Læsetid: 3 min.

Frankrig: Indrømmelser dulmer ikke De Gule Vestes vrede

Gnisten til De Gule Veste var nye grønne afgifter på benzin og diesel, men selv om Frankrigs regering i går udsatte disse afgifters ikrafttræden og manede til dialog, tyder intet på, at en stadig mere radikaliseret protestbevægelse vil lade sig pacificere
Gnisten til De Gule Veste var nye grønne afgifter på benzin og diesel, men selv om Frankrigs regering i går udsatte disse afgifters ikrafttræden og manede til dialog, tyder intet på, at en stadig mere radikaliseret protestbevægelse vil lade sig pacificere

Ritzau Scanpix

5. december 2018

De Gule Veste har vundet en første sejr: Protestbevægelsen, der voksede ud af omsiggribende vrede over afgiftsforhøjelser på motorbrændstof, har aftvunget Frankrigs regering en indrømmelse.

De påtænkte ’økoafgifter’ – en central del af Macrons politik for grøn omstilling – skulle have været gældende fra årsskiftet, men udsættes nu i foreløbig mindst et halvt år. Det meddelte en fattet fransk premierminister, Édouard Philippe, i går efter et krisemøde i regeringen, der fulgte oven på møder mandag med præsident Emmanuel Macron og oppositionens ledere.

Afgiftsmoratoriet er et af flere ’formildende’ tiltag, som Macron og hans regering har set sig presset udi, efter at centrale kvarterer i nationens hovedstad lørdag blev forvandlet til skueplads for de værste civile uroligheder, Frankrig har set i et halvt århundrede.

Også afgifter på el og på gas vil således blive sat i bero vinteren over. Lempelserne betyder endvidere, at nye skærpede miljøkrav til udstødningsgasser udsættes.

Philippe erklærede desuden, at regeringen vil benytte suspensionsperioden til at åbne »en national debat om skattepolitik og offentlige udgifter«. Debatten, som han inviterede De Gule Veste og hele offentligheden til at deltage i, skal strække sig fra 15. januar til 1. marts, og den skal munde ud i »konkrete løsninger«, forsikrede han.

Social fred

Premierministeren lagde ikke skjul på, at De Gule Vestes ugelange protestaktioner og de ekstraordinære voldsudbrud i Paris over to lørdage i træk, har rystet og overrumplet regeringen. Han betonede da også, at dens udspil har som mål at deeskalere konflikten mellem regeringen og De Gule Veste, således at »den sociale fred« kan genoprettes.

Premierminister Philippe understregede, at »ingen afgifter kan retfærdiggøre, at nationens enhed bringes i fare«. Han tilføjede:

»Vi har igennem tre uger kunnet konstatere en dyb og stigende vrede, som ser ud til at have bygget sig op over længere tid. En vrede, som før kan have lagt bånd på sig selv af stolthed eller tilbageholdenhed, men som nu udtrykker sig på kollektive måder. Vi gennemlever i disse dage et centralt øjeblik i denne femårsregeringsperiode«.

Nu står det spørgsmål tilbage, om gadens parlament vil føje sig efter den folkevalgte nationalforsamling. Intet tyder på det, af de reaktioner på premierministerens tale, som franske medier indhentede i går eftermiddag.

Selv de mest pacifistiske Gule Veste er afvisende over for indrømmelser, der »ikke er på højde med franskmændenes forventninger«, som Yves Garrec, en Gul Veste-talsmand fra Toulouse, udtrykte det over for Le Figaro.

»Jeg kan umuligt forestille mig, bevægelsen vil lade sig nøje med så lidt. Det virker kun som et forsøg på at vinde tid.«

En anden talsmand, André Bourlard fra Lorient, kaldte afgiftsmoratoriet for »helt utilstrækkeligt«, men til Le Figaro siger han, at han får stadig sværere ved at genkende sig selv i bevægelsen.

