Læsetid: 8 min.

Med to en halv uges forsinkelse kom den ’Blå Bølge’ i USA’s midtvejsvalg

To uger efter det amerikanske midtvejsvalg foreligger det endelige resultat. Det illustrerer entydigt, at et klart flertal af de amerikanske vælgere ville give Trump og republikanerne en ordentlig lærestreg. Men intet tyder på, at præsidenten af den grund vil ændre kurs og forsøge at regere fra midten. Tv-kanaler og valganalytikere kritiseres for at have fejlfortolket resultatet på valgnatten
Trumps skarpe retorik imod migranter var ifølge eksperter medvirkende til, at valgdeltagelsen blandt latinovælgere steg fra 9 til 13 pct. til det amerikanske midtvejsvalg. På billedet ses demokratiske vælgere fra El Paso, Texas.

Trumps skarpe retorik imod migranter var ifølge eksperter medvirkende til, at valgdeltagelsen blandt latinovælgere steg fra 9 til 13 pct. til det amerikanske midtvejsvalg. På billedet ses demokratiske vælgere fra El Paso, Texas.

Todd Heisler/Ritzau Scanpix

23. november 2018

BOSTON – De amerikanske vælgere gav præsident Donald Trump og Det Republikanske Parti en større lussing ved midtvejsvalget for to en halv uge siden end hidtil antaget.

Det viser optællingen af brevstemmer i et dusin valgkredse, hvoraf halvdelen ligger i Californien – en af flere vestlige delstater, der altid er sidst til at rapportere afstemningsresultater.

Torsdag manglede kun de endelige resultater fra to valgkredse, en i Californien og en i Georgia. Begge steder fører siddende republikanske kongresmedlemmer.

Demokraterne har erobret 39 nye pladser i Repræsentanternes Hus. Det giver partiet i alt 234 kongresmedlemmer. Et flertal kræver 218 stemmer.

I Senatet øger republikanerne deres flertal med to pladser til 53, måske 54, efter et omvalg tirsdag i næste uge i sydstaten Mississippi.

Resultatet er lige så nedslående for Trump og republikanerne, som nederlaget var for præsident Barack Obama og demokraterne ved midtvejsvalget i 2010. Dengang indrømmede Obama dagen efter, at »vi har fået et ordentligt lag tæsk« og begyndte at føre politik hen over midten, dog uden held, fordi republikanerne nægtede at samarbejde.

Trump erkender af princip ikke et nederlag. På sin pressekonference 7. november erklærede han sig som valgets sejrherre. Siden har han ikke alene holdt fast i sin konservative politik; han har ovenikøbet skruet endnu mere op for sin polariserende retorik og strammet sin indvandrerpolitik. En marionet er blevet indsat som fungerende justitsminister.

Den erfarne amerikanske valganalytiker Stanley Greenberg, der i sin tid arbejdede for præsident Bill Clinton, mener, at Trump begår en fatal brøler ved at ignorere valgresultatet.

Under overskriften »Trump er ved at miste grebet« påpegede Greenberg i søndags i en kronik i The New York Times, at flere kvinder og unge satte kryds ud for demokrater end ved noget andet midtvejsvalg siden 1974. Og ikke nok med det:

»Det opsigtsvækkende er, at dele af den hvide arbejderklasse og folk i landområder – der stemte på Trump i 2016 – også faldt fra,« skriver Greenberg.

Trumps opbakning blandt hvide mænd i arbejderklassen skal ifølge exit polls og meningsmålinger være faldet med 10 procentpoint siden 2016; demokrater scorede 13 procentpoint flere vælgere i USA’s almindeligvis konservative landområder end for to år siden.

En del af forklaringen på dette stemmeskred finder Stanley Greenberg i en meningsmåling, ifølge hvilken 50 pct. af hvide mandlige arbejdere opfatter Trump som en »korrupt politiker, der er ude på at skumme fløden selv«.

»Disse hvide arbejdere kan godt se, hvad der foregår. Trumps valgløfter er ikke blevet til noget,« vurderer Greenberg.

End ikke Trumps betegnelse af migrantkaravaner, der begiver sig fra Mellemamerika mod USA, som en »invasion« og en trussel, der berettiger udstationering af 5.800 soldater ved grænsen til Mexico, skal ifølge den amerikanske valganalytiker have haft den ønskede virkning på valgdagen.

»Alene Trumps kernevælgere nævnte hans krig mod immigranter som det vigtigste motiv til at stemme imod en demokratisk kandidat. Ifølge mine meningsmålinger var kun halvdelen af de republikanske vælgere overbevist om, at immigranter er en byrde for landet,« skriver Greenberg.

Latinovælgeres voksende valgdeltagelse og nogle republikanske vælgeres stemme på en demokratisk kandidat i grænsestater som Californien, Arizona, New Mexico og Texas kan også tolkes som en protest mod præsidentens indvandrerfjendtlige politik.

