Læsetid: 12 min.

Connie Hedegaard: »Vi skal forstå, hvor fuldstændig enorm opgaven er – det tror jeg ikke er gået op for folk«

At komme ud på den anden side af klimakrisen handler om at få omstillingens helt store tandhjul i spil. Det gælder blandt andet transporten og vores fødevarer. Connie Hedegaard mener, at det er ved at ske, men det kommer til at gøre ondt, før det bliver godt
Det er de næste store skridt, der skal tages inden for transport, fødevareproduktion og forbrug, der er de store udfordringer. Det er nu, omstillingen kommer meget tæt på borgerne, og derfor bliver den politiske opgave sværere, siger Connie Hedegaard.

Det er de næste store skridt, der skal tages inden for transport, fødevareproduktion og forbrug, der er de store udfordringer. Det er nu, omstillingen kommer meget tæt på borgerne, og derfor bliver den politiske opgave sværere, siger Connie Hedegaard.

Peter Nygaard

22. december 2018

»Det bliver helt afsindigt svært,« siger Connie Hedegaard.

Information møder hende i København få dage efter årets FN-klimatopmøde i Katowice, Polen. Efter årtiers klimaindsats, går det fortsat den forkerte vej.

FN’s klimapanel advarer om, at skuden skal vendes her og nu, hvis ikke klimakatastrofen skal løbe løbsk, men de rå tal viser, at 2018 bliver nyt rekordår målt på de globale udledninger af CO2. Befolkningen vokser globalt, folk forbruger mere og mere. Aldrig er der udledt så store mængder drivhusgasser.

Det er derfor, vi spørger hende, om hun stadig tror, det er muligt at nå at stoppe opvarmningen et sted mellem 1,5 og to grader.

»Jeg har håbet. Vi kan rigtig meget teknologisk, når vi tager os sammen – og jeg ved ikke, hvorfor vi som mennesker er skruet sådan sammen i hoved og handling, at vi ofte skal helt ud på kanten af katastrofen, før vi handler,« siger Connie Hedegaard, der mener, at der i øjeblikket foregår en værdimæssig forandring i lyset af klimakrisen:

»Er det ikke sådan, at det er blevet smart ikke at sløse med ressourcerne? At folk tænker over hvilke materialer, de anvender, hvordan tøjet er lavet og hvor meget kød de spiser? Det ser jeg et vist håb i – og jeg tror ikke, det kun er den unge generation, der er ved at nå den erkendelse, at det ikke kan blive ved.«

Connie Hedegaard var EU-kommissær for klima i fire år fra 2010 til 2014. Inden da var hun klimaminister under den daværende VK-regering, blandt andet med ansvar for FN-klimatopmødet i København i 2009.

I dag er Connie Hedegaard bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito samt i Berlingske Media, ligesom hun er formand for KR Foundation under Villum Fonden, hvor hun tildeler økonomisk støtte til projekter og indsatser for en mere bæredygtig verden.

– Så hvad har verdens ledere lært af mere end 20 års klimakamp?

»Vi har jo helt tydeligt ikke lært nok, for vi har ikke gjort nok. En vis afkobling af CO2-udledningerne er der dog sket, og havde vi ikke haft fokus på det, var det meget værre i dag, det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Men altså, vi har ikke lært nok og der er ikke blevet gjort nok,« svarer Connie Hedegaard

Alligevel mener Connie Hedegaard, at der er tegn på, at omstillingen snart for alvor begynder at tage fart. Investorer er tvunget til at tænke i klimarisici, borgmestre laver klimaplaner for deres kommuner og direktører i nogle af verdens største selskaber – eksempelvis Shell – få nu udbetalt deres bonusser efter om de overholder egne klimamål.

»Altså hvis man havde sagt det for ti eller fem år siden – da havde man end ikke fået tanken – men er det nok? Nej, det er det ikke, men noget sker der jo alligevel.«

»For eksempel på energisiden,« siger Connie Hedegaard, »for 30 år siden havde vi stort set ingen vind- eller solenergi i Danmark. Det var der ingen lande, der havde – ikke i industriel skala. Og i dag er vind- og solenergi konkurrencedygtig med de fleste andre energikilder, og er også ved at blive konkurrencedygtig med kul.«

Men ét er energiforsyningen, som rent faktisk er det nemmeste sted at starte. Noget andet er den klimaindsats, der skal i gang nu. Den er langt mere vanskelig og kommer til at være langt mere politisk udfordrende, mener Connie Hedegaard.

»Det er de næste store skridt, der skal tages inden for transport, fødevareproduktion og forbrug, der er de store udfordringer. Det er nu, omstillingen kommer meget tæt på borgerne, og derfor bliver den politiske opgave sværere. De næste skridt kræver endnu mere politisk mod og lederskab end de første skridt,« advarer Connie Hedegaard:

»Vi skal forstå, hvor fuldstændig enorm opgaven er – det tror jeg ikke er gået op for folk.«

Pres på det politiske system

Den politiske opgave bliver heller ikke mindre af, at samtidig med at der er behov for mere politisk lederskab, presses samme politiske systemer og politikernes autoritet udfordres af stigende utilfredshed fra deres borgere.

Derfor skal de politiske beslutningstagere sammen med erhvervslivet vise, at de både forstår, hvor alvorlig klimaudfordringen er, og at de magter at gøre noget ved den. Ellers frygter Connie Hedegaard, at klimadebatten ender med at polarisere befolkningen.

Peter Nygaard
»Jeg tror, der er nogle, der er ved at være virkelig, virkelig utålmodige på klimaets vegne, og at der derfor kan ske det, at man ryger ud i hver sin grøft, og det er af mange grunde ikke godt, men især for klimaet er det ikke heldigt. Står vi i hver vores grøft og råber ad hinanden, kommer vi ingen vegne.«

Hun mener derfor, at det påhviler dem, der grundlæggende tror på, at en social markedsøkonomi – vores nuværende samfundsmodel – at vise, at det politiske system også magter at håndtere en så svær og kompleks opgave som klimaomstillingen.

Og så skal politikerne melde rent ud, at det kommer til at koste på den korte bane.

»Politisk kan man ikke kun tage de nemme skridt eller bilde folk ind, at der ikke er noget af det her, der er svært eller kommer til at gøre ondt. Et af problemerne er jo, at vindere og tabere ikke er de samme her, og at noget af det, man skal gøre i dag, først giver effekt på lang sigt, så det er en ekstrem kompleks opgave,« siger Connie Hedegaard:

»Ikke desto mindre er det opgaven for dem, der har magt og ansvar i det 21. århundrede, at løse den her krise.«

– Har du set eller kan du nævne steder, hvor man kan sige, det er lykkes, og at det er sådan man skal gøre?

