Læsetid: 8 min.

En ny økonomi forudsætter en ny smartphone – og omvendt: Mød fairphone

En ngo-kampagne mod bl.a. børnearbejde i de afrikanske miner, der skaffer råstoffer til mobiltelefoner, har udviklet sig til en social virksomhed, som producerer fairphones, telefoner med længere levetid, mindre miljøbelastning og bedre vilkår for mennesker i produktionskæden
Mobiltelefoner indeholder uundværlige metaller, eksempelvis guld, sølv, kobber, niobium og tantal, som graves op i miner i DR Congo.

Mobiltelefoner indeholder uundværlige metaller, eksempelvis guld, sølv, kobber, niobium og tantal, som graves op i miner i DR Congo.

Fairphone

3. december 2018

Bas van Abel, hollandsk designer og social iværksætter, kalder det et magisk mirakel: At sten og klippestykker kan forvandles til en moderne smartphone.

Ud af sten skabes evnen til at føre menneskelige samtaler over globale afstande, evnen til at formidle den skønneste musik, til at tage billeder af planetens vidunderlige natur, følge med i verdens gang, finde vej i den og tjekke dens vejr. Smartphonen er et billede på menneskets utrolige kreativitet og tekniske snilde.

Men det er godt nok også et mirakel med omkostninger. På 10 år, fra 2007 til 2017, blev der produceret næsten lige så mange smartphones, som der er mennesker i verden: 7,1 milliarder stk. I samme periode er det årlige salg mere end tidoblet. To ud af tre personer i alderen 18-35 år ejer nu en mobil.

I USA, Kina og de større EU-lande skifter brugerne i snit deres smartphone ud med 18-24 måneders mellemrum.

Greenpeace har beregnet, at produktionen af disse apparater siden 2007 har indbygget godt 157.000 ton aluminium i smartphones, 107.000 ton kobber, næsten 68.000 ton plastic, 38.000 ton kobolt, godt tre ton wolfram og to ton sølv foruden mindre mængder af bl.a. sjældne metaller som neodynium, indium, palladium og gallium.

I størrelsesorden 40 forskellige grundstoffer indgår i moderne mobiltelefoner i forskellige kombinationer.

Siden 2007 har selve fremstillingen af mobiltelefonerne samtidig krævet et elforbrug – primært baseret på fossile brændsler – af næsten samme omfang som Indiens årlige elforbrug.

Efter deres – typisk korte – levetid kasseres de fleste smartphones og bliver del af de godt seks kilo elektronikaffald, som hvert menneske på Jorden i snit er ansvarlig for om året. For europæere er tallet 16,6 kilo pr. år og stigende.

Kun en meget begrænset del af denne kasserede elektronik med en anslået årlig råstofværdi på 410 mia. kr. går til kontrolleret genanvendelse.

Mange millioner ton ender på lossepladser, i forbrændingsanlæg eller dumpes i lande som Nigeria, Ghana, Pakistan, Indien, Vietnam og Kina, hvor der foregår ukontrollerede, sundhedsfarlige og miljøbelastende operationer med at udtrække dele af råstofferne, mens andet dumpes eller brændes i åbne bål.

Og mens ubeskyttede arbejdere – ofte børn – i værdikædens sidste led herved forgiftes og trues på helbredet, sker der en ikke mindre farlig og sundhedsskadelig belastning af dem, der arbejder i kædens første led, i miner i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien, hvor man udvinder grundstoffer og mineraler til smartphones.

Og midtvejs, i fremstillingen af mobiltelefonerne og komponenterne til dem, presses og underbetales arbejdere i bl.a. kinesiske fabrikker, der betjener de store globale producenter.

Konfliktmineraler

Dette er bagsiden af det teknologiske mirakel, Bas van Abel har talt om, og han kan ikke holde det ud. Derfor producerer han og hans kolleger i dag selv mobiltelefoner kaldet Fairphone via deres sociale virksomhed af samme navn.

Salget går strygende, og Bas van Abel har allerede modtaget flere prestigefyldte priser for indsatsen. I sin tilbagevendende granskning af mobilsektoren udpegede Greenpeace sidste år Fairphone som den mest bæredygtige aktør på markedet for smartphones.

