Analyse
Læsetid: 8 min.

USA efterforsker, om bitcoinboblen blev pustet op gennem kursmanipulation

I 2017 steg kursen på bitcoin med 1.318 procent. Nu efterforsker USA’s justitsministerium, om de voldsomme kursstigninger skyldtes manipulation. Pilen peger blandt andet på en hemmelighedsfuld hollænder, der gemmer sig i Hongkong
I 2017 steg kursen på bitcoin med 1.318 procent. Nu efterforsker USA’s justitsministerium, om de voldsomme kursstigninger skyldtes manipulation. Pilen peger blandt andet på en hemmelighedsfuld hollænder, der gemmer sig i Hongkong
Udland
23. november 2018

I 2017 steg kursen på den virtuelle valuta bitcoin med eksplosionsagtig hast. I december brast boblen. Formuer blev udslettet. Også i Danmark.

Nu bliver det efterforsket, om der var snyd med i spillet. Det amerikanske justitsministerium har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg indledt en efterforskning af mulig kursmanipulation af bitcoin i 2017. Prisen på bitcoin blev 20-doblet på mindre end et år.

Justitsministeriet efterforsker, om kursen på bitcoin blev presset i vejret ved systematiske opkøb med en anden virtuel valuta ved navn tether. Konkret er fokus rettet imod bitcoinbørsen Bitfinex.

Oplysningerne om efterforskningen af manipulation kommer, samtidig med at bitcoinkursen fortsætter med at synke som en sten i en mødding. Mens disse linjer skrives, er kursen på 4.491,10 dollar, men der er ingen grund til at tro, at kursen overhovedet er i nærheden af at være nede og ramme fast grund endnu.

Da kursen toppede den 17. december 2017, var den oppe og kysse 20.000 dollar pr. bitcoin – blot 11 måneder efter, at prisen for første gang i januar 2017 krydsede 1.000 dollars på vej op. Flere andre mere generelle efterforskninger af de såkaldte kryptovalutaer er i gang.

Det er nyt, at den seneste efterforskning ifølge Bloomberg er rettet konkret mod personer i ejerkredsen omkring bitcoinbørsen Bitfinex. Central i denne personkreds er den yderst hemmelighedsfulde hollandske statsborger Jan Ludovicus van der Velde.

Bitfinex har i en mail afvist at udtale sig om efterforskninger mod firmaet:

»Vi har en politik om ikke at kommentere tidligere, aktive eller mulige efterforskninger,« skriver firmaets pressetalsmand.

Bitfinex har virksomhedsadresse i Hongkong.

Prisstøtte og manipulation

Amerikanske forskere har påvist, at kursen på bitcoin i 2017 hang sammen med systematiske opkøb af bitcoins på børsen Bitfinex, foretaget med den anden kryptovaluta tether.

Tether adskiller sig fra andre kryptovalutaer ved angiveligt at være bundet til den amerikanske dollar. Det betyder, at hver eneste tether skal være dækket en til en med dollar deponeret i en bank.

I sommeren 2018 offentliggjorde økonomiprofessor John M. Griffin og den ph.d.-studerende Amin Shams fra Texas University i Austin rapporten Is Bitcoin really un-tethered?

Griffin og Shams konkluderede, at mønstrene i handlerne på Bitfinex-børsen ikke kunne forklares med efterspørgsel fra investorers side, men var »mest i overensstemmelse med hypotesen om, at tether bruges til at prisstøtte og manipulere kryptokurspriser«.

Ligesom en krøllet halvtredser

Bitcoin er en virtuel møntfod, der ikke overføres via banker, men direkte fra person til person. Fuldstændig som kontanter: Du hiver en krøllet halvtredser op af lommen og giver den videre. Møntfoden blev opfundet af en eller flere personer, der gemmer sig bag aliasset Satoshi Nakamoto.

En bitcoin er et unikt, digitalt certifikat, beskyttet af stærk kryptering. En bitcoin kan ikke kopieres. Hver eneste betaling med bitcoin bliver registreret via et globalt netværk, den såkaldte blokkæde.

