Læsetid: 7 min.

Klimakampen står og falder med, om de, der har råd, er villige til at lade pengene flyde nye veje

Klimakatastrofer er en virkelig dårlig forretning. Spørgsmålet på klimamødet i Katowice er, om dem, der har pengene, også har interesse i at investere i redningsøvelsen. Hvis ikke kan ulande blokere for enighed
Ifølge en ny analyse, Climate Action Tracker, som en international forskergruppe tilbagevendende foretager, vil den utilstrækkelige klimapolitiske kurs, verdens lande i dag forfølger, bringe planeten til en opvarmning på 3,3 grader i dette århundrede.

Ifølge en ny analyse, Climate Action Tracker, som en international forskergruppe tilbagevendende foretager, vil den utilstrækkelige klimapolitiske kurs, verdens lande i dag forfølger, bringe planeten til en opvarmning på 3,3 grader i dette århundrede.

Fehim Demir/Ritzau Scanpix

12. december 2018

Pengene. Det handler altid om pengene. Hvis verdens pengestrømme går i den forkerte retning, går det galt for klimaet. Hvis hovedstrømmen ikke går fra sort til grøn energi, går det galt. Hvis hovedstrømmen ikke går fra i- til u-lande, går det galt.

På klimamødet COP24 i den polske kulmineby Katowice venter alle, at pengene bliver det, man strides om til sidst, når – eller hvis – mødet efter planen slutter fredag aften. Hvis ikke u-landene ser mere finansiel velvilje materialisere sig fra i-landene, kan de meget vel spænde ben for de andre ting, der skal skabes enighed om.

Der er – mindst – tre slags penge i spil, når det handler om at redde menneskeheden fra katastrofale klimaændringer:

  • Der er regningen for det globale samfund, hvis klimaændringerne får lov at eskalere og undergrave fremtidens økonomi
  • Der er den fortsatte støtte i mange lande til den fossile energisektor
  • Der er klimabistanden fra i-lande, som skal sikre, at u-lande både kan beskytte sig mod konsekvenserne af tiltagende klimaændringer og samtidig gøre deres til at bremse den globale opvarmning

Regningen

Deltagerne på klimamødet fik tirsdag at vide, at den utilstrækkelige klimapolitiske kurs, som verdens lande i dag forfølger, vil bringe planeten til en opvarmning på 3,3 grader i dette århundrede.

Det er facit for den analyse, Climate Action Tracker, som en international forskergruppe tilbagevendende foretager af indsatsen i 32 store lande, der står for langt det meste af de globale CO2-udledninger.

»Hvis landene faktisk lever op til de løfter, de har afgivet under Parisaftalen, så bevæger verden sig i stedet mod tre grader. Det er to gange 1,5 graders målet fra Paris,« understregede Bill Hare, klimaforsker ved Climate Analytics og del af forskergruppen.

Lige siden Paris har alle vidst, at landenes nationale klimaløfter ikke er ambitiøse nok til at sikre aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader.

Hvis landene efterlever de nationale løfter og dermed sender planeten mod tre graders opvarmning, så vil de ledsagende klimaskader betyde et tab for verdensøkonomien på omkring 9.500 mia. dollar årligt i år 2100. Det svarer til et tab for det globale BNP på omkring tre pct. – godt 30 gange Danmarks nuværende BNP.

Det er resultatet af modelberegninger foretaget af et forskerhold ledet af økonomiprofessor Tom Kompas, University of Melbourne, og offentliggjort i tidsskriftet Earth Future.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse resultater antager, at USA forbliver i Parisaftalen, og at alle lande, der har sat mål for udledningsreduktioner, lever op til deres løfter. Det kan der alt sammen stilles spørgsmål ved,« understreger Tom Kompas og hans kolleger.

De understreger også, at det procentuelle tab i BNP vil blive størst i en række af verdens i forvejen fattigste lande i Afrika, Latinamerika og Sydøstasien.

Og når BNP falder, falder også landenes skatteindtægter og dermed deres økonomiske evne til at håndtere de omkostninger, der vil følge med klimaændringerne i form af ekstremt vejr med oversvømmelser, storme, tørke etc.

»Presset på de statslige budgetter vil blive dobbelt alvorligt,« advarer forskerne.