»De Gule Veste har ændret karakter – de unge har jaget de gamle ud og overtaget protesterne. De er langt mere tændte og radikale og vil gå langt videre i deres krav.«

Dødstrusler

Radikalisme kan angiveligt også forklare, hvorfor planlagte samtaler mellem regeringschefen og den mere moderate fraktion af De Gule Veste, Les Gilets Jaunes Libres, har måttet aflyses.

En af dens talsmænd, Benjamin Cauchy, der var medforfatter til det indlæg i avisen Journal du Dimanche, der appellerede til en konstruktiv dialog med regeringen, siger til den sydfranske avis La Dépêche du Midi, at han og hans familie nu har måttet gå under jorden på grund af dødstrusler.

»Jeg bliver svinet til i sms’er og på de sociale medier af Gule Veste, der ikke vil finde sig i, at jeg taler på deres vegne.«

Cauchy er dog så stålsat som de andre Gule Veste i sin afvisning af regeringens forsøg på at vise sig imødekommende.

»Franskmænd er ikke gråspurve, der kan spises af med krummer, vi vil have hele baguetten. Vi vil have en ny politisk kurs i Emmanuel Macrons politik, og kan han ikke give os den, må han lade franskmændene tale via stemmeurnerne,« siger han til Le Figaro.

Hvilke yderligere indrømmelser, der kan stille De Gule Veste tilfreds, forbliver temmelig uklart. Endnu en talsmand for De Gule Veste, Jonathan Jolivot fra Vannes, siger til Le Figaro, at Édouard Philippe skulle have sløjfet flere afgifter, indført dyrtidsreguleret mindsteløn og genindført formueskatten.

Nu har han tænkt sig at tage til Paris på lørdag og demonstrere i en ny bebudet aktion, som er blevet kaldt ’Fjerde Akt: Alle mod Elyséepalæet’.

Kæder af politi i kampuniform indtog forsvarspositioner med skjolde for derpå at rykke i stilling til at affyre tåregas under gadekampene i Paris lørdag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Frankrig: stigende ulighed stopper ikke den central del af Macrons politik.

Gnisten til kapitalisterne var nye store olie, gas og kul fund, men selv om Paris aftalens parter har måtte udsætte global reduktion af CO2 udledning og manede til dialog i Polen, tyder intet på, at en stadig mere radikaliseret kapitalisme vil lade sig pacificere.

Enrich Not Exploit

Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Stakkels journalister i Paris.
Først vinder etablissementet et vigtigt valg i Frankrig med en Kennedy-type, der burde kunne sælge neoliberale politik som slik til børn. Så flipper borgerne ud og brænder bål i gaderne, i stedet for at erkende at neoliberal politik er det rette for dem. Så skal "fine" journalister stå der i gaderne i Paris og reporterer fra noget så gammeldags som demonstrationer med vrede demonstranter. Og så når journalisterne endelig kan fortælle at demonstranterne er voldlige og utilregnelig og man ikke kan tage dem alvorlig og det hele er ovre og de snart kan kommer på shoppings-tur i Paris igen. Så giver deres ynglings-politiker sig. Øv Øv øv..........

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, Gustav Alexander, David Zennaro og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Jeg støtter så absolut afgiftsforhøjelser på motorbrændstof for miljøets skyld. Og kan vi så straks få det på bordet her i Danmark! Lad nu ikke diskussionen om kødforbrug distrahere fra hvor problematisk privatbilismen er for planeten.

Med hensyn til de gule veste, så kan jeg aldrig støtte en bevægelse, der primært består af Mélenchons og Le Pens radikaliserede vælgere. Måske kan Informations læsere godt lide at se noget »stick it to the man«-agtigt, så man har endnu en anledning til at surmule over kapitalismen, men de gule veste chikanerer uskyldige medborgere på vej til og fra hverdagens gøremål og udsætter dem ligefrem for fysisk vold. Og vi ser jo allerede nu, at det ikke har noget st gøre med specifikke politikker, det er bare ekstremerne, der skal beklage sig over midten, når nu midten fik så mange stemmer. Frankrig bliver ikke et bedre sted med denne bevægelses politiske idoler ved roret, tværtimod.