Det var denne blokkæde, som forskerne Griffin og Shams kopierede og analyserede. Analysen viste, at tether dels blev brugt til at standse prisfald på bitcoin, dels blev brugt til at pumpe prisen op. Opkøb af bitcoin med tether fyldte i 2017 mere end de tilsvarende opkøb med dollar.

»Når priserne falder, kan firmaet bag tether konvertere deres tether til bitcoin på en måde, der skubber bitcoin op. Når bitcoins pris stiger, kan de sælge bitcoin for dollar, så de kan forny deres tether-reserver,« skrev Griffin og Shams i deres rapport.

De to forskere påviste, at tether blev dannet, flyttet til Bitfinex-børsen og derefter langsomt fordelt ud på de andre kryptobørser. Men kun meget få tether flød den anden vej for atter at blive konverteret til dollar.

Griffin og Shams analyse indikerede, at Bitfinex-børsen brugte tether til at opkøbe bitcoin fra to andre børser. Forskerne konkluderede, at der var nøje sammenhæng mellem indskud af tether og halvtreds procent af prisstigningerne på bitcoin i perioden og 64 procent af stigningen på kryptovalutaerne dash, ethereum classic, ethereum, litecoin, monero og zcash.

Samtidig indikerer Griffin og Shams analyse, at tether blev brugt til at gribe bitcoin, når kursen begyndte at falde. Tether blev skudt ind på markedet, når bitcoin faldt til forskellige tærskelværdier.

Det indikerede, at opkøb med tether ikke fulgte et mønster med en naturlig efterspørgsel, men at opkøb med tether blev udløst, når den faldende bitcoinkurs ramte bestemte værdier. Dette mønster fik forskerne til at rejse tvivl om, hvorvidt tether reelt er fuldt dækket af dollar:

»Hvis tether ikke bliver efterspurgt af investorer med dollar, men i stedet bliver skubbet ud i handler på de andre kryptobørser, er det muligt, at tether ikke er fuldt dækket af dollar når de bliver udstedt.«

Økonomiprofessor John M. Griffin og ph.d.-studerende Amin Shams har ikke givet udtalelser til pressen efter offentliggørelsen af deres rapport.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har de fremlagt deres forskning for amerikanske myndigheder.

Det ville efterlade udstederne af tether med et større problem, hvis de i realiteten ikke var dækket fuldt af dollar. I så fald ville det være nødvendigt at sælge ud af bitcoin til dollar hver måned ved månedens udgang for at sikre, at kontoudtogene løbende ville vise, at der var dækning for de udstedte tether.

Griffin og Shams skriver, at deres data viser, at der er en klar sammenhæng mellem udsalg af bitcoin i de måneder, hvor der er udstedt et stort antal tether.

Disse data tyder med andre ord på, at der blev udstedt dækningsløse tether, der blev brugt til kunstigt at løfte bitcoinprisen – og at disse kunstigt forstærkede bitcoins blev solgt efterfølgende for at skaffe dækning for de udstedte tether.

Afsløret af Paradise Papers

Dokumenter fra lækagen af de såkaldte Paradise Papers viser, at der er yderst tætte forbindelser mellem Bitfinex og det firma, der står bag kryptovalutaen tether. Det fremgår af Bitfinex’ hjemmeside i Hongkong, at firmaets økonomidirektør hedder Giancarlo Devasini, og at den administrerende direktør hedder Jean-Louis van der Velde.

Han beskrives som en teknolog og serieiværksætter, der taler fem sprog og har 30 års erfaring i teknologiindustrien og den internationale finansverden. Jean-Louis van der Velde har beskæftiget sig med hardwaredesign og softwareudvikling og haft et antal ledende stillinger i større it-firmaer.

I 2013 blev Jean-Louis van der Velde CEO i Bitfinex. Det er imidlertid ikke muligt at finde oplysninger om de firmaer, som Jean-Louis van der Velde angiveligt har iværksat eller ledet. Til gengæld kan man finde ham i Paradise Papers, dog ikke under det fransk-hollandskklingende navn Jean-Louis van der Velde, men under hans rigtige navn Jan Ludovicus van der Velde.