Der er lavet andre skøn over omkostningerne ved at lade stå til.

FN’s generalsekretær António Guterres talte for nylig om et tab i den globale produktivitet som konsekvens af den globale opvarmning på 2.000 milliarder dollar allerede i 2030.

Life support til den fossile industri

Ingen betvivler, at det er en elendig forretning at lade stå til. Og at det betaler sig at investere i at bremse den globale opvarmning.

Analysen fra Tom Kompas og kolleger når frem til, at verden i 2100 kan spare 17.500 mia. dollar årligt – 50 gange Danmarks BNP – hvis man skærper klimaindsatsen og overholder Parisaftalens to graders mål frem for som nu at bevæge sig i retning af fire graders opvarmning.

Problemet er, at det, der på sigt er godt for menneskeheden, kolliderer med snævre, kortsigtede interesser.

Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, blev der sidste år ydet 300 mia. dollar i støtte til fossil energi rundt om i verden.

»Det er mere end skønnet for 2016, som var omkring 270 mia. dollar,« noterer energiagenturet.

Under klimamødet i Katowice har FN’s Miljøprogram, UNEP, præsenteret sit seneste skøn, der angiver de årlige fossile subsidier til 160-400 mia. dollar, afhængigt af opgørelsesmetode.

»Betalinger til forbrugere, virksomheder, skattelettelser eller andre finansielle incitamenter er nogle af måderne, hvormed regeringer understøtter fossile brændsler og dermed bevæger sig stadig længere væk fra Parisaftalens mål,« påpeger UNEP.

Til sammenligning støttes vedvarende energi globalt med 121 mia. dollar, oplyser UNEP’s ekspert på området, Joy Kim.

Statsstøtten er størst i olielande som Iran, Saudi-Arabien, Rusland og Venezuela, men også tårnhøj i Kina. G7-klubben af rige lande giver imidlertid også betydelig støtte til den fossile sektor, trods tilbagevendende løfter siden 2009 om at udfase subsidierne.

»I 2015 og 2016 gav G7-regeringerne som årligt gennemsnit mindst 81 mia. dollar i økonomisk støtte plus 20 mia. i offentlige udgifter til både produktion og forbrug af olie, gas og kul, hjemme og internationalt,« skriver Overseas Development Institute i en status fra juni i år.

EU gav i perioden 2014-16 godt 125 mia. dollar årligt i fossil støtte, selv om man har lovet at have udfaset subsidierne i 2020.

»Desværre lever EU-landene og EU’s institutioner ikke op til disse kække løfter, og det bringer deres indsats for CO2-reduktion i fare,« skriver Overseas Development Institute.

På COP24 har syv store investororganisationer, der repræsenterer værdier for 32 billioner dollar, sendt en appel til verdens regeringer om »at fastlægge en klar tidsplan for i 2020 at have udfaset alle subsidier til fossile brændsler«.

Investorerne siger i en fælleserklæring, at en afvikling af støtten til fossil energi i sig selv kan sikre ti pct. reduktion af de globale CO2-udledninger i 2030.

Løftet om de 100 mia. dollar

Subsidierne har i u-landene i høj grad karakter af støtte til forbrugere, der ikke har råd til at købe brændstof eller el baseret på fossil energi, men ved således at sikre efterspørgslen bidrager støtten samtidig til at holde de fossile producenter i live og dermed til at forstærke den opvarmning, der truer u-landenes befolkninger og undergraver deres økonomi.

Det er i erkendelse af det, at i-landene helt tilbage på klimatopmødet COP15 i København i 2009 lod sig presse til et løfte om at yde u-landene en klimabistand på 100 mia. dollar årligt fra 2020. Og det er stadig det store, eksplosive spørgsmål i forhandlingslokalerne på COP24.

For det første står det klart, at de 100 mia. dollar årligt slet ikke slår til, heller ikke til blot at dække u-landenes omkostninger ved tilpasning til klimaændringerne.

»De årlige omkostninger til tilpasning kan gå fra 140 til 300 mia. dollar i 2030 og fra 280 til 500 mia. dollar i 2050,« fastslår således UNEP i sin Adaption Gap Report, offentliggjort under COP24.

