Læsetid: 5 min.

De Gule Veste tabte pusten i ’Femte akt’

Kun halvt så mange demonstranter gik på gaderne i Frankrigs storbyer lørdag, men trods den svækkede mobiliseringskraft tyder intet på, at protestbevægelsen vil gå i sig selv igen
Kun halvt så mange demonstranter gik på gaderne i Frankrigs storbyer lørdag, men trods den svækkede mobiliseringskraft tyder intet på, at protestbevægelsen vil gå i sig selv igen

Jacob Ehrbahn

17. december 2018

»Når jeg ser, hvor få vi er gået på gaden i dag, må jeg ærligt sige, at jeg har mest lyst til at lægge vesten. Vi er under halvdelen af, hvad vi var i sidste uge«.

Denne udtalelse til nyhedsbureauet AFP fra ’Stella’ – en demonstrant, der deltog i De Gule Vestes aktion i Lyon lørdag, kan stå som en opsummering af den mobiliseringssvækkelse, der prægede forløbet af De Gule Vestes ’Femte Akt’.

Ifølge det franske indenrigsministerium samlede De Gule Vestes femte nationale massemobilisering i alt 66.000 deltagere over hele landet. Det var under halvdelen af de 136.000, der gik på gaderne i franske byer forrige lørdag. Især i det centrale Paris var fremmødet overraskende beskedent: Ikke engang 3.000 demonstranter var taget til protestoptoget på Champs-Èlysées.

Som også de foregående fem lørdage kom det til sammenstød med politiet, der dog denne gang havde mobiliseret i større tal end demonstranterne: 69.000 politifolk og gendarmer var udkommanderet.

De værste voldsscener udspillede sig ikke i Paris, men i Bordeaux, Nantes, Toulouse og Lyon, hvor urobetjentene fra sikkerhedskorpset CRS endnu engang måtte indsætte vandkanoner og affyre tåregasgranater imod flokke af casseurs, som de voldsparate elementer, der konsekvent infiltrerer De Gule Veste, kaldes.

Alligevel var volden klart aftagende: Kun syv blev såret, mens 168 blev anholdt mod sidste uges 2.000.

Fire forklaringer gik igen i franske mediers forsøg på søndag at forklare, hvorfor De Gule Vestes aktion denne lørdag blev et relativt flop. 

Indre splittelse

For det første har præsident Emmanuel Macrons appeller om national dialog og ikke mindst hans indrømmelser – først annulleringen af varslede grønne afgifter på motorbrændstof, siden en række økonomiske kompensationskridt, herunder en statsfinansieret supplering af mindstelønnen med 100 euro om måneden – skabt indre splittelser i De Gule Veste om både mål og midler.

Politologen Olivier Costa, der er tilknyttet det nationale forskningscenter, CNRS, er blandt de iagttagere, der vurderer, at Macron med sin tv-tale til nationen mandag den 10. december opnåede, hvad han ville. Til nyhedskanalen franceinfo udtalte han:

»Macron har delt bevægelsen og vendt opinionen. De mere moderate Gule Veste anerkender, at regeringen har givet sig på substantielle områder. Mange erkender også, at det er meget lidt sandsynligt, at de kan opnå mere fra præsidenten i denne omgang, og vil gerne genoptage deres hverdag«.

Costas vurdering underbygges af udtalelser fra talsmænd for De Gule Veste. For en af de mest fremtrædende, Jacqueline Mouraud, handler det nu om at »finde en intelligent måde at komme videre på«.

Mouraud var blandt de moderate Gule Veste, som opfordrede til ikke at gennemføre Femte Akt. Til tv-stationen RTL sagde hun fredag, at hun nu vil arbejde på »at transformere bevægelsen og finde andre aktionsformer«, og at man skulle prøve at udnytte, at »døren nu står åben for at vi kan tale med medlemmer af regeringen«.

Også Benjamin Cauchy, en af talsmændene for den moderate fraktion Giles Jaunes Libres, maner til at gribe »regeringens fremstrakte hånd«. Til franceinfo siger han, at Macron har vist, »at han har forstået os. Bliver vi ved med at sætte Frankrig i flammer, fremmer vi ikke vores sag«. 

