Læsetid: 3 min.

Hvad blev der aftalt på Cop24 i Polen, og hvorfor tog det så lang tid?

Det skrøbelige FN-møde om klimaforandringerne endte med en aftale, som skal få Parisaftalen til at fungere i praksis – men det meste andet er endnu ikke løst
17. december 2018

Hvad blev besluttet på COP24?

Landene blev enige om de sværeste elementer i ’drejebogen’, der skal sikre, at Parisaftalen fra 2015 kan fungere i praksis.

Det indebærer, at regeringerne vil måle, rapportere og bevise deres forsøg på at mindske deres CO2-udslip – et nøgleelement, fordi landene dermed vil blive holdt ansvarlige for at have ordentlige standarder, og det vil være sværere for dem at vikle sig ud af deres forpligtelser.

Hvorfor tog det så lang tid?

Der var tovtrækkeri over de såkaldte carbon credits, som bliver givet til lande for deres forsøg på at mindske deres CO2-udslip og deres ’kulstofdræn’ såsom skove, som absorberer CO2. Disse ’kreditter’ er målrettet landes mål om at nedbringe deres CO2-udslip.

Brasilien, som håber at kunne drage nytte af dets store regnskove, insisterede på en ny formulering, som ifølge kritikere vil tillade dobbelttælling af kreditter og dermed underminere systemet. Spørgsmålet er blevet udskudt til næste år.

Hvad blev ikke aftalt?

Diskussionen om, hvordan landene kan øge deres målsætninger, var stort set fraværende på mødet, som havde et teknisk fokus. Opfylder landene de nuværende mål, vil kloden blive tre grader varmere sammenlignet med temperaturen før industrialiseringen. Det vil ifølge eksperter være katastrofalt og resultere i oversvømmelser, tørker og stigende verdenshave.

Hvornår vil det blive aftalt?

I 2020 skal landene vise, at de har nået målene om at nedbringe deres CO2-udslip, som blev sat i det forrige årti. Her skal de også bekræfte nye og langt skrappere mål.

Hvad siger videnskaben?

Det globale klimapanel IPCC advarede for to måneder siden om, at det ville få alvorlige konsekvenser, hvis vi tillader, at den globale opvarmning når over 1,5 grader. Konsekvenserne vil blandt andet betyde døende koralrev og udslettelse af arter.

Hvor lang tid har vi tilbage?

Hvis vi konkluderer på IPCC’s resultater, har verden lidt mindre end et årti til at bremse den globale opvarmning og halvere udslippet, som vil hjælpe med at stabilisere klimaet.

Når vi det?

Efter flere år, hvor verdens Co2-udslip syntes at have stabiliseret sig, er det nu på vej op igen. Brugen af kul fortsætter, og olie er stadig motoren bag en stor del af verdensøkonomien. Vedvarende energi er blevet et alternativ til fossile brandstoffer langt hurtigere, end mange havde forventet, og omkostningerne er faldende.

Men omstillingen skal accelereres.

Var landene enige på mødet?

USA, Rusland, Saudi Arabien og Kuwait var sammen om at forhindre, at konferencen anerkendte IPCC’s klimarapport fuldt ud. De protesterede imod at »byde rapporten velkommen«. I stedet ville de bruge beskrivelsen »tage notits af den«.

Australien slog sig sammen med USA om at lovprise kul, mens Brasilien signalerede sin klimaskepsis under Jair Bolsonaro ved at trække sig som vært for næste års møde.

Men EU og en håndfuld andre i-lande samt en række udviklingslande bekræftede, at de ville bestræbe sig på at følge IPCC’s råd og begrænse opvarmningen til ikke mere end 1,5 grader.

Hvad sker der nu?

FN vil mødes igen næste år i Chile for at få de sidste elementer på plads i Parisaftalens drejebog og begynde at arbejde på fremtidige mål. Men den vigtigste konference vil finde sted i 2020, når landene skal have nået de nuværende mål. Den konference skal muligvis holdes i enten Storbritannien eller i Italien – begge lande har meldt sig som værter.

© The Guardian og Information. Oversat af Laura Friis Wang 

På COP24 i Polen talte 15-årige Greta Thunberg dunder til de voksne forhandlere. Svenskeren er blevet verdensberømt for sin skolestejke for klimaet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Når nu den vedvarende energiforsyning er så konkurrencedygtig som det påstås af enhedslisten og andre, så tilsiger den almindelige kapitallogik, at vi om kort tid er overgået til vedvarende energiforsyning uden tvang eller støtte.
Sådan går det næppe, så noget må være forkert analysen.

Fra TV fik jeg indtryk af, at Lars Christian Lilleholt var mødt frem i sin egenskab af kræmmer for dansk industri, og ikke som klimaminister for vores nation. -selvom det i Venstres logik nok er det samme.
Og så var der Greta Thunberg, hvis tale ikke nåede mig gennem TV. Så den fik jeg kendskab til via facebook. Den rammer bl.a. Lilleholt og hans chef lige i smasken:

" You only speak of green, eternal, economic growth. Because you are too scared of being unpopular. You only talk about moving forward, with the same bad ideas, that got us into this mess. Even when the only sensible thing to do, is to pull the emergencybrake."

Hør selv resten
https://youtu.be/VFkQSGyeCWg

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Niels Østergård anbefalede denne kommentar