Læsetid: 4 min.

Præsident Macron sidder i De Gule Vestes skruestik

De Gule Veste fastholder momentum og pres – og meget tyder nu på, at de ikke vil lade sig nøje med noget mindre end præsidentens afgang
Aktionerne over hele Frankrig lørdag havde mindst samme omfang som de tilsvarende aktioner forrige lørdag og efterhånden som myndighederne i løbet af søndag opjusterede deres tal, kunne det også konstateres, at voldsomhederne matcher sidste lørdags ’Tredje Akt’.

Aktionerne over hele Frankrig lørdag havde mindst samme omfang som de tilsvarende aktioner forrige lørdag og efterhånden som myndighederne i løbet af søndag opjusterede deres tal, kunne det også konstateres, at voldsomhederne matcher sidste lørdags ’Tredje Akt’.

Louai Barakat

10. december 2018

’Fjerde Akt’ af protestbevægelsen De Gule Vestes massemobilisering imod præsident Macron og hans regering lørdag bragte ikke en afgørelse på den alvorlige krise, Frankrig er kastet ud i. Så meget står dog klart, at protesterne vil fortsætte. Der er allerede bebudet en ’Femte akt’ i Paris på næste lørdag, og dermed står det også klart, at bevægelsens nye samlende mål er at fastholde presset, indtil Macron går af. 

Aktionerne over hele Frankrig lørdag havde mindst samme omfang som de tilsvarende aktioner forrige lørdag: Angiveligt var 136.000 Gule Veste mødt op imod 125.000 den 1. december. Efterhånden som myndighederne i løbet af søndag opjusterede deres tal, kunne det også konstateres, at voldsomhederne matcher sidste lørdags ’Tredje Akt’, målt på antallet af sårede: 263 den 1. december, 264 den 8. december.

Den ’apokalypse’, som myndighederne havde frygtet, udeblev dog: Der blev således ikke noget af det stormløb på Élysée-palælet, den franske præsidents residensbolig, som flere Gule Veste, deriblandt talsmanden og langturschaufføren Eric Drouet, havde truet med. Voldsscenerne i det centrale Paris var, fremgik det af BMF TV’s livedækning, da også mindre ’byguerilla’-agtige end sidst.

Ordensmagten havde da også forberedt sig bedre ved at mobilisere mere talstærke formationer: 90.000 over hele landet var udkommanderet, og politi og gendarmer havde lagt en jernring om regeringskvarteret og lukket adskillige metrostationer. Ved indfaldsvejene blev der foretaget et stort antal præventive anholdelser foruden konfiskationer af kasteskyts, slagvåben og molotovcocktails.

1.723 blev anholdt over hele landet, deraf 1.082 i Paris. Af disse var 1.220 i går varetægtsfængslet. Lørdag indsatte Gendarmerie Nationale desuden panserkøretøjer til omgående rydning af de forholdsvis få brændende barrikader, som demonstranter fik rejst på boulevarderne omkring Champs-Élysées. De materielle skader var større end sidste lørdag, skriver Paris Match, ligesom konfrontationerne mellem politi og demonstranter i andre store byer, var mere voldelige, navnlig i Bordeaux, hvor der var alvorligt kvæstede.

Lettelse og fortvivlelse

Var der lettelse at spore i Paris, var der også fortvivlelse. Byens socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, var grædefærdig over de »enorme skader på byens økonomi og image«. Et Paris, der skulle have stået i julehandlens tegn, var i centrum en lukket by med tilspigrede butiksruder.

Præsident Macron, som sidste uge forholdt sig tavs »for ikke at kaste benzin på bålet«, som formanden for Nationalforsamlingen, Richard Ferrand udtrykte det, lod i går høre fra sig. Dog kun i et tweet, i hvilket han takkede ordensmagten for udvist »mod og professionalisme«. Han vil ifølge premierminister Philippe mandag eller tirsdag holde en tale til nationen.

For Frankrigs præsident er den krise, De Gule Veste har nedkaldt over nationen, både politisk og personlig. Hele lørdagen igennem i Paris, fra Place de la République til Champs-Élysées, var den hyppigste parole fra demonstranterne, hvoraf flertallet var kommet fra provinsen, »Macron démission« (’Macron, træd tilbage’), »Révolution«, foruden kravet om forhøjelse af mindstelønnen med mindst 30 procent.

Hvilke muligheder har Macron for at svare igen på det indædte had, som De Gule Veste er i stand til at opflamme mod hans person og regering, lørdag efter lørdag? Sidste uges store indrømmelse – bortfaldet af forhøjede grønne afgifter på motorbrændstof fra finansloven for 2019 – viste sig hurtigt at være for lidt og for sent.

Macron, der i de sidste dage ifølge regeringstalsmænd har været »meget optaget« af drøftelser med ministre og med borgmestre, flere af sidstnævnte fra det ’Udkantsfrankrig’, hvor De Gule Veste står stærkest, er nødt til at komme med et markant og ikke kun et symbolsk udspil, vurderer flere iagttagere, blandt disse Richard Werly, mangeårig pariskorrespondent for det schweiziske dagblad Le Temps.

Regeringsomdannelse

Macron må ikke bare gennemgribende ændre på sin regerings politik, men også på dens sammensætning, pointerer Werly. Forventeligt er det, at Macron vil afskedige sin premierminister, Édouard Philippe, der ene mand stod for sidste uges behjertede, men forgæves forsøg på at få en dialog i stand med De Gule Vestes mere eller mindre selvbestaltede, mere eller mindre repræsentative talsmænd.

Han kan også blive nødt til at bede sin nye regering om at opfylde kravet om at hæve mindstelønnen, friholde pensionister fra den påtænkte forhøjelse af deres ’generelle sociale bidragsskat’ (CSG). Og så kan han blive nødt til at genindføre formueskatten, hvis afskaffelse ifølge den tidligere socialistiske partiformand Benoît Hamon, som Information mødte i sidste uge, var hans regerings egentlige »syndefald«. 