»Vi ser jo over 100 lande lave deres nationale klimaplaner (i forhold til klimaaftalen fra Paris, red.), og vi kan jo også tage Danmark, hvor man kan få alle Folketingets partier til at gå med i en energiaftale, så det er jo ikke sådan, at der ikke sker noget – problemet er bare, at vi skal forstå, at der skal ske meget, meget mere.«

– Præcis, for man kan sagtens sige, at der er 100 lande, der har lavet klimaplaner, og ja, der er lavet en bred energiaftale i Danmark, men der jo ingen af de planer eller energiaftalen for den sags skyld, der lever op til Parisaftalen?

»Nej, og derfor mener jeg, det er godt, vi har EU til at presse nogle af de her ting frem. Det er ikke mere end et par uger siden, at kommissionen præsenterede et nuludledning-scenarie for EU i 2050.«

»Jeg mener, at det er EU, der har været motor i meget af det, der sker på klimaområdet – også for hvad der sker i Danmark – men der hvor det er svært at finde et rigtig godt eksempel, det er det her med at få tænkt klima og omstilling ind i kernen af økonomien – altså i prissætningen.«

Et finansministerium med grønt fokus

Og netop prissætning er et gennemgående tema for Connie Hedegaard. For det er prisen, der i høj grad afgør folks valg, og det skal også kunne afspejles klimapolitisk, mener hun.

»Selv de største tilhængere af markedsøkonomien må jo erkende, at der en markedsfejl, når der ikke er en større pris på at forurene eller svine med de fælles ressourcer. Det skal tænkes ind på en helt anden måde.

Derfor handler det ikke blot om at se på, hvad der er den billigste løsning på kort sigt, men derimod at anlægge et langsigtet perspektiv.

»Vi skal i højere grad se på, hvad der ikke bare er den billigste løsning her og nu, men hele tiden have øje for at vi skal være et nul-udledningssamfund i 2050. Derfor bør alle større og mindre offentlige investeringer måles op imod den målsætning: Altså, bringer det her os i den rigtige retning, eller gør det problemet større? Politisk skal man ikke kun tænke i, hvad der er billigst her og nu, men derimod tænke i livscyklus. Det er en anden regnestok, der skal bruges, hvor man tvinger det langsigtede klimafokus ind.«

– Er problemet ikke altid for det politiske system, at de netop tænker fire år frem ad gangen. De skal jo ansættes af vælgerne igen?

»Jeg tror, der er et skifte på vej i forhold til den folkelige accept af, at det er nødvendigt at gøre noget ved klimakrisen. Vi ser lige nu, at klimaet ryger allerøverst op på vælgernes dagsorden. Det er også et signal til politikerne om, at hvis I tror, det er upopulært at gøre noget ved klimaet, så skal I nok til at indstille jer på, at det er meget mere farligt at blive set som nogle, der ikke gør noget.«

– At måle al politik op imod om det bringer os tættere eller længere væk fra Parisaftalen, det lyder som Alternativets forslag om et grønt superministerium, der skulle sidde over alle andre ministerier?

»Jeg synes stadig, vi skal have et finansministerium, men jeg synes, at i det finansministerium skal vi have langt mere fokus på det, vi som samfund har forpligtiget os til. Hvorfor er det eksempelvis, at vi siden oktober 2010 har halveret den offentlige forskning i miljø, klima og energi i Danmark? Det giver ikke nogen mening – spørg industrien, det giver ingen mening, siger de.«

»På samme måde havde vi en periode under både den tidligere S-regering og under den nuværende regering, hvor jeg tror, det var fire økonomiske pakker i træk, der hver især øgede CO2 udslippet.«

»Derfor skulle man gøre som i England, hvor man tænker i femårs klimaplaner, hvor man hele tiden måler på det resterende nationale CO2-budget.«

– Hvorfor gør man det ikke i DK?

»Det ved jeg ikke, men det burde den kommende regering gøre – uanset hvem, der vinder magten. De burde få nogle af de her principper lagt til grund for den politik, man skaber ovre i Finansministeriet.«

– Altså at tænke Parisaftalen ind?

»Ja, Parisaftalen, men også det her med prissætning, offentlige indkøb, livscyklusanalyser – altså de her andre måder at guide ind til, hvad der skal investeres i.«

– Men hver gang nogen foreslår prissætning af forurening eller afgifter, så lyder svaret, at det kan man ikke gøre i Danmark alene, for det går ud over vores konkurrenceevne?

»Jeg synes, der er noget i hele den afgiftsdiskussion, der er skæv. Man kan sagtens have som politisk holdning, at det samlede skatte- og afgiftstryk i Danmark ikke skal stige. Og man kan også have den holdning, at det skal falde, men det er ikke det samme som at sige, at der er ingen afgifter, der må stige. Det er da at putte cement ned over en struktur af i går.«

»Hele den diskussion om afgiftsfritagelse på elbiler og spørgsmålet om, hvor provenuet skal komme fra. Jamen lad os nu sige, at vi øger dieselafgiften lidt – og ja, jeg er helt opmærksom på Macron og hvor galt, det gik i Frankrig, men det var nok, fordi de gjorde tusind ting på én gang – men hvis man hævede afgiften på diesel, så kunne man jo lade den falde et andet sted, hvor det giver mening,« siger Connie Hedegaard, og minder om, hvad der skete med den seneste finanslov:

»I den seneste finanslov vælger man i stedet at fjerne afgifter på privatfly. Der må jeg bare spørge, om det her i 2018-2019 virkelig er nødvendigt?«

Det vil koste og gøre ondt

Samtidig er det vigtigt, siger Connie Hedegaard, at politikerne ikke foregøgler befolkningen, at den grønne omstilling er gratis, og at det ikke kommer til at betyde noget for deres liv. For det gør det, siger hun.

»Jeg tror, man skal bruge mere krudt på at fortælle befolkningen om de her sammenhænge og være ærlige omkring, at det koster. Vi skal ikke sige til befolkningen, at der overhovedet ikke er noget negativt ved den grønne omstilling, og at klimaindsatsen intet betyder for priserne, for jeg har svært ved at se, hvordan vi ellers kommer i mål. Det kommer til at gøre ondt undervejs,« siger Connie Hedegaard, der samtidig afviser ideen om, at markedet selv finder løsningerne.

