Læsetid: 7 min.

Robert Biedron er homoseksuel, sekulær og grøn – og han vil være Polens næste præsident

I et Polen præget af konservatisme, katolicisme og kul er 42-årige Robert Biedron ikke den oplagte stemmesluger. Men han tror på, at en stor gruppe progressive polakker er klar til at bryde med Polens rolle som problembarn i EU
I 2014 blev Biedron valgt til borgmester i byen Slupsk, hvor folk synes at værdsætte hans vision om et Polen, der også tager sig af de svage. Han har fået busserne til at køre og gadelamperne til at lyse. Der kom styr på gælden, beslutningsprocessen blev mere transparent og det offentlige forbrug mere bæredygtigt.

I 2014 blev Biedron valgt til borgmester i byen Slupsk, hvor folk synes at værdsætte hans vision om et Polen, der også tager sig af de svage. Han har fået busserne til at køre og gadelamperne til at lyse. Der kom styr på gælden, beslutningsprocessen blev mere transparent og det offentlige forbrug mere bæredygtigt.

Jaap Arriens

20. december 2018

Polen er de seneste år nærmest blevet synonymt med kampen for kul og mod fri abort og fremstår som et af de stærkeste eksempler på EU’s største udfordringer med at tøjle de illiberale tendenser, der er i færd med at underminere unionens retsstatsprincipper.

Men en stor del af polakkerne ville tilslutte sig en mere klimavenlig, progressiv retning i centrum af EU, hvis de fik muligheden. Det mener i hvert fald den 42-årige oppositionspolitiker Robert Biedron, der er blevet udråbt som den polske Macron, efter at han i september annoncerede sin egen ’prodemokratiske’ bevægelse, som skal gå på tværs af de gamle venstre-højre-skel.

»På trods af udlandets opfattelse er vores samfund allerede temmelig progressivt. Meningsmålinger om reproduktive rettigheder, homoseksuelles rettigheder, sekularisering af staten og kønsroller viser, at det polske samfund har ændret sig voldsomt over de sidste ti år. Det er det konservative establishment, der er bagefter,« mener Biedron.

Robert Biedron er netop trådt tilbage som borgmester for provinsbyen Slupsk i Pommern i det nordlige Polen for at koncentrere sig om sin nye bevægelse, som officielt skal lanceres til februar. Med sit stålgrå hår, et skævt smil og velsiddende jakkesæt har den karismatiske politiker allerede gjort sig bemærket i polsk politik. I et Polen præget af konservatisme, katolicisme og kul kræver det mod at stå frem som åbent homoseksuel, sekulær og grøn.

I et mail-interview med Information sætter han flere ord på, hvad det er for politiske visioner, han har for Polen – og for EU.

»Den bevægelse, jeg nu bygger op sammen med tusinder rundt om i hele Polen, er for alle dem, der er lede og kede af det nuværende duopolitiske landskab, hvor du kun kan vælge mellem konservative og endnu mere konservative,« skriver Biedron med henvisning til både det største oppositionsparti, Borgerplatformen, og regeringspartiet, Lov og Retfærdighed.

Hans plan er ambitiøs og bygger på de tre valg, Polen skal igennem det næste halvandet år:

Først vil han vælges ind til Europa-Parlamentet til maj. Dernæst vil han sige op, hvis han bliver valgt ind ved det polske parlamentsvalg, som senest skal falde til efteråret. Og så vil han stille op som præsidentkandidat til valget i maj 2020.

Det kan umiddelbart virke svært, når de to partier, som Biedron kalder henholdsvis ’konservative’ og ’meget konservative’, fik 60-70 procent af stemmerne ved de netop overståede lokalvalg. Men ser man nærmere på resultaterne, vandt Borgerplatformen og Lov og Retfærdighed tilsammen kun 26 ud af 107 borgmestervalg, påpeger Biedron.

»77 byer valgte uafhængige kandidater. Det viser, at folk vil noget andet. Man skal bare præsentere dem for et levedygtigt alternativ.«

Har brudt forbandelsen

Robert Biedron blev valgt ind i parlamentet i 2011 for den venstreorienterede Palikot-bevægelse, der ikke længere findes. I 2014 blev han med 57 procent af stemmerne borgmester i Slupsk, hvor folk synes at værdsætte hans vision om et Polen, der også tager sig af de svage. Han har fået busserne til at køre og gadelamperne til at lyse. Der kom styr på gælden, beslutningsprocessen blev mere transparent og det offentlige forbrug mere bæredygtigt.

Med det brede flertal bag sig brød han den forbandelse, der ellers tilsiger, at typer som ham kun kan få opbakning fra liberale akademikere i Warszawa og andre storbyer; de, der i forvejen går på gaden for at demonstrere mod regeringens retsreformer, abortlovgivning og demokratiforståelse.

