Læsetid: 4 min.

Her er de løfter, Macron håber, vil dæmpe De Gule Vestes vrede

Alle franskmænd skal kunne leve et værdigt liv af deres arbejde, lovede Frankrigs præsident i tv-tale, og allerede fra januar suppleres mindstelønnen med 100 euro ekstra om måneden – om det er nok til at pacificere De Gule Veste, er dog højest uvist, men hvis Macron kan genvinde en større opbakning i befolkningen, vil han have konsolideret sin position
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt mandag aften en tale til den franske nation, hvor han fra det pompøse Élysépalæ understregede sin forståelse for de demonstrerendes bekymringer.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt mandag aften en tale til den franske nation, hvor han fra det pompøse Élysépalæ understregede sin forståelse for de demonstrerendes bekymringer.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

12. december 2018

Mandag aften, efter fire ugers landsomspændende demonstrationer med de værste voldsoptøjer i et halvt århundrede, kom så endelig svaret fra republikkens præsident, Emmanuel Macron, på den alvorlige tillidskrise, der er opstået mellem en stor del af Frankrigs befolkning og landets ledelse.

I en tv-tale, der blev transmitteret direkte fra Élyséepalæet, tog Macron kategorisk afstand fra alle voldsmetoder:

»Når volden slippes løs, hører friheden op,« sagde han.

Men samtidig erklærede han nationen for at være i »social og økonomisk undtagelsestilstand«, og udtrykte dermed forståelse for, hvorfor udbredte sociale frustrationer har kunnet afføde så stor vrede og give protestbevægelsen De Gule Veste så betydelig folkelig medvind. Macron var i sin tale ivrig for at række hånden frem til Frankrigs betrængte småkårsfolk:

»Vi,« sagde han og sigtede hermed til den franske regering, »vil et Frankrig, hvor man kan leve et værdigt liv af sit arbejde.«

Hvorpå han erkendte, at »på det punkt er vi gået for langsomt frem«:

»Jeg beder derfor regeringen og parlamentet om at foretage sig det fornødne, så alle franskmænd allerede fra begyndelsen af næste år kan leve bedre af deres arbejde,« forsikrede Macron.

National dialog

Den franske præsident gentog også sin regerings tidligere opfordringer om at bruge de kommende måneder på at føre en omfattende »national dialog« med hele befolkningen om, hvordan Frankrig kan udvikle en mere retfærdig skatte- og udgiftspolitik.

Og som det mest afgørende fremlagde han en række konkrete punkter til, hvordan regeringen hurtigt vil lette hverdagen for franskmænd med en trængt økonomi.

Mindstelønnen, der i forvejen var budgetteret til at stige med 1,8 procent ved årsskiftet, vil blive suppleret med en hurtigere genindførelse af et såkaldt aktivitetstillæg på 100 euro om måneden, hvis udbetaling fremrykkes til januar 2019. Disse udgifter samles op af staten, så de franske virksomheder kan holdes skadesløse for øgede lønudgifter, og små virksomheder ikke tvinges ud i afskedigelser.

For den franske statskasse betyder dette en meromkostning på mellem 500 og 600 millioner euro om året, ifølge tal fra det franske budgetministerium. 

En tidligere bebudet forhøjelse af de sociale afgifter, den såkaldte CSG-skat, for pensionister med en månedsindtægt på under 2.000 euro, bortfalder. Om det kan ske allerede fra 1. januar, er dog tvivlsomt. Dette skridt ventes ifølge budgministeriet at påføre statsbudgettet merudgifter for 1,5 milliarder euro.

Arbejdsgivere får endvidere mulighed for at udbetale deres ansatte et særligt og fradragsberettiget julegratiale sidst på året svarende til en ekstra månedsløn. Hvor meget det vil koste statskassen, afhænger af, hvor mange arbejdsgivere der vil benytte sig af muligheden.

Overarbejdstimer unddrages beskatning allerede fra begyndelsen af 2019 – det skulle først være sket fra september 2019. For staten beregnes omkostningerne til finansiering heraf at løbe op i 4,5 milliarder euro.

Beskæftigelsesminister Muriel Pénicaud vurderer, at de samlede udgifter for staten vil blive på cirka ti milliarder euro på årsbasis.

Fast i blikket

Præsident Macron fremstod under tv-talen determineret og opsat på at forstå protestbevægelsen og dens sympatisører. Han var fast i blikket, som om han søgte at henvende sig personligt til samtlige de 23 millioner seere, der fulgte tv-talen live – et fransk rekordseertal.

Skønt hans tonefald ikke lød specielt undskyldende, erkendte han fejl i sin tidligere kommunikationsstil:

»Jeg ved, at jeg er kommet til at såre nogle af jer med mine ord. Jeg vil i aften gerne være helt klar over for jer: Når jeg har kæmpet for at ændre på det eksisterende system, så er det, fordi jeg vil tjene vores land, og fordi jeg elsker det.«

En iagttager sammenlignede bagefter Macrons udspil med den lidt for store blomsterbuket, som en ægtemand, der har været sin hustru utro, efterfølgende præsenterer hende for.

Dog manglede den måske vigtigste blomst: Macron afviste at genindføre den formueskat, som hans regering sidste år afskaffede og erstattede med en højere beskatning af fast ejendom. Formueskattens genindførelse har været blandt de hyppigst gentagne krav fra De Gule Veste.

Reaktionerne på Macrons tale fra De Gule Veste er blandede. Talsmænd interviewet på tv-kanalen Franceinfo mandag aften udtrykte utilfredshed med, at kun de, som oppebærer mindsteløn, får lønløft, mens de, som tjener marginalt over mindstelønnen, ikke tilgodeses på samme måde.

Borgerlig ros

Der lød dog anerkendende ord fra andre talsmænd, især en talsmand fra De Gule Veste i Strasbourg udtrykte over for Franceinfo tilfredshed med, at præsidentens nye forholdsregler iværksættes så hurtigt.

»Vi går ikke hjem,« sagde han om de lokalt mobiliserede Gule Vester, »men vi letter foden lidt fra gaspedalen.«

Også den fremtrædende borgerlige politiker Alain Juppé roste Macron: »Nu bør De Gule Veste indstille aktionerne og tage imod præsidentens fremstrakte hånd,« sagde Juppé.

En frisk måling foretaget efter Macrons tale og bragt i Le Nouvel Observateur viser, at 54 procent af franskmændene nu mener, De Gule Veste bør holde inde.

Næppe alle Gule Veste vil dog nu indstille deres aktioner, men helt afgørende for Macron er det, at han med sin tale har genvundet sin opbakning i den bredere franske befolkning, der hidtil har udvist stor forståelse for de sociale frustrationer, der mobiliserede De Gule Veste.

Macron må sætte sin lid til, at der er sket en klar forskydning i hans favør.

Er det ikke tilfældet, vil De Gule Veste, hvoraf mange fortsat kræver hans afgang, kunne presse ham med nye aktioner. Og så vil det være tvivlsomt, hvilke yderligere kort han kan spille.

Der er politisk kaos i både Frankrig og Storbritannien – måske er problemet, at de politiske systemer ikke længere passer til borgernes virkelighed
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvorfor insisterer Macron på at afskaffe formueskatten?
Det er helt i hampen.

Michael Waterstradt, Henrik Peter Bentzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Nu er det vel ikke alle de såkaldte "gule veste", der mener det samme. Og faktisk kan man slet ikke vide, hvad de egentlig mener, for det er slet ingen homogen gruppe, der har ledelse, man kan tale med. Og mange "demonstranter" er egentlig højreradikale bøller, - også uden egentlig ledelse, der følger "opfordringer" på sociale medier om at yde modstand, og egentlig kun kommer for at slås med politiet samt at foretage plyndring af ødelagte butikker.

Men flere demonstranter har hver for sig udtalte til en tysk tv-kanal i søndags, at det egentlig ikke er diesel-priserne samt Manuel Macron og hans politik, som netop disse var utilfredse med. Disse mennesker var utilfredse med den totale sum af de sidste 25 års fransk politik, der absolut ikke har været gunstig for de lavere samfundslag - og slet ikke for borgere i provinsen.

Og det er egentlig ganske forståeligt, for regering efter regering og præsident efter præsident har på overlegen og temmelig arrogant vis ført politik, der absolut ikke har været til gavn for almindelige borgere. - Heller ikke dem i Paris, der ikke forstår demonstrationerne, og stort set heller ikke har deltaget.