»Mange siger, at det skal markedet nok finde ud af, og jeg er i teorien enig: det skulle markedet nok finde ud af, hvis vi havde uanede mængder af tid. Men vi har ikke så meget tid, så måske skulle vi i stedet prøve at spørge, hvad er statens rolle, hvad er markedets rolle, og hvad skal forskningen? For det er både markedet, den statslige regulering, teknologien, din og min adfærd og de valg, vi træffer – det er det hele, der skal i spil. Alle sektorer, alle aktører …«

Peter Nygaard

– Er klimakampen i virkeligheden meget mere end en kamp om klimaet? Jeg mener, De Gule Veste i Frankrig – man har også set det andre steder: Når politikerne hæver afgifterne, går befolkningen på gaderne?

»Jo, men for mig viser det netop betydningen af at lægge langsigtede planer. Det er klart, i lande som Indonesien eller Egypten, hvor en meget stor del af økonomien er bundet til subsidier, for at folk kan klare sig, der kan man ikke trappe ud fra den ene dag til den anden uden at få store sociale problemer. Men man kan måske godt gøre det over en tiårig periode, og det viser bare betydningen af at komme i gang tidligt.«

De store tandhjul drejer allerede

Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer klimakrisen, så er konklusionen, at trods mange års advarsler om, at nu skal omstillingen i højeste gear, går det stadig meget langsomt. Det frustrerer også Connie Hedegaard.

»Men jeg tror, det er sådan med forandringer, at det starter, og man undrer sig over, at det går så langsomt, og at folk ikke har fattet det endnu, men så kommer det sådan lige pludselig, så sker der noget. Og jeg kan jo ikke dokumentere det, men jeg tror, vi er ved at være der, hvor der kommer turbo på, fordi nogle af de grundlæggende aktører begynder at forstå alvoren,« siger Connie Hedegaard og nævner, hvordan bilindustrien er begyndt at rette ind – senest med tyske VW, der har annonceret, at de vil udfase diesel- og benzinbiler fra 2026.

Sammen med en tilsyneladende voksende bevidsthed blandt folk om, at vi bliver nødt til at værne om ressourcerne, giver det hende håb om, at vi godt kan nå de klimamål, vi har sat os for.

»Men der skal selvfølgelig andet og mere til, og jeg tror, at vi kan bruge teknologi og it begavet og intelligent, og hvis det kan spille sammen med cirkulær økonomi og en anden måde at anvende ressourcerne på, ja, så tror jeg på, at vi sådan nogenlunde kan nå at komme derhen, hvor vi skal.«

– Teknologisk når vi jo ikke at opfinde en genial måde at flyve til Thailand på – skal vi politisk stoppe flyvninger eller måske kødspiseriet?

»Nej, jeg synes, det skal ske ved prissætning, og det skal ske ved, at man skriver på folks boarding card, at nu har du brugt så og så mange ton CO2 og dermed gøre konsekvenserne synlige. Og så skal vi gøre alternativerne mere attraktive – hvorfor tager det så mange timer at køre til Berlin med toget, det behøver det jo ikke«?

– Så det handler om at gøre eksempelvis flyvning dyrere?

»Ja, og at gøre alternativet billigere. Og så skal der investeres rigtig meget i teknologisk udvikling.«

»Vi må lægge kræfterne sammen. Eksempelvis med udvikling af bæredygtigt flybrændstof. Hvis EU påtog sig den opgave, så ville det kunne rykke. Det tror jeg meget mere på, end at sige til hr. og fru Jensen at de ikke skal tage til London og besøge deres børnebørn.«

Samtidig – og det er Connie Hedegaards vigtigste pointe – sker der i dag ting på den klimapolitiske front, som ikke ville være sket for bare ganske få øjeblikke siden.

Som når den europæiske bilindustri retter ind og accepterer stadigt strammere krav fra EU’s politikere. Eller når EU’s finansministre beslutter, at institutionelle investorer skal screene deres investeringer for klimarisici. Det er omstillingens store hjul, der er begyndt at dreje, mener Connie Hedegaard.

»Hvis jeg bare for et år siden havde sagt til dig, at en Venstre-statsminister vil komme på den idé, at der ikke skal sælges benzin- og dieselmotorer efter 2030, så havde folk sagt, aaah, den tror vi ikke på.«

Men det gjorde Lars Løkke Rasmussen (V) i folketingets åbningstale i oktober.

Det ærgrer Connie Hedegaard, at partiformanden for hendes gamle parti får det til at lyde, som om han ønsker at nedprioritere klimaområdet. Her er det en ildebrand ved Ljusdal i Sverige
Læs også
Connie Hedegaard, som i dag er bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito, finder det »desværre ikke overraskende«, at bevillingen til det grønne nationalregnskab ser ud til at forsvinde i regeringens udspil til en kommende finanslov.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Svenson
  • Niels Møller Jensen
  • Morten Balling
  • Ejvind Larsen
  • Viggo Okholm
  • Troels Holm
  • Olaf Tehrani
  • Oluf Husted
  • Klaus Cort Jensen
Jan Svenson, Niels Møller Jensen, Morten Balling, Ejvind Larsen, Viggo Okholm, Troels Holm, Olaf Tehrani, Oluf Husted og Klaus Cort Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Cort Jensen

"Det kommer til at koste på den korte bame" "det kommer til at gøre ondt", siger Connie Hedegaard.
Her er et forslag som hverken koster eller får gule veste i gaderne (begge dele tværtimod):
Gratis kollektiv trafik er både velfærd, skattelettelse og miljøgevinst, og gør samfundet 6 milliarder kroner rigere hvert år
https://klauscort2.blogspot.com/2018/12/gratis-kollektiv-trafik-er-bade-...

Søren Fosberg, Niels Møller Jensen, Bettina Jensen, Kent Bajer, Hanne Pedersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, John Andersen, Lillian Larsen, Per Torbensen, E Z, Flemming Berger, Troels Holm, Torben Arendal, Charlotte og Hans Glæsel, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Kenneth Krabat, Katrine Damm, David Joelsen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, jørgen djørup, Niels Duus Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Så længe "grønne" CONCITO har Fritz Schur med på navnelisten, som støtte, er det IKKE en "tænke" tank.
Det har jeg påpeget overfor Connie Hedegaard før, så lader CONCITO sig blot misbruge, som udstillingsvindue for en meget selvoptaget og samfundsskadelig person (DONG, POSTEN & SAS)

Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Anne Eriksen, Tom Andreæ, Torben Arendal, Charlotte og Hans Glæsel, Torben K L Jensen, Torben Skov, Knud Chr. Pedersen, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jesper Løvenbalk Hansen

Bilindustrien tænker alene på at profitmaksimere - og ikke et ondt ord om det.

Når VW sætter et mål om at ville udfase diesel- og benzinbiler fra 2026, så siger det en hel masse om, at markedet har flyttet sig - pengene ligger et andet sted.

Så måske er 10-øren ved at falde for os alle sammen ??

Ejvind Larsen, John Andersen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvor langt ud til kanten skal Connie, før hun forlader Det konservative Folkeparti???

Bettina Jensen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Hans Larsen, Anne Mette Jørgensen, Oluf Husted, Torben Skov og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Derfor skal de politiske beslutningstagere sammen med erhvervslivet vise, at de både forstår, hvor alvorlig klimaudfordringen er, og at de magter at gøre noget ved den.

Det er en svær balancegang, for hvis den brede befolkning fortsat får opfattelsen af, at erhvervslivet og virksomhederne træffer beslutningen sammen med politikerne, og at det er den enkelte borger der skal have det svært, så kan vi hurtigt se de grønne veste her også. Vi er skide trætte af at betale med vores helbred og livsudfoldelser for at rige mennesker kan få billigere privatfly og store biler. Det går ikke længere.

Vi har forstået - mange af os - at vi ikke kan fortsætte med at forbruge på livet løs.
Så stop NU de rigeste eksempler for det gode liv fremfor at forkæle dem yderligere.

Søren Fosberg, Ole Sivertsen, Niels Møller Jensen, Bettina Jensen, Elise Berg, Hanne Pedersen, Klaus Cort Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vivi Rindom, John Andersen, Helene Kristensen, Anne Mette Jørgensen, Oluf Husted, Kenneth Krabat, Torben K L Jensen, Knud Chr. Pedersen, Katrine Damm, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Cand. mag i historie og litteraturvidenskab Connie Hedegaard er et pænt og sympatisk menneske.
Men hun er og bliver 'en konservativ hattedame', der aldrig har sat sine ben på en af de arbejdspladser, hvor 'jævne danskere' tjener til livets opretholdelse, det vil sige uden for den boble for velmenende 'pæne piger' fra den højere middelklasse', som ernærer sig skikkeligt og får deres gode hyre for at turnere rundt i EU som foredragsholdere og 'eksperter' i kunsten at dressere 'åndsproletariatet' i hjemlandene til at spise med bestik af rustfrit stål på service af glas, fajance og porcelæn. Og sidst, men ikke mindst, at sortere plastikaffaldet fra de globale take-away-food-giganters filialer korrekt i sytten forskellige skraldecontainere af hensyn til dyrelivet i oceanerne og urskovene på de kontinenter, hvor de mest bevaringsværdige vilde eksemplarer af arten homo sapiens endnu befinder sig.

Erik Fuglsang, Bettina Jensen, Elise Berg, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Christian Nymark, John Andersen, Per Torbensen, E Z, Helene Kristensen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Oluf Husted, Kenneth Krabat, Torben K L Jensen, Torben Skov, Knud Chr. Pedersen, Katrine Damm, Martin Rønnow Klarlund, Erik Jakobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Grethe Preisler: Du får min anbefaling for en gang skyld. Det indlæg ramte plet.

Allan Stampe Kristiansen, Christian Nymark og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er så let at kritisere andre, og hvad er der galt med Connie, det pæne menneske, og den pæne Fritzemand. De gør jo så meget, men hver gang jeg kommer til at tænke på dem, er der noget der vender sig inden i mig. Rigtig tarveligt af mig, og så i denne alvorlige situation. Hvad er der i vejen med dem? Jeg kan jo ikke kritisere dem for at være samfundsstøtter mht kirke, kongehus, militær, finans, slotte og herregårde, kammerherrer og -inder, for det er der jo så mange, der er. En slags gode socialdemokrater er de tilmed alle.

Nej, jeg må hellere sige, hvor er det dejligt, at Connie bruger alvorsord over for os, for det har vi så sandelig behov for. Det har hun i øvrigt gjort i mange år, og det vil hun nok også fortsætte med langt ud i fremtiden, så længe den eksisterer, hvad der dog er nogle skolebørn, der er begyndt at tvivle på. De skrider simpelthen fra undervisningen og demonstrerer, og hvad kan det mon ende med? Det kan ende med, at de ikke vil høre på sådan nogle som alle Connierne, og hvor er vi så henne?

Det er det, jeg af og til tænker på, og her må jeg fortælle om en lille, rystende oplevelse, jeg havde her den anden dag. Jeg var med til gademødet, som det officielt hedder, altså Klimapåmindelsen i Rigsdagsgården. Over til os marcherer nogle fra LA-toppen for at påminde os om noget andet. Simon Emil står pludselig foran mig, og jeg siger til ham, at han er en klimabenægter, hvorpå han siger, at det har han aldrig været. Selvom jeg er pacifist, blev jeg så gal på ham, at jeg kunne have skubbet ham ud i rendestenen, men jeg besindede mig. Så er det jeg tænker på, at der en dag er nogle yngre og mere ubesindige, der har hørt nok og skrider til handling.

Når ord, sange og kampråb ikke længere er nok, hvad sker der så? Vi er en del, der er imod vold. Jeg synes heller ikke, vi skal stoppe trafikken, så folk kommer for sent til deres møder. Altså, når magthaverne ikke kan råbes op, hvad sker der så?

Søren Fosberg, Carsten Wienholtz, Gaderummet Regnbuen, Ejvind Larsen, John Andersen, Viggo Okholm, Helene Kristensen, Anne Mette Jørgensen, Oluf Husted, Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Rettelse: Der skulle naturligvis stå "bane" og ikke "bame" ovenfor. Men budskabet er altså, at det skal være gratis at køre både på korte og lange baner.

Det er ikke FOLKET, men dem der sider på magten der skal forstå, at det er omstilling NU. Og jeg er enig med Klaus Cort - at det ikke behøver at gøre ondt eller være vildt. Man tager et skridt ad gangen - og her er et par steder man kan starte:

Befolkningstilvækst skal stoppes
Forbrug af naturlige resurcer skal reduceres kraftigt
Opvarming, køling, madlavning og transport skal bruge sol/vind
Effektiv og mindre belastende infrastruktur udvikles
Stop for plast-, elektronik- og anden ikke nedbrydeligt affald

En opgave for alle men især især politikere, ingeniører og industrien

Niels Møller Jensen, Bettina Jensen, Hanne Pedersen, Michael Friis, Ejvind Larsen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Men hun er og bliver ’en konservativ hattedame’, der aldrig har sat sine ben på en af de arbejdspladser, hvor ’jævne danskere’ tjener til livets opretholdelse, det vil sige uden for den boble for velmenende ’pæne piger’ fra den højere middelklasse’, som ernærer sig skikkeligt og får deres gode hyre for at turnere rundt i EU som foredragsholdere og ’eksperter’ i kunsten at dressere ’åndsproletariatet’ i hjemlandene til at spise med bestik af rustfrit stål på service af glas, fajance og porcelæn. Skriver Grethe Preisler.
Med et par rettelser kunne det jo lige så godt være beskrivelsen af De radikales, Alternativets og EL's pæne piger, grydeklare fra pæne borgerhjem og med pæne eksaminer fra universitetet.

Niels Møller Jensen, Erik Fuglsang, Bettina Jensen, Ejvind Larsen, Per Torbensen, Flemming Berger, Michael Andresen , Anne Mette Jørgensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Helt enig. Også mange politikere lever stadig i drømmeland a la 1983 med trickle down economics og "vækst for enhver pris".

Ejvind Larsen, Edith Hansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

»Vi skal forstå, hvor fuldstændig enorm opgaven er – det tror jeg ikke er gået op for folk«
skriver Connie Hedegaard

Så start med de nemme politiske beslutninger, der viser virkeligheden er gået op for Connie Hedegaard, at overforbruget i Danmark allerede har skabt en ny politisk virkelighed, så alle på kloden ved, at Danmark har forstået, “hvor fuldstændig enorm opgaven er”

Alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.

Det Konservative Folkeparti anerkender klimaflygtninge, som legitim årsag til, at få asyl i Danmark.

Danmark er et fladt lavtliggende land, hvor mange danskere selv bliver klimaflygtninge i fremtiden.

Niels Møller Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Flemming Berger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det går nok begge veje, jens peter hansen

Hverken justitsminister Søren Pape Pouosen (De Konservative) eller økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har slidt buksebagen tynd på de højere læreanstalter.

Justitsministeren er uddannet som speditør og har tilbragt et årstid på et lærerseminarium, mens tidligere medlem af Det Radikale Venstre og nuværende medlem af Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøl-Bille ud over et år på Krogerup Højskole har taget en 'BA i socialvidenskab' på RUC..

Men det var da flot nok, at pacifisten Niels-Simon Larsen ikke lod sig provokere til at skubbe til Integrations- og indenrigsministeren, så han havnede i rendestenen. Thi det havde pacifisten formentlig ikke fået andet ud af end et ophold julen over i varetægtsarrest for 'forstyrrelse af den offentlige orden' og 'vold mod en minister i funktion'. Plus minus en henstilling fra Alternativets formand Uffe Elbæk om at sende ministeren en kondolancebuket med ønske om god bedring og godt nyt år, når han blev sluppet løs igen med eller uden fodlænke og pålæg om at holde sig fra kvarteret omkring Slotsholmen indtil efter afviklingen af det næste folketingsvalg ... *-*

GRATIS KOLLEKTIV TRAFIK - jeg kan ikke se nogen problemer med regnestykket, så hvis ikke det sker, er det alene politisk modvilje.

https://drive.google.com/file/d/1ghJvGPxG_gdneE9BxjlkOZUJ2RKjGIOD/view eller
https://klauscort2.blogspot.com/2018/12/gratis-kollektiv-trafik-er-bade-...

Niels Møller Jensen, Trond Meiring, Bettina Jensen, Carsten Mortensen, Ejvind Larsen, Per Torbensen, Torben Skov og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nej ikke logik og flygtninge.
Det er for meget virkelighed, for de udpræget overforbrugende banditter i habitter i Det Konservative Folkeparti mf.
Et overklasseløg er lidt finere og lidt bedre end andre.

Thomas T. Jensen

Vi skal åbenbart omstille os radikalt for at redde klimaet.
Men jeg siger jer: At forsøge at redde klimaet er som at forsøge at redde Titanic fra at gå ned. At danne spandekæde fra bund til top på Titanic giver sikkert en rigtig god følelse af håb.
Men det er bedre at indrette sig bedst muligt efter realiteterne og få det bedst ud af det.
"Redde sig, hvo som kan!"

Profitmaksimering er kernen i markedsøkonomien - ikke noget med rimelighed hér, i hvert fald ikke længere.

Begrænsninger af firmaers råderum eller afgifter eller hvad som helst, der mindsker afkastet, havner hos forbrugerne. Der enten må betale mere for nødvendige ting og tjenester (sælg derfor ikke forsyningsvirksomheder eller transport), acceptere mindre diversitet/færre valgmuligheder, eller undvære pga. priserne. Og skruen er uden ende, når først pengene suges ud af nationen.

Men uanset hvad, så taber alle, de rige mindst, de fattige mest, så længe fokus er på MIT OVERSKUD frem for FÆLLES OVERSKUD (eller underskud). Og den politiske version af FÆLLES OVERSKUD er pt. at det er godt for fællesskabet, at de rige bliver rigere.

Niels Møller Jensen, Trond Meiring, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Opstanden er under opsejling, men hvorfor stopper den undertrykkende politiske klasse så ikke deres mishandling af mennesker og denne udpining af eksistensgrundlaget nationalt og globalt, det virker helt besynderligt på de mange, at de få ikke ser afgrunden åbne sig foran dem.

Problemet er at den undertrykkende politiske klasse og økonomer, typisk ikke føler ubehag ved, at deres handlinger er modbydelige.

Det er der en god grund til Det Konservative Folkeparti mf. i folketinget ikke ønsker bæredygtig omstilling det handler om, hvordan rigdom skabes.

The Dark Triad

Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Alle mennesker kan have en lille flig af trækkene, men nogle – såsom den gennemsnitlige studerende på økonomi – scorer altså højere end andre.

Link: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/6/forskning--oe-konomistuderend...
Big Five personality traits
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

Alle ved det, men ingen taler om det.

Det er tabu, det burde det ikke være, der må tales om det, for at gøres noget ved det, politikere og finanssektoren bør ikke modarbejde den bæredygtige omstilling.

Niels Møller Jensen, Arne Albatros Olsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Som ung i firserne skrev Connie Hedegaard i Berlingske et socialpolitisk indlæg om overførselsindkomsterne. Trods de var højere dengan var hendes tal skrupforkerte.
Jeg har stor respekt for hende vedr. klima, men det ændrer ikke ved hendes manglende sans for sociale forhold.
LA' s omløb øverst oppe, især præsenteret ved den mærkværdige, Emil, er vækst og lave skatter.
Konservative har for nylig præsenteret sig som et parti med lavere skatter og 0 formueskat og resten husker jeg ikke ,men det er rigeligt. Søren Pape elsker håndtryk og andet ligegyldigt pladder.
Mette Frederiksen vil være de hvide børns minister! Tillykke fru populist. Som beskæftigelsesminister stod hun for de mest nedrige forringelser, og har aldrig beklaget det . Hun skal jo balancere ml. DF og de til såkaldt venstre.
DF anerkender kun nødtvunget, at vi har et klimaproblem.'De taler med 2 tunger når det gælder socialpolitik. *Siger et og handler modsat.
Nødhjælpsorganisationer tør ikke nævne eller handle på de mange børn der fødes. Et barn i skole ud af 17. Hallo!
Alternativets medlemmer flyver mere end mange andre. Man kan jo ikke sådan undvære dykkerferier.
Enhedslisten, som jeg har stemt på i årevis og før det VS stak en dolk i ryggen på os københavnere ved kommunalvalget 2017. Desuden overser de de mange kristne i Mellemøsten som fordrives og slås ihjel, fordi kristendommen jo den mest nedrige religion næst efter jødedom.
SF render som umælende får efter S.gad vide hvor mange af disse der går videre til S alene af, at få magt.
hver fjerde år kan vi sætte et x. Er det demokrati.
Lad os stemme om emnerne og ikke kun når det drejer sig om EU og vores egne få valg.
Orker jeg at stemme næste gang. Måske, hvis jeg lige den dag gider bevæge mig. Jeg har stemt hver gang hele mit liv og endnu med 39 i feber.
Jeg kunne tænke mig at vi ikke skulle stemme på partier, men på personer, som så blev tvunget til at enes. Nu venter der en valgkamp, hvor de skal smide lort i hovedet på hinanden i stedet for at fortælle om deres egen politik. Efter det kommer alle analytikerne, som skal fortælle os dumme vælgere hvad de har sagt.

Erik Fuglsang, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Helene Kristensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Niels Møller Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Beklager de mange slåfejl. Det er fordi jeg harmes, men måske skal stoppe med at læse om politik. Kan ikke tåle det. Men det ligger i min opvækst og et meget politisk hjem. Hvordan bliver man afvænnet.

Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger og Lars Sell-B anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Politikerne har for længst demonstreret deres toale ligegyldighed over for klimaet.
Det bliver markedsmekanismerne, der kommer til at løse problemet, for uden kunder (der alle er døde) ingen forretning.

Philip B. Johnsen

Greta Thunberg talen på COP24 in Katowice.

“My name is Greta Thunberg. I am 15 years old. I am from Sweden. I speak on behalf of Climate Justice Now.

Many people say that Sweden is just a small country and it doesn’t matter what we do. But I’ve learned you are never too small to make a difference. And if a few children can get headlines all over the world just by not going to school, then imagine what we could all do together if we really wanted to.

But to do that, we have to speak clearly, no matter how uncomfortable that may be. You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular. You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.

But I don’t care about being popular. I care about climate justice and the living planet. Our civilization is being sacrificed for the opportunity of a very small number of people to continue making enormous amounts of money. Our biosphere is being sacrificed so that rich people in countries like mine can live in luxury.

It is the sufferings of the many which pay for the luxuries of the few.

The year 2078, I will celebrate my 75th birthday. If I have children maybe they will spend that day with me. Maybe they will ask me about you. Maybe they will ask why you didn’t do anything while there still was time to act. You say you love your children above all else, and yet you are stealing their future in front of their very eyes.

Until you start focusing on what needs to be done rather than what is politically possible, there is no hope. We can’t solve a crisis without treating it as a crisis. We need to keep the fossil fuels in the ground, and we need to focus on equity. And if solutions within the system are so impossible to find, maybe we should change the system itself. We have not come here to beg world leaders to care. You have ignored us in the past and you will ignore us again.

We have run out of excuses and we are running out of time. We have come here to let you know that change is coming, whether you like it or not.

The real power belongs to the people. Thank you”.

Trond Meiring, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Torben Skov og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Et stor flertal af EU gældslavernes politikere og deres partier påstår, at den økonomiske internationale nødvendighedens politik, diktere rammerne for politikere, men det er politik der bør diktere økonomi og ikke økonomi der diktere politik.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til EU medlemslandenes ledere, men gældsslaver kan da bare vælge nogle andre politikere, vil nogen påstå, men kun inden for rammerne af ekstremistisk radikaliseret kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked’ der diktere rammerne, med politisk national og EU beskyttede samfundsundergravende internationale rigmands parallelsamfund, der kun beskytter de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

International organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Niels Møller Jensen, Bettina Jensen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Heldigvis ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Bare lige lidt valid information om problemets oprindelse, her bør det huskes på, at de såkalte avanceredeøkonomier har 90% af det historiske ansvar for CO2 udledningen, mange fattige lande, med høje fødselsrater, har næsten ingen CO2 udledning historisk set.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

@Niels-Simon Larsen
Du spilder din tid på Peder Bahne.

Bettina Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Lars F. Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Borgerne vs staterne.

I omkring 100 lande er regeringer stævnet. I Columbia, Holland, USA, Pakistan og nu også i Frankrig. 1,4 millioner underskrifter sikrer rigeligt den juridisk ret i Frankrig til søgsmål iflg avisen Le Figaro i dagens netudgave. Forsvaret skal nu svare indenfor 2 måneder.

Macron taler om verdens ende, vi taler om slutningen på måneden (fin du monde/fin du mois). De gule Vestes slogan. Det kan virke lidt bizart, eftersom Macrons benzinafgifter havde grønt sigte.

Hvem skal nu betale? Staten? Er det ikke os? Men så er der jo EU, n'est pas? Staternes europæiske stat. Hvis vi altså selv synes det.

'Vous etes vraiment degueulasse' som Bemondo lige nåede at sige i 'Åndeløs', før han drattede om skudt af en betjent på åben gade et sted i Frankrig.

