Læsetid: 8 min.

COP24 er begyndt: Nu har klimaet brug for mirakler

Den vigtige klimaforhandling, der skal bane vej for Parismålenes realisering, er fyldt med potentielle konflikter og forestås af et værtsland, der vil holde fast i kullene til 2050
Den 2. december 2018 gik demonstranter i gaderne i Brussels i Belgien. De demonstrerede som optakt til FNs klimakonference, COP24, der finder sted i Katowice i Polen fra den 3. til 14. december.

Den 2. december 2018 gik demonstranter i gaderne i Brussels i Belgien. De demonstrerede som optakt til FNs klimakonference, COP24, der finder sted i Katowice i Polen fra den 3. til 14. december.

Thierry Monasse

4. december 2018

»Mirakler er Polens specialitet,« sagde Polens vicemiljøminister Michal Kurtyka, da han søndag aften åbnede FN-klimamødet COP24 i den polske kulby Katowice.

I byens International Congress Centre, der er placeret på stedet for en tidligere kulmine, vil over 26.000 personer fra de fleste af verdens lande bruge denne og næste uge på at forhandle og diskutere, hvordan klimakrisen kan bringes under kontrol.

Det vil i sig selv være et lille mirakel, hvis Polen som formandskab slipper igennem COP24 uden ridser i lakken a la dem, der skamferede den danske regering under COP15-klimamødet i København i 2009. Den polske regering har præsenteret sig selv som global frontløber i klimakampen med bl.a. en kontroversiel video om det grønne Polen – omtalt i Information mandag – og udsagn fra regeringen om Polens »decideret spektakulære« klimaindsats.

»Gennem de seneste 30 år har vort land reduceret sine udledninger af drivhusgas med 30 procent,« sagde Michal Kurtyka, der er udpeget som COP’ens formand.

Faktum er imidlertid ifølge den seneste status fra Det Europæiske Miljøagentur, at Polen siden 1990 blot har reduceret udledningerne med 12,9 procent – kun godt halvdelen af, hvad EU som helhed har præsteret – samt at Polen i 2017 har øget sine udledninger med 2,8 procent og i øvrigt har fem nye kulkraftværker under opførelse.

Faktum er også, at Polens regering er dybt splittet i klimaspørgsmålet. Hvor miljøministeren og premierminister Mateusz Morawiecki er åbne over for grøn omstilling af det polske energisystem, der er 78 procent baseret på kul, så er energiminister Krzysztof Tchorzewski, tidligere miljøminister Jan Szyszko og præsident Andrzej Duda fortaler for status quo og for kulindustriens interesser.

»Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke vil være aktive kulminer i Polen i 2050,« sagde energiminister Tchorzewski på et pressemøde op til COP-starten.

Polen forsøgte på et EU-ministerrådsmøde i oktober at forhindre en EU-køreplan for at nå Parisaftalens 1,5-gradersmål, som man nu som COP-formandskab i Katowice skal være garant for at fremme.

De voksne opfører sig som børn

Som ved COP15 i København gælder det, at hvis ikke klimamødets værter og formandskab kan præstere absolut troværdighed, tillidsskabende adfærd og fuldtonet engagement i klimakampen, så vil det puste til de kendte og latente konflikter mellem lande og landegrupper, og så udebliver det mirakel, der er så akut brug for.

»Dette møde er den vigtigste samling om klimaændringerne, siden Parisaftalen blev underskrevet. Det er vanskeligt at overvurdere, hvor presserende situationen er,« sagde FN’s generalsekretær Antonio Guterres, da han mandag talte på COP24’s første arbejdsdag.

»Selv om vi er vidner til, hvordan ødelæggende klimapåvirkninger skaber kaos rundt om på kloden, gør vi stadig ikke nok endsige flytter os hastigt nok til at forebygge irreversible og katastrofale klimaomvæltninger,« formanede generalsekretæren og henviste til de seneste data fra FN’s meteorologiorganisation WMO: CO2-udledningerne stiger på ny efter nogle års stagnation, og CO2-koncentrationen i atmosfæren er nu den højeste i tre millioner år.

