Læsetid: 4 min.

Præsident Macron sidder i De Gule Vestes skruestik

De Gule Veste fastholder momentum og pres – og meget tyder nu på, at de ikke vil lade sig nøje med noget mindre end præsidentens afgang
Aktionerne over hele Frankrig lørdag havde mindst samme omfang som de tilsvarende aktioner forrige lørdag og efterhånden som myndighederne i løbet af søndag opjusterede deres tal, kunne det også konstateres, at voldsomhederne matcher sidste lørdags ’Tredje Akt’.

Aktionerne over hele Frankrig lørdag havde mindst samme omfang som de tilsvarende aktioner forrige lørdag og efterhånden som myndighederne i løbet af søndag opjusterede deres tal, kunne det også konstateres, at voldsomhederne matcher sidste lørdags ’Tredje Akt’.

Louai Barakat

10. december 2018

’Fjerde Akt’ af protestbevægelsen De Gule Vestes massemobilisering imod præsident Macron og hans regering lørdag bragte ikke en afgørelse på den alvorlige krise, Frankrig er kastet ud i. Så meget står dog klart, at protesterne vil fortsætte. Der er allerede bebudet en ’Femte akt’ i Paris på næste lørdag, og dermed står det også klart, at bevægelsens nye samlende mål er at fastholde presset, indtil Macron går af. 

Aktionerne over hele Frankrig lørdag havde mindst samme omfang som de tilsvarende aktioner forrige lørdag: Angiveligt var 136.000 Gule Veste mødt op imod 125.000 den 1. december. Efterhånden som myndighederne i løbet af søndag opjusterede deres tal, kunne det også konstateres, at voldsomhederne matcher sidste lørdags ’Tredje Akt’, målt på antallet af sårede: 263 den 1. december, 264 den 8. december.

Den ’apokalypse’, som myndighederne havde frygtet, udeblev dog: Der blev således ikke noget af det stormløb på Élysée-palælet, den franske præsidents residensbolig, som flere Gule Veste, deriblandt talsmanden og langturschaufføren Eric Drouet, havde truet med. Voldsscenerne i det centrale Paris var, fremgik det af BMF TV’s livedækning, da også mindre ’byguerilla’-agtige end sidst.

Ordensmagten havde da også forberedt sig bedre ved at mobilisere mere talstærke formationer: 90.000 over hele landet var udkommanderet, og politi og gendarmer havde lagt en jernring om regeringskvarteret og lukket adskillige metrostationer. Ved indfaldsvejene blev der foretaget et stort antal præventive anholdelser foruden konfiskationer af kasteskyts, slagvåben og molotovcocktails.

1.723 blev anholdt over hele landet, deraf 1.082 i Paris. Af disse var 1.220 i går varetægtsfængslet. Lørdag indsatte Gendarmerie Nationale desuden panserkøretøjer til omgående rydning af de forholdsvis få brændende barrikader, som demonstranter fik rejst på boulevarderne omkring Champs-Élysées. De materielle skader var større end sidste lørdag, skriver Paris Match, ligesom konfrontationerne mellem politi og demonstranter i andre store byer, var mere voldelige, navnlig i Bordeaux, hvor der var alvorligt kvæstede.

Lettelse og fortvivlelse

Var der lettelse at spore i Paris, var der også fortvivlelse. Byens socialistiske borgmester, Anne Hidalgo, var grædefærdig over de »enorme skader på byens økonomi og image«. Et Paris, der skulle have stået i julehandlens tegn, var i centrum en lukket by med tilspigrede butiksruder.

Præsident Macron, som sidste uge forholdt sig tavs »for ikke at kaste benzin på bålet«, som formanden for Nationalforsamlingen, Richard Ferrand udtrykte det, lod i går høre fra sig. Dog kun i et tweet, i hvilket han takkede ordensmagten for udvist »mod og professionalisme«. Han vil ifølge premierminister Philippe mandag eller tirsdag holde en tale til nationen.

For Frankrigs præsident er den krise, De Gule Veste har nedkaldt over nationen, både politisk og personlig. Hele lørdagen igennem i Paris, fra Place de la République til Champs-Élysées, var den hyppigste parole fra demonstranterne, hvoraf flertallet var kommet fra provinsen, »Macron démission« (’Macron, træd tilbage’), »Révolution«, foruden kravet om forhøjelse af mindstelønnen med mindst 30 procent.