Hos os nåede et borgerforslag vist ikke de fornødne 50.000 stemmer inden tidsfristens udløb for nylig. Regeringen kan altså uforstyrret fortsætte sine helt legale talmanipulationer over CO2-kvoteregnskabet og indregne sin lige så fiktive jordbundsforhold i landbruget der så går ram forbi. Det er det vi læser.

Trond Meiring, Bettina Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Læser Kate Raworth, Doughnut økonomi. Det er en ren lise. Tænk, at der findes et så fornuftigt menneske, velformuleret og humanttænkende i vores finansministerium. Nå, nej, det gør der da heller ikke, selvfølgelig gør der da ikke det. Jeg må være skør. Men tænk nu, hvis der gjorde. Tænk, hvis DK brugte sit enorme overskud til at handle fornuftsmæssigt og humant, tænkte på de fremtidige generationer og havde evnen til at ‘ynkes inderligt’ over andres vantrivsel. Ja, så ville DK være et helt andet land. Hvordan kan det være, at netop det land, som selv mener at have den bedste religion, den evangelisk lutherske kirke, også er det land, der ødelægger mest af det såkaldte skaberværk? Hvordan kan man holde en materialistisk jul, der skubber børnene frem mod yderligere temperaturstigninger? Det kan man kun ved i og bund og grund at være kynisk problemfornægtende. Modsat tidligere generationer, der ikke vidste, hvad de gjorde, så vil vores generation ikke vide det.

Når Connie Hedegaard står foran spejlet, ser hun ikke billedet af sig selv og sine politiske venner og modstandere, - men derimod folket, som skal italesættes for deres mangel på forståelse af verdens klimaproblemerne.

- Samtidig går hendes eget parti ind for vækst, frem for erkendelsen som genvejen til en bedre forståelse og klimaproblemerne og mulighederne for at løse disse, -for det er som de siger vækst og viden der skal hjælpe os ud af klimaproblemerne, og liberalismen er nu engang den bedste til lige netop dette.

Igen møder de realiteterne med deres sædvanlige falske teser om hvordan klimaproblemerne løses, for de løses bedst ved kapitalens måde at håndtere dem så de giver gevinsts maksimering.

Den ideologi er syg og komplet vanvittig, - for det er lige netop derfor vi har klimaproblemerne så presserende inde på livet.

Tiden som miljøkommissær i EU forvaltede hun ganske elendigt, - man købte den amerikanske model med CO2 kvoter, som virksomhederne kunne købe og få sig et godt image ved, og da mange u-lande ikke havde de store CO2 udledninger, - men heller ikke den store stemme at kunne stemme imod med, så solgte man "deres rene luft", som industrialismens koloniherrer solgte med fortjeneste, og retten til at svine endnu mere i vesten, så væksten kunne fortsætte uden at skulle sætte sig nye mål.

I stedet for allerede dengang at gøre noget rigtigt for vort miljø og klima for fremtiden, solgte man sin sjæl til kommercialiseringen af vort miljø til den amerikansk kommercialisme i kræmmerens ånd.

I dag må vi genkonstatere af dengang "passive Connie stadig er passive Connie" i nutiden, der taler ned til folket, som de åndsamøber hun anser dem for, og derfor skal irettesættes samtidig med frikendelsen af eget medansvar i datiden i kapitalens og liberalismens ånd.

- Udløbsdatoen for din bedrevidenhed er overskredet for længst Connie!

Trond Meiring, Bettina Jensen, Carsten Wienholtz, Samuel Grønlund og Niels Østergård anbefalede denne kommentar

@David Joelsen

"Befolkningstilvækst skal stoppes"

Korrekt! Hvordan gør vi det uden at nogen bliver kede af det eller vrede? Faktisk er det ikke nok at stoppe befolkningstilvæksten. Vi er allerede for mange, og det naturlige frafald går desværre ikke hurtigt nok.

"Forbrug af naturlige resurcer skal reduceres kraftigt"

Forbruget af ressourcer skal ikke nødvendigvis nedbringes. Det helt essentielle er at de skal genbruges. Kun på den måde undgår vi at tære på dem.

"Opvarming, køling, madlavning og transport skal bruge sol/vind"

Jeg lavede i en anden tråd for nylig en beregning som viste at vi slet ikke har litium nok til at det i praksis kan lade sig gøre at erstatte fossilt drevet transport med elbiler. Vi skal til at cykle, og til at gå. I bedste fald kan der måske blive tale om elcykler.

"Effektiv og mindre belastende infrastruktur udvikles"

Rigtig god idé!

"Stop for plast-, elektronik- og anden ikke nedbrydeligt affald"

Vi kan starte med ikke at købe alt muligt overflødigt skrammel. Måske ville Verden være bedre uden elektronik, men den ville være meget anderledes.

Connie Hedegaard har helt ret. Det vi står overfor, minder ikke om noget vi har prøvet før, og opgaven er helt ærlig komplet uoverskuelig. Vi risikerer at finde på "løsninger" som vil have fatale konsekvenser, fordi vi overser noget (Great Leap Forward). Frem for alt, har folk en tro på, at det nok løser sig selv, og at ellers kan vi altid give andre skylden.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Samuel Grønlund og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

@Balling,
Der findes flere gode alternativer til litiumbatterier i større transportmidler. Primært brint/hydrogen i brændselsceller.
At 'bryde' brint/hydrogen ved elektrolyse af vand er tilmed en overlegen effektiv, udtømmelig og ren løsning til lagring af overskydende effekt fra vedvarende energikilder med varierende produktion.
Brint/hydrogen kan med bare få tilpasninger, erstatte flydende kulbrinter(olie/gas) i den eksisterende infrastruktur.
Brint-teknologi er åbenlyst en del af enhver realistisk løsning.

@Samuel Grønlund

Brint er helt sikkert en del af løsningen. Der er dog nogle problemer forbundet med brint man ofte ikke taler om. For det første er det brandfarligt som en i helvede. For det andet er det svært at håndtere og endnu sværere at opbevare i en beholder, fordi brintmolekyler er så små at de fiser igennem stort set hvad som helst.

Det resulterer i det tredie store problem, som er at indførelse af brint nødvendigvis vil give store mængder brint, der frigives som "spild" til atmosfæren. Her er brint så hudt jeg visker ikke en drivhusgas, men brint nedbryder ozon, ligesom CFC gasser.

