Læsetid: 5 min.

COP24: Et skridt fremad i kampen for at redde klimaet

Ingen vilde jubelscener, men heller ingen hidsige slagsmål, da verdens lande bevægede sig frem mod en arbejdssejr i kampen for fremtiden
»12 år tilbage« lød de strejkende skoleelevers budskab til forhandlerne på COP24. Her interviewes en af eleverne, Malgorzata Czachowska.

»12 år tilbage« lød de strejkende skoleelevers budskab til forhandlerne på COP24. Her interviewes en af eleverne, Malgorzata Czachowska.

Monika Skolimowska

15. december 2018

»At fejle her i Katowice ville være at sende en katastrofal meddelelse til dem, der står klar til at stille om til en grøn økonomi. At spilde denne mulighed ville være at kompromittere vores sidste gode mulighed for at stoppe løbske klimaændringer. Det ville ikke blot være umoralsk, det ville være selvmorderisk.«

Dette var opsangen onsdag fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, til de mange tusind forhandlere fra alle verdens lande, som siden 2. december har været samlet til FN-klimamødet COP24 i Polen.

Fredag var mødets officielt sidste dag, og ved redaktionens slutning lød det, som om landenes forhandlere havde lyttet til FN-chefen. Det gik langsomt mod enighed om en sluttekst på over 140 sider, som ingen for alvor har udfordret, men ingen heller har omfavnet med noget, der ligner euforien under vedtagelsen af Parisaftalen på COP21 i 2015.

»Dette er ikke noget grandiost politisk øjeblik,« sagde fredag Laurence Tubiana, som under Paris-mødet var Frankrigs klimaambassadør og nøgleforhandler og i dag er leder af klimafonden European Climate Foundation.

Ikke desto mindre signalerede Tubiana rimelig tilfredshed med det slutdokument, der tegnede sig op ad fredagen. Man er i Katowice kommet et stykke videre mod implementering af Parisaftalen, og man har – i skrivende stund – undgået de voldsomme konfrontationer mellem i- og ulande og mellem f.eks. Kina og USA, som har skabt udmarvende dramaer på så mange tidligere COP’er i den årtier lange proces mod et verdenssamfund i pagt med sit klima.

»Alle lande vil faktisk gerne, at Parisaftalen kommer til at virke, at der kommer et operativt regelsæt, man kan arbejde efter. Derfor ser vi ikke det kaos og de voldsomme konflikter, der har hærget tidligere COP’er,« siger en forhandler til Information.

Tilliden mellem verdens lande er ikke ubegrænset, men den er ubetinget større nu end ved de fleste tidligere COP-møder. For alle – næsten alle – ved i dag, at klimaudfordringen er reel, voldsom og fælles.

»Der er ikke noget sted at gemme sig,« som Greenpeaces direktør Jennifer Morgan sagde torsdag.

I- og ulande

Én central forhindring, som har fulgt FN-processen alle årene, men som man håbede var overstået med Parisaftalen, lever imidlertid stadig: Spørgsmålet om, hvorvidt i-lande og u-lande skal følge samme regelsæt.

Kina udleder i dag næsten dobbelt så meget CO2 som USA, og en række lande, der formelt stadig hører til gruppen af ulande, har udledninger pr. indbygger, der er større end i mange ilande. Derfor var Paris et forsøg på at gøre op med de klassiske to blokke, idet man anerkendte, at der skulle gælde ’fleksibilitet’ omkring f.eks. svage u-landes efterlevelse af et nyt fælles regelsæt.

I Katowice har Kina imidlertid gentaget den gamle position med, at der bør være to regelsæt – og med Kina stadig rubriceret som uland. Det vil EU og USA ikke acceptere, og den konflikt har kostet nattesøvn for forhandlerne.

Slutdokumentets omtale af rapporten fra FN’s klimapanel IPCC om 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen har været et andet stridspunkt. Straks ved COP24-starten meldte USA, Saudi-Arabien, Rusland og Kuwait, at de ikke ville være med til at hilse IPCC-rapporten velkommen, kun notere dens faktiske eksistens.