Hvilke muligheder har Macron for at svare igen på det indædte had, som De Gule Veste er i stand til at opflamme mod hans person og regering, lørdag efter lørdag? Sidste uges store indrømmelse – bortfaldet af forhøjede grønne afgifter på motorbrændstof fra finansloven for 2019 – viste sig hurtigt at være for lidt og for sent.

Macron, der i de sidste dage ifølge regeringstalsmænd har været »meget optaget« af drøftelser med ministre og med borgmestre, flere af sidstnævnte fra det ’Udkantsfrankrig’, hvor De Gule Veste står stærkest, er nødt til at komme med et markant og ikke kun et symbolsk udspil, vurderer flere iagttagere, blandt disse Richard Werly, mangeårig pariskorrespondent for det schweiziske dagblad Le Temps.

Regeringsomdannelse

Macron må ikke bare gennemgribende ændre på sin regerings politik, men også på dens sammensætning, pointerer Werly. Forventeligt er det, at Macron vil afskedige sin premierminister, Édouard Philippe, der ene mand stod for sidste uges behjertede, men forgæves forsøg på at få en dialog i stand med De Gule Vestes mere eller mindre selvbestaltede, mere eller mindre repræsentative talsmænd.

Han kan også blive nødt til at bede sin nye regering om at opfylde kravet om at hæve mindstelønnen, friholde pensionister fra den påtænkte forhøjelse af deres ’generelle sociale bidragsskat’ (CSG). Og så kan han blive nødt til at genindføre formueskatten, hvis afskaffelse ifølge den tidligere socialistiske partiformand Benoît Hamon, som Information mødte i sidste uge, var hans regerings egentlige »syndefald«. 

Macron er nu blevet så upopulær blandt franskmændene, at det kan være svært at se ham genopstille i 2022 endsige genvinde magten, vurderer Werly. »Men hvem kunne efterfølge ham, også hvis han skulle vælge at træde tilbage før sin femårsperiodes udløb,« spørger han. Et oplagt alternativ er svært at se, fordi Macron i den grad er blevet en personlig inkarnation af regeringspartiet, La République en Marche. 

»Macron kun kan redde sig selv, hvis han omgående genindfører formueskatten,« lyder også rådet fra den franske stjerneøkonom, Thomas Piketty, der vier fænomenet De Gule Veste en interessant analyse publiceret i dagbladet Le Monde. 

Macron kæmper nu for sit politiske liv. Kommer han med sit udspil i den kommende uge ikke til forståelse om en form for våbenhvile med De Gule Veste, kan de sidste uger af 2018 blive et helvede for Frankrig, bemærker Werly. For aldeles uholdbart vil det være, hvis han lørdag efter lørdag skal mobilisere 90.000 politifolk over hele landet, og Paris sættes i stå som lukket by og skueplads for stadige optøjer. 

I lørdags affyrede politiet tåregas imod aktivisterne i de parisiske gader. 
Læs også
De Gule Veste i Frankrig udstiller samtidens demokratiske paradoks: Demonstranterne er vrede på den politiske magt, men de tror også på, at den kan løse deres problemer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Niels Duus Nielsen, det er dig, der påstår, at en betydelig omfordeling er påkrævet på grund af hærskarer af overflødige hænder, som der ikke er brug for på arbejdsmarkedet. Jeg påpeger - men støtte i realiteterne, at der ikke er mennesker, der tvinges ud i arbejdsløshed grundet manglende efterspørgsel efter arbejdskraft. Tværtimod!

Jeg har ikke sagt, at der ikke skulle ske en vis omfordeling over skatterne. Men vores omfordelingssystems bæredygtighed er betinget af en moralsk pligt til at bidrage til det fællesskab, som omfordelingen er motiveret af. Denne moralske pligt er specielt betydningsfuld i en situation, hvor det ikke drejer sig om at fordele det forhåndenværende arbejde, men hvor der tværtimod er behov for hver og en.

Ja, du har ret i, at der påhviler de der har mest en pligt til at dele med dem, der har mindre - og det er jo rent faktisk også det, de gør i et land med progressiv indkomstskat som Danmark. Men der påhviler på samme vis enhver en moralsk pligt til at bidrage til fællesskabet.

Din distinktion mellem "rigtigt arbejde" og ikke værdiskabende aktiviteter forekommer søgt. Jeg kan ikke udtale mig om postmestrenes værdiskabelse - kun konstatere, at Postnord ikke er værdiskabende, men godt i gang med at smide kunderne ud af butikken hurtigere end de er istand til at fyre medarbejdere i et forsøg på at begrænse tabene. Samtidig med at de med alle midler forsøger at holde lønsomme private foretagender ude af monopolområdet.

Der er tilsyneladende virksomheder, der kan tjene penge ved at omdele post - på trods af, at de også har ledere ansat. Værdiskabende ledere!

Niels Duus Nielsen

Nej, Jens Winther, der er ingen firmaer, der kan tjene penge på at omdele post. Postmængden er faldende, og har været det i mange år, så der er efterhånden kun penge i at omdele post i de store byer. Maren i Kæret er ren underskudsforretning, så skulle de private postselskaber få nogle breve til syvende kartoffelrække, putter de frimærker på brevene og smider dem i postkassen og lader Postnord tage tabet.

Hvad angår efterspørgsel på arbejdskraft: Jeg har nu i tretten år deltaget i circus Jobcenter, og på trods af mange, mange indsendte ansøgninger er jeg ikke blevet indkaldt til en eneste samtale. På trods af alle mine kompetencer skræmmer min alder arbejdsgiverne, som konsekvent vælger unge mennesker frem for mig. Så jeg køber ikke rigtigt din påstand om, at arbejdsgiverne mangler ufaglært arbejdskraft.

Måske spiller det også ind, at jeg er ret kontant i mine holdninger, og ikke skjuler mine holdninger til arbejdsmarkedspolitik og faglig organisering, men tværtimod fremhæver min fortid som tillidsmand som en kompetence.

@Niels Duus Nielsen, at Postnord påstår, at man (de!) ikke kan tjene penge på at omdele post er ikke bevis for andet end Postnords uduelighed!

Hvis det virkelig er et ptoblem for Postnord, hvorfor kæmper de så med næb og kløer for at opretholde deres monopol på omdeling af alm. breve?

Bring, DHL med flere tjener gode penge på at omdele pakker. Og når Maren i Kæret bestiller varer på Zalando, Boozt eller andre steder på nettet, så får hun jo ikke at vide, at hun ikke kan få pakken leveret. Tværtimod bliver pakken leveret direkte fra Tyskland, Kina eller et andet sted i verden på 2-3 dage og det til en pris, der ikke er anderledes end det, man skal betale for at få sendt et brev fra København til Aarhus. Det sidste tager så til forskel 6-8 dage.

Postnords ledelse er uduelig, de har indgået tåbelige overenskomster og de kører rundt med tallene, som det passer dem - kun for at malke monopolforretningen, som de konsekvent reducerer service og hæver priser på.

Jeg har absolut ingen erfaring med jobcentrene, men du er vist ikke den eneste, der har erfaret, at jobcentrene er i bedste fald overflødige og formodentlig endda forringer deres klienters mulighed for at få et job. Berettiget eller ej anser de fleste virksomheder ikke mennesker fra jobcentrene for at være de skarpeste knive i skuffen.

Der er mangel på arbejdskraft - og et stigende antal arbejdsgivere sætter pris på voksne menneskers ansvarsfølelse og stabilitet. Det er imidlertid ikke det samme som at man gladeligt hyrer gamle brokkehoveder. Dine ord "jeg er ret kontant i mine holdninger, og ikke skjuler mine holdninger til arbejdsmarkedspolitik og faglig organisering, men tværtimod fremhæver min fortid som tillidsmand som en kompetence" kunne - muligvis fejlagtigt - give et indtryk af, at du er et brokkehoved. Det giver allergiske reaktioner selv hos arbejdsgivere, der har indgået overenskomster og er glade for det arbejdsretlige system.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, vi kan hurtigt blive enige om at Postvæsenets ledelse er uduelig, men det ændrer ikke på, at man ikke kan tjene på at omdele post i landdistrikterne. Hvis du vidste, hvad du talte om, ville det være tydeligt for dig, at et brev til Maren i Kæret skal koste flere hundrede kroner i frimærker, hvis det skal løbe rundt. Tro mig, jeg var en af dem, der cyklede rundt i al slags vejr med folks breve, så jeg ved godt, hvad det koster.