Men et er at vinde opbakning i en by med 100.000 indbyggere, noget andet er at overbevise Polens 38 millioner indbyggere om grundlæggende forandringer.

Så Biedron kører et stramt rejseprogram rundt i landet, hvor han trykker hænder, taler med folk og prøver at overbevise dem om at stemme på ham, samtidig med at han intensivt fører kampagne på de sociale medier.

I en meningsmåling ligger hans parti med ni procent af stemmerne som det tredjestørste i Polen. Selv ligger han som nummer tre til præsidentvalget i 2020 efter den siddende præsident, Andrzej Duda fra Lov og Retfærdighed-partiet, og Donald Tusk, der ventes at vende tilbage til polsk politik efter sin tid som EU-rådsformand.

Men man kan ikke lovgive med ni procent af stemmerne, og man kan ikke bruge en tredjeplads i en præsidentvalgkamp til ret meget. Politiske iagttagere peger på, at problemet med Biedron er, at ingen er helt sikre på, hvad han vil.

Bryder med fløjene

I Polen definerer omkring 20 procent sig som venstreorienterede, men venstrefløjen fik kun seks procent af stemmerne ved lokalvalget i oktober i år og kom på grund af den høje spærregrænse ikke engang i parlamentet ved sidste parlamentsvalg i 2015. En del af de venstreorienterede stemmer samles op af det værdikonservative regeringsparti, der fører en klassisk venstreorienteret økonomisk omfordelingspolitik med børnepenge, lavere pensionsalder, penge til landområderne og så videre.

– Er din plan at reformere venstrefløjen, gøre den ny og moderne, grøn og lækker, og erobre de venstreorienterede stemmer tilbage fra regeringspartiet?

»Begrebet ’venstrefløj’' har mistet sin betydning i Polen. Efter kommunismen var det hovedsageligt bare en måde at beskrive politiske grupperinger i relation til deres position før 1989 på.«

– Er din bevægelse rød, grøn eller liberal?

»Jeg vil gerne have et progressivt, liberalt og miljømæssigt ansvarligt Polen. Jeg ønsker en stat, der tager sig af sine borgere gennem fornuftige investeringer og socialpolitik. Jeg vil gerne genopbygge den sociale solidaritet, Polen for øjeblikket mangler. Det er ikke muligt uden en stabil og hurtigvoksende økonomi, hvilket blandt andet kræver incitamenter til at udvikle innovative virksomheder.«

»Polen skal være et sted, hvor man kan få børn, drive en virksomhed og lade sig pensionere uden frygt for ikke at være i stand til at forsørge sin familie. For dine danske læsere må det lyde indlysende, men i Polen har vi i årevis fået besked på at stramme bæltet og arbejde meget hårdt for meget lidt.«

Polens største succes i 100 år

Ser man nærmere på Biedrons politiske program, kan man ikke ligefrem anklage ham for at være populist.

I et land, hvor flere end 90 procent erklærer sig som katolikker, vil Biedron droppe statens subsidier til kirken og skolernes undervisning i katolicisme.

I et land, hvor 80 procent af energien kommer fra kul, vil han lukke alle kulminer i Polen før 2035 og omstille til vedvarende energi.

Han vil sætte de offentlige lønninger ned og forbedre kønsbalancen i offentlige ansættelser.

Og endelig vil han styrke Polens samarbejde med EU, der i øjeblikket skæmmes af konflikter og retlige procedurer blandt andet på grund af polske retsreformer og træfældning i den UNESCO-fredede urskov Bialowieza

Seneste kapitel i den føljeton kom mandag, hvor EU-Domstolen slog fast, at Polen skal suspendere loven, der i sommer tvangspensionerede højesteretsdommerne. Ellers vanker der klækkelige bøder.

»Det polske samfund er stadig lidenskabeligt proeuropæisk på trods af den dårlige presse, EU får i statsmedierne. Vi er en stor politisk gruppe, der gerne ser vores land som et stærkt, loyalt og ansvarligt medlem af EU,« mener Robert Biedron.

Han foreslår, at EU lader fondsmidlerne gå direkte til lokale politikere, organisationer og virksomheder uden om Warszawa og Budapest, så de EU-positive ungarske og polske befolkninger ikke bliver straffet for deres illiberale regeringers problemer med at overholde retsstatsprincipperne. Og så de forbliver EU-positive.

»EU er det bedste, der er sket for Polen i de sidste 100 år, siden vi genvandt vores uafhængighed, bortset fra kommunismens fald. Den eneste lyse fremtid for Polen er i EU, som en aktiv deltager i alle større beslutninger,« siger Biedron.

