Læsetid: 3 min.

Formår Stefan Löfven at rydde op i det politiske morads i Sverige?

Den svenske socialdemokrat Stefan Löfven mødes af hårde krav fra fløjpartier til gengæld for regeringsmagten. Det er nemt at håne etablerede partier, der klamrer sig til magten. Men formår han at levere et regeringsgrundlag, vil Löfven være den ansvarlige, der fejede op efter de andre
Stefan Löfven har de kommende dage muligheden for at præsentere et regeringsgrundlag og vinde den efterfølgende afstemning om statsministerposten. Men han mødes af strenge krav fra fløjapartierne.

Stefan Löfven har de kommende dage muligheden for at præsentere et regeringsgrundlag og vinde den efterfølgende afstemning om statsministerposten. Men han mødes af strenge krav fra fløjapartierne.

Ritzau Scanpix

5. december 2018

I Sverige klager især borgerlige politikere ofte over, at Socialdemokraterna opfatter sig selv som den sol, al politik drejer sig omkring.

Men hvis partiets leder, Stefan Löfven, de kommende dage formår at præsentere et regeringsgrundlag og vinde den efterfølgende afstemning om statsministerposten, vil han fremstå som den ansvarlige politiker, der havde viljen og evnerne til at rydde op i det politiske morads i Sverige.

I en tid med politisk opbrud i Europa, hvor etablerede partier presses af højrepopulister og fløjpartier, som alle kæmper om magten på den politiske midte, vil det være en bedrift. En bedrift der naturligvis kommer med en pris. Magten er aldrig gratis, og de partier, som har viljen til at gribe den, bliver ofte hånet.

Men den tidligere fagforeningsboss Stefan Löfven vil være den, der greb kosten og fik sat skik på kaosset i Riksdagen, som har været uden regering i tre måneder, fordi ingen har kunnet samle flertal. Et kaos som især Centerpartiet og Liberalerna har været arkitekterne bag med deres to uforenelige krav: en borgerlig regering, der ikke er afhængig af det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna.

Det, alle vidste ikke kunne lade sig gøre pga. af mandaternes udfald ved valget den 9. september, har de to partier nu brugt uger på at afklare. Herefter præstenterede de i sidste uge en række markante krav til Löfven om at føre deres liberale politik til gengæld for »måske« at lade S lede en regering.

Der er stadig meget stor sandsynlighed for, at Löfven mislykkes, og tirsdag eftermiddag kom der hårde ord fra Centerpartiets formand, Annie Lööf, om Löfvens tilbagemelding på hendes krav. Hun kaldte det et »skambud.«

Löfven skulle have præsenteret et regeringsgrundlag onsdag, men får nu nogle flere dage at forhandle i. Viser bumpene på vejen i form af andre partiers krav sig derimod uovervindelige, vil Sverige efter al sandsynlighed styre mod nyvalg til Riksdagen.

Splittede blå partier

Centerpartiets (C) krav indbefatter bl.a. skattelettelser, valgfrihed og privatisering af velfærdsydelser, sænket startløn for nyansatte, liberaliseret boligmarked og arbejdsret, der skal gøre det nemmere at hyre og især fyre.

Flere krav er så ekstreme, at C ikke engang kunne få dem igennem, da den borgerlige Alliancen havde magten. Og de er desuden ekstremt svære for Socialdemokraterna (S) at sluge givet deres tætte bånd til fagbevægelsen.

Centerpartiet vil med deres otte pct. af stemmerne gerne være midterparti. Men de præsenterer altså så yderliggående krav i forhold til S, at de kan skyde skylden på Löfven, hvis han ikke kommer i mål med den næsten umulige opgave: at få et regeringsgrundlag til at række fra det hidtige socialistiske støtteparti Vänsterpartiet – der naturligvis har tilkendegivet, at de ikke kan acceptere de borgerlige krav – over Miljöpartiet, der kræver ministerposter, til Centerpartiet og Liberalerna.

Ifølge svensk TV4 indledte Centerpartiet forhandlinger med S, efter at Lööf mødtes med sit partis ledelse mandag. Tirsdag eftermiddag kom så de hårde ord om et »skambud« i et debatindlæg i Aftonbladet. Men samtidig gav hun Löfven endnu et par dage til at forhandle.

Löfven har altså stadig fat i kosteskaftet. Men det står også klart, hvorfor han indtil videre har holdt godt fast i det. Ganske vist løber han en risiko for, at vælgerne vender ham ryggen, hvis han imødegår borgerlige krav for at få magten. Den pris har andre europæiske socialdemokratier betalt efter et samarbejde hen over midten.

Lykkedes det til gengæld at vriste Centerpartiet og Liberalerna fri af fire-parti-koalitionen Alliancen, vil det være et historisk brud med det 14-årige tætte, borgerlige samarbejde. Samt en endelig understregning af, at borgerligheden i Sverige nu er splittet langs nationalkonservative og socialliberale linjer.

Talmannen Andreas Norlén, der styrer regeringsforhandlingerne, meddelte efter Annie Lööfs besked tirsdag eftermiddag, at han giver Löfven yderligere nogle dage til at forhandle med andre partier. Löfven skal aflægge rapport om forhandlingerne den 7. og 10. december.

Positionerne i svensk politik er for første gang siden valget i september ved at flytte sig i retning af noget, der kan åbne for en ny regering. Fredag fik fungerende statsminister Stefan Löfven mandat til at foreslå en ny regering
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Næh, at Löfven er den der "rydder op i det politiske morads" er i den grad en fejlagtig konklusion!