Macron er nu blevet så upopulær blandt franskmændene, at det kan være svært at se ham genopstille i 2022 endsige genvinde magten, vurderer Werly. »Men hvem kunne efterfølge ham, også hvis han skulle vælge at træde tilbage før sin femårsperiodes udløb,« spørger han. Et oplagt alternativ er svært at se, fordi Macron i den grad er blevet en personlig inkarnation af regeringspartiet, La République en Marche. 

»Macron kun kan redde sig selv, hvis han omgående genindfører formueskatten,« lyder også rådet fra den franske stjerneøkonom, Thomas Piketty, der vier fænomenet De Gule Veste en interessant analyse publiceret i dagbladet Le Monde. 

Macron kæmper nu for sit politiske liv. Kommer han med sit udspil i den kommende uge ikke til forståelse om en form for våbenhvile med De Gule Veste, kan de sidste uger af 2018 blive et helvede for Frankrig, bemærker Werly. For aldeles uholdbart vil det være, hvis han lørdag efter lørdag skal mobilisere 90.000 politifolk over hele landet, og Paris sættes i stå som lukket by og skueplads for stadige optøjer. 

I lørdags affyrede politiet tåregas imod aktivisterne i de parisiske gader. 
Læs også
De Gule Veste i Frankrig udstiller samtidens demokratiske paradoks: Demonstranterne er vrede på den politiske magt, men de tror også på, at den kan løse deres problemer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

"Hvad bliver der af moddemonstranterne, som vil kæmpe for artens og civilisationens bestående?"

Tilhængere af skat på energiforbrug er typisk vellønnede akademikere, som ser ned på den øvrige befolkning. Når deres forståelse ikke accepteres i resten af befolkningen, så sørger de for at der hver dag skrives om deres synspunkter i medierne.

De har derfor ikke noget behov for at demonstrere eller protestere. De udgør en højlydt minoritet som er ekstremt synlige i medierne, men som man ikke altid behøver at tage alvorligt: Da de ikke er særligt mange, har de ikke nogen stor magt i et demokrati. De har typisk heller ikke nogen økonomisk magt.

De partier der repræsenterer dem er typisk små midterpartier, der kun har indflydelse ved at støtte andre større partier. Tænk f.eks. på Alternativet og Radikale. De vil sikkert gerne demonstrere lidt, men helst kun hvis det kan gøres uden at stige ud af den magelige hybrid-bil.

Søren Knudsen, Morten Lind, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Jan Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Rent lavpraktisk, han (Macron) kunne jo også bare give dem, hvad de vil ha' - altså ikke at gå af - men fokus på underklassen og de marginaliserede, hvis indtægter og vilkår kun er blevet ringere igennem dekader, med kun et skuldertræk tilovers og påstanden om, at med skattelettelser til de rigeste og påstanden, om at så vil det såmænd også 'komme til at dryppe på degnen' - twickle-down på et eller andet tidspunkt.... Og en arbejdsløs procent på 9.1 Og ungdomsarbejdsløshed procent på 21.1, og så ovenikøbet ville sætte pensionsalderen op, så må det gå galt!
Fint at Macron vil redde kloden, Frankrig er så også en del af kloden, så ned på gulvet og lyt til dem, der i virkeligheden betaler.

John S. Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Af andre artikler er fremgået, at over 80 procent af befolkningen støtter De Gule Veste. Macron skal nok ikke forvente, at en folkelig opstand pludselig vil rejse sig til hans støtte.

Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Flemming Berger, Lars Steffensen, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvordan kan nogen tro på, at vores politikere ved hvad menneskerettighederne er?

Det er symptomatisk for fremstillingen af menneskerettighederne, den fjerde statsmagt lægger for dagen, at der er ingen systemkritik, for der er ingen vilje til at tage økonomi og økonomisk ulighed alvorligt, hverken i den bedrestillede del af befolkningen, blandt politikere eller af den fjerde statsmagt.

Vores politikere kan umuligt forstå, hvad menneskerettighederne er, når de ikke ved hvad økonomi er.

Såkalt avancerede makroøkonomiske modeller, er pseudo økonomi, det er nemt at tilbagevise påstanden om makroøkonomiske modellers funktionalitet.

ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende traditionel vækstøkonom, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækstøkonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Festen er slut!

Enrich
Not
Exploit

John S. Hansen, Morten Lind, Flemming Berger, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Der var 130.000 gule veste på gaden i hele Frankrig i lørdags. Det svarer til ca. 12.000, hvis man omregner til danske forhold.
Der var klimamarcher i 120 franske byer i lørdags, jeg har ikke kunnet finde et samlet antal deltagere nogen steder.
10.000 gule veste demonstrerede i Paris ifølge politiet. Der var 25.000 til klimamarch i Paris ifølge arrangørerne.
Demonstranterne fra gule veste blokerede trafikken, brændte bygninger og biler af og plyndrede butikker. Klimademonstranterne demonstrerede bare, selvom de selvfølgelig ikke kunne gøre det på Champs-Élysées, som de havde planlagt.
Hvis man sammenligner med maj 68, var der 1 million demonstranter i Paris den 13. maj og 1 million moddemonstanter den 30. maj. Der var generalstrejke med i hvert fald 7 millioner strejkende i hele Frankrig. Man regner med et fald i væksten i Frankrig i sidste kvartal af 2018 på 0,1 procentpoint. I 2. kvartal af 1968 faldt den franske vækst med 5.8%.

Vækst mig her vækst mig der.
Vækst er det, der er fuld gang med at ødelægge kloden.
Omfordeling er vel 'bare' det vi gør.
Hvem har brug for endnu en yacht og privatfly, nu med afgiftsnedsættelse.

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

@ Katrine Damm: Du skulle tage at læse, hvad jeg skriver i stedet for at lade dine fordomme råde. Jeg sammenligner niveauet af oprøret i 68 og ”oprøret” i dag. De gule veste er en myg ved siden af en elefant, både når man sammenligner demonstrationernes omfang og udviklingen i økonomien = faldet i væksten.

Ok Jørn Vilvig, læste nok for hurtigt, er din pointe, at vi taler om peanuts i forhold til vækstnedgang, i forhold til det billede, der tegnes?

Forstår ikke helt ?