Radikal ændring

Hvordan kan tolkningen af midtvejsvalget ændre sig så radikalt på blot to en halv uge?

På valgnatten og i de følgende dage efter konkluderede alle eksperter og kommentatorer, at der mod forventning næppe ville blive tale om en »blå bølge«, et demokratisk jordskredsvalg. Fejlfortolkningen hænger ifølge journalisten Matthew Yglesias fra webmagasinet Vox sammen med tv-stationernes fokusering på to valg i de konservative delstater Kentucky og Texas.

»I Kentucky stillede demokraterne den tidligere soldat Amy McGrath op i en kreds, der havde stemt på Trump i 2016, i håbet om, at hun ville vinde og give andre demokrater fremdrift. I stedet tabte hun, og hele landet hørte om det allerede kl. 19, fordi Kentucky lukker valgstederne tidligst,« bemærker Yglesias.

McGraths nederlag blev straks tolket som et dårligt tegn for demokraterne, selv om den specifikke valgkreds er blevet mere højreorienteret siden 2012, og ingen demokratisk udfordrer siden dengang har vundet mere end 40 pct. af stemmerne. McGraths fik 48 pct. af stemmerne.

De amerikanske tv-stationer skiftede herefter fokus til guvernørvalget og senatsvalget i Florida, hvor der altid er kampvalg og tæt opløb. Den demokratiske guvernørkandidat, Andrew Gillum, var sort og karismatisk. Han var kun ét procentpoint fra at vinde og blive Floridas første sorte guvernør.

Samme historie udfoldede sig i sydstaten Georgia, hvor den sorte kvinde Stacey Abrams var tæt på at vinde guvernørvalget. De to sorte demokraters nederlag blev af tv-kommentatorer tolket som et signal om, at den blå bølge ville udeblive.

Den demokratiske senatskandidat Beto O’Rourkes nederlag til den republikanske senator Ted Cruz i det normalt konservative Texas blev udlagt som et udtryk for samme tendens.

I mellemtiden ignorerede pressen opsigtsvækkende demokratiske sejre i kongresvalg i konservative valgkredse i Oklahoma og Texas og i forstæder i New Jersey og landlige områder i delstaten New York, hvor republikanerne har domineret i årtier.

Matthew Yglesias peger på en manglende forståelse hos tv-kommentatorer for den omstændighed, at brevafstemning er blevet et udbredt fænomen i delstater i det vestlige USA. I Californien skal konvolutten med stemmesedlen blot være stemplet af postkontoret på valgdagen. Det betyder, at millioner af stemmer først bliver optalt flere dage senere.

Indiskutabel blå bølge

Efter optællingen af brevstemmer og en indgående analyse af exit polls og valgresultater i 435 kredse er langt de fleste amerikanske valgeksperter nu enige om at kalde midtvejsvalget et »bølgevalg«.

»På dette tidspunkt står det ikke længere til diskussion. Selvfølgelig var det et bølgevalg,« skrev Nate Silver, én af USA’s mest respekterede valganalytikere tirsdag – to uger efter valget. Han er grundlægger af websitet FiveThirtyEight.

Der er ingen konsensus blandt valgeksperter om definitionen af et bølgevalg. Man er dog enige om, at midtvejsvalgene i 1994, 2006 og 2010 falder ind under kategorien.

Hvis man måler ’bølgen’ ud fra det nye antal pladser vundet af det sejrende parti i Repræsentanternes Hus, var Republikanernes præstation dog klart bedre i 1994 og 2010 end Demokraternes i 2006 og 2018.

Hvis man derimod måler sejren ud fra antal stemmer, blegner republikanernes resultater. I midtvejsvalget i 2010, hvor Tea Party-bevægelsen blev prominent, mobiliserede partiet 48 mio. vælgere, hvilket blev forvandlet til en mandatgevinst i Repræsentanternes Hus på i alt 63 ekstra pladser.

I det netop overståede midtvejsvalg tegner det til, at demokratiske kongreskandidater vil have vundet ca. 60 mio. stemmer, hvilket dog kun kan veksles til 39-40 nye pladser i Repræsentanteres Hus. Republikanernes resultat ser ud til at blive 51 mio. stemmer.

Demokraternes sejrsmargin på 8 pct. er den største nogensinde, endda højere end ved midtvejsvalget i 1974, hvor præsident Richard Nixon var dybt kompromitteret af Watergate-affæren. Til sammenligning var republikanernes vindermargin i bølgevalgene i 1994 og 2010 en tak lavere, nemlig 7 pct. 

Valgdeltagelsen i 2018 anslås at have været 114 mio. eller næsten 50 pct. af alle registrerede vælgere. En historisk rekord. Gennemsnitligt stemmer kun 40 pct. af vælgerne til midtvejsvalg, mens andelen ved præsidentvalg normalt er 60 pct.

Valgdeltagelsen steg betydeligt for begge partiers vælgere og for de partiløse. Men det var frem for alt demokratiske kandidater, der høstede gevinsten af den høje valgdeltagelse.

