke, at splittelsen kun er Merkels skyld. Merkel har været kansler i en tid med mange kriser. Med sine evner til at nedskalere konflikter og sine små skridts politik har hun undgået store opbrud og konfrontationer i EU. Bagsiden af denne medalje er, at Merkel har regeret uden perspektiv, strategi og store visioner.«

Udhuling fra oven

Denne diagnose er i Andreas Rödders øjne det nødvendige udgangspunkt, når man betragter den kamp, der nu er brudt ud om at blive ny CDU-leder og kanslerkandidat. Sammenlignet med f.eks. SPD er CDU ikke i samme grad et ideologisk parti, men en borgerlig samlingsbevægelse med konservative, liberale og kristelige rødder. Den konstruktion kræver en stærk og samlende leder, mener Rödder.

»Det kunne Adenauer og Kohl, men det er i stigende grad blevet Merkels svaghed. Vi så det i første omgang, da den liberalt-konservative fløj afspaltede sig fra CDU i form af det eurokritiske parti Alternative für Deutschland (AfD), som siden hen er blevet nationalkonservativt. Og vi så det under flygtningekrisen, hvor det blev åbenlyst, at Merkel ikke længere kan forene fløjene i partiet. I stedet for at repræsentere partiet i hele sin bredde har Merkel satset på loyale folk tæt på hende.«

Blå bog: Andreas Rödder

Professor i nyere historie ved Mainz-universitetet med speciale i konservatismens historie. Rödder er selv medlem af CDU, han har rådgivet CDU i Rheinland-Pfalz og sidder i bestyrelsen i den CDU-nære Konrad-Adenauer-Stiftelse.

De CDU’ere, der opfatter partiet som det naturlige kanslerparti, har været tilfredse, så længe partiet har siddet solidt på magten med gode meningsmålinger. Men dermed har de også ignoreret udhulingen af partiet fra oven, mener Andreas Rödder.

»Merkel har rykket CDU mod midten og været nærmest demonstrativt uideologisk, så der er nu opstået en paradoksal længsel efter en ideologisk retning. Der er i CDU en stærk længsel efter en kansler, der kan skabe en klar afgrænsning mod midten og venstre. Der en stor længsel efter en ny konservatisme.«

Den grønne fare

I denne bevægelse ser historieprofessoren ikke kun en nødvendig opsamling af AfD-vælgere på højrefløjen.

»AfD får et problem, når Merkel er væk. Gauland (AfD-leder, red.) har åbent indrømmet, at f.eks. Jens Spahn ville være en meget ubehagelig modstander for AfD,« siger Andreas Rödder.

Derfor er han heller ikke så bange for, at CDU snart vil blive konfronteret med spørgsmålet: Skal partiet danne regeringer med AfD ude i de tyske delstater?

»Der løber en linje gennem AfD mellem en borgerlig og en ekstrem fløj, hvor Holocaust relativeres, og der sættes spørgsmålstegn ved menneskerettigheder. Så længe AfD ikke får afklaret de indre konfliktlinjer, er det utænkeligt at danne regering med AfD. Det minder om debatten om De Grønne i 1980’erne, hvor fraktioner i partiet accepterede vold som et middel til at overvinde kapitalismen,« siger han.

»I løbet af 1980’erne ryddede De Grønne ud i disse positioner. Det er meget sandsynligt, at AfD vil gå samme vej i løbet af de næste år, og så står vi i en anden situation. Men dermed vil AfD også miste den radikale fløj, som er med til at holde dem oppe.«

Den aktuelle fare er derimod, at CDU taber midtervælgere til De Grønne – især kvindelige vælgere i byerne, som de stærke grønne valg i Bayern og Hessen viste. Det handler også om, at De Grønne bevæger sig, siger Rödder.

»Den Grønnes succes er opsigtsvækkende. Når Armin Laschet (CDU-ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, red.) med et skuldertræk siger, at konservatismen ikke er en kerneværdi for CDU, og når De Grønne samtidig tilegner sig begreber som hjemstavn og konservatisme, så bør alle alarmklokker bimle i CDU,« mener han.