Min pointe er, at selvom de gule vestes hærværk og demonstrationer har kostet det franske samfund milliarder (ikke mindst i tabte turistindtægter), kan det slet ikke sammenlignes med oprøret i 68. Det kan man f.eks. måle på faldet i væksten.
Det ser drabeligt ud med alle de der brændende biler, men det er ikke rigtigt alvorligt for Macron. Godt nok siger meningsmålingerne at 66% af franskmændene sympatiserer med de gule veste og trenden i Europa i jo tæsk til centrum. Men bare en måned efter maj 68 fik De Gaulle en knusende valgsejr og det samme kan sagtens ske denne gang.
Det betyder ikke, at de gule veste ikke får betydning for fransk politik (som maj 68 jo også fik det, f.eks. med en markant forøgelse af lønningerne). Foreløbig er den eneste taber dog klimaet, med fjernelsen af de lovede ekstra afgifter på fossile brændstoffer.

Tja Jørn Vilvig, de færreste er jo uenige i at vi skal forholde os til klimaforandringerne, det er så nok smart at gøre det, så man ikke pisser på dem, der i forvejen ligger ned, og i øvrigt ikke er dem, der er de mest forurenende.
Så det er vel egentlig bare, at gå efter dem, og det er altså de rige, der virkelig forbruger.
Så nej, allle har ikke ret til en Lamborghini eller et privatfly.
Derimod burde alle have ret til at kunne bevæge sig på arbejde på en fornuftig - klimavenlig måde, med ordentlig klimavenlig offentlig transport.

Morten Lind, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

@Katrine Damm, jeg gør opmærksom på, at situationen er fuldstændig modsat af det, du skriver!

I Frankrig er det de "rige" pt. af de "gule veste" personificeret ved Macron, der forholder sig til klimaudfordringerne og derfor bl.a. vil øge afgifterne på benzin og diesel. Det protesterer de "gule veste" mod - de "gule veste", som vel i din terminologi vel er dem, der ligger ned. Dvs at de er helt "uenige i at vi skal forholde os til klimaforandringerne".

I øvrigt er Paris velforsynet med billig, velfungerende og klimavenlig offentlig transport i form af Metroen, der kører på el produceret på CO2 frie atomkraftværker.

Randi Christiansen

Det er selvfølgelig helt fint reducere co2 udslip, det er tåkrummende, asocialt dumt at tørre regni gen af på de økonomisk underpriviligerede.

Macrons tiltræden havde lidt kennedy/obama stemning over sig - men han har ikke levet op til forventningerne om socialt ansvarlig og intelligent omstilling. Det er mærkeligt, at de ledere, som kører valgkamp på at vække håb om, at fornuften omsider indtager forvaltningen, ikke lever op til deres løfter. Hvorfor? Hvis deep state er den egentlige ledelse, hvorfor så vælge at være hånddukke for et bedrag, som med meget stor sandsynlighed medfører uroligheder? Løfter om en stoor pose penge og fremtidig immunitet?

@Randi Christiansen, hvis vi skal løse klimaudfordringerne skal vi naturligvis alle bidrage - både mht. økonomi og mht. adfærd.

Macrons dagsorden var en "reformdagsorden" - herunder ikke mindst et klart oplæg til arbejdsmarkedsreformer. De fleste erkender, at den franske arbejdsmarkedsmodel er forstenet, hvilket er en af de væsentligste årsager til den høje arbejdsløshed. Noget de seneste årtiers skiftende franske præsidenter helt sikkert har været bevidst om, men ikke har adresseret.

Én ting er imidlertid en udbredt generel forståelse for og accept af behovet for arbejdsmarkedsreformer, noget ganske andet er det, når man kommer til gennemførelse af reformerne (det har vi også set i både Tyskland og herhjemme). Trods løn-, arbejdstids- og pensionsforhold, som er klart uholdbare og ikke-bæredygtige, har SNCF-medarbejdere i månedsvis gennemført større, samfundsmæssigt belastende arbejdsnedlæggelser, fordi Macron og hans administration har indledt forhandlinger med madarbejderne om de nødvendige ændringer i forholdene.

Philip B. Johnsen

Problemet for Emmanuel Macron er nu, at Frankrig er blevet symbolet på alle EU medlemsstaters ledere, der drømmer om magten, men ikke vil ansvaret.
En konkurrencestat med benhård kontrol med de arbejdsløse.

Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.

Det er meget populært lige nu, særligt udbredt blandt rygklappere i EU.

Verdens samlede forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

@Philip B Johnsen, vrøvl - Macron er den første franske præsident gennem årtier, som har påtaget sig et ansvar for at (forsøge at) løse nogle af de grundlæggende problemer i det franske samfund.

@Randi Christiansen, vi kommer aldrig til at løse nogen problemer, hvis vi på forhånd skal fritage nogle fra at bidrage til løsningen! Den der med, at det altid er nogle andre end én selv, der skal betale, holder ganske enkelt ikke. Noget andet er, at adfærdsændringer ikke nødvendigvis medfører udgifter.

Randi Christiansen

Naturligvis ikke jens, men det er da besynderligt, at det altid - som i altid - er de fattigste som fattiggøres, og aldrig - som i aldrig - de rigeste, der ofrer så meget som en promille af deres overflod. Tværtimod er de som grådige rovdyr konstant på udkig efter nye ofre.

Seneste bytte er den sjællandske el forsyning, som nu skal malkes yderligere af en lille priviligeret aktionærgruppe. Og hvor langt tror du, at piketty kommer med følgende forslag præsenteret i the guardian : ?

"Group led by Thomas Piketty presents plan for ‘a fairer Europe’
Manifesto by progressive Europeans calls for €800bn of levies to tackle inequality, disillusionment, climate change and migration."

https://www.facebook.com/100011239418228/posts/724402537944387/

Mon ikke rothschild, goldman sachs og de andre rovdyrskapitalister forpurrer det på den ene eller den anden måde.

Og denne fra berlingske : "Flere danske europaparlamentarikere har ellers kæmpet for at få genåbnet forhandlingerne om forslaget, der lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark.

Men tirsdag står det altså klart, at det ikke er lykkes dem at samle tilstrækkelig opbakning."