Philip B. Johnsen

@Carsten Nørgaard
De menneskeskabte klimaforandringer skabes af vores voldelige politikere.
Det er kun begyndelsen, det bliver værre før det kan blive bedre, alle EU medlemslandes ledere, har tabt sutten!

De rige bliver rigere og forbruger ‘mere’, de rige udleder mere CO2, de fattige og udsatte bliver fattigere og der bliver flere af dem, de fattige udleder samtidig mindre CO2, dog har vores slavepiskende politikere har ingen intention om, at løse problemet med de riges overforbrug.

Tværtimod!

Men det ved alle og politikere arbejder for, at der bliver større økonomisk ulighed samtidig med eksistensgrundlaget globalt er svindende, det er den generelle franske, EU og globale førte politik.

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

Udenomssnak med fast kurs imod afgrunden!
Det var den helt underliggende årsag til revolutionen, for det var ikke en pludselig overraskende udvikling, men en naturlig, forudsigelig og uundgåligt udvikling fremtvungen af fortællingen, om det alle videste, men ingen af de fine turde sige højt.

Fra Kejserens nye klæder af Hans Christian Andersen:
"Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.

“Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de alle sammen. “Hvilket mønster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!”

“Udenfor står de med tronhimlen, som skal bæres over Deres Majestæt i processionen!” sagde overceremonimesteren.

“Ja jeg er jo i stand!” sagde kejseren.

“Sidder det ikke godt?”

og så vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.

Kammerherrerne, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet, ligesom om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunne se.

Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde:

“Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum.

Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn.

“Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Han har ikke noget på, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget på!”

“Han har jo ikke noget på!” råbte til sidst hele folket.

Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “nu må jeg holde processionen ud”.

Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var."

Der er en global reaktion under opsejling, på ideologi uden logik og politik uden brug af fakta.
I takt med fattige og udsatte, bliver flere i antal i kølvandet på globalisering, hvor arbejdspladserne for 20-30% af befolkningen, er sendt til slave arbejder i Kina og Bangladesh, for profit optimering og med samtidig afvikling af velfærd for en effektiv konkurrencestat, har resulteret i et ønsket om forandring, der sprede sig som ringe i vandet.

Politikere, kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

Det er på tide, at denne ideologi uden logik, bliver beskrevet retvisende, som en religiøs trosretning, uden brug af fakta.

Når befolkningen holder op med at le af eller lader sig kue af politikerene nøgenhed, når uligheden og de menneskeskabte klimaforandringer, når et kritisk niveau, er der fare for at de ophidsede masser, vil klynge politikerne op i lygtepæle i sammenbundne plastikposer med hank, til den tid står der desværre kun få af os tilbage, der husker tiden før politikerne blev anti-demokratiske afstumpet syndebukke piskere, os få der husker, hvad medmenneskelighed er fra demokratiets tid, så er det pludselig os få der er tilbage, der må forhindre selvtægt fra masserne af, politisk indoktrinerede af propaganda-apparatet til anti-demokratiske afstumpet syndebukke piskere borgere.

Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

De gule vestes optøjer har utvivlsomt meget med økonomisk ulighed at gøre, men at der skulle ligge et klimapolitisk element bag, er lidt svært at få øje på.

Trond Meiring, Per Torbensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Christian De Thurah
Pointen er Macron, som May, Lykke og Trump ikke er andet end tyveknægte, der stjæler fra de fattige og giver til de rige.

Samtidig påstå de samme tyveknægte, at de gør noget godt!

For nogle mennesker er dette tyveri i den skønneste orden, det er blot det frie marked, sådan fungere det bare, men det hele tager en kedelig drejning for alle mennesker på jorden, når uligheden kombineres med de menneskeskabte klimaforandringer og svindende globalt eksistensgrundlag.

Solidaritet undertrygt af politisk psykopati i kombination med de menneskeskabte klimaforandringer og svindende globalt eksistensgrundlag, skaber borgerkrig lige så sikkert som amen i kirken.