Og ja, jeg er et brokkehoved, til stor glæde for de af mine kolleger, som ikke selv tør brokke sig. Så du indrømmer altså, at der ikke er arbejde til alle? Om man er et brokkehoved er vel ligegyldigt, hvis man ellers er god til sit arbejde - men alligevel finder du det okay at arbejdsgiverne ikke vil ansætte brokkehovederne? PostDanmark kørte faktisk en intern kampagne på et tidspunkt, der gik ud på at slippe for brokkehovederne, det måtte vi bruge en masse tid på at modarbejde; som tillidsfolk følte vi os jo truffet, da vi jo ifølge arbejdsgiverne ikke laver andet end at brokke os.

Og skal vi endelig tale om brokkehoveder har jeg dig mistænkt for at være et større, eller i hvert fald lige så stort et brokkehoved som mig: Hver gang nogen fremsætter en ide, der påviser den klassiske økonomis fejlslutninger, brokker du dig her i spalterne. Det er ret trættende at du således insisterer på hele tiden at vise din bedrevidenhed (og ja, jeg ved godt, at disse ord kan vendes mod mig selv, men jeg prøver dog at argumentere for min bedrevidenhed, i stedet for bare at sige "Jeg er økonom, så derfor har jeg ret!"). Det skal dog ikke være en acceptabel grund til at diskriminere dig på arbejdsmarkedet.

Men det er det jo nok heller ikke, for dine brokkerier er jo i arbejdsgivernes favør, og så er brok jo okay. Det er kun når man påpeger at også arbejdere er mennesker med rettigheder, at man bliver betragtet som et brokkehoved.

@Niels Duus Nielsen, det enkelte brev til Maren i Kæret er dyrt at befordre. Det samme gælder for den pakke, DHL udbringer med varer købt på nettet. Men DHL tager altså det samme for at bringe pakken til Maren, som hvis den skulle afleveres i midten af København. Der er ingen forskel - udover Postnords uduelighed.

Der findes ubesatte jobs, også jobs, som de fleste kan bestride. Men nogle kan ikke komme op om morgenen, nogle er "syge" hver anden dag.

Jeg har haft med masser af tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter at gøre, og sat stor pris på deres arbejde og på at samarbejde med dem. Fordi man er tillidsmand og varetager sine og kollegernes interesser, behøver man ikke være et brokkehoved. Jeg skal ikke kunne sige, om tillidsfolkene i Postvæsenet alle var brokkehoveder - men man får da mistanken.

Jeg bliver irriteret over personer, der udtaler sig om emner, de ikke har nogen reel faglig viden om. Ignoranter, der kører rundt i deres egen forestillingsverden. Men det er ikke "brok" at påpege det, når nogle fremfører regulært ævl. Men ævlerne har uendelig svært ved at acceptere, at nogle ved bedre - og gør opmærksom på det.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, jeg forstår din frustration over folk, som ikke ved, hvad de taler om, men som alligevel taler om det. Selv er jeg så lige så frustreret over, at folk som dig, der godt ved, hvad I taler om, ikke forsøger at få os andre dødelige til at forstå, men blot siger, at vi tager fejl, og at det for øvrigt er alt for indviklet at forklare, hvis ikke man har en Ph.D.

Husk, hvem du debatterer med, dette er Informations kommentarspalter, og selv om det ofte kan være svært at se, er de fleste her i kommentasporet faktisk veluddannede og i stand til at tænke mere end to sammenhængende tanker uden at blive forpustede. Jeg er en af dem, der ville sætte stor pris på, at du folder din argumentation ud, i stedet for blot at fastslå, at du har ret, fordi du har ret. Når du bare afviser kritikken ved at sige, at "det er kompliceret", fremstår det jo reelt, som om du bare kører rundt i din helt egen forestillingsverden. Tro mig, jeg er uddannet filosof og videnskabsteoretiker, så jeg ved lidt om at køre rundt i forestillingsverdener; det er meget mere udbredt blandt fagfolk end fagfolkene tror.