Du er meget naiv, hvis du tror, at der er ægte social bevidsthed hos dem, der bestemmer. Hvem det så end er, de gemmer sig jo godt i skattely m.v. - men et godt bud er som altid at følge pengene. Der er ansvaret for verdens gang. Hvor skulle det ellers være.

@Randi Christiansen, Macrons lovforslag gik på, at afgifterne på benzin og diesel skulle sættes op af tre hensyn 1) inspirere til at køre mindre i egen bil og i stedet benytte kollektiv trafik, 2) lad forureneren betale og 3) beskatning af ressourceforbrug.

For det første: Hvis man er én af de allerfattigste, har man næppe bil. Og så bliver man ikke belastet af afgifterne på benzin og diesel. For det andet: Det er vel forventeligt, at de "rige" kører i større og mere benzin/diesel-forbrugende biler end de "fattige" - og dermed kommer til at betale en større afgift. For det tredje: Jeg har egentlig opfattet dig som én af de, der argumenterer for beskatning af ressourceforbrug og forurening.

Vedr. el: det har faktisk ikke noget med denne tråd at gøre, og jeg har i en anden tråd fremført mine synspunkter vedr. salget af aktier i Radius. (Den om Alternativets krav om salg til et andelsselskab). Jeg synes at være den eneste i den tråd, som er villig til at investere penge i at være andelshaver i et andelsselskab, som kunne købe Radius. Noget andet er, at det Ørsted, der tjener på salget at Radius, og Ørsted ejes ikke af en "privilegeret aktionærgruppe", idet den danske stat er hovedaktionær (det er så at sige "fælleseje", vi taler om...). Jeg har i øvrigt i andre tråde utvetydige kritiseret salget af en del af DONG-aktierne til Goldman Sachs.

Randi Christiansen

Ok jens, når jeg taler om, at tørre regningen af på de mindst priviligerede, så tænker jeg på de mennesker, hvis indtægt bliver direkte negativt påvirket af disse afgifter. Kunne man kompensere den belastning af deres økonomi, er det selvfølgelig en udmærket plan. Og havde macron tilbudt det, havde vi nok ikke set disse uroligheder.

Og selv om staten er hovedaktionær i ørsted, vil evt fortjeneste ved et salg hurtigt forsvinde som dug for solen, og ihvertfald ikke komme elbrugerne til gode. Der vil uden tvivl i stedet blive et øget pres på fortjeneste til øvrige aktionærer.

Der synes dog at være en vis uenighed vedrørende den egentlige beslutningskompetence, hvilket ikke er betryggende. :

"Beslutning om et eventuelt frasalg kræver derfor som udgangspunkt ikke forelæggelse for Folketinget,« skriver finansminister Kristian Jensen til Folketinget."

"Finansminister Kristian Jensen har forklaret, at det er Ørsteds ledelse, der bestemmer, om Radius kan sælges, men staten er stadig hovedaktionær i Ørsted, understreger Vagn Kjær-Hansen. Derfor har regeringen og Folketinget stadig det sidste ord i forhold til salget."

Med hensyn til at investere i eget elselskab, er det nok de færreste, som har råd til det. Men ellers er andelsselskaber helt sikkert en fremragende måde at indrette samfundet på. Og jeg deltog absolut gerne, hvis jeg havde midlerne. Dog vil jeg - som en anden har anført - mene, at det jo i forvejen er samfundseje, så hvorfor betale for noget, vi i forvejen ejer?

Men hvis det er, hvad der skal til for at fravriste rovdyrskapitalisterne muligheden for som vampyrer at suge befolkningen til sidste blodsdråbe, så lad os endelig det. Desværre er folket nok ikke i stand til at hamle op med de formuer, som den ene procent - endog på bekostning af samme folk - har tilranet sig.

@Randi Christiansen, jamen, hvis man kompenserer for nye afgifter har afgifterne jo absolut ingen mening - ingen adfærdsregulerende effekt. Og hvis folk gennemfører den adfærdsændring, som er hele begrundelsen for at hæve afgifterne, så lider de jo ikke noget tab ved afgifterne!

Det fantastiske ved "folket" er, af de er mange. Dvs. at hvis blot det enkelte medlem af "folket" vil bære lidt til, kan "folket" løfte enorme opgaver. I Radius-tilfældet er "folket" 1 mio kunder. Blot 5.000 DKK fra hver af disse er 5 miaDKK. Problemet er, at der er så få medlemmer af "folket", som er villig til at sætte noget ind på at samarbejde om at løse udfordringer. Det burde være en enkel sag at skabe opbakning til et andelsselskab (eller et borgerejet aktieselskab), som derefter kunne købe Radius. Overtagelsen skal jo ikke være 100% egenkapitalfinansieret - det er den bestemt heller ikke, hvis det er en kapitalfond, der køber. Det lyder til, at købsprisen ligger mellem 15 og 25 miaDKK. Med en passende lånefinansiering burde det være en smal sag for 1 mio kunder at finde de få tusinde pr. kunde, der skal til (det er jo grundlæggende en ganske fornuftig og sikker investering.

Det eneste problem er, at størstedelen af "folket" bare placerer sig solidt på sidelinjen og brokker sig uden selv at ville hverken gøre eller satse noget. Og så er der faktisk kun de "fæle kapitalister" til at løfte opgaverne.

Randi Christiansen

Jens@ - det er klart at mange bække små, giver en stor å. Men de mennesker, som macrons afgifter var rettet mod, er mennesker, som lige med nød og næppe klarer dagen og vejen. Det er ikke dem, der skal pålægges yderligere byrder.

Og hvis det er en smal sag, at etablere et købedygtigt andelsselskab, så synes jeg, at vi skal komme i gang. Du og jeg til en begyndelse, jeg er helt klar. Og kan måske nok også fremskaffe den mindre indskudssum, du taler om. Alternativt kan vi enes om at gå off grid. Hvilket også forudsætter samarbejde.

Men jeg vil bede dig huske, hvor mange forhindringer, der blev lagt i vejen for, at danskejede kapitalfonde, atp og andre, kunne få lov at købe i stedet for goldman sachs. Det blev simpelthen umuliggjort.