Men de 100 mia. dollar årligt til u-landene er altså, hvad i-landene har bundet sig til. For u-landene har det hele tiden været forudsætningen, at dette skulle være ’nye og additionelle midler’, altså ikke omposteringer på i-landenes eksisterende u-landsbudgetter el.lign.

Det var også synspunktet hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i november 2009 udtalte sig som formand for COP15 i Købenavn.

»Hvis u-landene i det lange løb skal lykkes med deres indsats for at bekæmpe klimaændringer, er vi nødt til at levere markant forøgede, nye og additionelle økonomiske ressourcer til både begrænsning (af klimaændringer, red.) og tilpasning,« sagde statsministeren.

Faktum er i dag, at Danmark tager bistandspenge fra andre kasser og omdøber dem til klimabistand og samtidig giver mindre end sin relative andel af de 100 mia. dollar, som de rige lande meget snart skal være oppe på. Det har bistandsorganisationen CARE dokumenteret.

Og billedet viser det samme for hele gruppe af forpligtede i-lande. På baggrund af internationale data og analyser fra INKA Consult har seniorkonsulent Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, op til COP24 vist, hvordan i-landene i 2016 kun var nået op på 12,1 mia. dollar i egentlige klimadonationer til u-landene.

Medregner man lån – som u-landene skal tilbagebetale – kommer man op på godt 45 mia. dollar. Lægges eksportkreditter og lånegarantier oven i, kan godt tre mia. føjes til.

OECD har lavet en lignende vurdering og landede for 2017 på 56,7 mia. dollar i offentlig klimabistand – lån, eksportkreditter etc. medregnet.

»Konklusionen er, at aftalen om de 100 mia. dollar vil blive reduceret til en ligegyldig skrivebordsøvelse, hvis vi accepterer, at de rige lande tæller alle deres eksisterende støtteordninger med,« siger Mattias Söderberg.

U-lande rasler med sablen

I erkendelsen af den begrænsede evne eller vilje til at yde offentlig klimabistand er det for de rige lande blevet en hovedprioritet at sikre private investorers medvirken. Ifølge den seneste opgørelse fra FN’s Klimasekretariat UNFCCC var man i 2016 nået op på 15,7 mia. dollar i form af privat klimafinansiering.

Hvis man således regner alt med – regulær offentlig støtte, lån, eksportkreditter, private bidrag m.m. – er det ikke umuligt på papiret at nå de 100 mia. dollar i 2020. Men det er langt fra nok til at skabe tilfredshed hos u-landenes forhandlere i Katowice – de husker udmærket løftet fra København om ’nye og additionelle midler’.

Den sydafrikanske forhandler Zaheer Fakir, der koordinerer den økonomiske strategi for den store G77-gruppe af u-lande, er en af dem, der på COP24 betoner, at i-landenes løfter ikke er indfriet, at der er sket et skift fra regulær støtte til lån, og at man ikke kan forvente enighed på klimamødet om det såkaldte Paris-regelsæt, hvis ikke i-landene skruer op for den økonomiske støtte.

Regelsættet er den drejebog for realisering af Parisaftalen med regler om kontrol, gennemsigtighed, forpligtelser, fairness m.m., som er selve succeskriteriet for COP24.

Så når alt kommer til alt – og det gør det måske først natten til lørdag – står og falder COP24 og den fortsatte globale klimakamp med, om dem, der har råd, er villige til at lade pengestrømmene flyde nye veje.

Serie

COP24

Fra den 2.-14. december mødes alverdens lande i Katowice, Polen, for at beslutte reglerne for Parisaftalens realisering og tale ambitionsniveauet op. Mødet falder sammen med de hidtil alvorligste advarsler fra verdens klimaforskere.

Information følger dramaet på COP24.

Seneste artikler

  • Det ser rigtig sort ud i Polens kulminedistrikt

    15. december 2018
    At besøge Europas største kulmine, dybt under jorden i det sydlige Polen, er som en tur i skærsilden. For minearbejdere og mange politikere er mineindustrien en national stolthed, men den lever på lånt tid
  • COP24: Et skridt fremad i kampen for at redde klimaet

    15. december 2018
    Ingen vilde jubelscener, men heller ingen hidsige slagsmål, da verdens lande bevægede sig frem mod en arbejdssejr i kampen for fremtiden
  • De svage og sårbare samler sig til kamp for klimaet på COP24

    14. december 2018
    Når verdens stormagter ikke vil, må alle de fremtidige ofre for klimaændringer finde sammen og blive stærke, lyder signalet fra COP24. Bag de lukkede døre på klimamødet lægges der arm om et slutdokument, som – inden fredagens deadline – kan leve op til Parisaftalens fordringer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Klaus Cort Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Christian Skoubye
  • Randi Christiansen
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Klaus Cort Jensen, Niels-Simon Larsen, Christian Skoubye, Randi Christiansen, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Menneskets ide om om økonomi og forretning har givet os mange goder. Men i sidste ende bliver disse ideer menneskets undergang.

Lillian Larsen, Kurt Nielsen, kjeld jensen, Flemming Berger, Christian Nymark, Gert Romme, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dette er, hvad "Nattergalen" handler om - men også meget andet i Andersens forfatterskab, f.eks. "Ole Lukøje", hvor det naive synspunkt "Penge er alt" er, hvad stykket modbeviser.

Randi Christiansen

Dumhed og korruption - altså : DUMHED !

Fatsvag, retarderet idioti.

Haleluja, bøj dig og be din bøn.

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Eller den økonomiske elites plan om at udrydde (over)befolkningen. De er godt igang :

Udsultning af de fattigste, priviligering af de rigeste.

Udpining og ødelæggelse af naturressourcer.

Tyveri af fællesskabets vitale infrastrukturer. Seneste bytte er den sjællandske el forsyning, som nu skal malkes yderligere af en lille priviligeret aktionærgruppe.

Underminering af resterne af velfærd. Fx denne fra berlingske : "Flere danske europaparlamentarikere har ellers kæmpet for at få genåbnet forhandlingerne om forslaget, der lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark.

Men tirsdag står det altså klart, at det ikke er lykkes dem at samle tilstrækkelig opbakning."

Forgiftning af jord, vand og luft - 4g interfererer med vand, 5g interfererer med luft.

Herhjemme ingen oprensning af svinestaldene selvom over 90% af dem er inficerede med den luftbårne bakterie mrsa, kilde p1 'recept'.

Osv

Kurt Nielsen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Overskriften er noget vrøvl. De politiske ledere skal træde i karakter med baggrund i deres vælgere og med hård hånd tvinge "de, der har råd". De gør det ikke frivillig.
Vi overforbrugere gør det heller ikke frivilligt, men vi er også vælgere. Demokratiet har et problem.

Samuel Grønlund

>Underminering af resterne af velfærd. Fx denne fra berlingske : "Flere danske europaparlamentarikere har ellers kæmpet for at få genåbnet forhandlingerne om forslaget, der lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark.<

Randi Christiansen,
Ovenstående kommentar samt selvfølgelig de danske parlamentarikeres arbejde for snævre nationale interesser, som citatet beretter om. Udstiller i mine øjne en svært begrænset navlebeskuende horisont og er tilmed i åbenlys modstrid med logikken i den forudgående passage om de riges tyranni.
Økonomisk udligning, fx ved arbejderens frie bevægelighed, er i den nuværende politiske virkelighed en klar forudsætning for genopretning af lande og befolkninger i Øst- eller Sydeuropa, som har været plaget af krig, fascisme og indvandring i langt højere grad end os i det magelige nord.
Også gælder de kloge regler i øvrigt begge veje. Således at en dansker, med tryghed, kan flytte til et andet EU-land.
Det er da en helt fantastisk udvidelse af den fælles frihed og solidaritet. En enorm berigelse af alle EU-borgere. Også de stakler der tilsyneladende er for dumme til at forstå det eller for dovne til at udnytte det.

Samuel Grønlund

Jeg ved ikke hvad du mener med bedrag og mundlort. Uddyb gerne.
Men kan du virkelig ikke se det er selvmodsigende at protestere mod ulighed i et afsnit og protestere mod tiltag der søger at begrænse ulighed, i det næste?
Burde du ikke i stedet rette din vrede mod de hjemlige politikere der systematisk misbruger EUs regler til fremme af egen nationalistiske eller neo-liberale agenda?