Denne konflikt har eksisteret hele vejen igennem. I slutteksten, som den så ud fredag aften, er der godt nok kommet et fyldigt afsnit om 1,5-gradersmålet med – og faktisk overskygger 1,5 nu helt det knap så ambitiøse andet mål fra Paris om højst to graders opvarmning – men om selve IPCC-rapporten hed det i teksten blot, at man »påskønner«, at klimaforskerne har gjort selve arbejdet med at lave en rapport. Det er ikke godt nok for bl.a. EU.

På den anden side er det kommet med i teksten, at IPCC siger, at de globale udledninger skal reduceres, så de i 2030 svarer til 25-30 mia. ton CO2 årligt – det betyder en halvering af verdens udledninger om bare 12 år. Svagheden er, at COP24-teksten blot »noterer« dette budskab fra klimaforskerne, ikke forpligter det internationale samfund til at leve op til det.

Ambitionsniveauet

CO2-reduktionen afspejles i de nationale klimamål, som landene meldte ind til COP21 i Paris. Alle har erkendt, at disse nationale mål er for svage – de vil bringe verden op over tre graders opvarmning – og derfor siger Parisaftalen, at landene senest i 2020 skal afgive nye, mere ambitiøse løfter.

Det har kun ganske få lande endnu gjort, og det har været vigtigt for mange at få en forpligtelse til øgede ambitioner med i Katowice-teksten. Som det så ud fredag aften var resultatet ydmygt: Man »gentager invitationen« fra Paris til landene om at blive mere ambitiøse.

Et andet stridspunkt  har været klimabistanden til ulande. Ilandene lovede på COP15 i København for snart ti år siden at nå op på 100 mia. dollar i 2020 i årlig klimabistand, men det har lige siden været uklart, om pengene ville komme, herunder hvilke penge.

Ulandene har villet have klare regler om denne finansiering, så alle f.eks. kan se, om der er tale om donationer, lån, eksportkreditter eller noget helt fjerde, samt om klimabistanden reelt er ny eller blot overflytning af midler fra eksisterende bistandsbudgetter.

Den foreliggende Katowice-tekst rummer fremskridt på dette punkt, lyder vurderingen fra bl.a. ngo-repræsentanter på COP24, om end man f.eks. savner, at der også sættes mål for tiden efter 2020, herunder et mål for klimabistanden i 2025.

12 år tilbage

Mens forhandlerne gjorde sig klar til natlige møder bag lukkede døre om sluttekstens udestående punkter, hæftede andre sig ved, at der ude i det åbne rum – her i konferencecentrets haller og uden for i verden – er en ustoppelig proces i gang.

»Jeg tror, at vi efter denne COP går ind i en ny fase af acceleration, og at det, der sker ude i den virkelige økonomi, begynder at påvirke beslutningstagernes tænkning,« sagde Laurence Tubiana med henvisning til bevægelsen væk fra fossile brændsler blandt virksomheder og investorer.

Og mens mange virksomheder rykker, rykker også den ny generation. I 16 polske skoler strejkede skolebørn fredag for klimaet. 30 af børnene mødte op på COP24 og bar deres banner ind i mødesalen. »12 år tilbage« lød deres budskab.

Serie

COP24

Fra den 2.-14. december mødes alverdens lande i Katowice, Polen, for at beslutte reglerne for Parisaftalens realisering og tale ambitionsniveauet op. Mødet falder sammen med de hidtil alvorligste advarsler fra verdens klimaforskere.

Information følger dramaet på COP24.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er sympatisk at være bekymret for klimaet. Det hævdes at Jordens temperatur er steget med en grad celcius siden 1820, der ved udgangen af den lille istid var den koldeste periode på Jorden i 10.000 år. Det skal vi nok være glade for. Bekymringen er så at temperaturen vil stige yderligere i takt med concentrationen af CO2 i atmosfæren. Det meste af tempersturstigningen skete dog før, at der var nogen nævneværdig øgning af CO2 indholdet i atmosfæren.

Et andet spørgsmål er hvad man egentlig mener med Jordens temperatur? Der kan være daglige temperatursvingninger på 30 graders celcius og regionale temperaturgradienter på 50 graders celcius. Der er derfor tale om gennemsnitstemperaturer, og så dog alligevel ikke idet IPCC opererer med anomalier i forhold til et valgt gennemsnit. Denne metode fører til særlige statistiske problemer, som sjældent diskuteres.

