1. No deal
Hvis EU og briterne ikke kan lave en udtrædelsesaftale, som parlamentet i London kan vedtage inden den 29. marts, bliver det no deal – det er standardindstillingen. Også selvom der er et klart flertal imod no deal både i det britiske parlament, i befolkningen og i EU.
Og vi er faktisk på vej i den retning, for lige nu er der ikke skyggen af flertal for et alternativ.
De mest hårdkogte Brexit-typer siger »no deal, no problem« – det er bare ligesom at trække et plaster hurtigt af: Smerte på kort sigt, dejligt på lagt sigt. Men de fleste andre er uenige.
Chefen for den britiske centralbank, Mark Carney, vurderer, at det økonomiske chok fra no deal vil være på størrelse med oliekrisen i 70’erne – det vil ramme de svageste i samfundet hårdest. Og Ivan Rogers, som i årevis var briternes ambassadør i Bruxelles, vurderer, at no deal vil være »disruption i en skala og af en varighed, som ingen i Vesten har oplevet i et par generationer.«
EU kom i denne uge med en række nye no deal-retningslinjer, der sikrer, at britiske fly kan lande i EU efter den 29. marts, at briter, der bor i EU, ikke skal deporteres. Men det er alt sammen midlertidige og helt overordnede regler. På længere sigt betyder no deal, at ingen ved, hvad der skal ske med borgere, told, fisk, flybilletter, banker og den irske grænse …
2. Mays deal
I december måtte Theresa May som bekendt aflyse afstemningen om sin aftale med EU, fordi den var på vej til at falde i parlamentet. I stedet tog hun til Bruxelles med en ambition om at ændre den nordirske ’backstop’ til en midlertidig ordning.
Det nægtede EU, så nu står hun reelt med den samme deal, der efter planen skal til afstemning i uge tre i det nye år. Men hun har vundet tid, og tid er sådan set det eneste, hun har at spille med. Som Robert Hazell, der er professor i forfatningsret på University College London, siger:
»Udsigten til no deal vil skabe en revolte i Underhuset. Når parlamentsmedlemmerne pludselig stirrer den reelle mulighed for no deal i ansigtet, kan det ændre alt.«
Måske er det derfor, at Mays regering hele ugen har pustet til no deal-frygten: Der står 3.500 soldater klar til no deal, sagde regeringen tirsdag, og de var også i gang med at lave nødlagre med mad og medicin.
3. Nyvalg
Labour har igen og igen sagt, at de vil fremsætte et mistillidsvotum mod May, hvis de kan vinde en afstemning i parlamentet – de har endnu ikke gjort det, og det kan kun være, fordi de ikke har stemmerne.
Nyvalg ville enten kræve, at det lille nordirske unionistparti, DUP, stemmer imod Theresa May, eller at hendes egne partimedlemmer besluttede sig for at vælte deres egen regering – og det er de trods alt ikke klar til endnu.
Et valg ville i øvrigt ikke løse noget som helt, især fordi Jeremy Corbyn ikke ligefrem har været klar i mælet om, hvordan han vil hugge den gordiske Brexitknude over.
4. Ny folkeafstemning
En ny folkeafstemning er London-Labour-typernes våde drøm, men der er stadig ikke flertal for det i parlamentet. Dels ser mange det som et forræderi imod de godt 17 millioner briter, der stemte leave i 2016. Dels er det et åbent spørgsmål, hvad der egentlig skulle stå på stemmesedlen.
Nogle foreslår en afstemning med tre valgmuligheder: No deal, Mays aftale og remain. Men hvad hvis det ender med 33 procent, 33 procent og 34 procent tilslutning?
Man kunne også forestille sig en afstemning i to runder, som i Frankrig. Eller en rangeret afstemning, hvor vælgerne oplister deres første- og andenprioritet. Men løbet er så tæt, at stemme- og optællingsmetoden kan ende med at afgøre, hvem der vinder (skal man f.eks. lægge de to prioriteter sammen, eller skal man kun se på førsteprioriteten?) Metoden påvirker resultatet, og det kan blive farligt for tilliden til demokratiet.
