Læsetid: 3 min.

De Gule Veste er blot ét symptom på et splittet Frankrig

Selvom det var brændstofpriserne, der antændte De Gule Veste-bevægelsen i Frankrig, stikker årsagerne til protesterne dybere end som så. Vreden kommer af en økonomisk og kulturel forandring, som begyndte i 1980’erne
I lørdags affyrede politiet tåregas imod aktivisterne i de parisiske gader. 

I lørdags affyrede politiet tåregas imod aktivisterne i de parisiske gader. 

Kamil Zihnioglu

7. december 2018

Fra 1980’erne blev det klart, at vestlige samfunds omstilling til en ny økonomi havde omkostninger, og at det var den europæiske og amerikanske arbejderklasse, der skulle betale prisen. Ingen havde imidlertid troet, at den lavere middelklasse også ville blive revet med i faldet.

Det står dog klart nu, at den nye økonomiske model ikke kun har svækket de mest sårbare dele af proletariatet, men samfundet som helhed.

Det paradoksale ved situationen er, at den ikke er et resultat af den globaliserede økonomis fiasko, men dens succes. I de seneste årtier har den franske økonomi, ligesom den europæiske som helhed og den amerikanske, medført stigende rigdom. Vi er dermed, gennemsnitligt, blevet rigere. Problemet er, at arbejdsløshed, usikkerhed og fattigdom samtidig også er vokset.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, hvorvidt den globaliserede økonomi er effektiv, men derimod hvad vi skal stille op med denne model, når den viser sig ude af stand til at skabe og vedligeholde samfundets sammenhængskraft.

I Frankrig og i alle andre vestlige lande har vi i løbet af få årtier bevæget os fra et system, der økonomisk, politisk og kulturelt integrerer flertallet i et ulige samfund, til et system, som – ved konstant at skabe mere velstand – kun belønner dem, der allerede er rige.

Der er ikke noget komplot om at udgrænse de fattige, men selve den model, økonomien er skruet sammen omkring, skaber et i stigende grad polariseret arbejdsmarked. Denne udvikling er resultatet af en ny social geografi: Arbejde og velstand bliver mere og mere koncentreret i de store byer. De afindustrialiserede regioner, landområderne samt små og mellemstore byer bliver mindre og mindre dynamiske.

De Gule Vestes fødsel

Og det er netop her – i det perifere Frankrig, eller det perifere USA eller Storbritannien for den sags skyld – at store dele af arbejderklassen bor. Dermed bor ’arbejdere’ for første gang i historien ikke længere der, hvor arbejdspladserne bliver skabt, hvilket giver anledning til et socialt og kulturelt chok.

Det er i dette France périphérique, at bevægelsen Gilets jaunes, De Gule Veste, blev født. Det er også i disse perifere regioner, at bølgen af vestlig populisme har sit udspring. Det perifere USA skaffede Trump præsidentposten. Det perifere Italien – mezzogiorno, landområder og små nordlige industribyer – er den italienske populismes kerneområde.

Denne protestform bliver båret frem af klasser, som førhen var det primære omdrejningspunkt for en politisk og intellektuel verden, som nu har glemt dem.

Selv om det var brændstofpriserne, der antændte De Gule Veste-bevægelsen, stikker årsagerne altså dybere end som så. Vreden stikker dybere og kommer af en økonomisk og kulturel forandring, som begyndte i 1980’erne.

Samtidig er eliten fanget i en lukket økonomisk og spatial logik. Denne indhegning er ikke kun geografisk, men også intellektuel. De globaliserede metropoler er det 21. århundredes citadeller – rige og ulige steder, hvor der end ikke længere er plads til selv den lavere middelklasse.

De store globale byer arbejder i stedet ud fra en dobbelt dynamik: gentrificering og indvandring. Det er dette, som udgør paradokset: Det åbne samfund bliver til en verden, som i stigende grad er lukket for det arbejdende folk.