Men er det overhovedet meningsfuldt at udregne gennemsnitstemperaturen af et legeme, som ikke er i termodynamisk ligevægt? Det er det naturligvis ikke, hvad et simpelt opslag i en lærebog i termodynamik vil vise. Det er stort set ligeså meningsfuldt at udregne Jordens gennemsnitstemperatur, som det er at udregne det gennemsnitlige telefonnummer i en telefonbog.

Dertil kommer, at der langt ind i det tyvende århundrede kun var få temperaturmålinger på den sydlige halvkugle og ingen i oceanerne, som udgør 71 procent af Jordens overflade. Selv gode termometre havde på den tid en nøjagtighed på omkring en halv grad celcius. Målestationen på Landbrughøjskolen giver os en tidsserie fra slutningen af det nittende århundrede, men man skal huske på, at Frederiksberg dengang lå langt ude på landet, mens det i dag er en storby, som døgnet rundt opvarmes af bygninger og biler.

Er situationen så bedre i dag? Faktisk ikke. Antallet af målestationer er faldet drastisk og udgør i dag kun omkring 3000, som meget langt fra er jævnt fordelt over Jorden. Det var en mindre skandale, da man fandt ud af at en målestation i San Fransisco, som indgår i IPCCs materiale, var placeret lige over for et udsugningsanlæg fra en restaurant.

Men hvad så med sattelitmålinger af den nedre troposfære, som begyndte i 1979? De viser ikke den ønskede temperaturstigning og ignoreres derfor af det klimaindustrielle kompleks, som ser frem til billioner af dollars i skatteyderbetalte investeringer.

@ Frank Hansen - En klimabenægters bekendelse! Et halvhjertet forsøg på misinformation fra sin side, ændrer forhåbentlig ingenting. CO2 indholdet i atmosfæren er fortsat stigende, hvilket er afgørende for klodens temperatur. Det benægter du vel ikke?

Niels-Simon Larsen

Frank Hansen: Et rigtigt museumsindlæg fra din side fra klimabenægternes barndomstradition. Du har dog ret på et vigtigt punkt (det vigtigste indægget): "Dengang lå Frederiksberg ude på landet". Kom med nogle flere konstateringer af den slags, for de er til at følge med i.

Niels-Simon Larsen,

Klimaet er en statistisk abstraktion og kan derfor ikke benægtes, på ganske samme måde som man ikke kan benægte andengradsligninger.

Jens J. Pedersen

I retssager skulle det være sådan, at tvivlen kommer den tiltalte til gode.
Hvorfor beregne hvor lang tid vi har igen?
1. Stop plastik produktion
2. Stop opgravning af fossile brændstoffer
3. Stop regnskovsfældning
4. Plant ørknerne til
5. Stop anvendelse af kemi i jorddyrkning
6. Stop kapitalismens hærgrn
7. Stop konkurrencen som drivkraft
8. Stop produktion til bortsmidning
Etc etc.

Philip B. Johnsen

Heldigvis ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, der ved hvad de skriver om, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Bare lige lidt valid information om problemets oprindelse, her bør det huskes på, at de såkalte avanceredeøkonomier har 90% af det historiske ansvar for CO2 udledningen, mange fattige lande, med høje fødselsrater, har næsten ingen CO2 udledning historisk set.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

Philip B. Johnsen

At være højtlønnet, højtuddannet, CO2 belastende og derudover presset af det kommende europæiske forår, er et problem for rigtig mange mennesker i vores del af verden for venstreorienteret som for højreorienteret, uligheden stiger i takt med revolutionen vokser,

Der er naturligvis langsomt stigende panik før lukketid!

PS. Frank Hansen der er tid til

@Frank Hansen

... regionale temperaturgradienter på 50 graders celcius

Hvis man skal være lidt pedantisk. så giver udsagnet faktisk ikke mening. Gradienter er differentialkvotienter (strengt taget vektorer). Så som minumum, må der være en længdeenhed involveret. Jeg antager, at du blot mener en temperaturvariation mellem de koldeste og varmeste regioner på 50 grader celsius - men det er altså en variation over meget stor afstand - og dermed pr definition ikke nogen gradient.

Hvad angår temperaturen' af legemer, der ikke er i termisk ligevægt - så er det teoretisk set korrekt - men der er ingen åbne systemer i det virkelige liv, der er i termisk ligevægt. Det er en laboratorie-idealisering. Ikke desto mindre giver det god mening i en masse sammenhænge at måle temperaturer, fordi systemer er i lokal termisk ligevægt til en god tilnærmelse. Navnlig er oceantemperaturmålinger i forskellige dybder og breddegrader fuldt pålidelige til at indgå i et statistisk materiale.