Der er ikke nogen nemme løsninger. Det drejer sig primært om at gentænke ALT, og finde på smartere måder at gøre tingene på. Samtidig skal det helst være rentabelt, hvis ikke økonomerne skal få et føl på tværs, og politikere betragter økonomer som orakler.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Oluf Husted, Samuel Grønlund og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det er langt lettere at håndtere brint i dag med moderne teknologi, end det var at håndtere olie/gas med datidens teknologi, da vi begyndte at udbrede disse kilder.
Brint danner i øvrigt vand i atmosfæren, ved at binde til ilt - H2O - men ikke andre reaktioner.
Der er intet at vente på!

Henrik Brøndum

@Philip B. Johnsen

Udtrykket "overklasseløg" er irriterende upræcist. Proletarer spise bøf med løg - i overklassen spiser vi ikke løg men artiskokker, trøfler, slikporrer, asparges etc.

Philip B. Johnsen

@Henrik Brøndum
Udenomssnak er det hotte politiske ‘sort’ ultimo 2018 snart 2019.

Glædelig jul.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Carsten Wienholtz og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

@Samuel Grønlund

Hvis noget reagerer med ilt, så reagerer det endnu bedre med ozon. Ozon er bare ilt med "turbolader og supercharger". Ozon er iøvrigt ustabilt, med en ret kort halveringstid.

https://www.nature.com/news/2003/030609/full/news030609-14.html

Iøvrigt er vanddamp en drivhusgas.

Jeg er absolut tilhænger af at begynde at bruge brint mange flere steder end nu. Jeg synes også brintbiler er en fremragende idé. Min pointe er bare, at vi nok er nødt til at være pragmatiske med løsningerne, og at der ikke findes nogen løsninger jeg har set, som ikke har sideeffekter vi ikke er interesserede i. Dem kan vi være nødt til at leve med, men frem for alt må vi ikke overse dem. Nogle af dem kan have drastiske konsekvenser.

Om brint og elektrolyse:

Desværre er der et meget stort *energitab* forbundet med elektrolyse, idet der for at frigøre brint skal anvendes en såkaldt *overspænding*/energi større end den energimængde der kommer ud.

Overspænding for H2 og O2:

https://en.wikipedia.org/wiki/Overpotential

Både ved H2 og O2 er der et overpotentiale.

Det betyder at effektiviteten ved elektrolytisk brintfremstilling *ikke går over 50-70 %* - det højeste kun ved brug af platinelektroder.

https://ipfs.io/ipfs/QmXoypizjW3WknFiJnKLwHCnL72vedxjQkDDP1mXWo6uco/wiki...
“Efficiency of modern hydrogen generators is measured by energy consumed per standard volume of hydrogen (MJ/m3), assuming standard temperature and pressure of the H2. The lower the energy used by a generator, the higher would be its efficiency; a 100%-efficient electrolyser would consume 39.4 kilowatt-hours per kilogram (142 MJ/kg) of hydrogen,[19] 12,749 joules per litre (12.75 MJ/m3).”

“Practical electrolysis (using a rotating electrolyser at 15 bar pressure) may consume 50 kilowatt-hours per kilogram (180 MJ/kg), and a further 15 kilowatt-hours (54 MJ) if the hydrogen is compressed for use in hydrogen cars.[20]”

“Reported working efficiencies were for alkaline in 1996 lying in the 50–60% range for the smaller electrolysers and around 65–70% for the larger plants.[21] Theorical efficiency for PEM electrolysers are predicted up to 94%.[22]
Ranges in 2014 were 43–67% for the alkaline and 40–67% for the PEM, they should progress in 2030 to 53–70% for the alkaline and 62–74% for the PEM.[19]

Forskningsresultater:
2009 Ultralyd øger effektiviteten:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013468609002254

Elektrolyse med organiske stoffer kan give plasticråstoffer, et emne for aktuel forskning.

Af samme grund produceres brint industrielt udfra naturgas - ved den såkaldte “steam reforming”.

https://en.wikipedia.org/wiki/Steam_reforming

Folk uden fagkundskab overser desværre næsten altid dette problem.

@Karsten Olesen

Man kan producere brint ved at smide et AA-batteri i et glas vand:

https://en.wikipedia.org/wiki/Electrolysis_of_water

Et af de store problemer med vedvarende energikilder er at de ofte ikke er der når vi har mest brug for dem. Derfor er udfordringen at opbevare energien. Her er brint en mulighed. Hvis man tager en fotocelle, en ledning og noget vand har man i princippet, hvad der skal til, og systemet kan passe sig selv. Så mangler man bare en smart måde at opbevare brinten på.

Eva Schwanenflügel

Venstre eller højre, kan I ikke bare enes om at vi ikke skal steges som grillkyllinger i fremtiden?
Habitterne må gå på kogepunktet snart !!

Og god jul til alle dem som har samlet ind til at de fattige kunne få julemad én dag om året :-)

Samuel Grønlund

@Balling,
Mig bekendt reagerer H med O3, hvorved der dannes O2(ozon) og frit vand H2O. Altså ingen reduktion i fri O2 eller beskyttelsen mod ultraviolet stråling.

Karsten Olesen,
Jeg er ikke ingeniør, men dog bekendt med en del af de tekniske udfordringer ved lagring og udvinding af brint, samt forskning i katalysatorer som har ganske spændende perspektiver.
Ingeniøren har skrevet flere artikler om emnet gennem de seneste år.

Når jeg skriver 'overlegen effektivitet' er det ikke kun i forbindelse selve elektrolysen, men i sammenligning med andre måde anvende overskydende strøm fra vedvarende kilder med varierende out-put.
Hvis kender metoder med højere energieffektivitet må du endelig korrekse mig ;)

Hydrogen generering /grøn energi oplagring er IKKE at udlede H2 til atmosfæren, men til trykkamre eller videre reagere hydrogen med CO2 til methyl alkohol, mhp at udnytte gassens kemiske energi , der som biprodukt har alene rent vand i el generende brændselsceller eller CO2 I methanol eksemplet. Ozon bevarelse har ingen plads i denne diskussion...
Energikonversion koster altid varmedannelse og er aldrig 100 % men har man overskud af vindenergi giver H2 dannelse herfra mening, selv med 50% tab. Vore kraftværker er mindre effektive i deres energi udnyttelse mht el. Hydrogen er isoleret set stabil, kan distribueres i naturgasnettet og er ved udsivning ikke mere hasarderet end naturgassen!