Læsetid: 4 min.

Forskere verden over protesterer mod Kinas interneringslejre

Flere hundrede kinaeksperter og forskere fordømmer de politiske genopdragelseslejre, hvor op mod en million kinesiske muslimer sidder indespærret. Forskere undgår helst den type aktivisme, men situationen kræver det, lyder det fra en af initiativtagerne.
Sikkerhedsvagter uden for et center i Huocheng i Xinjiang-provinsen. De kinesiske myndigheder kalder det for et uddannelselscenter, hvor uighurerne undervises i kinesisk sprog, men reelt tilbageholdes de under fængselslignende forhold som en del af en kinesisk kampagne, der har som mål at udrydde ekstremisme og separatisme, mener kritikere. Beretninger fra lejrene vidner om overfyldte celler, politisk indoktrinering, tvangsarbejde og brug af tortur.

Sikkerhedsvagter uden for et center i Huocheng i Xinjiang-provinsen. De kinesiske myndigheder kalder det for et uddannelselscenter, hvor uighurerne undervises i kinesisk sprog, men reelt tilbageholdes de under fængselslignende forhold som en del af en kinesisk kampagne, der har som mål at udrydde ekstremisme og separatisme, mener kritikere. Beretninger fra lejrene vidner om overfyldte celler, politisk indoktrinering, tvangsarbejde og brug af tortur.

Thomas Peter

4. december 2018

På én uge har en erklæring, der fordømmer Kinas masseinternering af muslimske borgere, opnået støtte fra flere hundrede forskere og eksperter med Kina som fagområde. Initiativet blev startet af en håndfuld akademikere i Washington og har siden bredt sig til resten af verden.

»Vi udsteder denne erklæring for at fremhæve vores bekymringer og kalde det internationale samfund til handling i forbindelse med de massive krænkelser af menneskerettigheder og det bevidste angreb på en oprindelig kultur, der i øjeblikket finder sted i Kinas Xinjiang-provins,« fremgår det i indledningen.

Efterfølgende redegør erklæringen for, hvordan Kinas kommunistparti har indespærret omkring en million muslimer, hvoraf hovedparten er fra minoritetsgruppen uighurerne, der primært har hjemme i den nordvestlige provins.

De tilbageholdes under fængselslignende forhold som en del af en kinesisk kampagne, der har som mål at udrydde ekstremisme og separatisme. Beretninger fra lejrene vidner om overfyldte celler, politisk indoktrinering, tvangsarbejde og brug af tortur.

Længe benægtede den kinesiske regering lejrenes eksistens, men da mængden af oplysninger indsamlet af journalister, forskere og ngo’er ikke længere kunne negligeres, skiftede den officielle forklaring. De indsatte er ikke fanger, men studerende, der undervises i kinesisk sprog og i at blive gode samfundsborgere, mens de modtager jobtræning, lyder forklaringen nu.

Kina er fuld af løgn

Ifølge professor Sean R. Roberts fra George Washington University, der er en af erklæringens initiativtagere, er den kinesiske udlægning en simpel løgn.

»Lige nu lever vi i en æra, hvor objektiv information er under angreb. Stater flere steder forsøger at underminere objektiv fakta og forskningsbaseret research. Vi ser det i USA med Trump. Rusland afviser det faktum, at de er involveret i Ukraine, og i Kina benægter den kinesiske regering, at de fængsler en stor del af en befolkningsgruppe på grund af deres etnicitet og religion. Det er en del af vores opgave som forskere at sige fra og holde fast i, at der findes fakta og objektive sandheder,« siger han.

Sean R. Roberts beskriver interessen for at blive medunderskriver på erklæringen som overvældende. Sidste uge skrev 278 personer under, mens tallet siden er steget til 500. Alle er forskere eller undervisere på universitetsniveau.

Ekstrem bekymret over situationen

En af dem er Ildiko Beller-Hahn, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Hun besøgte Xinjiang første gang i 1986 og har forsket i uighurernes kultur siden 90’erne. Hun er ekstremt bekymret over situationen i regionen.

»Jeg har forsket i Xinjiang i mange år, og jeg blev meget forfærdet, da det kom frem, hvordan folk forsvandt. Blandt de forsvundne er mange af mine kolleger, samarbejdspartnere og venner,« fortæller Ildiko Beller-Hahn.

Hun har opgivet at rejse til provinsen i forbindelse med sin forskning af frygt for at bringe sine kilder og bekendte i fare.

»Det giver ikke mening at tage til Xinjiang nu. Vi frygter, at hvis folk snakker med os – uanset hvad emnet måtte være – så kan de få problemer,« siger hun.

Inden hun satte sit navn på erklæringen, overvejede hun nøje de mulige konsekvenser. Forskere, journalister og andre, der direkte kritiserer det kinesiske styre, risikerer at blive sortlistet og nægtet visa til landet. Alligevel var Ildiko Beller-Hahn ikke i tvivl.