'den store G77-gruppe af u-lande'. Tjah. blandt disse er saudierne, hvis motiv for at lægge enhver aftale ned må stå klart (måske bortset fra lige at fremføre budskabet om 'nye og additionelle midler'). Saudierne har således ganske glimrende spændt ben ved enhver COP siden vedtagelsen af klimakonventionen. Et andet medlem er Indien, der genererer 70 pct. af sin elektricitet fra kulfyrede (og lavtydende) kraftværker, der sammen med den indenlandske kulminedrift er overbelånt af de indiske banker. Derfor er frygten for bankkrak med tilhørende skadevirkninger for landets økonomi større end ønsket om udfasning af de kulfyrede kraftværker. Inderne har dog droslet ned på deres ganske store udbygningsplaner for værkerne. Økonomien hænger ganske enkelt ikke sammen. Men der er en ganske stor kløft mellem landets løfte i Paris og den faktiske situation. Det er de små ulande, der vedvarende bliver klemt i G77 .

Samuel Grønlund

Ah ok, sry! Der gik lidt tid før den sank ind.. -habitat!
Men du forstår vel at pointen netop er, at Europa, uanset set hvor selvforsynende og -tilstrækkelige hver nation føler sig bag trygge nationale identiteter og vækstprognoser. Udgør et forenet hele - et samlet habitat - i forhold til alle strategiske langsigtede dispositioner og udfordringer ?

Randi Christiansen

Ja naturligvis samuel. Alt er forbundet og interagerer. Men derfor er det alligevel en dårlig ide at underminere en del med argumentet, at det skal gavne helheden. Det gør det ikke, det er den forkerte måde at agere på. Med mindre man altså tilhører røverbanden, den ene procent, som ser ud til at være ude i et ødelæggelsesraid.

Hvad man i stedet bør gøre skitseres her :

"Group led by Thomas Piketty presents plan for ‘a fairer Europe’
Manifesto by progressive Europeans calls for €800bn of levies to tackle inequality, disillusionment, climate change and migration."

https://www.facebook.com/100011239418228/posts/724402537944387/"

Jacob Mathiasen

Det er rent åbenlyst at der er mange, som ikke forstår, hvilken nedtur i forbrug og levestandard vi står foran. Hvis den sker gradvist kan vi måske klare den uden et decideret "undershoot", men det er der intet, som tyder på.

Vi lever på 1,3 jordkloder p.t.. Dvs. at vi skal, som minimum reducere med knap 30% bare for at komme i balance med kloden. Men reelt skal vi meget længere ned.

Man kan se i Frankrig at selv decideret symbolske tiltag ikke er velkomne i en af verdens rigeste befolkningen (afgift på brændstof).

Samtidigt kommer der 90mio flere mennesker om året, som ikke må forbruge noget som helst.

Havene er efterhånden totalt forgiftet. Vilde dyr er reduceret med 95%. En stadigt accelererende masseudryddelse - selvom vi har været klar over denne i 30 år.

Og nu da vi har brændt, brugt, destrueret, dræbt og spist alle de bedste ressourcer på jorden vil man til at lave omstillingen? Mao. man har ventet så længe at selv, hvis man virkeligt vil så bliver det hindret af dårlige og manglende ressourcer.

Man har bragt sig selv i en situation, hvor man bliver nødt til at skille sig af med utallige millioner mennesker, hvis man rent faktisk vil lave en omstilling. Det er, hvad vi kan takke de sidste 50 års ledere for i staten og erhvervslivet.

Tak for ingenting til dem - og jeg håber der findes et helvede efter livet.

Leo Nygaard, Randi Christiansen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jacob@ - "Man har bragt sig selv i en situation, hvor man bliver nødt til at skille sig af med utallige millioner mennesker, hvis man rent faktisk vil lave en omstilling."

Og det synes tydeligvis at være planen. De, som har magten og pengene - rotschild, goldman sachs m.fl. - og derfor ansvaret for verdens lidelser og kaos, gør det modsatte af, hvad de burde gøre, hvis hensigten var at skabe fred og økologisk balance. I stedet vælger de ødelæggelse på mange planer. Udover den klassiske del og hersk vha militær og økonomisk undertrykkelse anvendes erobring af og kontrol med overlevelsesressourcerne. Herudover føres skjult biologisk krigsførelse mod befolkningerne. Vore biotoper inficeres teknisk : 4g og 5g m.v. og biologisk : mrsa m.v.

Det lyder for usandsynligt, men alt peger i den retning.