Husk på at fantasterne i politik er kun gemene tyveknægte (mk).
Politikere, kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Henrik Peter Bentzen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis man tror, at de gule veste alene er et højre- eller venstreorienteret oprør, har man intet forstået.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, Niels Duus Nielsen, Stig Bøg, Torben K L Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er aldrig kønt, når Folket gør oprør, for Folket er ikke en homogen størrelse, hvor alle vil det samme. Og jeg er da ret sikker på, at de franske oprørere overhovedet ikke er enige om, hvor de vil hen, de er blot enige om, hvor de IKKE vil hen, og det er noget helt, helt andet.

Demokrati er en metode, der skal skabe konsensus om en bestemt politik, men demokrati kræver for at kunne fungere - lidt lige som det fri marked, i øvrigt - at alle har samme udgangspunkt. Derfor er demokrati grundlæggende et udtryk for en egalitær tankegang, men det har politikerne glemt.

Eller glemt det har de vel ikke, magthaverne har jo aldrig brudt sig om demokrati, men har alle dage betragtet det som den mindst ringe styreform. Og her ser vi hvorfor: Når uligheden er stor, accepterer de underprivilegerede ikke at uligheden øges. Det burde ikke være så svært at forstå, men selvfølgelig, hvis man lever i et forgyldt elfenbenstårn uden vinduer kan man jo ikke se forstå, hvorfor de fattige ikke bare holder kæft og spiser kage. Lagkage!

@Philip B Johnsen, det er så artikel nr. to indenfor få dage, du "kommenterer" med "Kejserens klæder" in extenso! Vi kender alle historien, så der er totalt unødvendigt at citere - du kan blot nøjes med at henvise til den.

Hvem som er miljøsyndere og hvem som ikke er, afgøres ofte af hvilket kommunikations-firma man benytter.
Olieproduktionen faldt f.eks. under den oliehungrende George Bushs præsidentskab fra 5.8 millioner tønder i 2000 til 5.0 millioner tønder i 2008. Ironien er at Obama blev fremstillet som en præsident som ikke var ven med olieindustrien, men under hans præsidentskab steg produktionen år for år alle 7 år. Og således nåede produktionen op på 9.4 millioner tønder olie i 2015, hvor Obama underskrev Parisaftalen. Thank god for good effective Communication og neoliberale medier, som kunne videreformidle Obamas charme, og ikke tale for meget om Obama som klimasynder, dronepsyko, flygtningeangriber med gas, uddeler af skatteyderpenge til Wall st. osv. osv.

Trond Meiring, Carsten Wienholtz og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er meget muligt, at radikale grupper har infiltreret De Gule Veste, og at volden bliver eskaleret af deres deltagelse i demonstrationerne.
Men det franske politi samt sikkerhedstjenesten er heller ikke just kendte for at bære fløjlshandsker.
Knipler og tåregas bliver gavmildt udøst over sagesløse familier med børn, og de arresterede er ikke de voldelige elementer, men bare dem politiet nu lige kunne slå en klo i.

Macron blev kun valgt fordi Marine le Pen blev fravalgt, og har kun 20% af den franske befolkning bag sig. Det passer meget godt med at omkring 80% støtter De Gule Veste.
Han bliver kaldt Jupiter, fordi han er arrogant og fører sig frem som en konge.
Selvom han lovede at indføre mere lighed, har hans faktiske politik betydet det modsatte.

Selvfølgelig vil befolkningen ikke acceptere en midlertidig udsættelse af nogle afgifter, de vil gøre op med fattigdommen og uligheden for alvor.

Macrons parti fik ved parlamentsvalget i 2017 ca. 43% af stemmerne. Modem, som er et parti i valgforbund med Macron fik ca. 6%. De to partier har absolut flertal i parlamentet.
Så vidt jeg har set, har det maksimale antal demonstranter på landsplan været 300.000. I dansk målestok ville det svare til lidt over 33.000.

Niels Duus Nielsen

Jørn Vilvig, du misser pointen: Der er ikke plads til 300.000 mennesker i de franske fængsler, og det ved demonstranterne.

Deres krav er mere direkte indflydelse, fordi de oplever magtfordrejning fra Macron og de gamle ideologier. De markerer sig ikke i politiske ståsteder, Forsøg på repræsentation gennem talspersonet er strandet angiveligt pga mordtrusler hører vi.