Men det er ligesom med Mays deal: En folkeafstemning kan blive vejen væk fra no deal.
Theresa May er totalt afvisende, og en krølle på halen er, at regeringen i teorien kan nægte at følge parlamentets beslutning om en ny afstemning – de vil være politisk, men ikke juridisk bundet. Men hvis de gør det, står briterne ikke bare med en Brexit-krise, men også med en forfatningskrise.
5. En helt andel model: Norge, Canada, Schweiz, Singapore …
Al snakken om andre Brexit-modeller – Norge, Canada, Singapore osv. – er ikke for alvor relevant lige nu. Og lige nu gælder det nemlig om at få en »udtrædelsesaftale« i hus, så der kan komme en »transitionsperiode« efter den 29. marts, hvor forhandlingerne om fremtiden kan begynde.
Der er ikke tid til at lave aftalen med EU om, selvom nogen f.eks. kunne ønske sig en backstop, hvor hele Storbritannien er med i EU’s indre marked for serviceydelser (hvilket ikke er tilfældet i Mays deal).
Forhandlingerne om fremtiden kommer i øvrigt – tro det eller lad være – til at blive endnu mere kompliceret end de forhandlinger, vi ser lige nu. Husk, at Brexit er en proces, ikke en begivenhed – og vi er kun lige begyndt.
6. No Brexit
Endelig er der den mulighed, at briterne bare stopper udmeldeldesprocessen og bliver i EU-klubben. De behøver ikke at spørge de andre 27 lande, det slog EU-Domstolen fast forleden. Og parlamentet kunne i teorien også pålægge regeringen helt at trække udmeldelsen tilbage. Men altså – det er der heller ikke et flertal for.
GB bliver frisat, til jubel fra DF. DF foreslår i ramme alvor at DK også nu skal stemme om fortsat medlemsskab; danexit. Kan det mon finde sine fortalere i denne læsekreds? Ja det tror jeg sandelig, vi kan jo bare lave frihandel med Grønland og Island og leve af egen jords fedme, ikke?
@Christian Bennike
Forhandlingerne om Udtrædelsesaftalen er spegede ud over alle grænser - især på grund af spørgsmålet om grænsen imellem Nordirland og Republikken Irland.
Men forhandlingerne om en kommende handelsaftale bliver langt nemmere at gå til.
Vi vil hellere end gerne fortsat handle med UK, selvfølgelig - og ikke mindst Danmark har hvad som helst i klemme: adgang til engelsk fiskerifarvand, landbrugseksporten osv.
UK er vores 4. største eksportmarked.
Vi eksporterer for kr. 91 mia til UK, og importer for kr. 78 mia, så vi har et smukt plus på valutabalancen på den samhandel - og 45.000 danske jobs er relateret til eksport til Storbritannien.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/udenrigsoekonomi/udenrigshandel/br...
To ting bliver spændende:
1. Vil danskernes næsegruse forelskelse i alt britisk ændre sig, hvis "Britain First" bliver en realitet?
2. Vil eliten vove at bede folket stemme igen, da den ikke var tilfreds med udfaldet af demokratiet?
Selv dagen efter folkeafstemningen i 2016 var det ikke en komplet umulig tanke, at Brexit aldrig ville blive realiseret. Kort før afgørelsen i 2019 er det fortsat muligt for ikke at sige ret sandsynligt. Det kan blive i form af BINO, in name only, men det kan også blive helt aflyst, nu også af den grund, at den amerikanske præsidents handlinger vækket opsigt - selv i Storbritannien.
Labours leder har øjensynlig ikke bemærket meget af verdens gang siden engang i 1980erne. I stedet for har han fået parlamentet til helt at miste fodfæstet ved at kalde premierministeren for en dum kælling.
UK befinder sig i den mærkelige situation, at partilederne for de to regeringspartier har bundet sig op på positioner, som ikke har flertal, og derfor må andre i parlamentet påtage sig opgaven med at finde flertal for en beslutning, som holder landet fri af de mest katastrofale beslutninger herunder at forhindre en afgang uden aftale med EU.
@Benny Jensen
Du kan få et svar fra mig, som dog ikke dækker alle de andre danskere.
