Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA’s demokrater er frustrerede over ’republikansk mindretalsstyre’

Ved midtvejsvalgets senatsvalg fik demokraterne ikke færre end 12 millioner flere stemmer på landsplan end republikanerne og tabte ikke desto mindre senatspladser – forklaringen er ikke bare forfatningsbestemte stemmevægte, men også skæv valgkredsgeografi og taktisk vanskeliggørelse af vælgerregistrering
Udland
10. november 2018

Nok kunne demokraterne glæde sig over markante gevinster ved USA‘s midtvejsvalg 2018: De erobrede et solidt flertal i Repræsentanternes Hus. De fik fravristet republikanerne flere guvernørposter.

Alligevel undrer mange sig over, at demokraterne, selv med en så skandaliseret præsident som Donald Trump, var så langt fra også at vinde flertallet i Senatet.

Opsigtsvækkende var en statistik, der viste, at demokraterne på landsplan fik hele 12 millioner flere stemmer end republikanerne, når man opgjorde de sammenlagte stemmer for de samlede senatsvalg – og alligevel endte med at miste demokratiske senatspladser.

Som forfatningseksperter ikke kan blive trætte af at påpege, beror dette grundlæggende på, at alle stater, uanset folketal, hver vælger to senatorer. Tyndt befolkede stater som Wyoming har dermed præcis lige så mange senatspladser som det 60 gange mere folkerige Californien. Og typisk er de befolkningstynde stater domineret af landbosamfund, der lige så typisk stemmer republikansk.

Skævvridningstaktikker

Frustrationen over et valgsystem, der giver så klare fordele til konservative stater, er ikke desto mindre massiv, og kritikere pointerer, at forfatningsbestemte stemmevægtninger ikke kan være hele forklaringen. For når de små staters relativt større vægt kombineres med såkaldt gerrymandering – dvs. omlægning af valgkredse med henblik på at begunstige et bestemt partis vælgerchancer – og med vanskeliggørelse af vælgerregistrering, såkaldt voter suppression – bliver det yderligere vanskeligere for demokraterne.

Var disse taktikker ikke taget i brug, kunne demokraterne måske have vundet en endnu større sejr ved valget til Repræsentanternes Hus og muligvis også senatsflertallet, lyder påstanden.

Nogle forfatningsretseksperter bakker op om kritikken:

»Et mindretalsstyre har nu etableret sig i USA – det er, så vidt jeg kan se, uafviseligt,« siger Laurence Tribe, professor i forfatningsret ved Harvard University.

»Især når vi lægger til, at den siddende præsident ganske vist vandt flertallet af valgmandsstemmer i 2016, men fik godt 3 millioner færre stemmer end sin modstander, og at vi derudover nu har en højesteret, hvor de fem af de ni dommer er nomineret af republikanske præsidenter, der blev valgt med færre stemmer fra de amerikanske vælgere, end deres demokratiske modstandere fik. Og blev bekræftet af republikanske senatorer, der også blev indvalgt på færre vælgerstemmer.«

Valgkortet for senatsvalget i 2018 var ugunstigt for demokraterne: Partiet skulle forsvare 26 pladser, mens republikanerne kun skulle forsvare ni. Så resultatet afspejler, hvilke stater der stod på spil. Ved senatsvalgene, der finder sted hver andet år, er kun en tredjedel af senatspladserne på valg ad gangen – de indvalgte senatorer sidder herefter i seks år.

»Det er et radikalt udemokratisk princip, at Californien med en befolkning på knap 40 millioner, har samme repræsentation i Senatet som Wyoming med 579.000 indbyggere«, siger David Golove, professor ved New York University School of Law. »På den måde får mindretalsgrupper, i dette tilfælde konservative mindretalsgrupper, en uforholdsmæssig stor indflydelse.«

Senatsvalgkort

Fordi senatsvalgkortet ændrer sig hvert andet år, er det ifølge eksperter meget vanskeligt at opgøre, hvordan et egentligt landsresultat kunne se ud, dersom man tænker sig alle pladser sat til valg på én gang. Netop det forhold, at flere demokratiske senatspladser var på genvalg i 2018, disponerede naturligt for, at partiet også fik så mange flere stemmer, indvendte nogle.