Kampen om Senatet

I Senatet var republikanernes styrkelse af deres flertal med to, måske tre, pladser i realiteten ikke en overbevisende præstation. Det skyldes, at 10 af de 26 demokratiske senatorer på genvalg stillede op i delstater vundet af Trump i 2016. Kun fire af dem tabte.

Det drejer sig om Bill Nelson i Florida, Heidi Heitkamp i North Dakota, Claire McCaskill i Missouri og Joe Donelly i Indiana.

»De sidste tre senatorer blev alle valgt i valgår, der var usædvanligt fordelagtige for Det Demokratiske Parti, nemlig i 2006 og 2012. Set i bakspejlet er det overraskende, at de kunne vinde i så konservative delstater. Så at de tabte i 2018 er blot en bekræftelse af en anomali,« siger Stephen Ansolabehere, professor i statskundskab på Harvard University.

Til gengæld var det overraskende, at de resterende demokratiske senatorer i seks andre Trump-stater klarede den. Det gælder især for senator Joe Mancin i West Virginia og Jon Tester i Montana. Demokraterne vandt også overraskende to senatspladser i de vestlige delstater Nevada og Arizona.

For demokraterne er det vigtigt at holde republikanernes flertal i Senatet så lavt som muligt. Ved valget i 2020 har Det Demokratiske Parti en god chance for at erobre tre republikanske senatspladser i Colorado, Maine og North Carolina. Men de risikerer at miste en plads i konservative Alabama. En gevinst på kun to pladser vil ikke være nok til at genvinde flertallet i Senatet.

Til gengæld er der 21 republikanske senatorer på genvalg i 2020, og kun 11 demokrater. Altså lige modsat det netop overståede midtvejsvalg. Det er en åbning, som Det Demokratiske Parti håber at udnytte til at kunne score et par pladser til og generobre flertallet.

Vigtige Mississippi

I det perspektiv er omvalget til senatspladsen på tirsdag i Mississippi blevet overordentligt vigtigt.

Ingen af de tre kandidater vandt 50 pct. ved midtvejsvalget. Derfor skal der holdes en anden runde tirsdag i næste uge mellem republikaneren Cindy Hyde-Smith og den sorte demokrat Mike Espy, der var Bill Clintons landbrugsminister i 1993-94 og før det medlem af Repræsentanteres Hus.

Cindy Hyde-Smith blev udnævnt til senator af Mississippis guvernør sidste forår, da den mangeårige republikanske senator Thad Cochran trådte tilbage som følge af sygdom. Hyde-Smith er kommet i en voldsom krydsild i den sidste uges tid, efter at en videooptagelse fra et vælgermøde viste, at hun roste en kvæghandler med følgende replik:

»Hvis han indbød mig til en offentlig hængning, ville jeg sidde på forreste række.«

I en hel uge har senator Hyde-Smith afvist at undskylde for udtalelsen, der tydeligvis refererer til lynchning af tusinder af sorte amerikanere i sydstaterne i første halvdel af det 20. århundrede. Hun har forklaret, det bare var en talemåde i hendes barndomshjem.

I den eneste tv-debat med demokraten Espy tirsdag aften undskyldte Hyde-Smith omsider for sit ordvalg. Præsident Trump har forsvaret hendes udtalelse og planlægger at rejse til Mississippi på mandag.

I den seneste meningsmåling er marginen mellem Hyde-Smith og demokraten Espy blevet indsnævret til 5 procentpoint.

Forfatter og journalist Curtis Wilkie, der bor i Oxford, Mississippi, giver ikke Mike Espy nogen stor chance for at vinde.

»Espy håber, at hvide republikanere – der aldrig i livet ville stemme på en sort demokrat – måske vil blive hjemme på valgdagen, og at Hyde-Smiths udtalelse vil opildne sorte vælgere, der primært bor langs Mississippifloden, til at flokkes om valgurnerne i samme omfang, som da Obama stillede op i 2008. Men jeg frygter, det er for optimistisk,« siger Wilkie.

Over en tredjedel af befolkningen i Mississippi er afroamerikansk. Hvis en sort amerikaner skulle blive senator fra den republikanskdominerede sydstat, ville det sende et entydigt signal om, at nogle hvide republikanere i det amerikanske Syden har fået nok af Trumps og partiets racebetændte retorik.

Efter afklapsningen fra vælgerne ved midtvejsvalget ville præsidentens greb om partiets vælgere blive yderligere løsnet og vejen til genvalg i 2020 brolagt med endnu flere udfordringer.

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Jørgen Vogelius
  • Ole Meyer
  • Poul Erik Riis
lars søgaard-jensen, Jørgen Vogelius, Ole Meyer og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Både de danske og amerikanske (tv)medier glemte lige at fortælle, at Demokraterne vandt 7 delstater tilbage fra Republikanerne; det er vigtigt fordi 80-90 procent af den politik, der vedrører folk i deres dagligdag, bliver vedtaget i de amerikanske delstater!