»Gennem de seneste tre år har vi formået at sætte os selv uden for forhandlingerne på alle vigtige områder: det nye budget, migrationspolitik, energimarkedet. Men selv før Lov og Retfærdighed kom til magten var vores regering passiv i Bruxelles. Plan- og visionløs.«

Robert Biedron skælder også gerne ud på oppositionspartiet Borgerplatformen, som EU-rådsformand Donald Tusk var med til at grundlægge, og som havde regeringsmagten 2007-15, for at have negligeret civilsamfundet og opbygningen af de demokratiske strukturer.

Selv skrev han i foråret en børnebog om demokrati for at fremme den demokratiske bevidsthed.

»EU handler ikke om penge. Det handler om fred, vores fælles historie og kultur og, vigtigst, nye udfordringer som digitale markeder, reform af den europæiske økonomiske dagsorden og klimaforandringerne.«

Den politiske udvikling i verden de seneste to år – med præsidenterne Trump, Vladimir Putin og Xi Jinping i rollerne som globale ledere – har for Biedron kun bekræftet, at EU er nødt til at få løst sine interne problemer, så man kan begynde at agere som den kulturelle, økonomiske og civilisationsmæssige supermagt, unionen burde være.

»Det betyder ikke, at vi ikke kan have uoverensstemmelser i EU – for eksempel bifalder Polen – ligegyldig hvilken regering der er ved magten – ikke rørledninger med fossile brændstoffer, som går forbi os til Tyskland og videre vestpå‚« understreger Biedron med henvisning til den russiske Nord Stream 2-gasledning, der også er planlagt til at gå gennem dansk farvand.

»Men det betyder, at vi er nødt til at løse de uoverensstemmelser selv, som partnere, og ikke lade dem splitte vores europæiske samfund.«

De polske populister med Jarosław Kaczyński i spidsen (forrest i midten) giver folket, hvad de vil have – nemlig flere velfærdsprogrammer og et løfte om økonomisk tryghed – og får dem til at føle sig stolte af at være polakker. Det kan oppositionen lære meget af, mener to polske journalister fra henholdsvis den yngre og den ældre generation.
Læs også
Den polske skuespiller Arkadiusz Jakubik spiller præst i filmen »Kler« af Wojciech Smarzowski, der er den fjerde mest sete film i Polen siden 1989 – med 935.000 solgte billetter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Erik Karlsen
  • Samuel Grønlund
Kim Folke Knudsen, Erik Karlsen og Samuel Grønlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Meget inspirerende at læse om den polske opposition og Robert Biedron. En tidligere polsk borgmester fra Bag Pommern Stupsk ( før 1945 Stolp )

Det er et tysk svigt der vil noget, når den tyske Regering holder fast i at anlægge en gasledning fra Rusland udenom Polen og andre af de østeuropæiske nationer.

Ligesom det var et tysk svigt af dimensioner, da Angela Merkel i år 2015 åbnede op for en ukontrolleret flygtninge og indvandrerstrøm, som kom fra det borgerkrigshærgede Syrien.

Hjælpe til ja men ikke hovedløse og hovedkulds beslutninger om at åbne grænsen for personer uden kontrol af deres baggrund og asylgrundlag. Adskillige lande blev kørt over af Angela Merkels enegang i denne sag, Østrig, Ungarn, Kroatien, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, og Polen med flere nationer.

Derfor har jeg en forståelse for den polske modstand mod at blive integreret i en overnational EU ledet asylpolitik. Men på længere sigt det er og bliver den eneste holdbare løsning. At EU finder fælles løsninger om asylpolitik og indvandring fra den 3. Verden. Men det skal være fælles løsninger og ikke løsninger som er udtryk for tysk enegang og ignorering af andre medlemslandes ønsker i EU.

Den polske nations historie siger alt. Ingen i Polen ønsker nye etniske eksperimenter, som kan udtynde og udvande den polske nation. Et land som har oplevet, at hele nationen blev opløst ved delingen i 1795 mellem Preussen, Østrig Ungarn, og Rusland. Et land som blev delt for anden gang i 1939 med en forfærdelig og grusom tysk besættelse som ledsager. Et europæisk land, der ikke oplevede friheden i 1945, men blev besat af Sovjetunionen og underlagt Østblokkens kommunistiske diktatur. Et land som mistede landområder i 1945 og som blev flyttet flere hundrede kilometer mod vest bestemt af Josef Stalins politik.

Kære Polakker kom tilbage til det Europa, der ikke giver jer alt det som blev lovet i 1989.

Men hellere demokratiets havn med alt det bøvl som følger end uvisheden som bufferstat mellem Centraleuropa og Rusland.

Link til Polens deling 1795 fra Wikipedia.
https://de.wikipedia.org/wiki/Teilungen_Polens

VH
KFK