Læsetid: 3 min.

Unge kræver handling – trækker politikerne i retten og strejker for klimaet

Den kommende brasilianske regering meddeler, at den ikke vil være vært for FN’s klimatopmøde COP25 i 2019. Det er for dyrt og ikke relevant for regeringen, lyder begrundelsen
Fredag gik skoleelever i lande som Holland, Belgien, Sverige, Canada, Australien, Danmark og mange flere verden over i strejke for klimaet. Budskabet fra eleverne var, at det ikke giver mening at gå i skole, hvis fremtiden alligevel ødelægges af klimaforandringerne.

Fredag gik skoleelever i lande som Holland, Belgien, Sverige, Canada, Australien, Danmark og mange flere verden over i strejke for klimaet. Budskabet fra eleverne var, at det ikke giver mening at gå i skole, hvis fremtiden alligevel ødelægges af klimaforandringerne.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

1. december 2018

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Skoleelever kræver handling

Fredag gik skoleelever i lande som Holland, Belgien, Sverige, Canada, Australien, Danmark og mange flere verden over i strejke for klimaet. Budskabet fra eleverne var, at det ikke giver mening at gå i skole, hvis fremtiden alligevel ødelægges af klimaforandringerne.

Særligt de australske skoleelever deltog massivt i skolenedlæggelserne – og Australien er også et af de lande, der politisk gør mindst for at ændre på den globale opvarmning, selv om landet rammes stadigt hårdere af konsekvenserne i form af især lange tørkeperioder.

»Jeg strejker, fordi vores regering ikke har en klimapolitik. De siger, at de gør noget, men det er slet ikke nok,« siger eksempelvis 16-årige Ruby Walker fra Australien til Information.

Den australske premierminister, Scott Morrison, havde ellers advaret eleverne imod at deltage i den omfattende skolestrejke for klimaet, som han mener, er en sag, der »skal behandles andre steder end på skolerne«.

»Det vi ønsker, er mere undervisning og mindre aktivisme i skolerne,« sagde den australske premierminister Scott Morrison forud for strejkerne.

Unge sagsøger staten i Quebec

Canadiske unge i delstaten Quebec har også fået nok. De mener heller ikke, at deres politikere gør i nærheden af, hvad der kræves for at stoppe klimakatastrofen. Derfor trækker de dem nu retten.

»Eksperter siger, at i 2030 vil vi opleve alvorlige konsekvenser af den globale opvarmning. I 2030 vil jeg være 32 år, og måske har jeg et eller to børn til den tid. Hvad vil deres fremtid blive? Som land er Canada en af de værste klimasyndere på kloden. Vi har en forpligtigelse til at reducere vores udslip af drivhusgasser så hurtigt som muligt – yderligere forsinkelser gør kun konsekvenserne værre for mig, for mine børn og for alle unge og fremtidige generationer. Det er ikke retfærdigt,« lyder begrundelsen fra 20-årige Davis Morin, der er en af sagsøgerne.

I første omgang skal organisationen kaldet ENvironnement JEUnesse, der repræsenterer de unge, fremlægge tilstrækkeligt med bevismateriale til at overbevise domstolene om, at der overhovedet er en sag at føre. Det vil sige, de unge skal vise, at den canadiske regerings manglende klimahandling bringer deres fremtidige rettigheder i fare.

De unge står ikke helt på egne ben i sagen, men får hjælp af advokatfirmaet Trudel Johnston & Lespérance, der fører sagen pro bono – altså gratis for de unge.

Brasilien vil ikke være klimavært

Det er blot to måneder siden, at Brasilien tilbød sig som vært ved næste års FN-klimatopmøde, COP25, men nu meddeler den kommende brasilianske regering ledet af Jair Bolsonaro – der indsættes som Brasiliens præsident den 1. januar 2019 – at det ønsker Brasilien alligevel ikke.

Det bliver for dyrt, og den nye regering under Bolsonaro mener ikke, at det er vigtigt, lyder beskeden ifølge det brasilianske dagblad O Globo, skriver blandt andre The Guardian.

Samtidig beskylder Brasiliens kommende udenrigsminister, Ernesto Araújo, hele klimasagen for at være et »dogme«, der tjener at begrænse suveræne staters magt.

»Dette dogme er opfundet for at legitimere en stigende regulering af staters magt over egen økonomi,« skrev den kommende udenrigsminister ifølge The Guardian i sidste måned.

Den globale opvarmning øges hastigt

»Den langsigtede tendens med opvarmning af kloden fortsætter i 2018, der ser ud til at blive det fjerde varmeste år nogensinde. De 20 varmeste år har alle fundet sted inden for de seneste 22 år, og de sidste fire år har været de varmeste år nogensinde målt,« skriver den meteorologiske verdensorganisation, WMO, i en spritny opgørelse.

Ifølge statusrapporten har gennemsnitstemperaturen for perioden 2014-2018 været 1,04 grader celsius højere end før den industrielle revolution (1850-1900) baseret på målinger fra fem forskellige sæt data. Det er væsentligt højere end gennemsnittet for perioden 2006-2015, hvor FN’s klimapanel, IPCC, i deres seneste rapport om 1,5-gradersmålet angiver den gennemsnitlige temperaturstigning til 0,87 grader.

»Men,« skriver professor Glen Peters, klimaforsker og forskningschef ved det norske Center for International Climate Research, CICERO, i et tweet, »hvorfor bruger hverken IPCC eller WMO data fra Berkeley Earth, der viser højere varme?«

Glen Peters peger på, at ifølge målinger fra Berkeley Earth var klodens temperatur for perioden 2006-2015 0,98 grader celsius, altså 0,1 grad højere end IPCC’s gennemsnit, mens målinger for perioden 2014-2018 viser en gennemsnitstemperatur på 1,16 grader ifølge Berkeley Earth.

Information har interviewet børn fra Australien, Holland, Finland, Danmark, Canada, Belgien, Sverige og Tyskland, der alle i denne uge strejker fra skole i protest mod at politikerne, som de mener, ikke tager klimaforandringerne alvorligt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Clausen

Til alle Jer unge. I kan starte med at skrotte Jeres smartphones og computere, undlade at bruge netflix, youtupe, facebooke, snapchat, instergram og meget andet digitalt og spare verden for en enorm CO2 forurening og derved undgå klimaforandringer. Allerede i dag forurener internettet lige så meger som alverdens flytrafik. Om få år vil dataforbruget således svinde et mangefold af flytrafikkens CO2 udledning.

Jeg ser frem til I selv sætter handling bag Jeres utilfredshed. For hvis I ikke gør det selv, hvorfor i alverden skulle andre så?