»Der står ikke en Macron-lignende figur på spring som den store samlende figur. CDU er tvunget til at tage den overordnede debat om, hvad vi kan og vil som folkeparti i det 21. århundrede, og den ny leder er tvunget til at integrere de forskellige strømninger. Ellers befinder CDU sig meget snart der, hvor SPD allerede er,« siger Rödder med henvisning til socialdemokraternes opløsningstendenser og dårlige meningsmålinger omkring 14 procent.

Det uopfyldte håb

Hvem der i sidste ende bliver ny CDU-leder, tør Andreas Rödder ikke spå om.

»Annegret Kramp-Karrenbauer er tættest på Merkel. Det er en stor hæmsko i den nuværende situation, hvor fornyelse efterlyses. Hendes kabinet i Saarland (delstaten, hvor hun var ministerpræsident indtil februar i år, red.) og hendes tid som CDU-generalsekretær (siden februar, red.) viser, at hun er langt bedre til at repræsentere de forskellige fløje i CDU. Hun har en stor magtbevidsthed og en stor vilje, men jeg tvivler på, at hun har det politiske format,« siger Andreas Rödder.

Friedrich Merz ser Rödder derimod som »det store håb for den kristendemokratiske fløj«.

»Merz er den helt klassiske repræsentant for den økonomisk-liberale fløj i CDU i den ordenspolitiske tradition fra Wolfgang Schäuble. Han repræsenterer de klassiske CDU-dyder og udgør åbenlyst det store håb for dem, der stadig tror på det klassiske kristendemokrati,« mener CDU-manden Andreas Rödder.

Den tredje kandidat indtil videre, den tyske sundhedsminister Jens Spahn, ser Rödder som »den kandidat med størst politisk punch og killer-instinkt«.

»Spahn har arbejdet så meget på sin konservative profil de seneste år, at det kan blive et problem i andre fløje af CDU. Han polariserer også partiet, fordi han ikke skyr nogen midler for at komme til tops.«

Uanset, hvem det ender med, bliver det en sisyfosopgave at lede og samle CDU, påpeger professoren. Det skyldes ikke mindst, at CDU i en menneskealder har været et spejlbillede af det (vest-) tyske DNA, som Konrad Adenauer allerede definerede det i årtierne efter krigen: Tilknytningen til Europa, den sociale markedsøkonomi og det tætte forhold til USA – historiske linjer, som nu er under stærkt pres både inde- og udefra.

Det bliver en enorm udfordring for den ny leder, som også hurtigt kan blive kanslerkandidat.

»Ikke mindst med Merz som CDU-leder tror jeg ikke, at Merkel kan holde denne magtdeling i lang tid. Det kan meget hurtigt føre til partiopgør og nyvalg,« siger han.

Heller ikke det er CDU-manden Rödder bange for. Han forstår godt, at den tyske trang til stabilitet har været ekstrem efter katastroferne i den første halvdel af det 20. århundrede, men han deler ikke panikken over, at det mere fragmenterede partilandskab skulle føre til kaotiske forhold som i Weimar-republikken.

»Ja – fløjene har afspaltet sig i tysk politik med AfD og Die Linke, og midten er skrumpet og fragmenteret med De Grønnes fremmarch,« siger han.

»Men jeg ser det som positivt, at vi kommer ud af den her stivnede tilstand, og at der endelig kommer bevægelse i CDU og tysk politik. Demokratiet lever af udskiftning, af bevægelse og af konkurrence mellem de forskellige politiske ideer. De tre ting har vi ikke haft i de seneste mange år under Merkel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

At "merkle" har bragt Merkel og CDU på kurs mod ideologisk grundstødning.

Torben K L Jensen

NB : At merkle = forhale,udskyde,tage andre partiers agendaer feks. "Die Grüne" og atomkraft.