Min teori er som ofte nævnt den, at salget var en del af betalingen for at hjælpe danske bank ud af sit finanskrise morads. Det har du kun hån tilovers for ved jeg, men nu har jeg så netop her på sitet læst, at en anden kommentator i ingeniør bladets kommentarspor, har tilkendegivet samme pointe.

Så skal vi komme i gang? Du ved helt sikkert bedre end jeg, hvordan det skal løbes i gang.

@Randi, afgifterne er kun et redskab til at skabe adfærdsændringer. Det er ikke meningen, at folk skal betale afgiften og fortsætte med at køre i deres benzin- og dieselbiler!

Om der er nogle få “rige” der kører bil eller ej, er klimamæssigt uden betydning. Det er massernes adfærd, der tæller.

Vi får nok lidt svært ved at må at afgive bud på Radius. Desuden er jeg helt sikker på, at der kun er en lille minoritet, der - når det kommer til stykket - er klar til at investere. Det store flertal vil bare brokke sig. Alternativet (eller var det Enhedslisten) ville kræve, at Ørsted skulle pålægges at sælge Radius rul et andelsselskab. Men de kunne jo have etableret andelsselskabet sammen med dig og mig - og forhåbentlig nogle flere. Det andet giver ingen mening, men det er jo det sædvanlige fra den side....

@Randi, det beviser bare, at der også findes én ingeniør, der har sølvpapirshat på.

Det er mere alvorligt med der selskab. Det ville have rykket noget. Men det er det sædvanlige i DK - det er sgu et lille brugsforeningsland.

Randi Christiansen

Jens@ - jeg er enig med dig i, at alternativet og enhedslisten burde have kendt deres besøgelsestid. Vi andre har jo ikke umiddelbart kendt til disse planer.

Med hensyn til adfærdsændringer er det en dårlig ide at tørre regningen af på de, som ikke har råd. Det forholder du dig ikke til. De franskmænd, som nu gør oprør, er økonomisk pressede til det yderste. Har alt at vinde og intet at tabe. Og de gives jo ikke det alternativ, du taler om. Det er ligesom med den danske ghettopakke. I en tid med mangel på boliger river man gode boliger ned og helt uhyrligt : tilbyder ingen genhusning.

Når man så samtidig må bevidne, at et lille fåtal bare skovler sammen til sig selv, er det i min optik klart, at vreden vækkes. Mod et så uretfærdigt og tilmed miljø-og socioøkonomisk ekstremt dysfunktionelt system der ikke kun truer den sociale men også den økologiske balance.

Randi Christiansen

Tidligere i historien brændte man fremsynede, visionære og revolutionære, som udfordrede systemet - i dag må man her i danmark nøjes med at uddele sølvpapirshatte.

Ingen af os kan bevise vores påstand - heller ikke du. Og altså kan du ikke tilbagevise min. Det bør du i logikkens navn kunne indrømme jens. Du kan synes, at den lyder langt ude - be my guest. Men du kan ikke afvise, at der i hvertfald siden finanskrisen er afsløret skandaler, som er om muligt endnu mere langt ude.

@Randi, du forholder dig behændigt ikke til, at meningen med afgifterne er, at folk skal tage den velfungerende (jo - se tidligere indlæg!) offentlige transport og ikke bilen. Gør de det, forbedres klimaet uden at de pågældende får øgede udgifter. Det er sådan set et velment forsøg på at genoprette den økologiske balance.

Det er iøvrigt ikke hensigtsmæssigt at sammenblande fordelingspolitik og klimapolitik. Begge dele kører den gale vej, hvis man prøver.

Jeg kunne sgu sagtens strikke en god forretningsplan og finansiering sammen for et kundeejet Radius. Men jeg har ikke Enhedslistens og Alternativets markedsføringssystem og adgang til pressen. Og de to partier vil nok også hellere bare lalle videre og brokke sig i stedet for at ændre noget. Og så synes de sikkert, at sådan én som mig er en dybt usympatisk stodder - både borgerlig, liberal og liberalistisk.

Men rent faktisk synes jeg, det kunne være forfriskende at vise, at man kan blæse nyt liv ind i systemet - faktisk på dets egne præmisser. Men det er Enhedslisten og Alternativet nok også uinteresserede i. Så hellere drømme videre om det totalt urealistiske, paradisisk socialistiske 1000 års rige, som alle jo godt ved, aldrig bliver til noget. Og som de fleste ville flygte fra, hvis det blev til noget (ligesom det er sket i de andre socialistiske fattiggårde).

Randi Christiansen

Jens@ - for det første : hvis de gule veste var blevet tilbudt et funktionelt alternativ, var der selvfølgelig ikke blevet oprør.

Dernæst : har du prøvet? At strikke noget sammen og vise det til enhedslisten eller alternativet? For ellers kan du jo ikke vide, om de vil reagere, som du skriver. De er faktisk fornuftige mennesker, som indbyder alle til at deltage. Kom nu, giv det en chance. Jeg er medlem i et mindre øsamfund og vil love dig at gøre, hvad jeg kan for at promovere en fornuftig samtale.

@Randi, jo. Protesterne fra "de gule veste" ser jeg som en relativt uartikuleret protest båret af en generel frustration over "det hele". Hvis vestene evnede at mobilisere den energi og aggressivitet konstruktivt til at forbedre deres egen situation, ville meget være vundet. Men opgivenheden og vanen med at skyde skylden for al oplevet elendighed på "de andre", "de rige udbyttere" og "samfundet" har taget overhånd.

OK, jeg lider nok af lidt fordomme om de to partier.

Randi Christiansen

Jens@ - Når der generalstrejkes, er det fordi, man er seriøst vred. Man er ramt på en blottet nerve. Som det blev sagt i går i debatten, handler det ikke kun om økonomi men også om livsomstændigheder.

Mht protesterne vedr benzin og dieselafgifterne er det mit klare indtryk, at grunden hertil er, at disse menneskers job og udkomme er direkte berørt heraf. Du kan ikke nødvendigvis forvente, at det problem løses ved at overgå til offentlig transport.

Med hensyn til at "strikke en god forretningsplan og finansiering sammen for et kundeejet Radius. Men jeg har ikke Enhedslistens og Alternativets markedsføringssystem og adgang til pressen." så er det faktisk lige, hvad du har. Men det forudsættter naturligvis, at du viser noget.