Kampen om kulturel repræsentation

Den økonomiske kløft mellem det perifere Frankrig og metropolerne illustrerer splittelsen mellem en elite og dens folkelige bagland. Vestlige eliter har glemt det folk, de ikke længere kan se. Gilets jaunes’ gennemslagskraft og folkelige opbakning (otte ud af ti franskmænd støtter deres aktioner) har forbavset politikere, fagforeninger og forskere, som havde de netop opdaget en ny stamme i Amazonas.

Husk på, at pointen med en gul vest er at sikre, at dens bærer er synlig i trafikken. Og uanset hvad der måtte komme ud af denne konflikt, så har Gilets jaunes-bevægelsen vundet på det mest afgørende punkt: kampen om kulturel repræsentation. Arbejderklassen og den lavere middelklasse er igen blevet synlig, og med dem de steder, hvor de bor.

Deres behov er i første omgang at vinde respekt, at ophøre med at blive opfattet som deplorable (nogen, det er synd for). Michael Sandel har ret, når han påpeger, at eliten er ude af stand til at tage de fattiges aspirationer alvorligt. Deres aspirationer er ellers enkle nok: at beholde deres sociale og kulturelle kapital og deres arbejde.

Hvis dette skal lykkes, må elitens ’arvefølge’ afskaffes, og arbejderklassens krav tages alvorligt af såvel venstre- som højrefløj. Denne kulturelle revolution rummer et demokratisk og samfundsmæssigt imperativ – intet system kan overleve, hvis det ikke integrerer flertallet af sine fattigste borgere.

Christophe Guilluy er forfatter til ’Twilight of the Elites: Prosperity, The Periphery and the Future of France’

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Gnisten til De Gule Veste var nye grønne afgifter på benzin og diesel, men selv om Frankrigs regering i går udsatte disse afgifters ikrafttræden og manede til dialog, tyder intet på, at en stadig mere radikaliseret protestbevægelse vil lade sig pacificere
Læs også
Aktivister i de ikoniske gule veste i voldsomme gadeprotester på hovedgaden Champs-Élysees i Paris sidste lørdag. Der forventes nye optog.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Katrine Damm
  • Trond Meiring
  • Peter Knap
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Johnny Christiansen, Katrine Damm, Trond Meiring, Peter Knap, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Der er ikke noget komplot om at udgrænse de fattige"

Hm.. Er det ikke ligegyldigt, om det er et komplot, eller blot og bar ignorance og kynisme der ligger til grund for det neoliberalistiske amokløb?
Resultatet er det samme.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Philip B. Johnsen, kjeld jensen, Steen Sohn, Morten Balling, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Jens Erik Starup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Vi er dermed, gennemsnitligt, blevet rigere".

En eller anden økonom (Mark Blythe?) har redegjort for, hvordan nationaløkonomer og politikere tænker med følgende billede:

Vi sidder på vores lokale beverding i Eskildsgade, da en statistiker træder ind ad døren. Han stiller os nogle få spørgsmål, og regner derefter ud, at gennemsnitsindkomsten for gæsterne på beverdingen ligger mellem 100.00 og 200.00 kr. om året.

Men så træder Bill Gates ind ad døren, og da statistikeren hører, hvad Bill tjener om året, må han lave en helt ny udregning. Efter at have tjekket resultatet kan han fortælle os, at vores gennemsnitlige årsindkomst nu er på mange, mange millioner kr.

Det fortæller han så næste dag til nationaløkonomerne, som fortæller det til politikerne, som straks udsender en pressemeddelelse om, at det går så ufatteligt godt i Eskildsgade, at de lokale beboere er blevet mangemillionærer.

Det griner vi selvfølgelig bare af, men politikerne går skridtet videre og afskaffer kontanthjælpen, for vi har jo masser af penge ifølge statistikken. Her er det, at vi holder op med at grine og i stedet anskaffer os en gul vest og begynder at brække brosten op.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Philip B. Johnsen, kjeld jensen, Dennis Tomsen, Morten Balling, Arne Albatros Olsen, Andreas Lykke Jensen, Egon Stich, Johnny Christiansen, Christian Mondrup, Katrine Damm, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar