Baggrund
Læsetid: 4 min.

Her bliver USA’s midtvejsvalg afgjort

Til det amerikanske midtvejsvalg på tirsdag står republikanerne til at bevare flertallet i senatet. Demokraterne formodes til gengæld at overtage Repræsentanternes Hus – men først skal partiet vinde 23 pladser. Vi guider dig til, hvordan det kan ske
Til det amerikanske midtvejsvalg på tirsdag står republikanerne til at bevare flertallet i senatet. Demokraterne formodes til gengæld at overtage Repræsentanternes Hus – men først skal partiet vinde 23 pladser. Vi guider dig til, hvordan det kan ske

Maud Lervik

Udland
2. november 2018

På tirsdag vælger amerikanerne de 435 politikere, som i de næste to år skal sidde i Repræsentanternes Hus. Men kun i omkring en fjerdedel af valgene forventer man reel konkurrence om pladsen.

Statistikmediet FiveThirtyEight sammenregner løbende lokale og nationale meningsmålinger, fundraising-aktivitet, tidligere vælgeradfærd i de enkelte distrikter samt historiske tendenser. Og i deres prognose er der 112 distrikter, hvor hverken republikanerne eller demokraterne kan vide sig sikre på at vinde (her er sandsynligheden for sejr til en bestemt kandidat mindre end 95 procent).

For det velrenommerede, uafhængige analysebureau The Cook Political Report er der tale om 113 valg, der ikke kan betegnes som »sikre sæder«.

For at overtage flertallet i Repræsentanternes Hus skal demokraterne vinde 23 pladser, og det lader der til at være gode muligheder for. Langt størstedelen af de tætte løb finder nemlig sted i nuværende republikanske valgdistrikter.

Demokrater i Trumpland

Demokraterne har chancen for at vinde et sæde i 20-30 republikanske distrikter, og som minimum skal de sikre sig en håndfuld for at vinde flertal i Repræsentanternes Hus. Én kneben sejr kan komme i et Texas-distrikt, hvor republikaneren John Culberson efter 20 år på magten overraskende har fået kamp til stregen af demokraten Lizzie Fletcher. I et Trumpdistrikt i New Mexico er der også dødt løb.

The Cook Political Reports analyse viser, at blot 13 af de 113 konkurrenceprægede valg finder sted i demokratiske områder, mens de resterende 100 er under republikansk kontrol. Med andre ord har demokraterne mange flere chancer end republikanerne for at vinde nye sæder i Repræsentanternes Hus.

De svækkede republikanere

I seks-syv valgdistrikter på tværs af USA har den demokratiske udfordrer opnået en markant føring over den siddende republikanske kandidat. Det gælder blandt andet i et Iowa-distrikt, hvor unge Abby Finkenauer står over for Tea Party-republikaneren Rod Blum i en valgkreds, som gik til Obama i 2012 og Trump i 2016. Finkenauer kan sammen med Alexandria Ocasio-Cortez blive første kvinde under 30 år i Repræsentanternes Hus. Et andet opsigtsvækkende eksempel findes i Kansas, hvor republikanske Kevin Yoder, der har repræsenteret distriktet siden 2011, er blevet overhalet af Sharice Davids, der er indianer, LGBT’er og tidligere MMA-kæmper.

Demokraternes vej til 23 nye mandater kan sagtens blive knudret. I en række valgdistrikter ligger de pænt i meningsmålingerne – blandt andet i Pennsylvania og i nogle områder, hvor de siddende republikanske kongresmedlemmer ikke genopstiller. Men demokraterne skal også vinde en håndfuld af de valg, hvor man regner med meget tæt løb. Dem er der cirka 20-30 af ud over de omkring 60 konkurrenceprægede distriktsvalg, hvor republikanerne fører i målingerne, men ikke har et sikkert sæde.

Pennsylvanias nye valgdistrikter

I delstaten Pennsylvania har demokraterne gode muligheder for at hente nye medlemmer til kongressen. Det skyldes, at delstatens Højesteret tidligere på året dømte det gældende valgdistriktskort for at være for skævvridende og ulovligt. Et nyt kort over valgdistrikterne blev tegnet, og det gjorde op med republikanernes mandatfordel på 13 mod fem i en delstat, hvor partierne samlet set får cirka lige mange stemmer. Derudover er der dødt løb i to republikanske valgkredse og i en demokratisk. Med lidt god vind kan demokraterne altså samlet set hente fem mandater i Pennsylvania.

Republikanere går på pension

44 republikanske kongresmedlemmer genopstiller ikke, et historisk stort antal. Det gør det alt andet lige nemmere for demokraterne at vinde deres distrikter. Der er mindst fem tomme stole i republikanske valgdistrikter, hvor den demokratiske kandidat er klar favorit. Blandt andet i en historisk set stærk republikansk valgkreds i det sydlige Californien, hvor miljøadvokaten Mike Levin har ført kampagne på klimadagsordenen. Andre steder i Californien kan Demokraterne også hente mandater fra siddende republikanere – eksempelvis i det traditionelt konservative Orange County, hvor en juraprofessor på linje med Elizabeth Warren fører i målingerne.

I senatet har demokraterne langt mindre chance for at vinde et flertal. 35 pladser i senatet er på valg, hvoraf kun ni er republikanske senatorer og 26 er demokrater i dag. Demokraterne har altså flere sæder i spil, herunder ti i delstater, som Trump vandt i 2016. Det betyder, at demokraterne skal genvinde deres nuværende senatsmandater i Indiana, Missouri, Florida, North Dakota og Montana, hvor der er meget tæt løb – og derudover skal de erobre republikanske mandater i Nevada, Arizona eller måske endda i Tennessee eller Texas for at vinde flertal i senatet. Det er ikke umuligt, men heller ikke særligt sandsynligt.

FiveThirtyEights prognose viser, at der er omkring 85 procents sandsynlighed for, at demokraterne vinder Repræsentanternes Hus, mens republikanerne står med tilsvarende odds i deres forsøg på at bevare magten i senatet.

Kampen om senatet

Hvis demokraterne skal vinde senatet, skal de genvinde deres 26 nuværende mandater, der er på valg, hvoraf de ti i North Dakota, Missouri, Montana, Indiana og Florida er højst usikre. Dertil skal demokraterne hente et par nye senatorer. Deres bedste håb er Arizona, hvor den republikanske Trump-kritiker Jeff Flake går på pension, og valget står mellem republikaneren Martha McSally og demokraten Kyrsten Sinema, der fører knebent. I Nevada er republikanske Dean Heller på genvalg i en delstat, som Hillary Clinton vandt i 2016. Endelig er der det opsigtsvækkende valg i Texas, hvor demokraten Beto O’Rourke overraskende truer den siddende Ted Cruz, der dog stadig fører komfortabelt.

 

Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her