Det "politiske morads i Sverige" er ikke et morads, det består blot i, at 20% af svenskerne stemmer på sverigesdemokraterne - og det kan Löfven jo ikke ændre på.

De, der ofrer sig for at "rydde op" er faktisk de borgerlige partier, der - hvis det ellers falder på plads for Löfven - støtter en socialdemokratisk regering for at undgå en regering, der skal basere sig på støtte fra sverigesdemokraterne.

Löfven og socialdemokraterne var modsætningsvis ikke villige til at støtte en borgerlig regering for at undgå at sverigesdemokraterne får indflydelse. Löfven var ikke den konstruktive og parlamentarisk løsningsorienterede - det er de borgerlige derimod!

@ Jens Winther,

Jeg er heller ikke begejstret for den socialdemokratiske politik i Sverige. Men ud fra et demokratisk synspunkt er det vel rimelig, at det parti og den politiske blok, der fik flest stemmer, også er den eller de, der bør danne regering.

Og hvis 20% stemte på SD, som du skriver, - hvilket i øvrigt har slået op til at være præcis 17,5%, må man jo antage, at 82,5% af vælgerne stemte på en helt anden politik end SD´s. Og hvis SD´s politik et stik modsat af flertallets, er det vel også rimeligt, at flertallet driver den politik, som de er blevet valgt til.

@Gert Romme, du har jo ikke forstået problemet!

Problemet er, at de, der ikke har stemt på SD, fordeler sig på to næsten lige store grupperinger, nemlig den røde blok og den blå blok. Og hverken den røde eller den blå blok vil samarbejde med SD.

Der er derfor ikke noget flertal der har en politik, de er valgt på, men der er tre mindretal (SD, rød blok og blå blok), som er valgt på hver sin politik.

For fuldstændighedens skyld vil jeg bare inskyde, at halvdelen af den borgerlige Alliancen er indstillet på at samarbejde med SD - omend det udtrykkes inddirekte og "med uld i mund". Moderaterne og Kristdemokraterne ser med andre ord større muligheder i et samarbejde med et parti med "Nazistiske rötter" som det udtrykkes - og ikke med Socialdemokratiet. Det giver måske et fingerpeg om det demokratiske værdigrundlag som er under forandring indenfor den svenske borgerlige lejr. Specielt ansvarsfuldt virker det ikke. Og lad os ikke glemme at "den røde lejr" fik flertal, omend marginelt.

@ Jens Winther,

Det er absolut muligt, at jeg ikke har forstået dig. Men du har faktisk heller ikke forstået mig.

Nu er jeg ikke vælger i Sverige - samt i Danmark eller andre lande. Men hvis jeg som vælger ville stemme for Sveriges Demokraternes politik, ville jeg da stemme på dem og ikke på nogle andre borgerlige partier. Og hvis jeg ønskede f.eks. Moderaternes politik, ville jeg da stemme på dem og ikke på SD.

Så er det korrekt, at M og K ikke har flertal, og derfor ikke kan føre egen politik, men må have SD med. Men fordi ledelsen i M og K gerne vil arbejde sammen med SD, er det jo ikke det samme som, at deres vælgere ønsker det. I øvrigt har SD forlangt både indflydelse og garantier af disse 2 borgerlige partier, hvis de skal samarbejde.

Og for en god ordens skyld har jeg lige tjekket meningsmålingerne i Sverige. Og både M og K går faktisk tilbage, så det kan da ikke være alle deres vælgere, der ønsker et samarbejde med SD.

Nu har jeg tjekket tallene fra det svenske valg, der er som følger:
Rød blok: V= 8,8% + S= 28,3% + MP= 4,4% = 41,5%
Blå blok: M= 19,8% + KD=6,3% = 26,1%
SD= 17,5% I alt 41,6%
Desuden er der: C= 8,6% + F= 4,3% = 12,9%. Disse vil absolut ikke samarbejde med SD, og enten går de til rød blok, eller foretrækker nyvalg.

Jeg gå ikke ind for, at et lille flertal skal tryne et lille mindretal. Men når der er så mange vælgere (54,9%), der absolut ikke ønsker samarbejde med SD, og kun 26,1% har interesse i samarbejde med SD, så er det vel ganske demokratisk, at flertallet forsøger at klare sig uden SD.

Af de tre grupperinger - De røde, de blå og SD - fik de røde flest stemmer.
Mandatfordelingen ser således ud:
Socialdemokratiet, Vänsterpartiet og Miljöpartiet 144 mandater
Moderaterna, Centern, Kristdemokraterna og Liberalerna: 143 mandater
Dertil kommer SDs med 62 mandater
Disse tal er hentet fra SVT.se om mandatfordelingen
Af de to hovedgrupperinger som er centrale i forhold til regeringsdannelsen er der således flertal til den røde lejr - inklusive Miljøpartiet som regeringspartner med socialdemokraterna, omend dette flertal er marginelt.
Værdimæssigt er det stadigvæk interessant at to ud af Alliancens fire partier læner sig op af SD fremfor at søge den parlamentariske knude løst gennem blokoverskridende samarbejde mellem partier med værdierne intakte. Det har Ulf Kristersson afvist. Löfven forsøger lige nu at gøre det.. Og der er noget der tyder på at vælgerne kreditterer ham for den indsats. Meningsmålingsmæssigt har han medvind på cykelstien

@Lars Heide, rød blok har med 144 mandater IKKE et flertal. For at være et flertal. skal man have 175 mandater. Derfor tabte Löfven også den første afstemning efter valget og måtte gå af som statsminister.

@Gert Romme, blå blok (det formaliserede samarbejde Alliansen) består af Moderaterne, Centerpartiet, Liberalerna og Kristdemokraterne.