Læsetid: 3 min.

Kinas voksende indflydelse truer FN’s arbejde for menneskerettigheder

Kina er gået fra en passiv rolle i FN’s menneskerettighedsarbejde til at dominere mange diskussioner og selv foreslå resolutioner. Målet er at afværge kritik og svække FN’s muligheder for at undersøge konkrete sager og lande
Under Xi Jinpings ledelse er Kina begyndt at dominere mange diskussioner og forsøger meget mere aktivt at påvirke beslutningsprocesser, når det kommer til menneskerettigheder.

Under Xi Jinpings ledelse er Kina begyndt at dominere mange diskussioner og forsøger meget mere aktivt at påvirke beslutningsprocesser, når det kommer til menneskerettigheder.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

10. december 2018

FN’s europæiske hovedkvarter i Genève var på den anden ende, da Kinas præsident Xi Jinping sidste år aflagde besøg. Størstedelen af hovedkvarterets 3.000 ansatte blev sendt hjem, parkeringskældre, møderum og butikker blev spærret af, og udenfor blev fremmødte tibetaktivister gemt af vejen. Med sig havde Xi en delegation på 200 personer, mens 800 tilskuere var inviteret til den tale, han var kommet for at give.

Seancen kan ses som udtryk for Kinas voksende indflydelse i FN-systemet. Hvad enten det gælder fredsbevarende missioner, budgetforhandlinger eller storpolitik i Sikkerhedsrådet, indtager Kina i dag en anden og mere dominerende rolle end hidtil.

Fra passivitet til aktiv undergraver

At Kina i kraft af dets størrelse og økonomiske vægt fylder mere i internationale institutioner, er i sig selv ikke overraskende. Men i anledningen af 70-året for Verdenserklæringen for Menneskerettigheder er det værd at zoome ind på, hvordan Kina påvirker FN’s menneskerettighedsarbejde. Og lad os bare starte med konklusionen, som den ser ud ifølge Sophie Richardson, Kina-direktør for Human Rights Watch:

»I løbet af det sidste årti er Kina gået fra at være en ret passiv aktør i forhold til menneskerettigheder til at være en sand trussel mod FN’s menneskerettighedsmekanismer. Kina har underskrevet mange vigtige menneskerettighedsaftaler og deltager aktivt i debatter, men det er i stigende grad med det formål at underminere disse institutioner,« siger Sophie Richardson.

»Det gælder blokering af civilsamfundsgruppers deltagelse, som Beijing ikke kan lide, manipulering af processer for at sikre en positiv gennemgang af Kinas menneskerettighedssituation, støtte til resolutioner, der svækker rettighederne eller endda trusler mod medlemmer af FN-organer. Kina er i dag det modsatte af, hvad det vil sige at være et godt FN-medlem på menneskerettighedsområdet,« siger hun.

Under Xi Jinpings ledelse er Kina begyndt at dominere mange diskussioner og forsøger meget mere aktivt at påvirke beslutningsprocesser. For et par måneder siden udgav tænketanken Brookings Institution en rapport om netop den udvikling. Den beskriver, hvordan Kina har to overordnede mål.

For det første ønsker den kinesiske ledelse at blokere eller minimere kritikken af Kinas egne brud på menneskerettighederne.

For det andet indfører Kina egne fortolkninger af begreber som national suverænitet og ikke-indblanding for at svække de eksisterende normer og udvande FN’s muligheder for at handle i forbindelse med konkrete sager.

Udvandede resolutioner

Sidstnævnte er de seneste par år blevet aktuelt i FN’s Menneskerettighedsråd. Tidligere forholdt Kina sig passivt i rådet og beskæftigede sig primært med at forsvare sin egen position. Det er ikke længere tilfældet. Flere gange har de kinesiske FN-diplomater fremsat egne resolutioner – og haft held med at få dem vedtaget.

’Fremme af gensidigt gavnligt samarbejde på menneskerettighedsområdet’, hedder en af dem. Den blev vedtaget tidligere på året og er fyldt med kinesiske favoritgloser og formuleringer om konstruktiv dialog og konsultation.

Det kan virke harmløst, men er det langt fra. En så vag og tvetydig resolution er med til at underminere FN’s normer, lød det fra flere rettighedsorganisationer, da resolutionen blev vedtaget. Men USA var det eneste land ud af rådets 47 medlemmer, der stemte imod. De fleste demokratiske medlemslande valgte at stemme blankt vel vidende, at de alligevel ville tabe.

Afstemningen er sigende for Kinas voksende indflydelse. Hvor det før kun var lande som Venezuela, Cuba og Egypten, der var trofaste støtter af Kinas syn på menneskerettigheder, er en lang række lande hovedsageligt fra Afrika og Latinamerika i dag villige til at føje Kinas ønsker.

Et par måneder efter den kontroversielle afstemning valgte USA at forlade FN’s Menneskerettighedsråd. Det skete blandt andet med den begrundelse, at rådet var med til at legitimere autoritære regimers agenda. Med USA ude af rådet er det forventeligt, at Kina kommer til at stå endnu stærkere.

»For at imødegå disse udfordringer anbefales det i denne rapport at genoplive en tværregional koalition af demokratiske stater for at konsolidere gevinsterne i det internationale menneskerettighedssystem, bekæmpe kinesiske forsøg på at underminere dem og beskytte civilsamfundets afgørende rolle som uafhængig vagthund for at opretholde universelle normer,« lyder det i rapporten fra Brookings Institution.