Jeg har altid været ret begejstret for UK - og det ændrer sig nok ikke efter Brexit.
Jeg tror ikke på en afstemning mere om Brexit - med forbehold for en aldeles usandsynlig ændring i meningsmålingerne til et markant Remain-flertal.
Det er kun os danskere, der går ombord i den omstemnings-galej.
Irerne har også stemt om et par gange; men det er anderledes.
De gæve irere stemte i stort omfang taktisk - de ville have de sidste indrømmelser med, inden de til slut stemte for kompromisset.
@Torben Lindegaard
Den er allerede blevet en del mere sandsynlig i de seneste uger og måneder, som man bl.a har kunnet læse i The Guardian. Der bliver færre tilhængere af Brexit, især No-Deal Brexit.
En vigtig forhindring for at bane vejen for en ny afstemning er den bagudskuende formand for Labour Jeremy Corbyn, som af samme grund får læst og påskrevet af Labour-tilhængere og medlemmer. Sjældent har en så komplet uduelig og splittet regering som den britiske været så heldig med en oppositionsleder.
Aldrig har de engelske vælgere været bedre klædt på til at stemme om medlemskab af EU. Langt bedre end for to år siden.
Aldrig har det stået skarpere at en demokratisk folkeafstemning ikke blot skal spørge for eller imod EU, men skal give vælgerne det reelle valg mellem en række modeller (f.eks. Remain, May's deal, Hard brexit, Model Norge).
Det eneste rigtige ville derfor være at gennemføre f.eks. 3 valgrunder mellem f.eks. ovenstående 4 muligheder.
Sjovt nok ville dette give et overvældende flertal for at blive i EU! Langt de fleste englændere som vil ud af EU vil jo kun ud på en bestemt måde, og kan de ikke det ville de jo hellere blive!
En nylig meningsmåling bekræftede dette (600 ud af 632 valgkrede ville stemme Remain hvis 3 muligheder skulle prioriteres). https://yougov.co.uk/topics/politics/articles-reports/2018/12/06/mays-br...
"Men forhandlingerne om en kommende handelsaftale bliver langt nemmere at gå til."
Det tror jeg ikke. EU har ingen intentioner overhovedet om at UK skal have en eneste handelsbetingelse der er lige så god som den de havde hvis de var medlem af EU. Og politikerne i UK har lovet deres vælgere at de sagtens kan få en aftale der er lige så god som hvis UK var medlem af EU. Og dette kommer til at blive konfrontationen.
Og UK er ikke interesseret i en aftale svarende til den med Japan, da er stor del finansielle services stadig , efter 8 år, ikke er forhandlet på plads.
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-4526_en.htm
"At the same time, negotiations with Japan continue on investment protection standards and investment protection dispute resolution. The firm commitment on both sides is to reach convergence in the investment protection negotiations as soon as possible, in light of their shared commitment to a stable and secure investment environment in Europe and Japan"
Da UK ikke vil anerkende EU domstolens regime vil dette naturligvis tage lang tid. Og det er en af de aftaler UK er mest interesseret i.
"Aldrig har de engelske vælgere været bedre klædt på til at stemme om medlemskab af EU. Langt bedre end for to år siden"
Det er ligegyldigt.Parlamentet har 2 muligheder.
1. No deal / forkastelse af Mays Brexit
2. Accept af Mays brexit plan.
Alt andet kan ikke lade sig gøre.
Labour vil gerne have et valg. Dette kommer ikke til at ske da det kræver 2/3 af parlamentets medlemme for at udskrive valg i utide. Deres tåbelige utopier som at de bare skal have et valg så kan de inden 29 marts genforhandle en ny aftale kommer de til at æde i sig.
SN vil gerne have om ny afstemning. Dette kan ikke lade sig gøre da TORY'erne ikke vil tillade en sådan.
Og på et eller andet tidspunkt kommer Labour til at vise hvad de vil. Og når de kommer til rent faktisk at tage en beslutning kan de ikke i forhold til deres egne vælgere stå inde for en NO-Deal situation da det vil forrringe forholdene for deres egne vælgere. Derfor kommer Labour til at stemme for Mays brexit plan.