På Antonio Guterres venstre side ved et af mandagens møder sad den 15-årige svenske skolepige Greta Thunberg, der har inspireret elever i en lang række lande til at indlede skolestrejker for klimaet.

»Eftersom vore ledere opfører sig som børn, er vi nødt til at påtage os det ansvar, de skulle have taget for længe siden,« sagde Greta Thunberg blandt andet i sin korte tale.

Mødets dagsorden

COP24-mødet i Katowice skal præstere to ting, inden det slutter fredag den 14. december:

  • Man skal færdiggøre ’The Paris Rulebook’, regelsættet der definerer, hvordan klimaaftalen fra Paris i praksis efterleves og kontrolleres.
  • Man skal afslutte den såkaldte ’Talanoa-dialog’, der skal afdække landenes klimaindsats indtil nu og tydeliggøre deres vilje til at øge ambitionsniveauet de kommende år.

Tilsammen udgør de to hovedpunkter den arbejdsplan, man vedtog efter Parismødet, og som har til formål at gøre aftalen operationel.

Parisregelsættet handler om, hvordan den fortsatte indsats løbende skal gennemføres og måles, og hvordan denne proces bliver retfærdig, gennemsigtig og kontrollerbar.

I Paris lovede landene hinanden at bremse den globale opvarmning et godt stykke under to grader og tilstræbe, at den ikke når over 1,5 grader. Dette skal ske via de nationale klimamål, som landene hver især har defineret, deres såkaldte ’Nationally Determined Contributions’, NDC’er.

Hvis ikke landenes indsats omkring disse NDC’er dokumenteres og overvåges efter et præcist regelsæt, og hvis ikke processen er åben og båret af tillid, kan systemet hurtigt smuldre. I forvejen er tillidsforholdet mellem i- og ulande skrøbeligt, ligesom der er spændinger mellem små, fattige og klimasårbare ulande på den ene side og mere velstillede udviklingslande som Saudi-Arabien, Kina og Indien på den anden.

Det nye og svære ved Parisregelsættet er, at det skal gælde for alle. Lige siden 1992 har man opereret med ét sæt regler for ilande og et andet, mere lempeligt for ulande, men det princip blev der efter hårde forhandlinger gjort op med i Paris i erkendelse af klimaets truede tilstand samt det faktum, at en række såkaldte ulande i dag er blandt de tunge CO2-udledere. Samlet står ulandene i dag for over 60 procent af de globale udledninger.

Håbet om at nå til enighed om det fælles regelsæt bygger på, at landene i Paris fik lov til selv at definere ambitionsniveauet for den nationale klimaindsats, deres NDC. Dermed er der taget højde for deres forskellige udgangspunkter.

Regelsættet skal beskrive, hvordan man med faste mellemrum gør status over, om landene gør som lovet. Det betyder, at der skal skabes enighed om, hvordan man faktisk måler – herunder hvem der skal måle – indsatsen, og det gælder vel at mærke ikke kun, hvordan udledningsreduktioner, brug af klimakreditter, klimatilpasning med mere skal gøres op, men også om ilandene lever op til deres økonomiske løfter om klimastøtte til ulande. At afgøre, om ilandes økonomiske bidrag reelt er ’nye penge’ eller blot ompostering på eksisterende bistandsprojekter, har vist sig at være en jungle og et stridspunkt.

En forventet strid handler eksempelvis om, at ulande vil forlange øget økonomisk bistand, hvis de skal acceptere at åbne for øget international kontrol med, hvad de gør på klimaområdet.

»Der er desperat behov for finansiering,« sagde formanden for gruppen af de 47 mindst udviklede lande (LDC-gruppen), etiopieren Gebru Jember Endalew, op til COP24’s start.

Ilandenes løfte fra København om at yde 100 milliarder dollar årligt fra 2020 kan i allergunstigste fald blive nået, men COP24 skal forhandle rammer for ny bistand i tiden herefter.