Den anmodning har Danmark mulighed for at leve op til, når Danmark næste år for første gang nogensinde får plads i FN’s Menneskerettighedsråd.

Den franske præsident Vincent Auriol holder tale i Palais de Chaillot i Paris under FN’s Generalforsamling i december 1948, hvor Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget. Længst til venstre ses australske Dr. H.V. Evatt, som stod i spidsen for godkendelsen af de 30 punkter i erklæringen.
Læs også
Mahatma Gandhi, der her er fotograferet i 1946 omgivet af Jawaharlal Nehru (tv) og S.V. Patel, kom efter Anden Verdenskrig og atombombeangrebet på Japan med en indtrængende opfordring til alle om at »do the duty of citizenship to the world«, og den bøn var menneskerettighedserklæringen et konkret svar på.
Læs også
Kvinder i Bangladesh demonstrerer med billeder af forsvundne slægtninge i starten af december. Menneskerettighedsgrupper fortæller, at myndighederne slår hårdt ned på aktivister i landet – og at Vesten ikke, som tidligere, bakker op om ngo’er. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Espen Bøgh, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Clausen

Da kineserne ikke havde særligt mange penge for et par årtier siden, havde de danske regeringer ingen problemer med at kritisere dem ved en hver lejlighed for mangel eller brud på menneskerettighederne. Men efter kineserne sidder på kassen af penge har piben fået en anden lyd. Nu må intet nævnes eller ses. Vesten er spillet sig selv skakmat igennem grådighed.

Lige nu ser vi de sidste krampetrækninger fra det kapitalistiske vesten over for et stadig stærkere Kina. Et Kina, som ellers lystigt og helt ukritisk har fået lov til at opkøbe alverden af vestens virksomheder og teknologier, da der jo var gode penge i det for ejerne, ved at indfører forbud mod salg af vigtige virksomheder, teknologier og viden - Som altid for sent, som altid bliver chancen forpasset af handlingslammede politikere.

Jørgen Clausen

Det kunne iøvrigt være interessant at høre, hvad almindelige mennesker jorden rundt mener om vesten. Bortset fra at Iran kalder USA for den store satan høre vi stort set ikke andre meninger end vores egen.

Overskriften er fejlagtig, for Kina overtræder faktisk menneskerettighederne ganske groft og brutalt.

Jeg skal blot nævne Tibet samt de 10 millioner muslimske uighurer i Kinas vestlige Xinjiang-provins, hvoraf flere end en million i øjeblikket er indespærret i hermetisk lukkede opdragelseslejre, hvor de skal "lære" at blive kinesere.

Men så er der altså også de udenlandske borgere, som Kina direkte kidnapper i andre lande, og føres til Kina. Og efter ½ til 1½ år fremvises de på kinesisk stats-tv, hvor de under stor gråd og med sænket hoved indrømmer alvorlige forbrydelser, som aldrig har fundet sted. Derefter går de tilbage til de hemmelige fangelejre for at afsone med hård straffearbejde.

Jeg tror, at Sverige bl.a. kan tale med om dette, for det svenske udenrigsministerier har i flere år forsøgt at få en svensk boghandler og statsborger sat på fri fod. Og det har medført stor vrede i Kina, og har givet ganske alvorlige problemer i samarbejdet.

Erik Karlsen 10. december, 2018 - 00:01

Jeg er da helt enig med dig, men mit udsagn går på hvorfor dette hysteri overfor Kina og ikke også overfor Amerika?

Jeg anser nemlig ikke Amerikansk verdens dominans(diktatur) som et gode, - og naturligvis heller ikke hvor end den kommer fra i verden, for diktaturmentaliteten krænker altid alle undersåtterne, og kræver underkastelse.

Hvis man ikke kan se forskel på et diktatorisk Kina som aktivt og globalt undergraver menneskerettighederne, og et demokratisk USA som lejlighedsvist overtræder menneskerettighederne, men ellers støtter dem, så er det på tide at tage bjælken ud af øjet.

Rasmus Knus 10. december, 2018 - 19:02

"lejlighedsvis", - den må du sgu da længere ud på landet med. det er sket igennem årtier, spørg bare i Mellem-og Sydamerika, og hvis det ikke er nok så prøv Melleøsten eller asien.

Start med at se dig selv i spejlet, og tag fin egen bjælke ud af dit eget øje først, inden du anlægger det synspunkt at det gælder andre her på tråden, og så læs lige lidt mere på historien inden du giver dig i kast med at tro du har helt styr på historiens gang.

PS:
Iran valgte i 1955-56 helt demokratisk Mossadeg til deres præsident, men det han ville med landets passede ikke kapitalen i Amerika, så sammen med England planlagde de et kup som de gennemførte og indsatte Shahen af Persien, - og lukkede øjnene for det hemmelig epoliti SAVAK og deres tortur og forsvinden af mennesker i titusindvis.

PPS: Historien om Chile og præsident Allende, og hans ønske om ændringer i afregninger af udvindingen af kobber til de amerikanske selskaber, - "enden på legen kender vi vist alle, generalkuppet styret af CIA, og general Pinochets forbryderiske styre, - som Amerika lukkede øjnene for, - igen, var menneskeliv mindre værd end dollars.