Det er faktisk muligt at forklare komplicerede problemstillinger for lægfolk, det kræver blot, at man bruger lidt tid og giver nogle eksempler. I dit tilfælde, for eksempel, er jeg ikke i tvivl om, at den logiske side af din argumentation vil holde for en nærmere analyse, det er dine præmisser, som jeg har mistænkt for at være fejlbehæftede.

PS: DHL udbringer ikke pakker til Maren i Kæret, de udbringer de pakker, som deres begrænsede distributionsnet kan udbringe med fortjeneste. En pakke til Maren er under alle omstændigheder en underskudsforretning for distributøren, så DHL sender den med PostNord og tager et lille tab, mens PostNord tager det store tab. Disse oplysninger er ca. ti år gamle, men jeg har ikke fantasi til at forestille mg, at det skulle have ændret sig.

@Niels Duus Nielsen, mig bekendt omfatter Postnords omdelingspligt ikke pakker (men kun forsendelser indenfor monopolområdet (B-breve op til én eller anden vægt). Hvis det foregår, som du oplyser, er det blot endnu et bevis på Postnords uduelighed.

Jeg har også ladet mig fortælle, at Postnord har indgået en aftale med det kinesiske postvæsen, som indebærer, at Postnord omdeler pakker afsendt fra Kina i Danmark for omkring en femmer.

Intet under at Postnord er et hul i jorden.

Ingen af jer ved en hylende fis om PostNord! Ikke at undertegnede er ekspert, men 10 små rettelser kan det da blive til uden større anstrengelser.
1. Indtil omkring 2011 havde PostNord overskud og udbetalte udbytte til ejerne (den danske og svenske stat).
2. Det er kun den danske del af PostNord som har underskud i dag (og måske den finske?).
3. Årsagen til at den danske del af PostNord har underskud er et fald i brevmængden på 90% på ca. 15 år. Det betyder logisk nok, at medarbejderstyrken skal reduceres (hvilket koster mange penge) og at man er nødt til at omorganisere hele logistikken.
4. Årsagen til det voldsomme fald i brevmængden i Danmark er en helt ekstrem digitalisering drevet af den danske stat.
5. PostNord tjener skam penge på pakkeudbringning (ikke mange, der er skrap konkurrence). I Danmark står PostNord for ca. 60% pakkeudbringningen (har ikke helt aktuelle tal).
6. Mig bekendt har tillidsmændene i PostNord arbejdet konstruktivt sammen med virksomheden hele tiden. Ikke uden konflikter selvfølgelig, hvilket må være logisk i en tid med store omstruktureringer.
7. PostNord bliver jo kompenseret for befordringspligten, men det er jo op til folketinget at sende befordringspligten i udbud. Så kan DHL jo byde ind, hvis de kan se en forretning.
8. PostNord har ikke befordringspligt på pakker.
9. DHL sender ikke pakker videre med PostNord. Men de kan sende ”pakker” videre som breve, hvis de vejer under 2 kilo.
10. Aftalen med Kina (og andre ”ulande”) er en mellemstatslig aftale mellem forskellige landes postvæsner og det er således den danske og den svenske stat, som står for denne aftale. Svenskerne har omgået aftalen ved at fjerne mindstegrænsen på moms (80 kr.), hvilket har fået pakkemængden fra Kina m.m. til at falde drastisk derovre. Så vidt jeg husker udløber aftalen med Kina i 2021.

Niels Duus Nielsen

Tak for at bringe os ajour, Jørn Vilvig. Det afgørende for mig er dit punkt 7: Sålænge kun PostNord har befordringspligten vil de andre distributører udnytte denne omstændighed til at lade PostNord udbringe de tabsgivende forsendelser. Detteer ikke noget, man kan kritisere PostNord for, da det er en politisk beslutning. Fuldstændig ligesom prisen på porto ikke er markedsbestemt, men dikteret fra Christiansborg.

Hele miseren opstår, fordi stærke kræfter insistere på at gøre postomdeling til en profitabel virksomhed, hvad det aldrig kan blive uden at prisen for forsendelser bliver meget større, end vi er vant til. Faktisk er der tale om en skjult erhvervsstøtte, som især internethandelen nyder godt af, så man kan sige at liberalisterne skyder sig selv i foden.

Sider