Navnet Paradise Papers dækker en omfattende lækage af dokumenter fra advokatfirmaet Appleby. Dette firma har blandt andet specialiseret sig i at levere selskabsløsninger i forskellige skattely.

I 2016 benyttede Giancarlo Devasini og Jan Ludovicus van der Velde denne service. Det skete, da de indregistrerede firmaet Tether Holdings Limited i skattelyet British Virgin Islands. I forbindelse med registreringen af firmaet blev der hurtigt flyttet nogle aktieposter, så ejerskabet af Tether Holdings Limited er fordelt med en lille post til Giancarlo Devasini og hovedparten til Jan Ludovicus van der Velde. Dels direkte personligt ejet og dels via firmaet Digfinex Incorporated, der blev oprettet til lejligheden, også i British Virgin Islands.

Det vil altså sige, at det er Jan Ludovicus van der Veldes firma i British Virgin Islands, der har stået bag systematiske handler på Jan Ludovicus van der Veldes børs i Hongkong.

Officielt bor Jan Ludovicus van der Velde i en postboks i Hongkong.

I forbindelse med etableringen af firmaet hos Appleby var han dog nødt til dels at dokumentere sin identitet – med en kopi af sit pas – dels sin reelle adresse. Det gjorde Jan Ludovicus van der Velde ved at sende en kopi af sin elregning til advokatfirmaet på Bermuda.

Bitfinex’ pressetalsmand afviser i en mail, at personsammenfaldet mellem Bitfinex og tether spiller nogen rolle:

»Hvad angår det delte ejerskab mellem Bitfinex og Tether, har vi været meget klare omkring, at Bitfinex og Tether har fælles ejere og ledelse. Men der er personer, der har tilknytning til Tether – som ledelse og i ejerkredsen – der intet har med Bitfinex at gøre. Og omvendt. Tether ejer ikke Bitfinex, og Bitfinex ejer ikke Tether.«

Bitfinex afviser i samme mail også de amerikanske forskeres konklusioner om sammenfald mellem bitcoinkurs og tetheropkøb.

Livsfarligt, men effektivt

Bitfinex er tidligere blevet stævnet af det amerikanske handelsministeriums kontor US Commodity Futures Trading Commission CFTC.

Det er CFTC, der har bedt forskerne Griffin og Shams om at fremlægge deres materiale.

Danmarks nationalbankdirektør Lars Rohde advarede i klare vendinger danskerne mod at købe bitcoin. Den digitale valuta egnede sig ikke hverken til at blive brugt som penge eller som investering, mente Lars Rohde:

»Man skal holde sig væk. Det er livsfarligt. Det er jo en effektiv måde at spille på. Så hvis man ikke kan lide kasinoer, har man fået et godt alternativ,« sagde Lars Rohde den 18. december 2017 til DR.

Bitcoinkursen toppede dagen efter.

Købte du bitcoin i 2017, taler alt for, at du har tabt penge på det. Men du skal ikke regne med, at du kan trække tabet fra i skat. I april i år skrev Skatteministeriet et notat om den skattemæssige behandling af bitcoins.

Herunder også den skattemæssige behandling af tab på bitcoin.

Notatet løftede en lille smule af sløret for besværlighederne ved den virtuelle møntfod. Ministeriet skrev, at hvis bitcoin skulle beskattes efter mere objektive regler, så kunne det »ske ved at inddrage bitcoins under kursgevinstloven«.

Men bitcoin og andre virtuelle valutaer er ikke omfattet af anden lovregulering, skrev ministeriet, og overførsler af bitcoin sker typisk uden om den finansielle sektor.

I notatet lagde Skatteministeriet op til, at der ved en eventuel lovgivning skulle tages stilling til den skattemæssige behandling af tab på bitcoin. Men i notatet skrev ministeriet, at »der kan argumenteres for, at tab f.eks. kun skal være fradragsberettiget i gevinster på samme virtuelle valuta.«

Med andre ord er de danske spekulanter, der i 2017 gik ind i bitcoin, lidt på herrens mark.