Men hertil kommer, at målinger og statistik er helt unødvendige efterhånden for at understrege validiteten af den klimatiske opvarmning - enhver kan jo se, at permafrosten er i fuld optøning overalt.

/O

@Olivier Goulin,

Det er rart med lidt kvalificeret modspil. Strengt taget har du jo ret mht. til gradienter selvom udtrykket ofte benyttes på denne måde, specielt blandt økonomer, som jeg er blevet lidt miljøskadet af at have omgået i mit tidligere liv.

Hvad temperatur angår, så er det rigtigt, at næsten ingen legemer er i perfekt termodynamisk ligevægt, men temperaturmålinger er alligevel i høj grad meningsfulde som punktmålinger. Hvad jeg gør opmærksom på er, at det er næsten meningsløst at integrere temperaturmålinger over et stort område. Man kan godt bruge det til at lave statistik, men vi ved ikke hvad det betyder. Det svarer i hvert fald ikke til temperaturen af noget legeme, og vidt forskellige dynamiske systemer kan meget vel have den samme gennemsnitlige temperatur.

Philip B. Johnsen,

Jeg betvivler skam ikke at mennesket har udledt meget CO2 i atmosfæren og at concentrationen siden 1820 eller deromkring er steget fra 280 ppm til over 400 ppm. Det mener jeg vi skal være glade for. En concentration på 280 ppm er meget lav, når man sammenligner med tidligere perioder og betænkeligt nær ved de 150 ppm, hvor fotosyntesen går i stå. Så forsigtighedsprincippet tilsiger, at vi skal være et godt stykke fra dette niveau.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der ikke er nogen evidens bag IPCCs modeller. Det er computerfremskrivninger, som ikke kan tillægges nogen større værdi. Jeg taler her som professionel matematiker med kendskab til de problemer, som er knyttet til den slags modeller. Det er da også sigende at samtlige 32 modeller giver vidt forskellige resultater.

Philip B. Johnsen

Frank Hansen

Der skal også være plads til en matematiker, der beviser alt meget bedre end alle andre og så helt uden at forstå emnet.

Jeg mindes advokat Mogens Glistrup ved bordet med en kuglepen i hånden, holdt ud i strakt arm og forklare om marginalindkomstbegrebet, adfærdsændringer og substitutionseffekten, han vidste intet om emnet, men som advokat var der jo altid tvivlen, han viste noget om.
Den situation minder meget om dig, matematiker, amatør og det gør ikke noget også lidt morsom ; )

Link: https://youtu.be/Sb4vPymDPeo

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Philip B. Johnson,

Jeg klarer mig nok uden din anerkendelse. Jeg talte tidligere i dag ved en international conference og har ikke problemer med at få mine kollegers respekt. Prøv engang med nogle argumenter næste gang.

Der er i øvrigt tale om en betydelig naivitet blandt politikere og journalister. Marxismen har ret på et punkt, og det er med hensyn til den materialistiske historieopfattelse. Der er nu uddelt over tusind milliarder dollars i klimaforskning, og der er generationer af PH.D. studerende som har opdaget, at hvis de forsker i et eller andet med klima og CO2, så ruller pengene ind på kontoen. I alle andre sammenhænge ville man være skeptisk overfor de fremkomne resultater. Jeg husker da en eller anden opdagede, at to procent af en bevilling til Bjørn Lomborg kom fra olieindustrien. Uhadada, han er nok i lommen på olieindustrien. Derimod løftes der ikke et øjenbryn, når IPCC kun uddeler bevillinger til projektet, som understøtter CO2 hypotesen, og ikke til andre alternative forklaringer.

Philip B. Johnsen

Frank Hansen
“The field of research is within non-commutative mathematics and mathematical physics with an emphasis on the geometrical properties of operator mappings; with applications in quantum mechanics, quantum statistical mechanics and quantum information theory.”

Virkelig imponerende.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Niels-Simon Larsen

Når der optræder sådan en debattør som Frank Hansen, tænker jeg på, hvor forfærdeligt det var før i tiden, da der var flere af hans slags. Man skal bare lade dem være, så forsvinder de.