»Senatet er ifølge selve sin konstruktion antimajoritær,« siger Erwin Chemerinsky, dekan ved det juridiske fakultet Berkeley Law ved University of California. »At se på de samlede stemmer kan man ikke bruge til så meget – det handler om stemmefordelingen i hver enkelt stat.«

Skulle valgsystemet lægges om, ville det kræve en forfatningsændring, minder han om og forudser, at »dette er komplet usandsynligt inden for al overskuelig fremtid«.

Men lader de historisk givne rammer for USA‘s valgprocesser sig vanskeligt ændre, er det samme ikke nødvendigvis tilfældet for de taktikker til vanskeliggørelse af vælgerregistrering, der muligvis kan forklare visse demokratiske valgnederlag.

Identifikationsrestriktioner

I North Dakota kan de vælger-id-regler, som det republikanske styre har indført (med højesterets velsignelse), således have hindret tusindvis af Amerikas oprindelige folk i at stemme ved tirsdagens valg. Kriterierne for registrering er bl.a. dokumentation for en individuelt registreret bopælsadresse. Men mange af disse mennesker lever i reservater, hvor der ikke er gadenavne og bruger i stedet postbokse.

I 2012 blev statens dengang siddende demokratiske senator, Heidi Heitkamp, ​til dels valgt ind takket være netop støtte fra oprindelige amerikanere. I tirsdags glippede genvalget, da hun tabte til sin republikanske udfordrer, Kevin Cramer – dog med en margin så stor, at registreringsvanskeligheder for bestemte vælgergrupper næppe kan være hele forklaringen.

Omstridt er forløbet af guvernørvalget i Georgia. Her stod demokraten Stacey Abrams med gode chancer for at blive den første folkevalgte sorte kvindelige guvernør i amerikansk historie. Abrams stillede op imod sin republikanske rival, Brian Kemp, der som Georgias siddende statssekretær samtidig stod i spidsen for statens valgtilsyn.

Venteposition

Kemps kontor satte forud for valget mindst 53.000 vælgerregistreringer i venteposition, de fleste af dem fra sorte medborgere, så de pågældende blev afskåret fra at stemme ved dette valg. Det skete med henvisning til Georgias såkaldte exact match-lov, der skal sikre en i et og alt korrekt personidentifikation.

Disse restriktioner kan have forhindret tusindvis af stemmeberettigede i at stemme som følge af bagatelagtige uoverensstemmelser mellem forskellige identifikationsdokumenter, f.eks. manglende bindestreger, udfald af mellemnavnsinitialer eller fravær af diakritiske tegn (grafiske symboler, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af bogstaver eller bogstavforbindelser, red.) i et navns stavemåde.

Abrams, hvis stemmeandel var meget tæt på Kemps, har da også nægtet at anerkende sit nederlag.

»Vi bliver nødt til at sikre, at alle stemmer tæller, at hver eneste stemme kommer til at tælle,« sagde hun. »I en civiliseret nation må demokratiets maskineri kunne fungere for alle og på alle steder.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er vist tydeligt for enhver (bare ikke i USA), at valgsystemet ikke er og ikke var demokratisk. Men der er vist ingen vilje til at lave det om, siger de kloge i Orientering (DR P19

David Breuer, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

*P1

Kenneth Jacobsen

Tja, det er nok også i USA klart for enhver, at det ikke er et demokratisk system som de fleste på denne klode vil anerkende det - men der er nogle, der trives ved skævhederne, og næppe kunne være mindre glade for eller ligeglade med samme. Magt/penge trumfer demokrati.

Kenneth Jacobsen

(hvornår får vi mulighed for at rette i egne indlæg, Information?)
... eller mere ligeglade med...

David Breuer, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Hvis demokraterne for 12 millioner flere stemmer end republikanerne og alligevel mister pladser i senatet er der kun en ting at sige. Der er tale om udemokratisk valgsvindel.

- Og så er det faktisk ligegyldigt om det anvendte system er tilladt eller ej.

Demokraterne har tabt to præsidentvalg i dette årtusinde på trods af at deres kandidat fik flest stemmer. Ingen af gangene fik demokraterne til at ønske ændring af systemet med delegerede...

Hvis USA er et demokrati, er det et særegent et af slagsen.

@Jan S J
Ifølge Niels Bjerre-Poulsen er det på det nærmeste umuligt at ændre. Det er blevet forsøgt, angiveligt.