Et stærkt regelsæt kan befordre tillid og dermed fremdrift i den fælles globale indsats. Et uklart eller ufærdigt regelsæt kan befordre krise. Deadline er i Katowice.

Talanoa-dialogen

En afgørende ting at tjekke med faste mellemrum er, om landene øger deres ambitionsniveau. Da man vedtog Parisaftalen til stående ovationer, vidste man udmærket, at de afgivne klimaløfter er for svage til at sikre de to grader, endsige 1,5 grader.

Hvis de officielle NDC’er efterleves, rammer verden formentlig på den forkerte side af tre grader senere i århundredet. Og hvis landene ovenikøbet svigter egne NDC’er – de færreste er faktisk på ret kurs – og fortsætter business as usual, »så kan vi måske se temperaturstigninger på tre-fem grader sidst i århundredet«, skrev WMO forleden i organisationens årsstatus for klimaet.

Fem grader er ifølge ledende klimaforskere uforeneligt med en menneskelig civilisation, som vi kender den.

Her kommer Talanoa-dialogen ind i billedet. Den blev søsat i januar og skal ligeledes afsluttes i Katowice. Formålet er via drøftelser, som næste uge løftes til ministerniveau, at gøre status over den hidtidige indsats og på den baggrund hæve det fælles ambitionsniveau, så landene i 2020 – som aftalt i Paris – kan indlevere nye, skærpede NDC’er.

Masser af udfordringer

Ved starten af COP24 er forhandlingerne så komplekse som nogensinde – alt hænger sammen med alt andet. Samtidig skal de foregå i en verden fyldt med udviklinger, der gør udfordringen enorm:

  • USA har bebudet sin udtræden af Parisaftalen fra næste år, men er fortsat i år til stede ved forhandlingerne og kan spille en endnu uvis rolle: Vil Trump lægge linjen for den amerikanske delegation, eller får de professionelle, mere indsigtsfulde forhandlere lov at præge USA’s ageren?
  • Brasilien har valgt en klimaskeptisk præsident, som forleden meldte, at Brasilien trækker sig fra den aftalte værtsrolle for COP25 næste år – spørgsmålet er, om Brasilien i Katowice vil følge det amerikanske eksempel og bebude en udtræden af Parisaftalen.
  • Tyrkiet forsinkede søndagens åbning af COP24 med et krav om at blive ’omdefineret’ fra i- til uland. Diskussionen herom blev udsat, men signalerer det opbrud i grænsedragningen mellem de to traditionelle blokke, som rummer masser af potentielle konflikter.
  • Det generelle tillidsniveau i det globale samfund er lavt, både afspejlet i handelskonflikter mellem landene og i den sociale uro, der netop nu eksempelvis kommer til udtryk i Frankrig, hvor en markant del af befolkningen opfatter præsident Macrons klimamotiverede udspil om højere benzin- og dieselafgifter som et overgreb på de socialt og økonomisk dårligt stillede. Den eksisterende ulighed i verden kan blive en alvorlig udfordring for mere ambitiøse klimaforpligtelser, der kan blive set som yderligere indgreb og forringelse af levevilkårne fra en globaliseret klimaelite.

Det forlyder, at hverken Emmanuel Macron eller premierminister Edouard Philippe vil komme til Katowice – ifølge nogle kilder, fordi relationen til det polske styre er dårlig, ifølge andre iagttagere, fordi Macron ikke tror på succes under COP24 og ikke vil forbindes med fiasko for Parisopfølgningen. Ifølge atter andre, fordi en Macron med høj klimapolitisk cigarføring ville kunne provokere ’De Gule Veste’ derhjemme.

»Bølgen af optimisme og globalt samarbejde, der bar os frem til Parisaftalen, har allerede toppet, er blevet brudt og falder nu,« sagde den nyudnævnte COP24-formand Michal Kurtyka i oktober efter det såkaldte PreCOP24-møde.