Og det er for tyndt at trække sig med begrundelsen at "de to partier vil nok også hellere bare lalle videre og brokke sig i stedet for at ændre noget. Og så synes de sikkert, at sådan én som mig er en dybt usympatisk stodder - både borgerlig, liberal og liberalistisk".

I disse tider er alle gode, intelligente og gennemtænkte råd velkomne, og det kan du uden tvivl levere. Man kan naturligvis ikke forvente, at alle synes det samme som een selv men uden at spille noget på bordet, kommer vi jo ikke videre. Så jens, lad os nu se hvad du har.

@Randi, med den argumentation kommer vi aldrig videre med at bekæmpe klimaforandringerne. ALLE, der kører i bil (incl jeg selv) har sindssygt gode argumenter for, hvorfor vi ikke kan klare dagligdagen, jobbet og familielivet uden bil!

Men OK, hvis du accepterer synspunktet, behøver vi jo ikke tale om klima og CO2-udledning længere.

Jeg ved, hvad jeg kan - og hvad jeg ikke kan. Men det er OK. Er det efter din mening Alternativets eller Enhedslistens partihovedkontor, jeg skal besøge, for at forsøge at få dem til at forstå, at "sammen er vi stærke" (anset vores forskellige politiske grundholdning)?

Randi Christiansen

Jens@ - jeg vælger at tro, at de mennesker, der er vrede nok til at gå på gaden som de gule veste, gør det fordi, det er deres sidste udvej. Og hvornår ser vi de velhavende bidrage med substantielle ofre?

Jeg tænker, at det første, du skal gøre, er "at strikke en god forretningsplan og finansiering sammen for et kundeejet Radius." Når det er gjort, kan du/vi beslutte hvem, den først skal præsenteres for. Det er svært at sælge fugle på taget, der må være noget konkret at forholde sig til.

Såfremt du mener, at du med dit blotte navn og cv kan vække interesse for dit forslag, således at det kan udvikles i samarbejde med enten enhedslisten eller alternativet, er det jo måden at gå frem. Det må du selv vurdere.

Har man en ide, man gerne vil sælge, må man jo henvende sig til de relevante aktører. Jeg kunne forestille mig, at du med en forretningsmæssig tilgang måske kan tilføje praktisk politik, som en politiker kan bruge.

Da klaus riskær tilbød sin betydelige viden, erfaring og kreativitet til alternativet, ærgrede det mig, at man ikke kunne mødes. Hvis ego var for stort til et konstruktivt samarbejde?

Vore udfordringer er for store, til at den slags bør kunne stå i vejen. Det vigtigste må være at finde brugbare løsninger, som ikke efterlader nogen i urimelig klemme. Jeg synes, at de løsninger, som præsenteres, for ofte savner kontakt til virkeligheden. Og derfor efterlader regningen hos de forkerte, hos de, som i forvejen er i underskud.

Der er for megen uduelig politik. F.eks. er det jo komplet latterligt, at bruge penge på at give den enkelte pensionist 200 kr mere om året, således som man kan se på forsiden af dagens avis, at det er thulesen dahls hensigt. Er manden idiot, eller lyver forsiden? Der må gribes om nældens rod. Den, som kan det, er en helt.

@Randi Christiansen, det er sgu ikke mig, der har noget jeg gerne vil sælge. Jo, jo - jeg synes, at det kunne være sjovt at være med til at orkestrere et andelsselskab el.lign. med de røde. Men min kommentar var en reaktion på de rødes tandløst krav om at Radius skulle sælges til et andelsselskab. “Vi kunne jo starte med at skabe det andelsselskab”, skrev jeg.

Rent personligt er jeg da ligeglad med Radius. Jeg har nok at lave med mine egne ting og går efter aktiviteter med mere risiko og indtjeningspotentiale end Radius. Det er ikke mig, men de røde, der har et problem med salg af Radius - og det problem har jeg anvist en nærliggende løsning på og tilbudt at medvirke (i al beskedenhed og ved at trække på mit netværk). Nu er det (måske) for sent i forhold til Radius, men lignende situationer opstår sikkert igen.

Der er også mange andre end mig, der kunne og ville hjælpe med at skabe fx et andelsselskab - og har kompetencerne til det. Det grundlæggende problem ligger - og det er det, jeg gerne vil vise - alene i det forhold, at de røde ikke vil samarbejde med entreprenante liberale mennesker for at skabe realistiske, bæredygtige alternativer til salg af virksomheder med stor offentlig betydning til kapitalfonde og pensionskasser.

De røde vil hellere stå på sidelinjen og råbe op om markedsøkonomiens elendighed og foræring af vitale samfundsinteresser til kapitalistiske udbyttere.

@Randi Christiansen, det absolutte flertal af "gule veste" er formodentlig dem, der stemte på Le Pen - det er jo ikke parisere, men folk fra de dele af Frankrig, hvor Le Pen-tilhængerne var i overtal.

Randi Christiansen

Ærgerligt. Det sendrægtige hierarki i et dagligt politisk partiarbejde ligger ikke lige for hos mig. Men jeg vil gerne deltage i et konkret projekt.

Nu må man ihvertfald sige, at et sådant vedr radius er præsenteret. Så kan man kun håbe, at personer med evner og mulighed samler det op. Du har ret i, at sans for forretning hos venstrefløjen kan ligge på et meget lille sted. Også derfor det er så ærgerligt, at alternativet og klaus riskær ikke kunne finde hinanden.

Randi Christiansen, nogle er utilfredse med deres situation. De reagerer ved at stemme på Le Pen, som vinder stemmer på at påstå, at al elendighed skyldes “de fremmede” og en ikke nærmere identificeret “elite”, at klimaproblemer er noget, “eliten” opfinder, og at alt bliver bedre, ligesom i de gode gamle dage, hvis bare “de andre” (dvs de “fremmede” og “eliten” bliver smidt på porten. Le Pen taber - heldigvis - valget. Og de utilfredse reagerer herefter med ballade i gaderne, vold og ildspåsættelse.

Hmmmm..

Randi Christiansen

Jens winther, vi er ude i motivforskning og antagelser. Min er den, at mennesker, som har, hvad de skal bruge, ikke laver ballade. Hvilket forekommer mig indlysende og understøttes af andre kvalificerede iagttagere.

Du kan ikke blot affærdige disse menneskers sociale utilfredshed med, at de er nogen afstumpede brokkehoveder. Eet af magtens - pengenes - klassiske greb for at fastholde magten er del og hersk. Find en syndebuk, så opdager folket nok ikke, hvem der er den egentlige skurk. Som er og altid har været : pengemagten. Den ene procent som har bildt os så mange røverhistorier på ærmet om trickle down, det frie marked, konkurrencestatens velsignelser, at der ingen ende er på hjernevask og økonomisk tvang af den brede befolkning.

Det er selvfølgelig også heri magtens interesse for overlevelsesressourcer og vital infrastruktur skal ses. Det er her magten over og kontrollen med samfundene befinder sig. Og tåberne sælger det ovenikøbet frivilligt. Eller måske ufrivilligt, hvad ved vi om, hvad der egentlig foregår i magtens korridorer i sene nattetimer. Vi har kun mere eller mindre kompetente journalisters formidling at holde os til.

Vi har været her før. Det er mit indtryk, at du tror virkelig oprigtigt på den enkeltes mulighed for i vor tid at være sin egen lykkes smed. Men du sætter kikkerten for det blinde øje, når du ikke forstår, hvor hæmmende og ødelæggende enhver form for materiel underernæring er. Selvom du faktisk ser resultatet af den hos de vælgere, som hjælper egne bødler med at udpege de forkerte syndebukke.

Det er, som om historien bare gentager sig. Efter hitlers trick troede alverden, at det var sidste gang, vi lod os lokke på den galej men nej, vi ser arvesynden i spil. For bare at starte eet sted, så var versaillestraktatens udpining af tysk økonomi ophav til ww2. Og ww2 er bl.a. ophav til palæstinakonflikten, fordi en verden i chok gav jøderne, hvad de ville have. Og 'glemte' at der boede mennesker i forvejen. Og så videre

Hvis vi skal forsøge at gå dybere - hvorfor er jøderne historisk set marginaliserede? På et tidspunkt i historien blev de nægtet at eje jord og måtte derfor beskæftige sig med andre forretningsområder. Det blev så penge. Og hvis du kigger på, hvor pengene befinder sig i dag : rotschild, goldman sachs og andre, må de, som indehavere af verdens største formuer, derfor ses som ophav til verdens kaotiske tilstand. Med magt følger ansvar.

Så hvad kan der gøres for at bevare sunde, frie samfund med respekt for menneskerettighederne? Ja, man kunne jo begynde med på altruistisk vis at strikke en forretningsplan for radius sammen til fri afbenyttelse for enhedslisten, alternativet eller andre behjertede, som kan se pointen i ikke at afgive mere magt til dén finansielle elite, der med sit regime afstedkommer de miljø-og socioøkonomiske rædselsscenarier, vi stadig må bevidne og lide under.

@Randi Christiansen, der har aldrig tidligere i den vestlige civilisations levetid være så få barrierer for den enkeltes mulighed for, uanset køn, religion, etnisk og social baggrund, at skabe sig en tilværelse i materiel velstand, sikkerhed og tryghed.

Kun de vesteuropæiske landes meget høje indkomstbeskatning - som skyldes ønsket om social udligning - begrænser den enkeltes mulighed for at skabe egen velstand.

Men uanset manglende barrierer kommer velstand og social opstigen ikke af sig selv. Det gør den heller ikke for de, der påstås at have det bedste udgangspunkt.

Randi Christiansen

Jens, du lever i en verden med tydeligvis kun overfladisk indsigt i de menneskers livsvilkår, som vi taler om. Det er selvfølgelig også det mest komfortable. Så længe det varer.

Og din forståelse for altings miljø-og socioøkonomiske forbundethed og interaktion ligeledes temmelig begrænset. Det er desværre det mest almindelige, hvorfor vi har de problemer, som vi har.

Randi Christiansen

Jens@ - Jeg vil nu ikke kalde det en dyb sandhed - og så er der det med sammenhængen. I denne er det fornærmende overfladisk overfor mennesker, der sidder i en skruestik af fattigdom.

Niels Duus Nielsen

Det er da rigtigt, at vi aldrig har haft så mange muligheder som vi har i dag. Faktisk tror jeg, at det er en af hovedgrundene til den store utifredshed:

For at udnytte disse mange muligheder skal man have penge, men vi er mange, som ikke har råd til at afprøve nye muligheder, fordi det er for dyrt. Det er frustrerende hele tiden at blive gjort opmærksom på alle de muligheder, som man ikke har mulighed for at afprøve, fordi man er en fattigrøv. Frustrationer skaber utilfredshed og vrede, og vreden fører til brændende biler i gaderne.

Hvis vi alle havde mulighed for at afprøve de mange muligheder ville verden se anderledes ud. Der vil nok altid være en forsvindende lille minoritet, der vil lave ballade alene fordi den synes, at det er sjovt, men det store flertal vil have alt for travlt med at afprøve muligheder til at have tid til at demonstrere og være voldelige.

Sjovt nok er det noget, magthaverne har vidst i mange år: Bestik befolkningerne med underholdning og forbrug, og de vil opføre sig som tamme aber. Af en eller anden grund tror de rige i vore dage, at de kan vinde en tilspidset klassekamp, hvorfor de systematisk udsuger resten af befolkningen- Men de vil blive klogere. De gule veste er et varsel om, hvad der sker, hvis ikke man fordeler rigdommen retfærdigt.

@Niels Duus Nielsen, vi taler om muligheder i form af uddannelse. Og det koster jo ikke den enkelte penge eftersom uddannelse i alt væsentligt er et frit gode i Danmark.

Der er ganske mange, der beskæftiger sig med fordeling af rigdommen. Desværre er antallet af mennesker, der skaber de værdier, mange ønsker at omfordele, anderledes beskedent. Men det er selvfølgelig også mere behagelig at omfordele værdier skabt af andre, end selv at gøre det hårde arbejde!

