Læsetid: 3 min.

Marokko har siden 2011 været fri for terror. I hvert fald ind til nu

Attentatet mod det dansk-norske venindepar i Marokko efterforskes som terror. Hvis det viser sig at være tilfældet, er det en plet på kongedømmet, der med en kompromisløs politistat og et pragmatisk forhold til politisk islam i mange år har været forskånede for terroranslag på egen jord
Det dansk-norske venindepar blev fundet dræbt i et område ved bjerget Toubkal nær landsbyen Imlil.

Det dansk-norske venindepar blev fundet dræbt i et område ved bjerget Toubkal nær landsbyen Imlil.

Torbjørn Brandeggen

21. december 2018

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvem der står bag drabet på de to trekkere, danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Uelande, hvis lig mandag blev fundet i de marokkanske Atlasbjerge.

Onsdag kunne de marokkanske myndigheder ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) løfte sløret for, at »sagen efterforskes som terror«, og at den foreløbige efterforskning peger på, »at drabene muligvis kan relateres til terrororganisationen IS«.

De stærkeste indicier er efter sigende en varetægtsfængslets forbindelse til en ekstremistisk gruppe samt et videoklip, der angiveligt skulle vise den ene af de to kvinder blive dræbt.

Uanset om der er tale om et terroranslag eller ej, er hændelsen et usædvanligt fænomen i Marokko, forklarer Rasmus Boserup, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier:

»Hvis man sammenligner med resten af Nordafrika, så er Marokko meget stabilt og har en meget lav grad af islamistisk vold internt i landet,« siger han.

Der er ganske vist en del mindre terrorceller i Marokko, forklarer Rasmus Boserup. Men det er primært små netværk uden den store kapacitet eller koordineringsevne, der ikke opererer under nogen større organiseret bevægelse.

»Det, der er exceptionelt ved den her sag, er, at det faktisk lykkes at få lavet et effektivt angreb og får ramt et udenlandsk mål. Det er ikke sket siden 2011.«

Det marokkanske paradoks

Dengang dræbte en taskebombe i Marrakesh 17 mennesker og sårede yderligere 20.

Og hvor landet siden da har været forskånet for terrorangreb, har en del marokkanske statsborgere i de seneste år været involveret i terrornetværk i Europa og Mellemøsten.

»På den ene side har vi set en meget lav grad af militant aktivisme og forsøg på at lave anslag internt i Marokko blandt terrorcellerne,« siger Rasmus Boserup.

»Men kigger man ud over landets grænser, står det klart, at marokkanere har været meget aktive i celler, der opererer i bl.a. Belgien, Spanien og selvfølgelig Syrien og Irak.«

Der er ifølge Rasmus Boserup flere faktorer, der kan bidrage til at forklare dette tilsyneladende paradoks.

»Én forklaring er, at Marokko er en effektiv politistat. Landet har i tidens løb oplevet masser af kupforsøg og folkelige bevægelser mod staten, og det har været med til at udvikle et stærkt, systembevarende politiapparat,« siger Rasmus Boserup.

Ulig nogle af de omkringliggende lande i regionen som f.eks. Algeriet og Tunesien har den marokkanske regering også arbejdet målrettet med terrorbekæmpelse de seneste år, forklarer han.

Efter attentatet i 2011 oprettede regeringen for første gang et antiterrorkorps, og i 2015 blev Marokkos Centrale Retslige Efterforskningsenhed, BCIJ, stiftet som et led i terrorbekæmpelsen. Foranstaltningerne er blevet suppleret med lovgivning, som har gjort det nemmere at slå hårdt ned på terrorrelateret aktivitet og fængsle borgere, som regeringen mistænker for terrorforbindelser i blandt andet Libyen, Syrien og Irak.

En anden forklaring på regeringens succes med at forhindre terror på egen jord er ifølge Rasmus Boserup, at det marokkanske styre har vist sig i stand til at begrænse en stor del af den utilfredshed, der hersker hos islamistiske bevægelser.

»Det handler om, hvordan islam er institutionaliseret politisk i landet. Der har siddet islamister i regeringen on and off de seneste femten år, og der er repræsentanter for politisk islam i både parlamentet og sociale bevægelser. Og så er kongen (Mohammed 6., red.) selv praktiserende sunnimuslim.«

På den måde er Marokko, i hvert fald ind til nu, lykkedes med at fremstå som et land, der har knækket koden og formået at håndtere den politiske islam på fredelig vis, siger Rasmus Boserup.

»Det spiller formentlig ind, når en jihadist står og tænker, at han virkelig gerne vil sprænge sig selv og nogle andre i luften og gøre det så effektivt som muligt. Så er der ikke meget, der får ham til at pege på Marokko, men nok mere, der trækker ham til Syrien eller et andet sted, hvor chancen for at ramme den ydre fjende er større,« siger Rasmus Boserup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Jeg venter på en leder der fortæller at vi skal være mere skræmte for at krydse Åboulevarden!

Michael Andresen , Bjarne Frederiksen, Kim Houmøller og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg vidste selvfølgelig ikke, at Kongeriget Marocco siden 2011 har været foregangsland i at bekæmpe terror på egen jord.

Men det burde måske ikke komme bag på mig, at de formentlig er eksperter på dette område, og ved nærmere eftertanke, er de måske endda eksperter med deres hær på 194.000 mand og 40.000 paramilitære styrker samt 10.000 kongelige gendarmer

For siden 1975 har Marocco holdt det enorme Vestsahara med sin lille befolkning besat, og har med ualmindelig grov vold holdt landets lud fattige befolkning nede i et ualmindelig utiltalende jerngreb. Faktisk har man gjort befolkningen til en regulær slavenation, der nærmest lever i lukkede flygtningelejre.

Befolkningen i Vestsahara levede tidligere af fiskeri, men har under Marocco forbud mod at tage på havet eller i det hele taget forlade lejrene. Fiskeriet i farvandet er udlejet til EU, der ikke har problemer med dette, og befolkningen holdes i live af humanitær hjælp fra FN.

Jørgen Lejf Hansen

Ja Gert Romme:
Hykleriet er grænseløs, nu oplever vi en ambassadør Ms Raja Ghannam side på stuealter og græde krokodilletårer, - det kunne være min døtre.
Og terrorismen finden overalt og skal bekæmpes.
Intet om den statsterrorisme som Marokko har udøvet imod Vestshara, fordrevet den oprigtige befolkning fra deres jord til flygtningelejre.
For ikke at tale om deres tyveri af grundstoffer som fosfor, som danske skibe fragter livligt, eller deres fisk som EU nu er indforstået i at stjæle.
Undskyld jeg har lidt tilovers for dette land.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Vestsahara