Det startede tilbage i 2009 som en politisk kampagne mod brugen af såkaldte ’konfliktressourcer’ i bl.a. mobiltelefoner, dvs. mineraler og grundstoffer hentet ud af miner i konfliktområder som det østlige Congo. Hollænderen Bas van Abel med en baggrund som designer, var en af kampagnens initiativtagere.

I et af sine foredrag fortæller han om én bestanddel i dagens mobiltelefoner, de kun millimeterstore elektrolytiske kondensatorer, der bl.a. sikrer den flade mobiltelefon, folk vil have. Disse kondensatorer indeholder grundstofferne niobium og tantal, der udvindes af mineralet koltan i bl.a. minerne i det østlige Congo. Minedriften er en hovedkilde til finansiering af de væbnede konflikter i regionen.

»I de sidste 10-15 år er millioner af mennesker døde i det østlige Congo i konflikter, der er relateret til udvinding af dette mineral,« fortæller van Abel, der har besøgt minerne.

»De graver udelukkende med skovle. Nogle gange graver de 30-60 meter ned i undergrunden for at få fat i materialet.«

»De risikerer deres liv, når de henter stofferne op af jorden, og når de kommer op til overfladen, begynder de at sælge det. Der er militærstyre, og oprørsgrupperne står ved minens indgang og siger ’Jeg skal have halvdelen af alt det, du tjener’. Så de afleverer halvdelen af deres penge, og disse penge bruges i konflikterne. Pengene fra minedriften er krigens brændstof. Man kan sige, at man ved at købe sine mobiltelefoner potentielt finansierer en krig,« fortalte Bas van Abel under en mobiltelefonkongres sidste år.

Fra aktivister til producenter

Efter at have besøgt minerne i 2011 overvejede Bas van Abel og hans kolleger i kampagnen, hvordan de bedst gjorde verden opmærksom på forholdene omkring fremstillingen af mobiltelefoner.

Man kunne fortsætte med klassiske ngo-kampagner – men man kunne måske også selv producere en mere fair og bæredygtig mobiltelefon og bruge den som redskab til at komme ud med historien om de sande omkostninger ved at have smartphones.

»Vores udfordring var ikke at lave en telefon, men at lave en telefon med hvilken vi kan ændre systemet,« lød Bas van Abels formulering af den fælles ambition.

Så i 2012 begyndte man at spørge via en hjemmeside, om der mon var nogen, der ville købe en mulig ’fair mobiltelefon’. Reaktionen var overvældende med stor opbakning i form af crowdfunding til projektet og hele 25.000 forudbestillinger på en ikkeeksisterende telefon.

»Jeg lå i min seng og skreg til min kone: Hvordan skal jeg dog klare dette? Jeg havde aldrig lavet en telefon før, og nu stolede disse tusinder af mennesker på mig.«

I januar 2013 etablerede Bas van Abel og hans kolleger den sociale virksomhed Fairphone og gik i gang. I dag har de solgt over 150.000 fairphones og ekspanderer fortsat.

’Dette er ikke en telefon. Det er en mulighed for at ændre industrien’, lyder ét salgsslogan.

’Forandringen er i dine hænder’, lyder et andet.

En ny forretningsmodel

Forandringen for Fairphone handler om andet og mere end konfliktressourcer i elektrolytiske kondensatorer. Den handler om at skabe en ny virksomheds- og forretningsmodel med andre værdier end dem, der dominerer i dagens markedsøkonomi. Ved at operere på markedet vil man bidrage til at omstille det. I van Abels formulering:

»Den mekanisme, vi anvender for at skabe forandring, er en kommerciel model. Ved at være del af det økonomiske system og markedsmekanismen er vi i stand til reelt at bringe idealistiske værdier i centrum af det, der ændrer verden.«

Når det gælder selve finansieringen af den ny virksomhed, kommer en stor del af de nødvendige investeringer fra to såkaldte impact investors, DOEN Foundation og Pymwymic. Den første investor er en fond, hvis deltagere stiller kapital til rådighed for startupvirksomheder og andre projekter, der vil skabe miljømæssig eller social forandring.

»Forandring er nøglen, det kommer før økonomisk udbytte,« siger fonden.

Pymwymic – en forkortelse for ’Put Your Money Were Your Meaning Is Community’ – er et kooperativ af over 100 velstående familier og enkeltpersoner, som i fællesskab kan stille tilstrækkelige midler til rådighed for nye forretningsinitiativer, der vil skabe forandring.