Modvilje mod ekstremister

For det andet vender stadig flere Gule Veste sig imod de ekstremistiske elementer i egne rækker. Herom siger Olivier Costa til Franceinfo:

»Der var i forvejen hele problematikken med les casseurs, og i denne uge har vi set mærkelige konspirationsteorier florere i De Gule Vestes Facebook-grupper om, at terroraktionen i Strasbourg skulle være iscenesat af regeringens hemmelige tjenester for at aflede opmærksomheden fra De Gule Vestes krav og afskrække fra at demonstrere. Det er mit indtryk, at mange af De Gule Vestes mere fornuftige aktivister ikke ønsker at blive forbundet med disse teorier«.

For det tredje kan fornyet terrorfrygt i Frankrig efter tirsdag aftens angreb på et julemarked i Strasbourg, der kostede fire menneskeliv, udmærket have afholdt en del demonstranter fra at møde op.

Frankrigs regering afholdt sig ikke fra at henvise til terrorattentatet i Strasbourg. 

»Det er efter det, der skete i Strasbourg, ikke fornuftigt at demonstrere,« sagde regeringstalsmanden Benjamin Griveaux torsdag, mens indenrigsminister Christophe Castaner appellerede om at skåne det franske politi, der har været på overarbejde i en måned og nu igen, oven i besværet med voldelige demonstrationer, også skulle optrappe sit antiterrorberedskab. 

Og som Maxime Nicolle, endnu en markant talsperson for De Gule Veste, udtrykte det på Facebook:

»Hvis en fyr vil begå et terrorattentat, venter han ikke på, at der er tre personer på en gade om aftenen kl. 20, så går han ind midt på Champs-Elysées, når der millioner af mennesker, og sprænger sig selv i luften«. 

For det fjerde var vejrforholdene lørdag særdeles uindbydende med iskold styrtregn. Ifølge Frank Buhler, en Gul Vest-aktivist fra Tarn-et-Garonne, som Franceinfo interviewede på tv, »er mange af os blevet syge af stå og aktionere i kulden i dagevis, og andre har travlt med juleforberedelser – deres familie presser dem til at blive hjemme«.

Ikke sidste akt

Betyder alt dette, at Femte Akt blev sidste akt i De Gule Vestes folkerejsning? Næppe. I De Gule Vestes fire foretrukne facebookgrupper er der allerede oprettet en sjette akt som begivenhed med tusinder af tilmeldte, og ikke fære end 80.000 ’interesserede’. 

Olivier Costa forudser dog, at trætheden fra denne lørdag vil brede sig yderligere, og at De Gule Veste næppe vedblivende vil søge at massemobilisere i byerne. 

»Jeg tror, de vender tilbage til at blokere rundkørsler, også fordi hærværksmændene her har sværere ved at invitere sig selv med«, siger han til Franceinfo.

Men hvilke krav kan stadig motivere De Gule Veste? Denne lørdag var kravet om Macrons afgang flere stedet veget for et nyt centralt krav: Frankrig skal efter schweizisk model gøre udstrakt brug af folkeafstemninger, som skal kunne udskrives på borgerinitativer, og på den måde indføre et mere ’direkte demokrati’. 

Uanset hvad der nu bliver af De Gule Veste, kan man næppe kalde det noget mattere fremmøde denne lørdag for et nederlag. 

»De Gule Veste har allerede opnået meget mere end både fagforeninger og oppositionspartier,« siger politilogen Jérome Sainte Marie til AFP.

»De har presset en præsident og en regering, der ellers så meget stærke ud, til at give store indrømmelser. Hvis bevægelsen nu taber pusten, er det kun, fordi den ikke længere har et præcist mål. Og hvis ikke dens støtter næste år oplever en klart forbedret købekraft i deres hverdag, kan der kommme en ny stærk mobilisering. Alle de folk, der gik på gaden, er blevet bevidste om deres magt«. 

Man taber en vigtig pointe om de franske uroligheder, hvis man reducerer dem til de fattige mod de rige eller udkanten mod centrum, skriver Bruno Latour og Nikolaj Schultz.
Læs også
De Gule Vestes optøjer i Paris har fået den franske præsident Macron til at indføre skattelettelser, der kan medvirke til en fransk statsgæld på over 100 proncent.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer