Baggrund
Læsetid: 6 min.

Med Mattis’ afgang er det sidste bolværk mod Trumps udskejelser borte

Forsvarsminister James Mattis fuldender listen over realister, der har givet op og forladt Det Hvide Galehus. Nu er præsidenten omgivet af ja-sigere og konservative ideologiske aktivister
Forsvarsminister James Mattis fuldender listen over realister, der har givet op og forladt Det Hvide Galehus. Nu er præsidenten omgivet af ja-sigere og konservative ideologiske aktivister

Brendan Smialowski

Udland
22. december 2018

Det er ikke bare det, at general James Mattis nu har sagt op som forsvarsminister i Donald Trumps regering, der ryster både medlemmer af den amerikanske kongres og politikere rundt om i verdens hovedstæder.

Det er heller ikke bare det, at listen over ministre, rådgivere og stabsmedlemmer, der har måttet give op over for den uberegnelige præsident, virker endeløs.

Panikken og kuldegysningerne skyldes nok så meget dem, der er tilbage. For Trump er nu omgivet af en blandet gruppe af rygklappende ja-sigere og folk, der er endnu mere krigeriske, isolationistiske og ideologisk forblændede end præsidenten selv.

»Den sidste voksne er gået,« skriver Fred Kaplan, anset journalist og forfatter, i magasinet Slate.

»Med forsvarsminister James Mattis’ opsigelse står mr. Trump endegyldigt som en præsident uden bindinger,« påpeger New York Times-analytiker Mark Landler.

USA’s europæiske allierede har mistet »det sidste bolværk mod en totalt uberegnelig og uansvarlig præsident«, skriver den tyske avis Deutsche Welle.

Mattis’ opsigelse kom torsdag, direkte i kølvandet på Donald Trumps overraskende og egenhændige beslutning om at trække de amerikanske styrker hjem fra Syrien og hans planer om at halvere USA’s tilstedeværelse af tropper i Afghanistan.

Den erfarne general har lige siden sin udnævnelse advaret Trump mod konsekvenserne af at overlade afghanerne til Taliban og diverse terrorgruppers nåde. Mattis forudså den afghanske stats kollaps ved en amerikansk tilbagetrækning.

Med præsidentens tilsidesættelse af den sidste tilbageværende af sine erfarne generaler i kabinettet, bristede forsvarsministerens tålmodighed.

»Eftersom De har ret til en forsvarsminister med synspunkter, der på dette og andre punkter er mere i overensstemmelse med Deres, mener jeg, det er rigtigt for mig at træde tilbage fra min post,« hedder det i James Mattis’ opsigelse.

Kaos på vej

I Den Amerikanske Kongres vækker meddelelsen bestyrtelse – og ikke kun blandt demokrater. Den republikanske senator Mark Rubio tweetede torsdag, at »vi er på vej mod en stribe alvorlige politiske fejl, som vil bringe vor nation i fare, skade vore allierede og styrke vore fjender«.

Den indflydelsesrige partifælle senator Lindsay Graham, der de seneste to år har været en afgørende Trump-støtte, og som netop har besøgt Afghanistan, kalder Trumps Syrien-beslutning »kaos« og advarer om, at en tilbagetrækning fra Afghanistan kan betyde, at vi »taber alt, hvad vi har opnået, og baner vej for endnu et 9/11«.

Den tidligere republikanske forsvarsminister William Cohen siger til CNN, at »præsidenten har brugt en nedrivningskugle mod enhver søjle af stabilitet og sikkerhed, vi har rejst gennem de seneste 60-70 år«.

Udvandringen

Med James Mattis’ opsigelse er det sidste erfarne, nøgterne og myndige medlem af Trumps administration væk.

Siden præsidentens tiltræden har mange mistet tålmodigheden med den ustyrlige chef og har kastet håndklædet i ringen, hvis de da ikke er blevet fyret af Trump.

Væk af egen drift er bl.a. stabschef Reince Priebus, kommunikationschef Hope Hicks, fungerende justitsminister Sally Yates, pressechef Sean Spicer, national sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, justitsminister Jeff Sessions, økonomisk chefrådgiver Gary Cohn, juridisk rådgiver Donald McGahn, stabssekretær Rob Porter og sikkerhedsrådgiver Mira Ricardel. Også stabschef John Kelly – en af de erfarne generaler – FN-ambassadør Nikki Haley, vicepræsidentens stabschef Nick Ayers og indenrigsminister Ryan Zinke stopper.

Dertil er flere gået, fordi de er blevet smidt ud af Trump eller blevet offentligt skandaliserede: FBI-direktør James Comey, national sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, chefstrateg Steve Bannon, udenrigsminister Rex Tillerson, kommunikationschef Anthony Scaramucci, minister for veteraner David Shulkin, kommunikationsdirektør Omarosa Manigault Newman, miljøstyrelseschef Scott Pruitt, sundhedsminister Tom Price m.fl.

Hardlinerne

Så nu er alle dem, der i amerikanske medier omtales som »de voksne« – plus en del flere – væk. Tilbage er et hold præget af begrænset erfaring og karakteriseret ved enten at snakke præsidenten efter munden eller søge at drive ham endnu længere i retning af at isolere USA fra det internationale samfund og samarbejde.

Sådanne isolationistiske hardlinere med Trumps bevågenhed er f.eks. præsidentens tredje nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, der har været tilknyttet den højreorienterede tænketank American Enterprise Institute og været USA’s FN-ambassadør med bekæmpelse af FN som prioritet.

Bolton er modstander af internationale aftaler som Parisaftalen og aftalen om biologiske våben, han er stærkt kritisk over for EU og generelt modstander af multilateralt samarbejde.

John Bolton støttede Irak-krigen og går ind for en aggressiv kurs over for Iran og Nordkorea, og så har han tidligere udtalt, at den bedste måde at ændre »virkeligheden« på er gennem »regimeskifte«.

I sin position som national sikkerhedsrådgiver siden april har han renset ud i det Nationale Sikkerhedsråd og skåret ned i dets stab.

Som hardliner og tæt på Trump suppleres Bolton af Mike Pompeo, tidligere CIA-direktør og udenrigsminister siden april.

Pompeo har rødder i Tea Party-bevægelsen og er ifølge eget udsagn formet af tænkningen hos den konservative tænketank Heritage Foundation.

Han går ind for at give den nationale sikkerhedstjeneste frie rammer til at overvåge den amerikanske befolkning, og han har talt for dødsstraf til Edward Snowden, hvis denne kommer tilbage til USA.

Michael Pompeo er helt på Bolton og Trumps isolationistiske, America First-linje.

»Efter Den Kolde Krigs afslutning tillod vi den liberale verdensorden at forvitre. Multilateralisme er alt for ofte blevet set som et mål i sig selv. Jo flere aftaler, vi underskriver, desto sikrere tror vi, at vi er. Jo flere bureaukrater vi har, desto bedre bliver arbejdet udført,« sagde han for nylig i en tale i Bruxelles, hvor han kritiserede både EU, FN, IMF og Verdensbanken, foruden INF-aftalen om atomvåben og konventionen om kemiske våben.

En kilde til kaos

En tredje skikkelse med Trumps bevågenhed og med en dagsorden, der handler om at beskytte USA ved bl.a. at genindføre toldmure, er Peter Navarro, økonomisk rådgiver for Trump under præsidentkampagnen og i dag direktør for præsidentens kontor for handels- og industripolitik.

Navarro mener, at nye toldsatser vil give USA markante indtægter og gavne amerikanske industrier og industriarbejdere. Det er stik imod, hvad ikke blot mange store amerikanske virksomheder ønsker, men også imod konsensus blandt mainstreamøkonomer.

Ifølge journalist på Washingtpon Post Bob Woodwards bog Fear rystede folk som daværende økonomirådgiver Gary Cohn og stabssekretær Rob Porter på hovedet af Peter Navarros eksotiske, i deres øjne katastrofale økonomiforståelse.

»Han er kilde til alt kaos i dette hus,« sagde Gary Cohn ifølge Woodward ved et internt møde i Det Hvide Hus i 2017, men »præsidenten elsker ham«.

Peter Navarro er nært allieret med Wilbur Ross, den amerikanske investor, bankmand og mangemillionær, som Trump fra starten udpegede som sin handelsminister. Ross beskrives som protektionist, han er 81 år og ikke den mest energiske på holdet omkring Trump – amerikanske medier spekulerer i, at han måske vil blive byttet ud i det nye år.

Mere sikkert i sadlen sidder den stærkt højreorienterede politiske seniorrådgiver for Trump, Stephen Miller. Miller har fulgt Trump som rådgiver siden præsidentkampagnen og er bl.a. chefarkitekt bag den indvandringskritiske linje, Trump har anlagt, og som blev stærkt optrappet op til midtvejsvalget.

Som talsmand for Trump har Miller blandt andet langet hårdt ud efter de domstole, der i flere omgange har underkendt præsidentens indrejseforbud for borgere fra en række muslimske lande. Miller angives også som central aktør ved fyringen af daværende FBI-direktør James Comey.

Senest har Stephen Miller forsvaret Trumps meldinger om Syrien og Afghaistan.

»Lad os sætte Amerika først. Lad os ikke spilde amerikansk blod på at bekæmpe andre landes fjender,« sagde han torsdag til CNN.

Aktivisterne ved roret

Således er Donald Trump i dag omgivet af ideologiske hardlinere, der formentlig både bifalder og inspirerer til præsidentens impulsive, krigeriske udfald mod andre magter, andre folkeslag og mod medier og kulturelite.

Væk er de »øer af stabilitet«, som James Mattis ifølge den demokratiske senatsleder Chuck Schumer har udgjort. Væk er de personer, der, med den republikanske senator Bob Corkers ord, »hjælper med at holde vort land fri af kaos«.

Med Mattis’ og John Kellys afgang ligner det, at et hold af ideologiske aktivister, snarere end pragmatiske systemforvaltere, har sikret sig det fulde manøvrerum som Trumps dialogpartnere.

De øvrige skikkelser i regeringen og i Det Hvide Hus er enten ja-sigere, der taler præsidenten efter munden, eller personer opslugt af at pleje egen minister- eller anden karriere. Det er svært at få øje på, hvem af de tilbageværende der evner, orker eller overhovedet ønsker at bruge en masse kræfter – historisk ofte frugtesløst – på at holde præsidenten på rationalitetens og realismens vej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

Der er mange, der igennem årene har ønsket amerikanerne hen, hvor pebret gror -
eller i hvert fald hjem til USA.

Nu lader det til at deres ønsker bliver til virkelighed - lad os håbe, at de har set rigtigt.

Tilsyneladende er Trump imod aftale- og regelbaserede organisationer af enhver art.

Mano a Mano - det er sagen for Trump.

Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Hvad der så skal træde istedet er totalt oppe i vejret.
Trump underminerer traktater der er 'sanctimonious' og altså i USA's egen interesse.
Mange af Europas interesser er lig USA's.

Hvad skal Europa stille i stedet?

Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen, Daniel Joelsen, Anne Eriksen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvis USAs eksit fra den verdenspolitiske arena betyder, at socialt retfærdige styreformer som i Nicaragua og Chile ikke partout skal kvæles og erstattes med brutale "voksne" general-oberst diktaturer, vil det være godt, muligvis ikke for vestens overforbrug, men for landenes befolkninger.
Hvis kæmpe USA-firmaer ikke kan få lov at suge økonomien fra minedrift og industrifarming ud af 3. Verdens lande, vil det være godt. Helt sikkert ikke for USAs økonomi og bestemt heller ikke for vores, men igen, kloden rummer flere mennesker end den en milliard, der bor i Vesten.
Mennesket har trods alt klaret sig i 200 000 år uden et økonomisk system, så kan vel også lade sig gøre i fremtiden.
Vores fanatiske ide om økonomi og betalingsmiddeler har på få tusinde år bragt vores eksistens i fare, så et US out kunne også give et pusterum til at overveje en ny fordelingspolitik fremfor gennem en pengeøkonomi.
Fremtiden ligger ikke som en lyserød drøm, men den kunne blive mindre mørk og truende.

Trond Meiring, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Anders Graae, Hans Aagaard, Jens Kofoed, Gaderummet Regnbuen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Jan Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel

Trump underminerer en så bovlam organisation som WTO, som har stort set alle klodens lande som medlemmer.
WTO er for længst kørt fast i arbejdet med fornyede frihandelsaftaler; men også administrationen af de nuværende aftaler bliver saboteret af Trump ved at blokere for udnævnelsen af dommere til WTO’s appelorgan, som afgør tvister landene imellem vedrørende overholdelse af WTO traktaterne.

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2018/10/trump-dum...

Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jørgen Steen Nielsen synes at glemme, at Mattis, dengang han var general fik øgenavnet "Mad Dog". For det er, hvad han er, en gal hund, der betragter verden som et spil kegler. At omtale ham som "den voksne" giver kun mening, hvis man sammenligner ham med Pompeo og Bolten, som er om muligt endnu mere gale hunde end Mattis.

Men mon ikke de også er på vej ud, det er helt sikkert ikke hverken Boltons eller Pompeos kop te at se amerikanerne forlade Syrien og Afghanistan. Med mindre de er endnu mere opsat på en krig mod Iran eller Kina, det er nemlig ikke utænkeligt, så gale er de.

Nu, hvor Trump endelig forsøger at opfylde sit løfte til den amerikanske befolkning om at stoppe de mange krige, er det måske ikke det rette tidspunkt at skælde ham ud på, tværtimod skal han have ros. At Mattis tager sit gode tøj og går er også værd at fejre, nu skal Trump bare af med Bolton og Pompeo, så kan verden måske blive en lille smule fredeligere.

Det skuffer mig, at et ellers så indsigtsfuldt menneske som Jørgen Steen Nielsene er blevet ramt af Demokraternes Trump Derangement Syndrome. Når Trump endelig gør det rigtige, er det totalt hul i hovedet at kritisere ham, bare fordi han er Trump. Men noget tyder på, at den liberale elite hellere vil lade tusindsvis af mennesker dø rundt om i verden, end den vil indrømme, at yndlingaversionen Donald Trump for en gang skyld har gjort det rigtige.

Trond Meiring, Per Torbensen, Anders Graae, Daniel Joelsen, Hans Aagaard, Jens Kofoed, Morten Balling, Tor Brandt, Torben Skov, John T. Jensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

PS: Hvis det utænkelige skulle ske og Trump indførte almen sygesikring i USA, vil den gamle amerikanske magtelite også kritisere ham for det. Hellere lade amerikanere dø af helt almindelige sygdomme end indrømme, at Trump (Tak til Jimmy Dore for denne analogi).

https://www.youtube.com/watch?v=iCMNeDjbTHE

Ja så venter vi kun på den etniske udrensning og folkedrabet på kurderne, mon ikke Erdogan, Assad, Putin og det iranske præstestyre snildt kan blive enig om sådan et tiltag når nu USA er ude af ligningen og storsvigter sine tidligere allierede.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Mogens Holme, Olaf Tehrani og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Hansen, hvilken interesse har Assad og Putin i et folkedrab på kurderne? Erdogan har måske en interesse i at slå hårdt ned på kurderne, men jeg kan ikke se, hvad glæde syrerne og russerne har af et folkemord.

Kan du ikke uddybe dine betragtninger lidt, evt. argumentere lidt for dit synspunkt? Det ser umiddelbart sort ud for kurderne, men de havde følere ude for at få en aftale med Assad, da tyrkerne påbegyndte deres offensiv omkring Idlib, så mon ikke der er taget højde for dem i den overordnede planlægning?

Trond Meiring, Per Torbensen, Ole Arne Sejersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Peter Hansen. Du har så evig ret. Og det kan da ikke have noget at gøre de gamle kolonimagters trampen rundt i området op til, under og efter 2. Verdenskrig. Eller med vestlige olieselskabers besyderlige adfærd i Mellemøsten. Og hvad med USAs indblanden i mellemøstens interne affære, hvor alt, der kunne acceptere amerikansk tilstedeværelse som beskyttelse mod Sovjetunionen, kunne bruges, Saddam Hussain, i Irak, den saudiske kongefamilie med flere. Hellere en bandit end en kommunist var mottoet tilsyneladende.
Det kan da umuligt betyde noget?

Ok, det er noget af en kattepine vi er havnet i. Dem der er tilbage hos Trump er altså mere "krigeriske, isolationistiske og ideologisk forblændede end præsidenten selv".

Og dem som en stor del af venstrefløjen læner sig op af og håber vil overtage, er mere krigeriske, interventionistiske og ideologisk forblændede end præsident Bush.

we are screwed....

Touhami Bennour

Verden bygget efter WW II er død allerede i Irak krigen, men med Trump bliver den officielt. Det betyder ikke Imperialismen er død. Tidligere var for den fri verden first, nu er det blevet til "Amerika first" og mere til Tyrkiet og Saudi arabien first, og måske kommer andre.
Det bliver i hvertfald ikke med "os og dem" eller Vesten vs Østen. Før Irak tænkte på " heller bandit end kommunist" efter Irak krig blev det til "alle er bandit".
Men Trumps plan : at gøre Israel til en stor magt, vil ikke få succes. efter Kashoggii sag.

Krig mod Iran er meget tvivsomt at det vil starte.

Så vi bliver nødt til at oprette en EU hær

Eva Schwanenflügel

Den sædvanlige måde at se verden på er død.
Amerikanske interesser vil (indtil en eventuel præsidentel inkriminering) ligne et fadebur for radikalisering.
Happy New Year.

Med Wall Street-børsen der tager nogle grove tæsk, USA der trækker sig ud af Syrien og Afghanistan, Pentagon i kaos og en amerikansk stat der må lukke ned, kan det da kun blive en Merry Xmas .....

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen

Jo, jeg kan da prøve, selvom det kan blive en større udredning, men jeg kan prøve, at gøre det kort og nedkogt.

Assad, og dermed også Putin, ser så selvfølgelig ikke nogen fordel i betegnelsen "folkemord", men det på trods kan det jo blive en konsekvens af f.eks. en etnisk/kulturel udrensning, når kurderne ikke vil finde sig i det og gøre modstand.

Ingen stater i mellemøsten kan lide kurderne, Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet, for i alle de stater er der et betydligt kurdisk mindretal, som både udfordre krav på geografien og magten, hvilket historisk, mere eller mindre, man godt kan sige er berettiget. De ting er naturligvis en torn i øjet på de tilstedværende udemokratiske magthavere, som har brugt og vil bruge alle legitime grunde til, at underminere og holde kurderne nede på. En af de bedste metoder er natuligvis fattigdom, så kræfterne går til vejen og dagen, det har været meget effektivt hidtil, men med dagens informationssamfund dur denne ikke længere.

Da kurderne er ved at samle sig på tværs af landegrænserne (kurdistan), og er blevet en magtfaktor med en vis tyngde, så er jeg ikke i tvivl om, at hvis USA, som en nuværende nogenlunde garant for kurderne, forlader Syrien, så tror jeg ikke der skal meget til, før disse stater, enten i fælleskab, eller hver for sig, en gang for alle søger en løsning på fællesproblemet. Der er i forvejen en krigssituation, og så er der ikke langt fra at bruge voldsomme og effektive metoder, til en gang for alle at fjerne det "kurdiske problem".

Men jeg håber da at tage fejl, men når diktatorer føler, at nogen udfordre deres magt, så har de det med, at gøres kort proces så muligt, Assad har f.eks. intet at miste, og Rusland har før bombet sygehuse og lignende på Assads vegne og godkendelse, de er kun pragmatikere og er egentligt ligeglade, for dem handler det om en mere overordnet magt i verden, hvor kynisk man så end synes det er.

Peter Beck-Lauritzen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jan Skovgaard Jensen

Du blander i høj gode og dårlige ting sammen.

Det er fuldstændig uhørt i en moderne stat, at staten bare lukker ned, og de statsansatte står uden løn - er de fyret eller ej ? - og hvad med det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel, og hvad med de mange brugere, der måtte have behov for statens service og tjenstydelser ?

De ledende politikere opfører sig på værste ulands-maner.

Wall-Street indeksene ligger stadigvæk over 01.01.2018, så det går jo nok; og hvis der er kaos i Pentagon, så får de vel forhåbentlig snart styr på det igen.

Men vi kan da kun glæde os over, at USA - og med USA hele den vestlige koalition - trækker troppene hjem Syrien, og delvis hjem fra Afghanistan.

Hans Aagaard, Anders Graae og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, Peter Hansen, vi er enige i den overordnede analyse og uenige i detaljen.

Jeg har fx ledt efter bekræftelse på, at russerne har bombet hospitaler, og har ikke kunnet finde nogen, så jeg er tilbøjelig til at tro, at der er tale om amerikansk propaganda, der skal bortlede opmærksomheden fra det veldokumenterede amerikanske angreb på et hospital i Afghanistan. Det er faktisk sjældent, at der bombes hospitaler, jeg har ikke kendskab til andre end det nævnte afghanske hospital inden for de senste snart mange år.

Du har ret i, at situationen er bekymrende. Dog går jeg (naivt?) ud fra, at de allerede stedfundne forhandlinger mellem kurderne og Assad vil bære frugt; måske er den amerikanske tilbagetrækning en brik i et større puslespil. hvor såvel Tyrkiet som Syrien bliver tilgodeset, mens kurderne får en form for selvstyre i Nordøstprovinsen.

Umiddelbart er der visse kendsgerninger, der taler imod denne tolkning, især den omstændighed, at tyrkerne er i gang med en større tyrkificering af de nordlige provinser i Syrien, så i den kulturelle betydning af ordet kan man måske godt tale om et folkemord.

På den anden side er alle parter vist klar over, at ud over de mange IS-soldater, som nu er fritstillet til at udøve terror over den ganske verden, vil en intern fordrivelse af kurderne føre til endnu flere potentielle guerillakrigere, som vil udgøre en trussel mod både Syrien, Tyrkiet og Irak.

Så jeg tillader mig at håbe på det næstbedste for kurderne: De får ikke et frit Kurdistan i denne omgang, men måske kan de få sig en autonom provins i Syrien? Det er jo i sidste ende oliefelterne i nordøst, der er afgørende for Damaskus, som skal bruge alle de penge, de kan komme i nærheden af, til at genopbygge Syrien.

@Niels Duus Nielsen

Jo, jeg tror desværre du er naiv, Tyrkiet ønsker på ingen måde en selvstyrende kurdisk provins lige op af deres grænse, som så kan vokse sig stærk og støtte de interne kurdere på den Tyrkiske side, jeg er virkelig bange for det ender i et blodbad!

https://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/3/2368264/trump-ordre_om_syrien...

https://borsen.dk/nyheder/ritzau/artikel/3/2368268/tyrkiet_optrapper_i_s...

Mht. hospitaler, så er af de store forskelle den, at amerikanerne indrømmede, at de ved en fejl have bombet et hospital, beklagede det og udbetalte erstatninger.

Russerne og Syrerne, har systematisk gået efter hospitalerne og andre civile nøglefunktioner, det har været en bevidst strategi, hvor de terroriserede de civile, som så kunne lægge et pres på oprørene eller på andenvis gøre det umuligt for dem. Tøndebomberne er her et godt eksempel, som jo ikke har andet formål end at skabe terror og rædsel, for når du smider sådan en, fyldt med f.eks. søm, i et boligkvarter, og du ikke kan målrette den, og den rammer tilfældigt, hvad er formået ellers.

https://www.amnesty.org.uk/press-releases/syria-horror-daraa-civilians-a...

https://www.dw.com/en/amnesty-russian-syrian-forces-target-hospitals/a-1...

https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/syria/12065631/Rus...

https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/syria/11964301/Twe...

https://www.independent.co.uk/voices/russias-airstrike-on-a-syrian-hospi...

https://www.theguardian.com/world/2015/oct/22/three-syrian-hospitals-bom...

https://www.msf.org/syria-hospitals-hit-repeatedly-russian-and-syrian-ai...

Eva Schwanenflügel

Det er vores bet at amerikanerne trækker sig.
Det giver plads til fornyet jihadisme og territoriale kampe mellem Iran og Israel
Det er IKKE i Israels interesse at USA trækker sig.

Niels Duus Nielsen

Eva, efter nedskydningen af det russiske radarfly har russerne indført flyvefobud i Syrien. Endvidere har de tilkendegivet, at de ikke længere vil forhindre syrerne i at gengælde israelsk aggression på syrisk territorium. Hidtil har de set gennem fingre med israelernes angreb på iranske militære installationer i Syrien, men det er slut nu.

Og til alle: Jeg er helt med på, at det er endda meget bekymrende for kurderne. Men hvis amerikanerne skal være til stede overalt i verden, hvor et mindretal kæmper mod en overmagt, skal de jo være til stede overalt. Er det virkelig det, i ønsker? Men det er de som bekendt ikke, de involverer sig som bekendt kun, hvis de kan se en økonomisk interesse idet. Hvor er fx de fredsbevarende amerikanske tropper, som kunne beskytte houthierne i Yemen mod det folkemord, som Saudiarabien har gang i? De er indlejret i de saudiarabiske styrker, fordi der er flere penge i Saudiarabien end i Yemen.

Jeg fastholder, at det overordnet set er en god ting, at amerikanerne trækker deres tropper ud af Syrien. Det er trist for kurderne, men kynikeren i mig trækker på skuldrene og undrer sig over, at hvordan kurderne nogen sinde har kunnet overbevise sig selv om, at de kunne stole på amerikanerne.

Og Peter Hansen, alle dine kilder til de påståede syriske overgreb tilhører den gruppe af vestlige medier, som jeg betragter som grundlæggende utroværdige mht. russisk udenrigspolitik. Jeg vil ikke afvise, at der har fundet visse uheldige bombardementer sted, men at der skulle være tale om en bevidst strategi, virker ikke plausibelt på mig. Flere af de påståede giftgasangreb er fx blevet afsløret som forfalskninger og false flags, så hvorfor ikke hospitalsbombningerne?

@Niels Duus Nielsen

Altså jeg ved ikke hvordan og hvorfor du er blevet så forblindet af et USA had, alt hvad USA gør er ikke dårligt, ting er ikke sorte og hvide.

Problemet er også, at USA er det tætteste du kommer på en international politimand, der findes ikke ligeså "gode" alternativer i dag, og nej jeg synes langt fra, at USA er perfekt, slet ikke, men alternativet er altså værre som jeg ser tingene!

Hvis man har lidt kendskab til arabisk og mellemøstlig kultur, så har det igennem århundrede været brugt at straffe hele familier pga. af et medlems synder, deraf også strategien mht. af bomning af hospitaler og civilsamfund, der er en hvis logik i det, hvis man kender kulturen og historien.

Det samme kan du sige om russerne, deres historie om kynisme og brutalitet er også kendt, og vi ser den jo også i dag i Ukraine, hvor alle midler bliver brugt i mod et naboland, som ovenikøbet næsten taler samme sprog.

Jeg synes lidt du bevidst vælger ikke, at ville se sandheden, og jeg synes lidt at evidens og fakta taler sit eget sprog, for hvis du ikke kan anerkende velrenomerede internationale medier, så er alt jo ligesom flydende, hvem har så ret, hvem kan vi så stole på? Så vi der kun være kaos tilbage, og alle mod alle!? Det er ikke den verdensorden jeg ønsker mig.

Touhami Bennour

Den verden orden der tales om er død for altid takket være TRump.
Man skal ikke sammenlinie pærer med æbler. Kultur er mange ting, der findes mange foskellige kulturer. Romantikke, symbolikken, realismen etc. Jeg tror den kultur du taler om er politisk. På fransk siger man den der tugter meget ælsker godt. Den danske kronprins kender den citat, idet han har mindet sin far om det i en ceremoni."Jeg skal ikke smide vandet med barnet". Jeg har oplevet det selv den opdragelse, men far var undertrykt af den franske kolonialisme, så det hele var ikke hans skyld.

I øvrigt måtte min far ændrede sig, han forstod det gik ikke med mig så måtte han ændre adfærden , ellers vil han få broblemer med alle sine børn. og det ælsker jeg ham for det. Han sørgede for mig i alt.
Fransk mænd var der, og det var stræng straf i skoler, jeg har selv oplevet, under Frankrig.
Du forenkler tingene. Når jeg ser den periode (kolonialismen) så give skylden til Fransk kolonialismen.
Den verden orden må du gerne beholde for dig, For mig er død.
I øvrig hvem har skab "inquisition" ved du det .

Niels Duus Nielsen

Med al respekt, Peter Hansen, det er dig, der er forblændet. Det amerikanske Imperium synger på sidste vers, ligesom det britiske før det, det ottomanske før det igen, osv. etc. Alle imperier går under, og da alting går stærkere i vore dage, går imperierne hurtigere under end i gamle dage. Det amerikanske imperium har nu domineret verden i 70 år, men nu smuldrer det.

Jeg holder meget af mange ting, der kommer fra USA, især rockmusik og dårlige film, og jeg har intet imod amerikanerne som sådan, det er en blandet flok, ligesom alle andre befolkninger, dog er USAs befolkning nok den mest sammensatte af alle.

Hvad jeg ikke bryder mig om, er den amerikanske magtelite og den måde, de har formet det amerikanske samfund på. Den berømte ene procent, om du vil. USA lever højt på, at dollaren er reservevaluta; det gør dem i stand til at føre krige overalt i verden på trods af det største statsunderskud i historien. USA er blevet en dysfunktionel stat i processen, en stat der ikke bekymrer sig om den udbredte fattigdom internt i USA, og som til det folkelige krav om almen sygesikring og en løn til at leve af svarer, at der ikke er råd! Samtidig med at der er råd til skattelettelser for trillioner til de rige, og til de cirka 1000 militærbaser spredt ud over den ganske verden.

Når resten af verden forlader petrodollaren - en proces, som er godt i gang, anført af BRICS-landene - kan USA ikke længere opretholde sit "politikorps" uden at stramme skruen yderligere over for den hjemlige befolkning uden at risikere oprør og det, der er værre.

Og siden hvornår har det været et argument, at vi ikke har andre til at rage kastanierne ud af ilden for os? Tillader vi virkelig denne stormagt at vælte skålen med kastanier ind i bålet for så at hylde dem, når de henter de forkullede kastanier ud igen? Går vi virkelig ind for den stærkestes ret?

Vi kunne i stedet støtte mere helhjertet op om FN og lade denne organisation opretholde freden for os rundt omkring i verden. FN er ikke den bedste og mest effektive mediator i verden, slet ikke nu, hvor så mange vestlige lande kun bakker organisationen halvhjertet op, men det er nu engang den mindst ringe, hvis vi lægger vægt på værdier som samarbejde og fælles beslutningstagen.

Jeg køber ikke den sædvanlige nedgørelse af ikke-vestlige kulturer; at Mellemøsten er i brand er ikke en araberne iboende genetisk fejl, men en reaktion på årtiers, i nogle tilfælde århundreders misrøgt fra kolonimagternes side (tak, Touhami Bennour).

Og den russiske brutalitet er ikke værre end den amerikanske brutalitet, eller den danske for den sags skyld, forskellen er, at den har et andet udtryk end vores. Vore egne bødler er selvfølgelig bedre end barbarernes bødler, synes vi, men det ændrer ikke på, at de slår folk ihjel. Her i landet er vi endda blevet så civiliserede, at vi faktisk ikke længere slår folk ihjel med vilje, bare fordi de er kriminelle, heller ikke det "brutale" Rusland har dødsstraf, men amerikanerne vil ikke være med i klubben af oplyste nationer.

Jeg kunne blive ved og skrive en hel bog om USAs dårligdomme, men det behøver jeg ikke, for det gør amerikanerne selv. For tiden er jeg meget inspireret af den amerikanske journalist Chris Hedges, som netop har skrevet endnu en bog om det ameerikanske samfunds kollaps, denne gang med titlen "The Farewell Tour", som analyserer det amerikanske imperiums sidste krampetrækninger fra et sociologisk perspektiv. Her er lidt fra forlagets pressemeddelelse:

"America, says Pulitzer Prize­–winning reporter Chris Hedges, is convulsed by an array of pathologies that have arisen out of profound hopelessness, a bitter despair, and a civil society that has ceased to function. The opioid crisis; the retreat into gambling to cope with economic distress; the pornification of culture; the rise of magical thinking; the celebration of sadism, hate, and plagues of suicides are the physical manifestations of a society that is being ravaged by corporate pillage and a failed democracy. As our society unravels, we also face global upheaval caused by catastrophic climate change. All these ills presage a frightening reconfiguration of the nation and the planet."

Evidens og fakta er mange ting, og hvad der kommer fra de af dig nævnte medier glimrer ved et meget enøjet forhold til fakta. At disse medier engang var "velrenommerede" betyder ikke stort, som gammel musiker har jeg på den hårde måde lært, at du ikke er bedre end din seneste koncert. De amerikanske og britiske medier har snart i mange år blot efterplapret de officielle talepapirer fra de respektive landes korrupte ledere, og har konsekvent undladt at oplyse os om de kendsgerninger, der ikke passer ind i det narrativ, de ønsker, at vi skal tro på. Så de er velrenommerede i magtens cirkler, men ikke blandt os, der insisterer på at inddrage allekendsgerninger i analysen, og ikke kun dem, der passer i vort favør.

Og nej, vi behøver ikke kun at læse sejrherrerne medier, som du anbefaler; de mennesker, som kun læste "Völkischer Beobachter" fik sig en grim opvågnen, da Anden Verdenskrig var slut. Vejen frem er at læse bredt og så sammensætte sit eget narrativ ud fra de mange modstridende kendsgerninger.

Kendsgerningerne peger i retning af et nyt økonomisk kollaps, så vi kan imødese endnu en lang række amerikanske "humanistiske interventioner" (læs: røvertogter) rundt om i verden. Hvis ikke de mere progressive dele af den amerikanske befolkning overtager styret først, hvilket der er en lille chance for. Desværre kun lille, der er meget større chance for, at det amerikanske samfund militariseres yderligere. Det er trods alt et velgennemprøvet koncept; utallige er de imperier, som har købt sig nogle få år mere i solen ved brutalt at undertrykke deres befolkninger.

Anders Graae, Touhami Bennour og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen

Nu er medierne en ting, jeg forholder mig også til deres kilder, og der findes også utallige første håndsberetninger og youtube videoer derude. En kendsgerning var og er vel, at det er russerne der i praksis har haft luftherredømmet over Syrien de sidste 4 år.

Anyhow, så er jeg slet ikke uenig i stort set alt hvad du har skrevet mht. USA´s dårligdomme, det er ingenlunde nogen perfekt stat, slet ikke, jeg er ikke fan overhovedet. Set fra mit synspunkt, så trænger USA til store demokrati refomer, som både ændre deres valgsystem og giver plads til flere partier, men det er en anden snak.

Kan du huske hvad der skete da Jugoslavien faldt sammen? Der opstod der et magttomrum, som endte i krig. De spændinger og uenigheder der førhen havde været holdt i skak af en stærk statsmagt fik lige pludselig lov til at udspringe og komme frem i frit flor, og det er faktisk det, jeg frygter der sker på verdensplan, hvis USA trækker sig ud af ligningen, det ulmer allerede hist og pist, og jeg ser mange potientielle både nye og nuværende konflikter der sagtens kan blomstre op, og blive langvarige storkrige, borgerkrige osv.

Et eksempel, hvis Rusland slipper afsted med annekteringen af Ukraine, helt uden konsekvenser, hvorfor skulle Kina så ikke gøre det samme med Taiwan? Det er bare et af de mest oplagte og kendte, men lignende konfliktmuligheder er der mange steder rundt i verden.

Uden "overbetjent" USA, så vil nogle føle, at der er frit spil, og ikke længere nogen konsekvens af det man gør, uanset hvor grusomt det end måtte blive, for hvem skulle komme efter dem? Jeg siger ikke det er retfærdigt, demokratisk eller lignende, at det er USA der har fået denne uriaspost som verdensvogter, jeg siger bare, at vi i dag mangler noget til, at udfylde det magttomrum som vil opstå hvis USA af en eller anden årsag ikke er der længere, selvvalgt eller nødtvungen. For du har helt ret, jeg ser også et USA i forfald, og som bliver mere og mere svækket, godt hjulpet afsted af egen præsident.

Samtidigt med USA´s svækkelse så ser jeg diktaturer som Kina, Tyrkiet, Rusland, Iran med flere, tage og få mere magt og indflydelse i verden, og så er det bare, at jeg spørge, om du tror det er en bedre vej og løsning løsning end den nuværende situation, og om du tror det skaber mindre ufred?

Hvis det lykkedes, så tror jeg slet ikke disse diktatorer vil have nogle problemer med at indrette verden efter deres såkaldte interessesfærer, og så synes jeg det ser lidt sort ud for verdens gang og udvikling generelt. Danmark vil nok høre naturligt ind under den russiske interessessfære, med mindre Tyskland har får en ny ledelse af samme karakter som i de andre magtlande, hvem ved, måske har AfD om føje år genopvækket den tyske ånd, og dermed gjort dem ligesindende med de andre, noget der måske også i overlevelsens tegn kan blive en nødvendighed.

De forenede nationer er en sød tanke, men hvis der er noget der i dag er dysfunktionel og uden betydning når det gælder og tæller, så er det da FN. Hvis FN skal være til nogen som helst reel nytte i fremtiden, så skal der kæmpe reformer til og det skal være snart! F.eks. sådan noget som vetoretten, den bør afskaffes, den ødelægger og bremser alt for meget. Som FN ser ud i dag, så er det et levn fra en anden tid, fra tiden lige efter anden verdenskrig, og organisationen er i dag desværre både utroværdig og utroligt ineffektiv.

FN mangler midler og værktøjer til, at kunne gribe ind, f.eks .i kriser som i det tidligere Jugoslavien, Rwanda, Ukraine osv. Men ideen er god, det er straks noget andet, at realisere den i praksis, så det ikke bare er en snakkeklub med observatørstatus og vetoret.

Lad os se hvem der får ret, nu har Trump underskrevet papirerne for hjemsendelsen af de amerikanske tropper i Syrien, samtidigt med, at Tyrkiet har kørt personel og mindst 50 militærkøretøjer til "fronten" (de kurdiske områder), men jeger bange for, at det kun er starten på begyndelsen til den nye tid.

Niels Duus Nielsen

Vi er sjovt nok ikke uenige om konsekvenserne af, at USA opgiver sin rolle som verdens politimand, blot vurderer vi disse konsekvenser forskelligt. For mig at se svarer USA mere til en rockerbande end til et politikorps. Hvad er værst, at lade rockerne opretholde loven, eller at oprette et politikorps, der kan stilles til ansvar over for uregelmæssigheder i tjenesten? Hvis rockerne pludselig forlader skuden, vil en masse nye småkriminelle selvfølgelig overtage det magttomrum, som vil opstå, men er det egentlig ikke lidt ligegyldigt, hvem der begår ulovlighederne? Er det bedste ikke at have en politimyndighed, der arbejder ud fra nedskrevne love, som forhandles på plads i en forsamling af repræsentanter fra hele verden, end forskellige forbrydersyndikater, som skriver lovene selv? USA er et sådant forbrydersyndikat, som ikke overholder andre regler end sine egne.

Prøv at spørge afghanerne, hvad der er værst: At leve under konstant fare for at blive chikaneret og måske dræbt af jihadister fra Taliban, eller at leve under konstant fare for ved et uheld at blive ramt i et droneangreb? Prøv at spørge irakerne, hvordan det er at leve med en besættelsesstyrke i landet? Eller spørg libyerne, om lov og orden under Gadaffi var så meget værre end lovløshed og uorden i et "frit" Libyen. Især Libyen er et godt eksempel på, hvad der sker, når et magttomrum opstår, men ville det magttomrum være opstået uden amerikansk (og europæisk) indgriben?

Jeg foreslå en EU-hær. Denne løsning er kontroversiel, og vil sikkert få meget kritik fra mine egne på venstrefløjen, men jeg er faktisk villig til at opgive forsvarsforbeholdet, hvis det kan føre til, at vi melder os ud af NATO og slutter os til en EU-hær. Denne europæisk forsvarsalliance skal være netop det, en FORSVARsalliance. Det vil så betyde, at det i aftalegrundlaget skal specificeres, at vi ikke blander os i stridigheder uden for Europa.

Krige og andre overgreb mod menneskeheden uden for Europa kan så søges standset via FN. At FN for tiden er dysfunktionel skyldes jo bl. a., at USA - med Nikki Haley i spidsen - har gjort sig store bestræbelser på netop det, altså at gøre FN dysfunktionelt. At Haley nu forlader posten vil ikke gøre nogen forskel, for der vil blot komme en ny ambassadør med samme opgave. Men det kan der vel laves om på? Vetoretten i Sikkerhedsrådet er netop et levn fra gamle dage, som bør ændres; hvordan det konkret skal ske, har jeg ikke nogen gode ideer til, de permanente medlemmer vil jo nok ikke opgive vetoretten frivilligt.

Under alle omstændigheder er der stor fare for, at uroligheder vil opstå rundt omkring i verden, hvis USA trækker sig som "verdens politimand". Og som du skriver: Det vil nok ske, hvad enten USA ønsker det eller ej, så alle vi andre bør have en plan B.

"Diktaturer som Kina, Tyrkiet, Rusland, Iran med flere", skriver du; glemmer du ikke USA - det USA, som på papiret er et demokrati, men som i praksis er et oligarki? Hvad er det, der er så meget værre end unilaterale amerikanske diktater, at vi vil støtte de amerikanske rockeroligarker frem for de russiske? Hvis du ser på tallene, vil du se, at amerikanerne nok står for flere drab på uskyldige end Hitler og Stalin tilsammen. For tiden er det i Yemen, det foregår, over 100.000 civile er blevet dræbt, siden Saudiarabien og USA påbegyndte krigen mod houthierne. Hvad er det, der er så godt ved disse drab, at vi foretrækker at det er amerikanere, der gør det, frem for russere og kinesere?

For at opsummere: Jeg tror ikke, at verden uden videre vil blive et bedre sted, hvis USA kollapser, blot tror jeg heller ikke, at den bliver meget værre, end den allerede er. Men med amerikanerne ude af billedet tror jeg, at det vil blive nemmere at skabe forudsætningerne for en bedre verden. Derfor imødeser jeg med glæde, at USA trækker sig fra rollen som verdens politimand, for så bliver alle vi andre nødt til at tage ansvaret på os.

Jeg kan af tråden forstå, at den generelle holdning er, at verden bliver et forfærdeligt sted, hvis ikke den voksne, hvide politimand er der til passe på, det ikke bliver for vildt.