»At skabe en ny økonomi, der tjener mennesker og planeten,« er Pymwymics slogan.

Forlænget levetid

Fairphone vil bl.a. gøre op med den indbyggede forældelse i dagens mobiltelefoner.

De fleste af vore smartphones er med vilje limet, ikke skruet, sammen – tjek selv – så man ikke kan åbne dem og derfor ikke reparere dem. Hverken batteri eller andre bestanddele kan udskiftes. Telefonen må kasseres, hvis den fejler.

Fairphone er i stedet konstrueret med det formål at sikre lang levetid: Telefonen kan åbnes og er sammensat af moduler, der kan udskiftes og repareres. Skærmen kan man f.eks. selv skifte uden værktøj.

Når det gælder telefonens indhold – komponenter og bestanddele sammensat af omkring 40 forskellige stoffer i mange kombinationer – er det en lang og kompliceret rejse at skabe bæredygtighed.

Fairphone medgiver, at deres telefon ikke er 100 pct. ’fair’. Den er på vej og ’mere fair’ end de fleste andre. I samarbejde med forskere, konsulenter, underleverandører og lokale organisationer er man f.eks. i en vedvarende undersøgelsesproces for at sikre de mange nødvendige råstoffer på mere bæredygtig og ansvarlig vis.

Flere af de store mobilproducenter har efter kampagnerne mod konfliktressourcer vendt Congo ryggen som leverandør, men dermed også fjernet de lokales hårdt tiltrænge indtægtsgrundlag – Fairphone er i stedet gået i samarbejde med projekter i landet om at fremme ansvarlig, konfliktfri minedrift og lokal økonomisk udvikling.

Indtil nu har man sikret forsyningskæder til fairphones af konfliktfri tin, tantal og wolfram samt fairtrade-certificeret guld. Man giver også støtte til projekter, der skal hjælpe børnearbejdere fra afrikanske miner til uddannelse og andre leveveje.

Kompleks udfordring

Samtidig kortlægger man de leverandører, underleverandører og underleverandørers underleverandører, der gennem den komplekse forsyningskæde fremstiller materialer og komponenter til telefonerne og til slut samler dem.

Fairphone har offentliggjort en liste på næsten 400 virksomheder rundt om på kloden, der således bidrager til virksomhedens mobiltelefon. Ambitionen er at fremme gode arbejdsforhold og høje miljøstandarder i hele det globaliserede forsyningsnetværk.

Den ultimative samling af telefonerne foregår ikke hos Bas van Abel og hans kolleger i Amsterdam, men på virksomheden Hi-P International i Kina, udvalgt efter en langvarig scanning af branchen for at finde en leverandør, der kunne producere en telefon indrettet på reparation og lang levetid og samtidig var indstillet på at leve op til Fairphones liste med 43 sociale, kvalitets- og miljømæssige kriterier, herunder et krav om løbende inspektion og afrapportering om forholdene.

I den seneste afrapportering om 2016 noterer Fairphone mange fremskridt hos Hi-P, men konstaterer også, at der har været uger, hvor en del af personalet arbejdede over 60 timer om ugen – et udbredt fænomen i kinesiske industrivirksomheder, men ikke acceptabelt for Fairphone.

Parallelt med produktionen arbejder Fairphone på at øge genanvendelsen af brugte mobiltelefoner. I Afrika indsamler man brugte telefoner til direkte genbrug eller genanvendelse af komponenter og materialer.

I Europa har man et tilbagetagningsprogram, hvor ejere af brugte telefoner uanset mærke kan sende dem til Fairphone og, hvis ønsket, få en rabat ved køb af en fairphone. Selskabet lader telefonerne indgå i de genanvendelseskredsløb, der fortsat udvikles.

Fairphones egen model bevæger sig mod en stadig stigende andel genanvendte råstoffer i telefonen. Pointe: Mindre affald, mindre pres på sparsomme råstoffer, økonomiske og energimæssige besparelser.

Historien om Fairphone viser, at der er iværksættere med kraft og ideer til at ændre business as usual og bane vej for nye forretningsmodeller, der sætter bæredygtighed og social ansvarlighed over aktionærudbytte.

Fairphone er stadig en lille virksomhed og har ifølge Bas van Abel ikke ambitioner om at blive en multinational gigant. Virksomheden er med sit produkt snarere en måde at fortælle branchen og omverdenen om mulighederne for at stille om.

Samtidig er Fairphone også en øjenåbnende fortælling om, hvor krævende det er at bryde med status quo, og hvor meget, der i virkeligheden skal til for at ændre en lineær økonomi til en cirkulær økonomi.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Morten Lind
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Anders Graae, Olaf Tehrani, Steffen Gliese, David Zennaro, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ove Bech Holdensen

Hvorfor fortæller Information ikke, hvor man kan købe en Fairphone?

Steffen Gliese, Hanne Pedersen, Kurt Nielsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvorfor vi ikke skal spæne ud og købe en Fairphone, men vente til den gamle er definitivt død:
https://www.huffingtonpost.com/brad-hurley/why-i-love-the-fairphonea_b_7...

Og her er så muligheden for at købe en Fairphone NÅR din gamle mobil er død: https://www.fairphone.com/en/

Anders Graae, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Hanne Pedersen, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Bøtker Møller Nielsen

Ja det er jo så bare ærgerligt, at den ikke er særlig holdbar og at delene skal bestilles fra udlandet, når man vil reparere den.
Selv var jeg en af de heldige, som har vundet en i en EU konkurrence, om unges internet forbrug, denne telefon gik dog hurtigt i stykker, først i beklædningen og sidenhen skærmen, efter jeg så fandt ud af, at jeg ikke kunne få delene i Danmark og at blot en skærm kostede ligeså meget som en ny telefon, skiftede jeg mobil type til den jeg har nu, og jeg har haft i et par år nu, så hvor Fairphone kun kunne holde til et års brug har min nuværende klaret et par år og holder nok til en 4-5 år endnu.
Men selvfølgelig, så kan det sagtens være, at de har fået arbejdet med deres telefon, således at den er mere holdbar og dermed bliver en fair phone, da den så vil være mere miljøvenlig.

Torben Skov, Steffen Gliese, Lillian Larsen, David Zennaro og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Sjovt - det her talte jeg og min ældste søn faktisk med Stefan Schridde. stifteren af Murks, nein Danke ( klam, nej tak) om.

Schridde viste os HVOR let det er at designe telefoner, så de enkelte komponenter kan udskiftes - hvis man får brug for en ny chip, et nit kamera eller eller eller.

(Faktisk havde han selv en fungerende fairphone, som var bygget af komponenterne fra to kaputte).

Det krav vi burde stille til EU er, at der i frremtiden bliver stillet skrappe krav til produktdesign, så tingene kan repareres hurtigt og nemt.

Det betyder f.eks. at de enkelte dele af din smartphone skal være tilgængelige, at man ikke støber kuglelejerne i en vaskemaskine ind i plastic, at maskiners levealder forlænges igen:

https://www.gruene-bundestag.de/umwelt/immer-kuerzere-lebensdauer-von-ge...
http://www.murks-nein-danke.de/blog/download/Studie-Obsoleszenz-aktualis...

Ove - her
https://www.fairphone.com/en/

Per Torbensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Lillian Larsen, David Zennaro, Flemming Berger, Carsten Nørgaard, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg tror jeg venter til den bliver billigere, 3.000 kr. er alt, alt for dyrt for sådan en lille skrøbelig ting, der ikke kan tåle at man bliver vred. Min gode gamle Nokia holder stadig efter en hel del flyveture med ublide landinger, og den kostede kun 300 kr.

Per Torbensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Lillian Larsen, David Zennaro, Harald Strømberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Michael Friis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

...den nyeste Fairphone (nummer to) er fra 2016. Hvorfor kender Informations læsere den ikke allerede? Og hvorfor skriver Information først om den nu (med mindre det her ikke er den første reklame for den)?

Den falder jeg desværre ikke på halen for. Og den lyder også til at være noget lort. Og som al anden elektronik efterlader den affald, som ender i U-lande etc. Den illegale e-skrothandel overstiger narkohandel.

Men ifixit er en international organisation som arbejder for at gøre det muligt for alle at reparere deres elektroniske udstyr. Det er normalt muligt, men forudsætter dog nok, at man køber produkter, som ikke er sikret mod reparation ved at være fyldt med epoxylim og polystyren etc.

https://eustore.ifixit.com/en/home/

DR2 viser pt en film om e-skrot tragedien: https://www.dr.dk/tv/se/e-waste-tragedy-the/e-waste-tragedy-the-2/sandhe...