Og den mulige svindel efterlader andre myndigheder med lidt af en hovedpine: Hvordan skal den type sager efterforskes?

Potentielt har tusindvis af danskere mistet penge efter at have købt bitcoin til manipuleret pris.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminialitet SØIK afviser at kommentere den konkrete sag med efterforskningen af manipulation via Bitfinex og afviser også at give en generel kommentar om sådanne sager. I stedet henviser SØIK til, at der skal foreligge en konkret sagsbehandling hos dem, før de kan kommentere det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvert årti en investerings mæssig joke. Hvornår Bitcoin rammer det runde 0 kan vi jo gætte på!

Man kan i hvert fald fastslå, at Bitcoin-bølgen blev fuldt aktivt op af en række useriøse Bitcoin-virksomheder.

Stort set alle lande i Europa rummer Bitcoin-virksomheder, med ganske store planer og store fine lejede bygninger, der heldigvis aldrig rigtigt kom i gang med at flå griske borgere for penge, før de endelig gik konkurs, og efterlod regningerne til deres kreditorer.

Runa skriver.
Bitcoin burde laves ulovlig, på grund af et enormt strømforbrug, der skal til for at høste bitcoins, og dermed efterfølgende udledning af CO2. Betalingsmidlet er fuldstændig unødvendigt og kun skabt i spekulationsøjemed.

Det er ukorrekt, at cryptovaluta er unødvendigt. I lande hvor inflationen sender samfund i knæ, Venezuela f.eks, har man så vidt jeg har forstået haft ret stor glæde af forskellige decentraliserede mønter.

Og mht Bitcoins co2-aftryk, er det helt korrekt og fuldstændig absurd, at den sviner så meget. Heldigvis er der alternativer, som NANO, hvor alle mønter er frigivet og således ikke skal bruge strøm på at skulle “mines” som de fleste andre valutaer.

Jeg tror fuldt og fast på, at de elektroniske valutaer over tid bliver integreret i det globale handelsbillede. Spørgsmålet er, hvilke af dem vil vise sig bedst egnet - og Bitcoin er det formegentlig ikke...

Morten Hillgaard

Hvad bestemmer tings værdi, herunder værdien af en valuta. Jo det gør naturligvis det forventede afkast.
Og hvordan måler vi så afkastet. Hvis det en nations valuta, ja må det være noget med forventningen om den kommende samfundsøkonomi, om renteniveauet og herunder om bevægelsen af valutaen.

Omkring 1980 var inflationen omkring 12%, og et stort problem, som samfundet mente kunne løses med med et meget høj renteniveau , dvs. en indlånsrente på ca 12% og en udlånsrente på ca.20%, men med fuld skat på renteindtægter og fuld skattefradrag på renteudgifter. Det var således med at forbruge så hurtig som hurtigt som muligt, idet udgifter var langt lavere en værdiudviklingen på forbruget. Og der var masser af skattefrie gevinster. Investeringer i produktioner, herunder renterne skulle derimod hjem igen, hvis en investering skule løbe rundt. Og det gjorde den så ofte ikke (landbrugskrise) eller en investering udeblev.

Derfor så Heinesen den økonomiske afgrund for sig, og der var 0-skatteydere samt store underskud på stats- og samfundsøkonomien.

Og hvilken samfundsøkonomi (autoritet) ligger der så bag en cryptovaluta. Det er da alene den foregående udvikling, styret af troen, evt. hjulpet af manipulationer. Der er da ingen samfundsøkonomi bag valutaen. Heri er da intet nyt, dette sker jo inden for mange områder inden for økonomi. Fx inden for reklamer, inden for vurderingen af aktiemarkedet., vurderinger af et boligkøb, hvori naturligvis indgår værdien som bolig, boligomkostninger (ejendomsskat) og boligens værdiudvikling.

Og dem som har de store værdier, har ofte også de rigtige forbindelser til viden og indflydelse, herunder, kun eksempelvis, om et selskabs økonomi, uanset retning, og placerer sine økonomiske handlinger i overensstemmelse hermed.