Desuden er Frankrig langt fra et ideelt samfund. Og Paris samt provinsen er som 2 forskellige lande, og pariserne er ganske uinteresserede i alt udenfor Paris, og borgerne i provinsen forstår simpelt hen ikke pariserne. Desuden er Frankrig et klassesamfund i et sådan omfang at det nok er meget svært for danskere at forstå og forholde sig til.

Og så er der altså store grupper lavtuddannede i samfundet, - også mest i provinsen, der føler sig svigtet og sat udenfor, og som oplever, at samfundet kører hen over hovedet på dem. De forstår simpelt hen ikke udviklingen. Faktisk er det nok de samme samfundgrupper, som i USA har støttet op omkring Donald John Trump.

Derfor er langt de fleste "gule veste" fra provinsen, og derfor forstår pariserne dem slet ikke.

Lars Steffensen, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vielen Dank an Herrn Torben Jensen und Herrn Tobias Haberkorn für das interessante Wort.

Journalist og statsvidenskabsmand, Jean-Yves Camus, har længe gransket Frankrigs ekstreme højre, og hvad der ligge bag deres ageren. Og ingen bliver vel forbavset, når han oplyser, at netop præsident Emmanuel Macron og George Soros er blevet den fremmeste og samlende fjende for det ekstreme højre i Europa og selvfølgelig også i Frankrig. For det er også det, man ser i Ungarn, Poland, Forbundsrepublikken, Tjekkiet og flere andre Europæiske lande. Og på denne måde tyder det på, at holdningerne styres el eller andet sted fra.

Først var det protester mod øget skat på diesel, men bevægelsen voksede hurtigt til at være provinsens kritik mod Macron og hans politik. Og protesterne har vandaliseret gader i Paris, hvor mange hundrede blev skadet - nogle med alvorlige og varige invaliderende skader og desuden er 4 menneskeliv gået tabt.

Ekstreme højreradikale grupper deltog i demonstrationerne, siger Jean-Yves Camus. Men ingen af dem blev anholdt, tilføjer Jean-Yves Camus, da de udgjorde en lang række smågrupper, der i øvrigt har stor erfaring fra andre demonstrationer med at undgå at blive anholdt. Men disse mange mindre grupper, var lette at identificere, da de hver bestod af en halv snes højreradikale, der optrådte med tildække ansigt samt eget flag, egne symboler og egne slogans.

Jean-Yves Camus, Police nationale og Gendarmerie nationale har identificeret nyfascistiske og højreekstreme grupper som f.eks. Groupe Union Défense, Action française og den forbudte bevægelse, Oeuvre française, ved demonstrationerne. Men også katolske fundamentalister med relationer til Sankt Pius X´s præstebroderskab var aktive.

Og Synthèse nationale, der er en højreekstrem paraplyorganisation, spredte ud over budskabet om oprør på de sociale medier, også brochurer under demonstrationerne med opfordring til at gøre oprør mod regering og myndigheder, og ikke på grund af forhøjede dieselpriser, men fordi regering og myndigheder skulle være et værktøj for den internationale finanskapital og forskellige overstatslige organisationer.

Desuden støttede Marine Le Pen demonstrationerne, og en undersøgelse har vist, at 42% af demonstranterne stemte på hende i 2017. Undersøgelsen viste også, at 86% af provins-vælgerne på det yderste venstre, og som i øvrigt ikke selv var med i demonstrationen, støttede protesterne. Medens støtten var på 91% blandt Rassemblement National´s (tidigere Front National) egne provins-vælgere.

Derfor er det altså ikke ligefrem en ægte folkelig protest mod priser og leveomkostningern.

Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Interessant indlæg, Gert Romme, tak for det. Dog mener jeg ikke, at din konklusion holder helt.

Jeg er overbevist om at protesten er ægte nok, hvis "spontanitet" er garant for ægthed. Mange, mange mennesker reagerede samtidigt på dråben, der fik bægeret til at flyde over, og gik på gaden for at demonstrere deres utilfredshed. Hvorefter højreekstremisterne fisker i oprørte vande. Alene den omstændighed at de venstreorienterede på landet støtter så massivt op om protesterne, viser jo, at det ikke er et højreorienteret putsch.

Men det kan det selvfølgelig hurtigt blive, hvis de venstreorienterede undlader at organisere oprøret og i stedet lader de højreorienterede tage ledelsen.