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, du formulerer det som om at det er uretfærdigt, at de mange vil leve af de fås arbejde, men det kan dårligt være anderledes, og har i et eller andet omfang altid været således, i hvert fald siden landbrugets mekanisering.

Det er ganske rigtigt et meget lille mindretal, der producerer værdierne, men det er jo fordi produktiviteten er så høj. Og efter robotternes indtog på arbejdsmarkedet er der langt flere mennesker end der er værdiskabende arbejdspladser til.

Så omfordeles skal der, hvis ikke alle de "overflødige" hænders ejermænd skal dø af sult.

For du ønsker dig vel ikke tilbage til de gode gamle dage, hvor det krævede 100 mand med 100 skovle i en uge at grave den grøft, som en enkelt mand med en rendegraver i vore dage kan grave på en eftermiddag?

A pro pos rendegraver:

https://www.youtube.com/watch?v=ElKZpwoHN8U

Randi Christiansen

Jens@ - "vi taler om muligheder i form af uddannelse. Og det koster jo ikke den enkelte penge eftersom uddannelse i alt væsentligt er et frit gode i Danmark"

Nej, uddannelse er ikke et frit gode - hverken i danmark eller nogen andre steder i verden. Det skulle da lige være i cuba ...

For uddannelse kræver forudsætninger : føde, klæder og bolig hvilket ikke tilfredsstillende tilgodeses for alle.

Og præmissen er ikke den at : "antallet af mennesker, der skaber de værdier, mange ønsker at omfordele, [er] anderledes beskedent" men den, at et beskedent antal kontrollerer og forbeholder sig selv størstedelen af de værdier, som tilhører alle.

@Niels Duus Nielsen, læser du ikke aviser (udover Information)? Du er meget dårligt informeret om det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er rekordhøj, arbejdsløsheden rekordlav - mange brancher lider under arbejdskraftmangel (ubesatte stillinger). Der findes i Danmark færre mennesker, end der er værdiskabende arbejde til. Det problem kunne løses ved, at dem, der beskæftiger sig med at fordele værdier skabt af andre, selv fik sig et værdiskabende arbejde.

@Randi Christiansen, der findes i Danmark et hav af offentlige ydelser, som gør det muligt at opretholde en anstændig tilværelse, mens man uddanner sig. - den undskyldning holder ikke!

Når man bortset fra syge og de immigranter, vi forbyder at arbejde, så har alle i Danmark mulighed for at skabe sig en rimelig og meningsfuld tilværelse. Og de syge hjælper vi jo. Ikke alle griber muligheden, men der findes ikke nogen eller noget der forhindrer os i at tage ansvar for vores liv, og skabe den tilværelse, vi ønsker. Det er rigtigt, at de fleste mennesker oplever, at der er nogle, der er økonomisk mere velstående end dem selv. Men man bliver ikke fattigere af, at naboen er rigere end en selv. Og realiteten er, at der ikke findes ét sted i verden, hvor de fattigste har en bedre levestandard end i Danmark.

I vores samfund er det ikke muligt for nogen at "kontrollere og forbeholde sig størstedelen af den værdier, som tilhører alle". Samfundet (det offentlige) kan udskrive skatter og ekspropriere ejendom (mod erstatning). Det kan enkeltpersoner, grupper af personer eller virksomheder ikke.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "Beskæftigelsen er rekordhøj, arbejdsløsheden rekordlav..."

Hvad er så problemet med at omfordele fra de, der har mest, til de, der har mindst? Hvis det store flertal har arbejde, kan det da ikke være mange basseører, de hver især skal aflevere til de få, der ikke har arbejde.

Med mindre selvfølgelig lønnen er så ringe for mange, at de ikke har råd til at tage på arbejde, fordi den fx franske regering ikke har sikret, at der er en udbygget offentligt trafik, der kan sikre, at folk stadig kan komme på arbejde, når de ikke længere har råd til at købe benzin.

For det er tydeligvis ikke distinktionen mellem egentligt produktivt arbejde, og så de støttefunktioner, som gør denne produktion mulig, som du sigter til. For af en eller anden grund bliver mange i støttefunktionerne lønnet fyrsteligt, for at sikre, at de egentlige producenter af værdierne ikke bliver alt for bevidste om, hvem det er, der holder hjulene i gang.

Som postarbejder opfyldte jeg en støttefunktion for primært staten og erhvervslivet sekundært for resten af befolkningen; det var mig, der sorterede de regninger, som i gamle dage blev sendt med posten. Min postmester sorterede ikke breve, hans job var at varetage en støttefunktion for mig, så jeg kunne udføre mit arbejde, hvilket han af en eller anden grund fik meget mere i løn for end jeg.

Så lad os for diskussionens skyld antage, at alle jobs bidrager til værdiskabelsen her i landet, og at ingen jobs er overflødige. Hvorfor er det så, at nogen tjener kassen, mens andre ikke kan få en hverdag til at løbe rundt? Hvad er der galt med, at vi i et demokratisk og humanistisk samfund ønsker at fordele den rigdom, som bevisligt er så skævt fordelt?

Hvad angår "man bliver ikke fattigere af, at naboen er rigere end en selv" vil jeg afstå fra moralske antagelser og blot henvise til diverse statistiske undersøgelser, der viser, at relativ fattigdom skaber ustabile samfund, mens lighed skaber stabilitet, i såvel rige som fattige lande.

Jeg priser mig dagligt lykkelig for at være fattig i Danmark og ikke i Nigeria. Jeg advarer blot om, at det er en statistisk kendsgerning, at selv rige fattige gør oprør, hvis de rige rige er meget mere rige end de rige fattige. Det kan der gives mange grunde til, men det er ikke mit ærinde: Mit ærinde er at gøre opmærksom på, at når den relative ulighed bliver for stor, bliver der ballade. Så hvis de rige ønsker at blive ved med at være rige, støtter de en fornuftig omfordelingspolitik. Moralske argumenter virker ikke, når bilerne brænder i gaderne er det for sent at studere etik.

Selv Verdensbanken bakker dette synspunkt op:

https://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2015/sdn1513.pdf

Sider