Den slags skal ledende forhandlere sige – før det går løs – for at øge presset på parterne. Men desværre har den polske vicemiljøminister en del at have det i.

Ét af mandagens lyspunkter i Katowice var, ­at Hollands premierminister Mark Rutte afgav et løfte om at hæve Hollands NDC til 55 procent reduktion af CO2-udledningerne i 2030 ledsaget af en appel til de øvrige EU-lande om at gøre det samme.

Og så lige Greta Thunbergs opsang til de voksne:

»Vi er ikke kommet her for at bønfalde verdens ledere om at vise omsorg for vores fremtid. De har ignoreret os indtil nu, og de vil ignorere os igen. Vi er kommet her for at lade dem vide, at forandringen kommer, hvad enten de bryder sig om det eller ej. Befolkningerne vil leve op til udfordringen.«

Du kan se Greta Thunberg fortælle om sin vej ind i klimakampen i denne video fra COP24. Start fra 05:45.

Velkommen til fjerde låge i Informations julekalender. Jørgen har som klimajournalist kæmpet for bæredygtighed i 40 år. Han ved om nogen, at der skal skæres ned på flyrejser, men hvordan kommer man ellers til COP24 i Polen?
Læs også
Serie

COP24

Fra den 2.-14. december mødes alverdens lande i Katowice, Polen, for at beslutte reglerne for Parisaftalens realisering og tale ambitionsniveauet op. Mødet falder sammen med de hidtil alvorligste advarsler fra verdens klimaforskere.

Information følger dramaet på COP24.

Seneste artikler

  • Det ser rigtig sort ud i Polens kulminedistrikt

    15. december 2018
    At besøge Europas største kulmine, dybt under jorden i det sydlige Polen, er som en tur i skærsilden. For minearbejdere og mange politikere er mineindustrien en national stolthed, men den lever på lånt tid
  • COP24: Et skridt fremad i kampen for at redde klimaet

    15. december 2018
    Ingen vilde jubelscener, men heller ingen hidsige slagsmål, da verdens lande bevægede sig frem mod en arbejdssejr i kampen for fremtiden
  • De svage og sårbare samler sig til kamp for klimaet på COP24

    14. december 2018
    Når verdens stormagter ikke vil, må alle de fremtidige ofre for klimaændringer finde sammen og blive stærke, lyder signalet fra COP24. Bag de lukkede døre på klimamødet lægges der arm om et slutdokument, som – inden fredagens deadline – kan leve op til Parisaftalens fordringer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Michael Larsen
  • Ejvind Larsen
Christian Skoubye, Michael Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

God morgen Polen.

De eksistentielle menneskeskabte klimaforandringer.
Når alle mennesker i EU er komme ned i forbrug på det niveau, hvor mennesker der lige klare, at betale regninger og få mad på bordet, hver dag denne måned er, så er alle i øjenhøjde, det gør opgaven mere overskuelig.
Hjælpen kommer før eller siden, hvis problemet er det med forståelsen, det løser sig.

Liberté, égalité, fraternité, ou la mort!

God arbejdslyst ; )

Det vil aldrig lykkedes at nå i mål, og da slet ikke i tide.
Tiden løb ud for 20-30 år siden, samme historie samme handlingslammede beslutningstagere.
Når vi, os i vesten, begynder at sulte og verden er i krig over basale ressourcer vil de samme folk sige at de intet vidste, eller de ikke havde tid nok.
Ynkelige mennesker uden rygrad.

Hans Larsen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det perverst sørgelige(nogle siger ironiske) i vores nuværende situation er jo at 'mirakler for klimaet' fx kunne være:
IKKE at finde en kur mod Cancer eller hjertekarsygdomme.
IKKE at udrydde tropesygdomme og børnedødelighed.
IKKE at udrydde sult, fattigdom eller global ulighed.

Ethvert tiltag der hjælper folkesundheden, øger den forventede levetid eller forbedre den generelle købekraft vil have katastrofale konsekvenser.