»Hvad der kan ske for os, er ingenting sammenlignet med, hvad vores kolleger i Xinjiang er udsat for. Jeg ser det som en moralsk forpligtelse at sætte mit navn på den liste,« siger hun.

Afsløret af satellitbilleder

Byggeriet af de kinesiske lejre tog for alvor fart i løbet af foråret sidste år. Og af en omfattende undersøgelse foretaget af nyhedsbureauet Reuters fremgår det, at nye faciliteter stadig bliver opført. I samarbejde med eksperter på området har Reuters ved hjælp af satellitbilleder analyseret 39 lejre i Xinjiang.

I april 2017 bestod de af 539 bygninger på et samlet areal på 379.000 kvadratmeter. I august i år var antallet af bygninger fordoblet, mens arealet var tredoblet til et område svarende til 140 fodboldbaner. Satellitbillederne viste samtidig, at et stort antal tilbygninger er under konstruktion.

I protestskrivelsen opfordrer de mange forskere politikere og regeringer til at lægge pres på Kina for at få lejrene lukket.

»Der sker mange frygtelige ting rundt omkring i verden, men Xinjiang og situationen for Myanmars rohingyaer sætter en præcedens for at angribe folk baseret på deres identitet, hvilket er noget, vi som internationalt samfund troede hørte sidste århundrede til. Hvis der ikke kommer en reaktion på det her, sætter det en meget farlig præcedens for det 21. århundrede,« siger Sean R. Roberts fra George Washington University.

Han vurderer, at de fleste forskere helst holder sig fra at bedrive aktivisme, men ser tilslutningen til erklæringen som et tegn på situationens alvor.

Ildiko Beller-Hahn mener da heller ikke, at initiativet vil så tvivl om forskernes objektivitet eller dømmekraft.

»Jeg stoler på, at vi er i stand til at holde tingene adskilt, og at vi kan holde de her ting på afstand, når vi publicerer akademiske artikler eller forskning, og at vi fortsat kan se tingene fra flere sider og perspektiver og være neutrale,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Arne Albatros Olsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
Ervin Lazar, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Karner

Det er utåleligt med disse koncentrationslejre -
uanset hvor i verden, disse lejre end måtte blive oprettet.

Det sætter vor pauvre indsats under de forskellige Kina-besøg i grum relief.

Senest er det kommet frem i Politiken i dag, at gardisterne på Kastellet havde ordre til at afvise civile fra volden d. 15. juni 2012, hvor KInas præsident, Hu Jintaos, skulle besøge Den lille Havfrue - tænk hvis han havde vendt sig om og set et tibetansk flag .... jamen altså.

Endvidere lå Frømandskorpset i stilling bag Maskinstation Holmen, så det kunne sættes ind overfor demonstranter fra søsiden.

Altså, man tror det er løgn.

Jeg kan da godt se komikken i, at et lille land som Danmark falder bagover af benovelse over det fine besøg - og de potentielle ordrer, der måtte kunne indgås.

Men, men , men .... komikken stivner fuldstændigt, når man tænker på, at Kastellets daværende ledelse fik akut hukommelsestab, da de skulle redegøre for sagen - ingen særlige foranstaltninger overfor civile besøg på Kastellet d. 15. juni, slet ikke.

En indsats af Frømandskorpset til støtte for Politiet kræver godkendelse af Forsvarsministeren såvel som Justitsministeren - og al det hører vi også først om nu i 2018.

Og al det til ære for en nation, der smider dissidenter af enhver slags i koncentrationslejr.

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Jeg synes tiden e rinde til at kritisere og få en dialog om menneskerettigheder og lighed trossamfund imellem uanset hvor i verden det er. Lige nu er der ca 4 store hvor det er aktuelt: Kina-USA -Rusland Europa og derudover Australien og Saudi Arabien.Alle disse magter har kæmpe indflydelse på menneskets trivsel og derfor skal de konfronteres.
Lidt ondt så har vi et parti herhjemme, som faktisk kunne bifalde kinesernes behandling af muslimer.

Hans Larsen, Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Tysk TV, var det vist, viste for nylig hvad de kunne komme i nærheden af. Ingen adgang men een var det lykkedes at flygte fra en lejr for uigurer.

Hun beskrev i tegninger forholdene de var underlagt. Nøgne i rum på bænke i timevis uden ret til noget som helst. Formentlig i forsøg på at nddbryde dem psykisk.

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Og, så glemmer vi lige de kristne i Mellemøsten. En del skåltaler, men sjældent på en forside eller i DR.
Klaus Wivel har med sin fremragende bog, den sidste nadver gjort opmærksom på problemet.
Det er desværre set før, at verden var en larmende tavshed, da folkemordet på armenierne, det græske mindretal og den stadig stigende ondskab fandt sted. .
Men hvorfor tage sig af nogen som ingen er bange for eller skal handle med.