Det er ifølge Le Figaro dog ikke noget nyt i Frankrig det med spontane oprør. Det har en lang tradition bag sig, men det fremhæves som særegent for Frankrig. Det behøver altså ikke at betyde at Frankrig er på vej ud i en demokratisk afgrund, skal man tro en kyndig i avisen.

@ Jørn Vilvig

Gentagne oponionsundersøgelser, der fremkommer på TV-kanalen France 2, fastholder en tilslutning til De gule Veste på 60-75% men faldende til senest vist 62%.

Det har altså på intet tidspunkt været minoritetsgrupper der fandt sammen. Det startede i en landsby (der iflg Berlingske tidligere har været udstillet litterært ætsende som indbegrebet af tristessen i UdkantsFrankrig), hvorfra det så skal have bredt sig som en steppebrand over de sociale medier.

Læser man fransk, fremgår det af Le Figaro at Frankrig er det land i Europa der er mest udsat for ekstremvejr. Avisen refererer til en international rapport der placerer Frankrig på 18. pladsen globalt set. Ikke langt under asiatiske lande som Bangladesh eller Thailand, hvor de jo ellers kender til monsuner.

Men at give de rige skattelettelser og borgerskabet flere forbrugsskatter var nok ret dumt tænkt. Frankrig har vist skatter nok allerede, skal man tro det man hører fra Hexagonen.

Macron taler altså med nogen rette om 'le fin du monde'. Hrroverfor taler De gule Veste om 'le fin du mois'. Verdens eller månedens afslutning.

Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Evald Mehlsen
Det er ikke rigtigt gået op for politikere i EU, at de menneskeskabte klimaforandringer skaber svindende eksistensgrundlag i EU.

Da jeg var dreng, boede jeg nogen tid på gaden, jeg var mindreårig og var ikke i meget kontakt med andre mennesker, men det fik mig til at tænke over, hvordan livet er uden solidaritet.

Når man er hjemløs, temperaturen viser -12 grader og man må gå konstant hele natten for at holde sig varm, så ser man naturligvis lyset, fra alle de varme hjem rundt om en, men det for få, hvis nogen af os hjemløse ude i kulden på den tanke, at alle andre skulle være ude i kulden, som en selv, det er helt enkelt for barskt for hårdt og farligt, ikke engang følelsen af at være sur på de rige eller vred på dem, der har rigtigt meget, kan finde rodfæstet nu, hvor kulden nok ellers virker ekstra kold, når man tænker over det.

Når man løfter blikket lidt fra sneen, er det helt naturligt, at tænke på, hvis alle inde i de huse der traskes forbi i kulden, kunne undvære bare ‘en’ opvarmet kvadratmeter, af deres varme huse, med lysets gullige skær fra vinduerne blødt landende på sneen, som en varm frakke i frosten, så ingen hjemløse i det mindste skulle gå sig varme, når man må sove, men ikke tør slappe af, det er for koldt og det et for farligt, taknemligheden vil være uden sidestykke, for ‘en’ varm kvadratmeter.

Der findes mennesker, der ikke forstår empati, men et samfund består af samarbejde og empati, så ‘ingen’ må gå sig varm, når man må sove.

99,9% af danskere har en formue, der gør, at de er en, maksimalt to ulykker i deres liv fra selv, at blive fattig og 100% afhængig af andre i samfundet, det er en virkelighed, der ude i kulden, hvor alternative fakta, er en død farlig løgn.

Liberté, égalité, fraternité, ou la mort!

Dette blev råbt, når unge mennesker kastede sig ind mellem palisaderne til en kuglregn, ofte var det den visse død.

Det er kun et par hundrede år siden, jeg tænker historien kan være ved at gentage sig, måtte politikere og de rige besinde sig og udvise solidaritet.

At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.

Drikkevise fra 1787 om datidens magtmisbrug fra vores danske regeringen, men et billede på den generelle tendens i Europa, der i Sydeuropa udløste den franske revolution (1789-1799) ikke meget syntes at have forandret sig.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar